Færøudvalget 2020-21
FÆU Alm.del Bilag 15
Offentligt
2350162_0001.png
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
2016-18/lmj
Lagmandens nytårstale 2020
Kære færinger
Nu lysner det.
Både for et ukendt år og den kendte hverdag. Håbet er vågnet og bliver stadigt
stærkere.
Da jeg sad her sidst, var der intet, der tydede på, at hele verden ville blive sat i
undtagelsestilstand.
Men vi færinger ved, at gode tider og krisetider kommer og går – og skiftes til at
påvirke vores liv og tilværelse.
Året startede godt. Men modgangen kom med vores forårsbebuder, vores
nationalfugl, tjaldur (strandskaden).
Det er en påmindelse om, at vi kan have planer, hensigter og ønsker, men vi råder
ikke over alting. Vi kan ikke beskytte os mod alting.
Og hvad kan vi så sige om det år, der er ved at rinde ud? Som havde så store
konsekvenser for den enkelte, for fællesskabet og erhvervslivet?
Hvordan opsummerer vi det?
For mig står særligt ét ord stærkt. Et ord, som i generationer har kendetegnet livet på
Færøerne. Det er ordet ”tillid”.
Tilliden er en af hovedårsagerne til, at det trods alt er gået så godt på Færøerne.
Bedre end andre steder.
Vi har haft tillid til hinanden – og vi har haft fuld tillid til, at dette kunne vi også stå
igennem.
Og nu, hvor det lysner igen, er min tillid til folket og fremtiden her i landet lysere end
nogensinde.
Ikke alle har været enige med mig i, at løsningen på denne krise skulle bygges på
tillid. ”Det er for svagt”, sagde man. ”Vi må lovgive”.
Som politiker er man vant til uenigheder. At argumentere for og imod er en del af et
levende demokrati.
 FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Indberetning nr. 1/2021 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2350162_0002.png
Men det her var anderledes. Særligt i starten var det svært at vide, hvad der var det
rigtige at gøre.
Selvfølgelig har jeg været i tvivl. Vi kunne sikkert have gjort noget anderledes.
Selvom endnu en bølge lige har ramt os, er jeg i dag taknemmelig over, at
sygdommen hidtil ikke har krævet nogen færøske ofre. Det var vores mål; det var
vores håb, men vi frygtede samtidig det værste, fordi vi så, hvordan det stod til i
verden omkring os.
De gode rådgivere anbefalede testning, opsporing og isolation. Det var denne
effektive plan, som vi holdt os til. De endelige beslutninger var dog mine. Og jeg
tager det fulde ansvar for det, der blev gjort.
Folk har moret sig over, at en person fra Vestmanna satte Færøerne ned i tempo.
Beslutningen var dog ikke nem. Det er ikke noget, en lagmand ønsker at gøre. Bede
folk om at dreje nøglen, gå hjem og trille deres afsprittede tommelfingre.
Jeg ved, at mange særlige begivenheder blev aflyst i år: Fødselsdage, bryllupper og
studenterfester. Jeg, som bør glædes over liv og festligheder, satte en stopper for
det.
Mange traditionsbundne begivenheder blev aflyst. Påske- og julearrangementer.
Undervisning, idræt, kirke- og menighedsliv og festivaler. Jeg, som bør opmuntre til
alt dette, frarådede det.
Oveni dette kom alt det uventede: Begravelser ”i stilhed” – og sygdom uden
besøgende.
Jeg ved, at det har gjort ondt. Og min intention var det modsatte: At støtte virkelysten
og opmuntre folk til at bruge deres evner; til at trives og udvikle sig.
Men vi gjorde, som vi gjorde, fordi vi var nødt til det. Og
jeg
holdt fast ved tillid og
anbefalingerne.
For spørgsmålet om tillid eller kontrol rammer kernen i min overbevisning.
Viser du folk tillid, tager de ansvar og vokser med opgaven. Lysten til at finde nye
løsninger vækkes.
Hvis man derimod detailstyrer alting, bliver folk utilfredse, og lysten til at løse
opgaverne daler.
Det forgangne år har kun styrket min overbevisning om dette.
Folk har fulgt reglerne. Ikke af frygt for lov og straf, men af egen fri vilje – for at
passe på sig selv og andre.
Og tilliden ligger i den færøske rygmarv.
Til tider er vi rygende uenige, men når det gælder, står vi sammen. For hvem har vi
ellers – her ude i det voldsomme Atlanterhav?
 FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Indberetning nr. 1/2021 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2350162_0003.png
Fra gammel tid har livet her været præget af skiftende vejr, skiftende fiskeri og
svingende afgrøder.
Vi hjælper hinanden, fordi vi kender alvoren i at stå alene. Kun på den måde har vi
klaret os. Og sådan er det fortsat.
Husene står ulåste. Glemmer vi pengepungen, regner vi med, at den dukker op igen
urørt.
Man kan kalde det blåøjet. Men så alligevel ikke. For den betingelsesløse tillid har så
mange gange bevist sit værd. Sådan er vi opdraget. Sådan opdrager vi vores børn.
Vi sætter en stor ære i at være pålidelige. Og vi forventer også af andre, at de lever
op til vores tillid. Tillid er ikke noget, man giver og tager efter behov. Og bryder man
tilliden, kan den tage lang tid at genopbygge.
Så når folk har spurgt, hvorfor vi KUN satser på anbefalinger på Færøerne, har jeg
tænkt, at det er der sandelig ikke noget ”kun” ved.
Vi har i år været verdens frieste befolkning i verdens bedste land, og dele af året har
vi stort set levet, som vi plejer.
Selvfølgelig kunne vi have indført begrænsninger ved lov. Forbudt alle rejser. Gjort
det strafbart at forsamles og indført udgangsforbud. Have sat folk i karantæne ved
tvang.
Det gjorde man andre steder. Men hånden på hjertet – er det sådan et samfund, vi
ønsker? Det er ikke mit mål.
Al lovgivning er en balancegang på en knivsæg. Det er klart, at vi har brug for love,
men de skal være baseret på fornuft – ikke på hastværk og tankeløshed.
Her har det, at vi er et lille samfund, også været en fordel. Ofte bliver det set som en
ulempe, men en lille skude er nemmere at manøvrere end en stor skude.
Alle har stået sammen, selv om anbefalingerne har kostet. Og vi har alle betalt en
pris – fra den nyfødte til vores ældste. Nogle med savn og ensomhed. Andre
økonomisk.
Dog har alle holdt ved. Alle led har vogtet om dem i risikogrupperne og om det
færøske sundhedsvæsen som en læmole. Også de erhverv, som blev kastet ud i
voldsomme bølger.
Samarbejdet mellem det private og det offentlige har været usædvanligt godt.
Erhvervslivet har skænket millioner til forskning i tal og skyggetal, finansieret
forskningsudstyr til sygehusene og stillet faciliteter til rådighed til forskning.
Vi har set en hjælpsomhed ud over det sædvanlige. Et bredt politisk samarbejde.
Kirker og menigheder har bedt uafbrudt, og overalt har færingerne givet hinanden en
hjælpende hånd.
Vi har set, hvilken betydning, hver eneste person har. Hvor hurtigt vi kan gøre en
forskel for andre. Men også hvor hurtigt blot én uforsigtig person kan påvirke andre.
 FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Indberetning nr. 1/2021 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2350162_0004.png
Men når truslen igen er steget, har alle alligevel stået sammen og fået stoppet
smitten. Vi har tilpasset os og fået det bedste ud af situationen.
Og selv om nogle har været uenige, foruroliget og villet ønske, at vi handlede
anderledes, er alt dog gået fredeligt for sig.
Den grundlæggende tillid er ikke skyllet bort, selv om bølgerne jævnligt er væltet ind
over os.
Det bør vi ikke tage for givet, for mange steder er det derimod mistillid, der præger
det forgangne år.
Mistillid til politikerne, befolkningen, sundhedsmyndighederne, love og systemer.
På Færøerne havde vi kommunalvalg. Da stemmerne var talt op, satte ingen
spørgsmålstegn ved, hvorvidt resultatet nu var korrekt.
I år har vi set, at det ikke gælder alle steder. En sådan mistillid skaber dybe kløfter i
det skrøbelige demokrati. For demokratiet er kun så stærkt, som tilliden til det er.
På Færøerne er demokratiet stadig stærkt, fordi den grundlæggende tillid fortsat er
intakt.
Og i det store og hele står vi i en god situation, nu hvor vi åbner kalenderen til et nyt,
ubeskrevet år.
Nu er vi begyndt at vaccinere. Landskassen var ikke så utæt, som vi frygtede, idet
året gik bedre, end vi havde forventet i foråret. Vi gav hjælpepakker, men holdt også
igen for at have noget at stå imod med, såfremt ringene ville brede sig videre ind i
det nye år. Og skole-, sundheds- og socialvæsen skal fortsat være blandt de bedste.
Det skal vi forsat have råd til.
Politisk tager vi igen fat i det planlagte arbejde, som vi satte til side i foråret.
Boligudfordringen, færdsel i udmarken, fangstafgifter – og den grønne omstilling. I år
har vi set, at naturen og økosystemet restituerer, hvis mennesket begrænser
udnyttelsen. Det er endnu ikke for sent, men ændringen skal ske nu.
Det færøske erhvervsliv har det samlet set godt. For nogle blev året tungt, mens
andre satte rekorder. Færingerne har handlet og rejst herhjemme, og jeg tror på, at
det snart vil skrumpe ind i de fyldte fiskelagre. For vi ved, at med vaccinen begynder
livet – også erhvervslivet – at ligne sig selv igen.
Men vi har stigende problemer – særligt blandt de unge. Narkotikasmuglere har sat
sig for at sælge deres gift til den færøske ungdom, og flere unge kæmper desuden
med manglende selvtillid, tillid til samfundet og til fremtiden. Det skal tages alvorligt.
Der åbnes nye muligheder med de tre nye tunnelsudgange, som binder land og folk
tættere sammen.
Og i år har vi set, hvor sammenvokset verden er. Noget, der starter i Kina, kan
hurtigt lægge Færøerne ned. Men på trods af, at vi i år har været afskåret, har vi
solgt til EU, Rusland, Kina og USA – og vi vil fortsat udvikle samhandlen i hele
verden.
 FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Indberetning nr. 1/2021 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2350162_0005.png
Mulighederne er gode, da vi ikke længere er en yderkant på landkortet. Vi er et
centrum. Konkurrencen mellem stormagterne giver os en nøgleposition. Men vi må
selv tage styringen og drage fordel af situationen. Færøerne er en del af den vestlige
verden. Via rigsfællesskabet er vi en del af NATO. Disse er vores vigtigste allierede,
og det skal vi turde tage stilling til offentligt.
Kære færinger, ude og hjemme.
Det har været et særligt år. Et år fyldt med bekymring, forvirring og afsavn.
Men også et år med hjælpsomhed. Med glæde og kærlighed. Og med tillid.
Vi har genopdaget betydningen af et godt kram. Af fællesskab, samvær og nærvær.
Og jeg tænker meget på jer, som i år har været ramt af alvorlig sygdom. Jer i
risikogruppen, som ikke fornemmede den varmende færøske omsorg på svære
dage. Jeg ønsker jer god bedring og bedre tider i det kommende år.
Det har ligeledes gjort virkelig ondt, at vi ikke har kunnet udvise omsorg og
medfølelse til jer, der har mistet i år. Må I finde fodfæste i sorgen og finde fred og
trøst i varme minder.
2020 blev en dyrekøbt påmindelse om, at vi ikke kender dagen i morgen.
Vi ved, at det samme gælder for det kommende år.
Alligevel er jeg optimistisk.
Nu, hvor vi sætter årerne ud igen og begiver os ud i et nyt år, er der gode udsigter.
Mens flere lande ror baglæns, kan vi derimod lægge fra land med gåpåmod og styre
fremad.
Lad os tage lærdommen og værdierne fra dette år med os.
Lad os fortsat imødegå alt, som vores land og folk bliver budt.
Lad os huske på, at mennesket ikke kan beskytte sig imod alt. At vi har ansvaret for
hinanden, uanset om skæbnen rammer os alle samtidig eller enkeltvis. Og lad os
bevare den uomtvistelige tillid til, at vi griber og hjælper hinanden, når det gælder –
som vi altid har gjort her til lands.
Året, som vi lægger bag os, har gjort os stærkere. Jeg tror på, at vi om kort tid igen
vil samles i glæde og alvor, og at vi snart får hverdagen tilbage.
For nu lysner det.
Godt nytår, kære færinger.
Gud velsigne Færøerne.