Færøudvalget 2020-21
FÆU Alm.del Bilag 16
Offentligt
2353787_0001.png
RIGSADVOKATEN
FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON: 7268 9000
FAX: 7268 9004
E-MAIL: [email protected]
www.anklagemyndigheden.dk
DATO 30. november 2020
JOURNAL NR.
RA-2020-2100105-2
SAGSBEHANDLER: CTB/
Anvendelsen af langvarige varetægtsfængslinger i 2019
Denne redegørelse med bilag vedrører anvendelsen af langvarige varetægtsfængslinger i
2019. Begrebet ”langvarig varetægtsfængsling” dækker i denne redegørelse over en
varetægtsfængsling, der varer mere end 3 måneder inden afsagt dom i 1. instans.
Resultater og udvikling
Antallet af varetægtsfængslinger var ca. 4.200 i 2019 og har ligget på nogenlunde
samme niveau de seneste 5 år.
Af disse var ca. 1.400 langvarige varetægtsfængslinger svarende til omtrent 33
procent af alle varetægtsfængslinger, og procentandelen har ligget på
nogenlunde samme niveau de seneste 5 år.
En langvarig varetægtsfængsling i 2019 havde en gennemsnitlig varighed på 6,7
måneder, og der er tale om en mindre stigning i varigheden set over en 5-årig
periode.
Der har været et markant fald i antallet af personer under 18 år, som har været
varetægtsfængslet, siden 2017. Fra 2018 til 2019 har faldet været på ca. 38
procent, og antallet (106) er således på det laveste niveau siden 2015.
Af disse var 38 langvarige varetægtsfængslinger svarende til omtrent 36 procent
af alle varetægtsfængslinger af personer under 18, hvor der fra 2018 til 2019 er
sket et fald på ca. 10 procent, og antallet i 2019 var på det laveste niveau for
perioden 2015-2019.
En langvarig varetægtsfængsling af en person under 18 år i 2019 havde en
gennemsnitlig varighed på 5,9 måneder i 2019, og der er tale om en mindre
stigning i varigheden set over en 5-årig periode.
1
FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Redegørelse om udviklingen og anvendelsen af varetægtsfængslinger i isolation, fra justitsministeren
Det er fortsat inden for sagsområderne drab mv, sædelighed og røveri, at
anvendelsen af langvarige varetægtsfængslinger forekommer hyppigt.
Anvendelsen af langvarige varetægtsfængslinger er mere hyppigt forekommende
i sager, hvor der indgår flere personer i samme hovedforhold, og den
gennemsnitlige varighed af varetægtsfængslinger er længst i sager med 5 eller
flere personer. Dette gør sig gældende for hele perioden 2015-2019.
Der er i 2019 sket domfældelse i 95 procent af de afgjorte sager, hvor der har
været anvendt langvarige varetægtsfængslinger, hvilket ligger på samme niveau
som i henholdsvis 2018 og 2017. Langt størstedelen af disse sager (ca. 85 procent)
er afgjort med en ubetinget fængselsstraf, en mindre del af sagerne er afgjort
med en foranstaltningsdom (ca. 10 procent), og de resterende sager (ca. 5
procent) fordeler sig på kombinationsdomme, betingede domme eller
bødestraffe.
Løbende tilsyn med området
Politiet og anklagemyndigheden har løbende et stort fokus på at medvirke til at sikre, at
varetægtsfængslinger ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Alle advokaturer med
arrestantsager har således fortsat en arrestantansvarlig, der har ansvaret for styring og
fremdrift i arrestantsagerne. Dette bidrager til en koordinering i fremdriften af
arrestantsagerne og har til formål at sikre et tidligt og fokuseret samarbejde mellem
politisøjlen og anklagemyndigheden under efterforskningen.
Rigsadvokaten har i samarbejde med flere politikredse udarbejdet en elektronisk
sagsstyringsoversigt til at støtte den arrestantansvarliges daglige koordinering af
arrestantsager og dermed skabe et styrket overblik i den daglige drift af
arrestantsagerne. Dette værktøj har forsøgsvis været anvendt, og der er overvejende
givet positive tilbagemeldinger til Rigsadvokaten vedrørende brugen heraf.
Rigsadvokaten er på den baggrund i gang med at afslutte arbejdet med at kvalitetssikre
sagsstyringsoversigten og vil i forlængelse heraf inden udgangen af 2020 tage endelig
stilling til, hvordan denne skal anvendes i politikredsene.
Derudover fører de regionale statsadvokater løbende tilsyn med udviklingen i antallet og
varigheden af varetægtsfængslinger i de enkelte politikredse og drøfter dette med
politikredsene, herunder i forbindelse med statsadvokaternes tilsynsbesøg.
Dette skal ses i sammenhæng med, at der i retsplejelovens § 768 a er fastsat frister for
udstrækningen af en varetægtsfængsling, hvis ikke retten finder, at der foreligger
2
FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Redegørelse om udviklingen og anvendelsen af varetægtsfængslinger i isolation, fra justitsministeren
særlige eller helt særlige omstændigheder. Fristerne indikerer således de tidsgrænser,
hvor en varetægtsfængsling enten bør være ophørt eller kræver særlig begrundelse.
Politikredsene skal forelægge spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling for den
regionale statsadvokat, hvis retten i en sag anmodes om at forlænge en
varetægtsfængsling ud over disse frister. Dette skete 82 gange i 2019. De regionale
statsadvokater har stort fokus på at sikre, at politikredsene forelægger dette. I de
tilfælde (16 gange), hvor dette ikke skete i 2019, er det blevet påtalt af
statsadvokaterne.
Opmærksomhedspunkter i forhold til udvikling, opgørelsesmetode og datagrundlag
Det skal samlet set bemærkes, at anvendelsen af varetægtsfængsling beror på de helt
konkrete omstændigheder i den enkelte sag, herunder på karakteren af kriminaliteten
og den enkelte sags forhold. Derfor vil det også kun i begrænset omfang være muligt, ud
fra udviklingen i antallet og varigheden af varetægtsfængslinger, at sige noget mere
generelt om anvendelsen heraf. Udstrækningen af varetægtsfængslinger i en sag beror
således bl.a. på den enkelte sags kompleksitet og efterforskningsmæssige omfang,
ligesom det generelle kriminalitetsbillede, gennemførelsen af mentalundersøgelse og
berammelsesudfordringer kan have betydning, hvilket har været tilfældet i flere af
sagerne i 2019.
Redegørelsen omfatter sager, hvor varetægtsfængslingen ophørte i 2019. Det betyder,
at sager med iværksat varetægtsfængsling i f.eks. 2018, også indgår, hvis
varetægtsfængslingen ophørte i 2019. Sager, hvor varetægtsfængsling er iværksat, men
ikke afsluttet i 2019, er derimod ikke medtaget.
Redegørelsen bygger på dataudtræk fra politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS), som
er
fremsøgt
via
udtræk
af
statistiske
oplysninger
fra
anklagemyndighedens
ledelsesinformationssystem (QlikView).
Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at opgørelser baseret på dataudtræk
fra POLSAS indeholder dynamiske data, og efterfølgende opdateringer i systemet vil
således kunne have betydning for opgørelsen, herunder opgørelser fra tidligere år.
Efterfølgende opdateringer kan f.eks. skyldes rettelse af indtastningsfejl, indtastning af
senere kommende eller forsinkede opdateringer eller justering af datatræk til QlikView.
Data til brug for denne redegørelse er trukket fra POLSAS den 4. april 2020.
Endelig er data trukket fra POLSAS forbundet med en vis datausikkerhed som følge af
politikredsenes eventuelt manglende eller urigtige manuelle registreringer af oplysninger
3
FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Redegørelse om udviklingen og anvendelsen af varetægtsfængslinger i isolation, fra justitsministeren
i systemet. Rigsadvokaten arbejder løbende sammen med Rigspolitiet og politikredsene
på at sikre pålideligheden af data i POLSAS og på at korrigere manglende eller urigtige
data. Data i nærværende redegørelse skal således læses med de nævnte forbehold.
4