Færøudvalget 2020-21
FÆU Alm.del Bilag 16
Offentligt
2353789_0001.png
RIGSADVOKATEN
FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON: 7268 9000
FAX: 7268 9004
E-MAIL: [email protected]
www.anklagemyndigheden.dk
DATO 30. november 2020
JOURNAL NR.
RA-2020-2100105-1
SAGSBEHANDLER: SJM/
Anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation 2019
Denne redegørelse med bilag indeholder data vedrørende isolationsfængsling for de
danske politikredse og Færøernes Politi.
Resultater og udvikling - de danske politikredse
I 2019 var der i alt 15 varetægtsfængslinger i isolation i Danmark. Antallet er set
over en 5-årig periode mere end halveret. Siden 2001, hvor der var mere end 550
varetægtsfængslinger i isolation, er antallet faldet med 97 procent.
Den gennemsnitlige varighed af disse varetægtsfængslinger var 22 dage i 2019 og
har dermed ligget på nogenlunde samme niveau gennem de seneste fem år, men
er dog steget i forhold til de seneste to år.
1 isolationsfængsling varede i 2019 mere end 8 uger, og dette er den første
isolationsfængsling af en varighed på mere end 8 uger de seneste 5 år.
Varetægtsfængslinger i isolation udgjorde 0,3 procent af det samlede antal
varetægtsfængslinger i 2019, og procentandelen har været svagt faldende de
seneste 5 år.
Størstedelen
af
varetægtsfængslinger
i
isolation
i
2019
vedrørte
narkotikakriminalitet.
Ingen personer under 18 år var i 2019 varetægtsfængslet i isolation. Det samme
gjorde sig gældende i 2018, hvorimod der årene forinden var enkelte heraf.
Justitsministeriets
forskningskontors
”Statistik
om
isolationsfængsling
2019”
(vedhæftet), indeholder tabeller med nærmere data og beskrivelse af anvendelsen af
varetægtsfængslinger i isolation for 2019. Til sammenligning med tidligere år er der
endvidere medtaget data for årene 2001-2018, som fremgår af bilag 1.
1
FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Redegørelse om udviklingen og anvendelsen af varetægtsfængslinger i isolation, fra justitsministeren
Løbende tilsyn med området
Anklagemyndigheden har i ca. 20 år ført tilsyn med området. Der føres fortsat løbende
og tæt tilsyn og kontrol med anvendelsen af varetægtsfængslinger i isolation.
Som en del af den generelle kvalitets- og legalitetskontrol i anklagemyndigheden sender
politikredsene kvartalsvist statistiske udtræk sammen med et udfyldt skema med
oplysninger om afsluttede isolationsfængslinger til den regionale statsadvokat, hvorefter
de regionale statsadvokater løbende inddrager dette i tilsynet med politikredsene.
De regionale statsadvokater redegør i relevant omfang over for Rigsadvokaten for
udviklingen i antallet og varigheden af isolationsfængslinger, baggrunden herfor samt
tiltag til at begrænse omfanget, ligesom statsadvokaterne forholder sig til eventuelle
lokale og regionale forskelle i antallet og andelen af varetægtsfængslinger i isolation.
Rigsadvokaten følger på baggrund heraf og i forbindelse med de konkrete sager, der
forelægges for Rigsadvokaten med henblik på eventuel forlængelse af isolationsfængsling
ud over 8 uger, derudover nøje udviklingen i anvendelsen af varetægtsfængsling i
isolation. Politikredsene skal således indhente Rigsadvokatens godkendelse, inden retten
anmodes om at forlænge en varetægtsfængsling i isolation ud over en periode på 8 uger
(4 uger for personer under 18 år).
Opmærksomhedspunkter i forhold til udvikling, opgørelsesmetode og datagrundlag
Det skal samlet set bemærkes, at det begrænsede antal sager, hvor varetægtsfængsling
i isolation anvendes, indebærer, at blot enkelte større sager med et antal sigtede, der
varetægtsfængsles i isolation, vil kunne påvirke udviklingen i det samlede antal
isolationsfængslinger på landsplan og den gennemsnitlige varighed markant.
Da anvendelsen af isolationsfængslinger beror på de helt konkrete omstændigheder i den
enkelte sag, herunder på karakteren af kriminaliteten og den sigtedes forhold, vil det
også af den grund kun i begrænset omfang være muligt, ud fra udviklingen i antallet og
varigheden af isolationsfængslinger, at sige noget mere generelt om anvendelsen af
varetægtsfængsling i isolation.
Redegørelsen bygger på politikredsenes indberetninger om isolationsfængslinger
afsluttet i 2019, data trukket fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) og data fra
anklagemyndighedens ledelsesinformationssystem (QlikView).
Opgørelsesmetoden er baseret på antal varetægtsfængslinger og ikke antal personer.
2
FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Redegørelse om udviklingen og anvendelsen af varetægtsfængslinger i isolation, fra justitsministeren
Beregningerne for årene før 2012 er baseret på ikke-opdaterede oplysninger om
påbegyndte varetægtsfængslinger de enkelte år i stedet for - som de efterfølgende år
på opdaterede afsluttede varetægtsfængslinger. Dette betyder, at data fra før og efter
2012 ikke er helt sammenlignelige.
Opmærksomheden henledes derudover på, at opgørelser baseret på dataudtræk fra
POLSAS indeholder dynamiske data, og efterfølgende opdateringer i systemet vil således
kunne have betydning for opgørelsen, herunder opgørelser fra tidligere år. Efterfølgende
opdateringer kan f.eks. skyldes rettelse af indtastningsfejl, indtastning af senere
kommende eller eventuelt forsinkede opdateringer eller justering af datatræk til
Qlikview. Endvidere er data trukket fra POLSAS forbundet med en vis datausikkerhed som
følge af politikredsenes eventuelt manglende eller ukorrekte registreringer af
oplysninger i systemet. Rigsadvokaten arbejder løbende sammen med Rigspolitiet og
politikredsene på at sikre pålideligheden i POLSAS og på at korrigere manglende eller
urigtige data. Data skal således læses med det nævnte forbehold.
Resultater og udvikling
Færøernes Politi
I 2019 var der i alt 9 varetægtsfængslinger i isolation på Færøerne. De sidste 5
år har der gennemsnitligt været 8 varetægtsfængslinger i isolation om året.
Den gennemsnitlige varighed af varetægtsfængsling i isolation var 9 dage i 2019
og har dermed ligget på nogenlunde samme niveau de seneste år.
Ingen isolationsfængsling varede i 2019 mere end 14 dage.
Varetægtsfængslinger i isolation udgjorde 29 procent af det samlede antal
varetægtsfængslinger i 2019. Set over en 5-årig periode har den gennemsnitlige
andel udgjort 33 procent af det samlede antal varetægtsfængslinger.
Alle varetægtsfængslinger i isolation i 2019 vedrørte narkotikakriminalitet. Det
samme har i helt overvejende grad gjort sig gældende de seneste år.
Ingen personer under 18 år var i 2019 varetægtsfængslet i isolation.
Af bilag 2 fremgår endvidere data for årene 2015-2019.
Løbende tilsyn med området
For så vidt angår anvendelsen af varetægtsfængslinger i isolation på Færøerne viser
tallene, at en større andel varetægtsarrestanter isoleres, end det gør sig gældende for
Danmark.
3
FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Redegørelse om udviklingen og anvendelsen af varetægtsfængslinger i isolation, fra justitsministeren
Rigsadvokaten har på sit tilsynsmøde med Færøernes Politi i september 2020 drøftet
området, som Færøernes Politi også har medtaget i sin lokale tilsynsplan for 2020.
Politimesteren på Færøerne indførte den 15. september 2020 og foreløbigt 6 måneder
frem
et stop for brugen af varetægtsfængsling i isolation, hvorfor der i den periode alene
kan begæres varetægtsfængsling i isolation, hvis der foreligger helt særlige
omstændigheder. Baggrunden herfor er, at der er foretaget en nærmere gennemgang af
sagerne i 2019. Denne har efter Færøernes Politis opfattelse vist, at effektiviteten af
brugen af isolationsfængsling i sagerne vurderes at have været meget begrænset set i
forhold til betydningen for efterforskningsmulighederne.
Politimesteren på Færøerne vil ved årets udgang orientere Statsadvokaten for København
der overtager tilsynet med Førernes Politi fra 2021
om resultatet og erfaringerne med
ordningen. Desuden vil Færøernes Politi indberette data om varetægtsfængslinger i
isolation i 2020 til Statsadvokaten i København ved årets udgang.
Fra 2021 vil Færøernes Politi på samme vis som de danske kredse kvartalsvist indberette
data om afsluttede varetægtsfængslinger i isolation til Statsadvokaten i København,
hvilket statsadvokaten løbende vil inddrage i tilsynet med Færøernes Politi.
Statsadvokaten for København vil fra 2021 på samme vis som for de 12 danske politikredse
løbende og i relevant omfang redegøre for området og udviklingen for Rigsadvokaten.
Rigsadvokaten vil på samme måde som med de danske politikredse på baggrund heraf og
i forbindelse med eventuelle konkrete sager, der forelægges for Rigsadvokaten med
henblik på eventuel forlængelse af isolationsfængsling ud over 8 uger, derudover nøje
følge udviklingen i anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation på Færøerne.
Opmærksomhedspunkter i forhold til udvikling, opgørelsesmetode og datagrundlag
Det skal samlet set bemærkes, at det begrænsede antal sager, hvor varetægtsfængsling
i isolation anvendes, indebærer, at blot enkelte større sager med et antal sigtede, der
varetægtsfængsles i isolation, vil kunne have en mærkbar betydning for udviklingen i det
samlede antal isolationsfængslinger og eventuelt for den gennemsnitlige varighed.
Da anvendelsen af isolationsfængslinger også på Færøerne beror på de helt konkrete
omstændigheder i den enkelte sag, herunder på karakteren af kriminaliteten og den
sigtedes forhold, vil det også af den grund kun i begrænset omfang være muligt, ud fra
udviklingen i antallet og varigheden af isolationsfængslinger, at sige noget mere generelt
om anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation.
4
FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Redegørelse om udviklingen og anvendelsen af varetægtsfængslinger i isolation, fra justitsministeren
Redegørelsen bygger på Færøernes Politis indberetninger om isolationsfængslinger
påbegyndt i 2019 (og henholdsvis 2015-2018) opgjort manuelt, da det ikke er muligt i
Færøernes Politis journalsystem (NIFLHEIMR) at trække data om varetægtsfængslinger i
isolation.
Opgørelsesmetoden er baseret på antal varetægtsfængslinger og ikke antal personer.
Data er således forbundet med en vis usikkerhed som følge af Færøernes Politis eventuelt
manglende eller ukorrekte manuelle registreringer. Data skal således læses med det
nævnte forbehold.
5