Færøudvalget 2020-21
FÆU Alm.del Bilag 15
Offentligt
2350161_0001.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 9. marts 2021
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 1/2021
Emner:
For tredje gang er det lykkedes Færøerne at blive corona frit.
Sambandsflokkurin går tilbage i nyeste meningsmåling om valg til Folketinget.
Oppositionspartiernes lovforslag om ligestilling af homo- og heteroseksuelle forældre inden
for barselsordningen, som satte koalitionen under stort pres, bortfaldt ved 2. behandlingen.
Lovforslag fra Tjóðveldi om overtagelse af Landslægefunktionen, samt overtagelse af politi,
anklagemyndighed og kriminalforsorgen blev ikke vedtaget.
Spørgsmålet om en evt. kommende radar på Færøerne skaber stor debat.
Tjóðveldi har fremlagt beslutningsforslag for Lagtinget vedr. forsvars- og sikkerhedspolitik.
Færøerne har nedsat et sikkerhedsråd.
De to færøske folketingsmedlemmer har indgået en aftale med den danske regering om 48,5
mio. kr. på den danske finanslov i perioden 2021-2024.
Politikerne tager ikke udfordringen med en voksende andel af ældre alvorligt, mener Færøer-
nes Økonomiske Råd.
Den aktuelle økonomiske udvikling på Færøerne.
Færingernes formue er i deres huse og de fleste har en begrænset gæld.
Lagtingslovforslaget fra Tjóðveldi om en selvbærende færøsk økonomi uafhængig af det dan-
ske bloktilskud har været til første behandling i Lagtinget.
Den 11,2 km lange undersøiske tunnel, som forbinder Eysturoy og Streymoy, er åbnet.
Med virkning fra 1. januar 2021 er det muligt for en færing at søge om dansk CPR-nummer,
som kan benyttes til at søge om udlevering af NemID.
Den tidligere landsstyrekvinde Kristina Háfoss er udnævnt til direktør for Nordisk Råd.
For tredje gang er det lykkedes Færøerne at blive corona frit
Den 25. februar 2021 lykkedes det igen, vha. smitteopsporing og testning, at få Færøerne coronafrit.
Efterfølgende er to indrejsende den 7. marts 2021 testet positive. Samlet er 660 personer testet posi-
tive, og en person er død med COVID-19. Man har konstateret ét tilfælde af henholdsvis den brasili-
anske og den engelske variant B.1.1.7. Færøerne anbefaler fortsat, at alle rejsende til Færøerne, ud
over den obligatoriske test ved indrejse, bør lade sig teste på 6. dagen efter ankomst, ligesom man
anbefaler hjemmeophold de første seks dage efter ankomst. Dog kan fuldt vaccinerede personer fra
1. april undgå hjemmeophold, samt 6.-dags-testen. I en undersøgelse foretaget sidst i november 2020
blev det konstateret, at skyggetallet blot var 0,3 pct., hvilket betyder, at det blot er helt få færinger,
som har haft COVID-19, uden det er blevet bekræftet. Færøerne er på nuværende tidspunkt det land
i Norden, som har vaccineret flest mod COVID-19. I alt har 8,0 pct. af den færøske befolkningen
modtaget den første vaccination, og 7,2 pct. er færdigvaccineret. Efter planen skal alle være færdig-
vaccineret sidst i juni måned 2021.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
E-post: [email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8
FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Indberetning nr. 1/2021 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2350161_0002.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
Sambandsflokkurin går tilbage i nyeste meningsmåling om valg til Folketinget
Spyr.fo har den 17. februar 2021 foretaget en meningsmåling vedrørende valg til Folketinget, som
viser, at Sambands- og Javnaðarflokkurin vil genvinde deres mandater, såfremt der var valg i dag.
Meningsmålingen viser dog også, at Sambandsflokkurin er gået tilbage fra 28,3 pct. ved valget i juni
2019 til 21,4 pct. Der er således tæt løb mellem Sambandsflokkurin, Fólkaflokkurin, Tjóðveldi i kam-
pen om det ene mandat. 10,1 pct. af de spurgte har ikke taget stilling til, hvilket parti de vil stemme
på. 4,6 pct. oplyste, at de ikke vil deltage i valget, ligesom 1,1 pct. oplyste, at de vil stemme blankt.
Folketingsvalget juni 2019 og 2015 og meningsmåling februar 2021, pct. Antal mandater i parentes
Folketingsvalget Folketingsvalget
Spyr.fo
Parti
Juni 2015
Juni 2019
Februar 2021
Fólkaflokkurin
18,8
23,8
21,4
Sambandsflokkurin
23,5
28,3 (1)
21,4 (1)
Javnaðarflokkurin
24,3 (1)
25,6 (1)
29,4 (1)
Sjálvst�½ri
1,7
1,3
0,2
Tjóðveldi
24,5 (1)
18,6
20,8
Miðflokkurin
2,6
0,0
2,5
Framsókn
3,2
2,5
4,1
Uden for parti
1,5
0,0
0,0
I alt
100 (2)
100 (2)
100 (2)
Oppositionspartiernes lovforslag om ligestilling af homo- og heteroseksuelle forældre inden for
barselsordningen, som satte koalitionen under stort pres, bortfaldt ved 2. behandlingen
Oppositionens forslag om ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle forældre inden for barsels-
ordningen (se Indberetning nr. 5 og 6/2020) var til 2. behandling i Lagtinget den 9. februar. Christian
Andreasen, Fólkaflokkurin, fremlagde et ændringsforslag, som bl.a. ikke omtalte ordet ”homoseksu-
elle”, i håb om, at alle partier kunne samles om dette ændringsforslag, hvilket dog ikke lykkedes. Ved
afstemningen stemte Johan Dahl (Sambandsflokkurin) for oppositionens forslag og imod koalitionens
forslag, som resulterede i, at begge forslag faldt bort. Flere medlemmer af koalitionen tilkendegav før
og efter 2. behandlingen, at de ikke længere anså Johan Dahl som medlem af koalitionen. Lagmand
Bárður á Steig Nielsen, har dog efterfølgende slået fast, at afstemningen ikke får konsekvenser for
Johan Dahl.
Lovforslag fra Tjóðveldi om overtagelse af landslægefunktionen, samt overtagelse af politi, an-
klagemyndighed og kriminalforsorgen blev ikke vedtaget
Som omtalt i Indberetning 4 og 8/2020 fremsatte Tjóðveldi to lovforslag i Lagtinget om overtagelse
af henholdsvis landslægeområdet og af politi, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen. Begge lov-
forslag faldt ved 2. behandlingen. Det var kun lagtingsmedlemmerne fra hhv. Tjóðveldi og Framsókn,
som stemte for forslagene.
Spørgsmålet om en evt. kommende radar på Færøerne skaber stor debat
Debatten om en evt. kommende radar på det færøske fjeld Sornfelli har fået ny energi, efter forsvars-
forligskredsen i Folketinget har indgået aftale om at afsætte 390 mio. kr. til opsætning af en militær
varslingsradar til flyovervågning på Færøerne. Med en radar på Sornfelli vil Forsvaret få lukket et
hul i overvågningen, som opstod, da den gamle radarstation blev nedlagt i 2007.
FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Indberetning nr. 1/2021 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 3
Især Høgni Hoydal (Formand for Tjóðveldi) har reageret kraftigt på nyheden, og i et læserbrev med
overskriften: ”Hvad bilder I jer ind i Folketinget og i landsstyret” udtaler han sig kritisk over for både
Danmark og landsstyret, som han ikke mener, har orienteret Lagtinget om en kommende radar. Høgni
Hoydal har endvidere udtalt, at det er ufatteligt, at et andet land kan tillade sig at forhandle om at gøre
Færøerne til et bombemål, og at Danmark bruger Færøerne som en handelsvare i forhold til NATO,
og derved kan spare milliarder. Det bør endvidere være Færøerne og ikke Danmark, der forhandler
direkte med NATO om en radar.
Flere lagtingsmedlemmer, heriblandt den tidligere lagmand Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin)
udtaler sig kritisk om, at landsstyremanden for udenrigsanliggender Jenis av Rana (Miðflokkurin)
ikke løbende har orienteret Lagtingets Udlandsudvalg. Også Annika Olsen fra Fólkaflokkurin har
rettet en skarp kritik af den danske regerings håndtering af sagen og mener, at danskerne bør betale
færingerne for at opsætte en radar, så de derved kan få del i de milliarder, som danskerne sparer.
Jenis av Rana har over for Lagtinget oplyst, at han er tilfreds med forløbet indtil nu. Der er en god
dialog mellem ham og forsvarsministeren, og han forstår ikke kritikken fra oppositionen, da det ikke
er nyt, at man ønsker at sætte en radar op på Færøerne. Jenis av Rana påpeger, at der endnu ikke er
truffet nogen afgørelse, og at en radar ikke vil blive opsat, hvis Færøerne er imod. Jenis av Rana var
i sidste uge i Lagtingets Udlandsudvalg for at rådføre sig med udvalget, som efterfølgende har tilken-
degivet, at de ønsker flere oplysninger fra landsstyremanden.
Tjóðveldi har fremlagt beslutningsforslag for Lagtinget vedr. forsvars- og sikkerhedspolitik
Tjóðveldi (Republikanerne) har fremsat et beslutningsforslag for Lagtinget, om at landsstyret straks
skal meddele den danske regering og verdenssamfundet, at det kun er det færøske folk og Lagtinget,
der kan træffe afgørelse ift. forsvars- og sikkerhedspolitiske sager, der vedrører Færøernes land, hav
eller luftrum. I bemærkningerne til forslaget skriver Tjóðveldi, at der er en øget interesse for Færøerne
fra stormagterne. USA har vist interesse for at anvende Færøerne som servicecenter til flådeskibe, og
nu vil den danske regering opstille en radar på Færøerne. Ligeledes har USA via Danmark presset
Færøerne i forhold til valg af teleleverandør. Tjóðveldi finder det grundlæggende uacceptabelt, at det
færøske folk og Lagtinget bliver informeret om andres landes planer med Færøerne via pressen. End-
videre skriver Tjóðveldi, at Færøerne ligger i den britiske sikkerhedszone. Det vil derfor være Eng-
land og ikke Danmark, der kommer Færøerne til undsætning, hvis noget skulle ske på Færøerne.
Forslaget var til debat i Lagtinget den 17. februar 2021, hvor Høgni Hoydal erkendte, at der er tale
om et fælles anliggende, men sagde også, at Lagtinget aldrig har givet andre lande, herunder Dan-
mark, lov til at anvende Færøerne i deres egne forsvars- og sikkerhedspolitiske interesser. Bill Justi-
nussen (Miðflokkurin) fremførte, at forslaget ikke tjener noget formål, idet det sigter mod at få en
selvbestemmelsesret, som man allerede har. Færøerne har gennem sin ret til at bestemme netop valgt
at lægge forsvars- og sikkerhedspolitikken i hænderne på andre.
Lagmand Bárður á Steig Nielsen (Sambandsflokkurin) talte primært om, at det ikke er muligt at de-
battere emner vedrørende forsvars- og sikkerhedspolitik fyldestgørende i det offentlige rum, herunder
i Lagtinget, idet der som oftest vil være tale om fortrolige oplysninger. Derfor opfordrer lagmanden
til, at forsvars- og sikkerhedspolitiske emner primært bliver behandlet af og mellem landstyret og
Lagtingets Udlandsudvalg, som evt. bør udvides, så alle partier kan være repræsenteret. Lagmanden
FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Indberetning nr. 1/2021 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 4
vedkendte, at der er tale om et fællesanliggende, og hvis Lagtinget vedtager det fremsatte beslut-
ningsforslag, har man vedtaget en løsrivelse fra Danmark, hvilket hverken han eller flertallet af den
færøske befolkning støtter op om.
Færøerne har nedsat et sikkerhedsråd
Færøerne har nedsat sit eget sikkerhedsråd bestående af lagmanden, landsstyremanden for finansan-
liggender, landsstyremanden for udenrigsanliggender, samt embedsmænd. Landsstyremand i uden-
rigsanliggender Jenis av Rana (Miðflokkurin) oplyser, at situationen, især om Arktis og Nordatlanten,
er ændret de senere år, og at man for lang tid siden burde have nedsat en lignende institution. Sikker-
hedsrådet skal behandle sager, der vedrører færøske sikkerhedsforhold. Den første sag, som rådet skal
behandle, bliver spørgsmålet om en ny radar på Sornfelli.
Jenis av Rana fremhæver endvidere, at Færøerne ligger centralt placeret ift. Rusland, USA og Kinas
interesser i området. Han nævner endvidere, at der på det sikkerhedspolitiske område er et spæn-
dingsfelt mellem Danmark og Færøerne. Danmark vil rulle overtagne sagsområder tilbage, fordi sags-
områderne har med sikkerhedspolitik at gøre, og fordi danskerne mener, at sagsområderne bedst va-
retages af dem. Men det har vi ikke i sinde at lade dem gøre, slutter Jenis av Rana.
De to færøske folketingsmedlemmer har indgået en aftale med den danske regering om 48,5
mio. kr. på den danske finanslov i perioden 2021-2024
Pengene skal bl.a. bruges til:
- at undersøge, hvordan de fysiske rammer for Kriminalforsorgen på Færøerne kan forbedres.
- en ny bus til patienthotellet i København.
- at restaurere ”Pakhus 18” i Tvøroyri.
- at bygge et nyt fiskerimuseum og kulturhus i Miðvágur.
- at færdiggøre det færøske talegenkendelse-system.
- en færøsk-grønlandsk ordbog (Den grønlandsk-færøske ordbog blev færdig i 2020).
Sammen med de to grønlandske folketingsmedlemmer er der endvidere lavet aftale om at afsætte 26,8
mio. kr. i en filmpulje, der har til formål at give støtte til dokumentarfilm om rigsfællesskabet.
Politikerne tager ikke udfordringen med en voksende andel af ældre alvorligt, mener Færøer-
nes Økonomiske Råd
Færøernes Økonomiske Råd retter kritik mod politikerne, som de mener, ikke tager udfordringen med
en voksende andel af ældre alvorlig nok. I 2020 udgjorde antallet af ældre på 80 år og derover i alt
2.278. Fremskrivninger viser, at tallet om 25 år – i 2045 bliver på 5.122. Det Økonomiske Råd mener,
at det kommer til at koste omkring 1 mia. kr. mere på ældreområdet, hvis de ældre skal have ydelser
på samme serviceniveau som i dag. Rådet anbefaler, at politikkerne arbejder med udfordringen, og
det kræver en løsning med flere indtægter, lavere serviceniveau og/eller større grad af brugerbetaling.
Den aktuelle økonomiske udvikling på Færøerne
Færøerne har overordnet set klaret sig godt igennem corona-krisen. Eksporten er dog mærket af situ-
ation. Færøerne eksporterede for i alt 8,4 mia.kr. i 2020. Det er et fald på 12,0 pct. sammenlignet med
2019. Ser man på eksporten af fiskevarer, som samlet udgjorde 7,7 mia. kr. i 2020, udgør faldet 13,6
pct. sammenlignet med 2019. Mængden af eksporterede fisk er kun faldet 1,1 pct., og det er således
FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Indberetning nr. 1/2021 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 5
i høj grad faldende priser, der har reduceret værdien af eksporten. Importen udgjorde 8,1 mia. kr. i
2020, hvilket er uændret i forhold til 2019.
Landskassens nettogæld var på 600 mio. kr. ved årsskiftet. Bruttogælden udgjorde 5,3 mia. kr., mens
likviditeten i landskassen var på 4,7 mia. kr. og dermed betydeligt over minimumskravet på 15 pct.
af BNP, svarende til 2,9 mia. kr.
Borgere og erhvervslivet har en spirende tillid til den færøske økonomi. Det viser konjunkturbaro-
metret, som laves to gange årligt. Efter en kraftig nedgang i juni 2020, er det igen i vækst.
Færingernes formue er i deres huse og de fleste har en begrænset gæld
Landsbanken har lavet en større undersøgelse af de færøske husholdningers formue og gæld i 2018.
Danskere har en meget større pensionsopsparing end færinger, men samtidig skylder færinger mindre
end danskere, har større værdi i deres parcelhuse og biler, og færinger har flere penge stående i ban-
ken, end danskere har. De færøske husholdninger ejer aktiver, som er næsten 6,5 gange større, end
den disponible indtægt er efter skat. I alt er gælden for de færøske husholdninger 1,36 gange større,
end den disponible indtægt, og det ligger lige over gennemsnittet for OECD-landene.
Undersøgelsen viser også, at antallet af personer, som låner mere end 3 mio. kr., er forøget, og det
hænger bl.a. sammen med højere huspriser. En husholdning kan normalt låne 3,5 gange den samlede
årlige indtægt inden skat. Omkring 400 husstande skylder mere end 5 gange den årlige indtægt. De
fleste husstande har dog fortsat en lille gæld, og 93 pct. af husstandene skylder mindre end 3 gange
deres indtægt. Det skal bemærkes, at huspriserne i 2019 steg yderligere med knap 12 pct.
Lagtingslovforslaget fra Tjóðveldi om en selvbærende færøsk økonomi uafhængig af det danske
bloktilskud har været til første behandling i Lagtinget
Tjóðveldi, som ønsker at afskaffe det danske bloktilskud, har fremlagt et lovforslag, hvoraf det følger,
at den til enhver tid siddende koalition hvert år skal flytte et beløb svarende til 50 pct. af den årlige
vækst i landets indtægter (i forhold til landets indtægt i 2020) til den færøske økonomifond. Senest
det år hvor beløbet, som bliver overført til økonomifonden, svarer til størrelsen af bloktilskuddet på
641,8 mio. kr., skal landsstyremanden meddele eller indgå en aftale med den danske regering om, at
det færøske landsstyre ikke længere ønsker at modtage bloktilskud. Loven skal have virkning fra 1.
januar 2021.
Den 17. februar var lovforslaget til 1. behandling i Lagtinget. Under debatten kom det frem, at flere
partier ønsker, at Færøerne bliver økonomisk uafhængig. Dermed er der ikke stor modstand mod
tankerne bag forslaget. Der er dog også politikkere, som mener, at tiden ikke er til dette på nuværende
tidspunkt.
Med virkning fra 1. januar 2021 er det muligt for en færing at søge om dansk CPR-nummer,
som kan benyttes til at søge om udlevering af NemID
En dansk statsborger bosiddende på Færøerne kan med virkning fra den 1. januar 2021 søge om dansk
CPR-nummer hos Rigsombudsmanden på Færøerne. Efterspørgslen har vist sig at være stor, og pr.
28. februar 2021 har i alt 220 personer fået udstedt et dansk CPR-nummer. Det er ligeledes blevet
muligt at få udleveret NemID ved personlig henvendelse til Rigsombudsmanden på Færøerne.
FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Indberetning nr. 1/2021 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2350161_0006.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 6
Eysturoyar-tunellen, som forbinder Eysturoy og Streymoy, er åbnet
Fire år efter den første sprængning er den 11,2 km lange undersøiske tunnel, som forbinder de to øer,
Eysturoy og Streymoy, åbnet. Det koster 75 kr. for en personbil at benytte tunnelen og tager i alt 8
minutter at køre fra Hvítanes til Strendur, en tur som før tog omkring en time at køre. Den færøske
kunstner Tróndur Patursson har stået for udsmykningen af rundkørslen i tunellen, som allerede har
fået stor international opmærksomhed.
Den tidligere landsstyrekvinde Kristina Háfoss er udnævnt til direktør for Nordisk Råd
Med virkning fra den 1. februar 2021 er den tidligere landsstyrekvinde for
finansanliggender (2015-2019) og medlem af Lagtinget Kristina Háfoss
(Tjóðveldi) udnævnt til direktør for Nordisk Råds sekretariat i København.
Kristina Háfoss er Færøernes første rådsdirektør. Kristina Háfoss (født 1975)
er uddannet økonom og jurist og blev valgt til Lagtinget første gang i 2002.
Den tidligere lagtingsformand, Páll á Reynatúgvu, har overtaget pladsen i
Lagtinget efter Kristina Háfoss, som har søgt orlov.
Oversættelse af lagmandens nytårstale, samt Nationalbankens analyse af færøsk økonomi er vedlagt
denne Indberetning.
Med venlig hilsen
Lene Moyell Johansen