Færøudvalget 2020-21
FÆU Alm.del Bilag 14
Offentligt
2342755_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Koordineret med: NÆRSOM,
JURPEM
Sagsnr.: 1908287
Dok. nr.: 1515037
Dato: 19-01-2021
Kommenteret høringsnotat
vedrørende forslag til Lov om ændring af sundhedsloven
(Vederlagsfri fortsat sygehusbehandling for personer fra Færøerne og
Grønland, mellemkommunal refusion for socialtandpleje m.v.)
1. Høring over lovforslaget
Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 7 og 8 (vedrørende vederlagsfri fortsat
sygehusbehandling for personer fra Færøerne og Grønland, mellemkommunal refusion for
socialtandplejen og territorial gyldighed for Færøerne) har i perioden 11. november til 9.
december 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers Organisation, Bedre psykiatri –
Landsforeningen for Pårørende, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk
Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab,
Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Almen
Medicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening,
Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske
Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner,
Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Sociale Netværk,
Erhvervsstyrelsen, Ergoterapeutforeningen, Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker,
Finanstilsynet, FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske
Diætister, Foreningen af Radiografer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring og
Pension, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder,
Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig fagbevægelse, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere,
Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter, LAP – Landsforeningen af
nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Lægeforeningen,
Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark,
Patienterstatningen, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers
Organisation, Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden,
Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark,
Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte,
Statsforvaltningen, Sundhed Danmark, Yngre Læger, 3F og Ældresagen.
Udkastet til lovforslaget har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen.
Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 3, 4, 5 og 6 (vedrørende mellemkommunal refusion for
færdigbehandlede patienter og patienter, der er indlagt på et hospice) har i perioden 8. til
13. januar 2021 været sendt i høring hos Danske Regioner og KL samt været offentliggjort
på Høringsportalen.
 FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 14: Høringssvar og høringsnotat på L 182 om vederlagsfri fortsat sygehusbehandling for personer fra Færøerne og Grønland m.v. , fra sundhedsministeren
2342755_0002.png
2. Høringssvar og kommentarer
Sundhedsministeriet har modtaget indholdsmæssige bemærkninger fra
Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers Organisation, Færøernes Landsstyre, Region
Hovedstaden, Region Nordjylland, Region Sjælland, Rådet for Socialt Udsatte og
Tandlægeforeningen.
Dansk Reumatologisk Selskab, Grønlands Selvstyre, Erhvervsstyrelsen,
Forbrugerombudsmanden, Institut for Menneskerettigheder, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Patienterstatningen, Psykolognævnet, Region Midtjylland, Region
Syddanmark og Ældresagen har ikke haft bemærkninger til lovforslaget.
I det følgende foretages en gennemgang af høringssvar til lovforslaget og dets
bemærkninger. Ministeriets kommentarer er
kursiverede.
3. Bemærkninger til lovforslaget
3.1 Vederlagsfri fortsat sygehusbehandling til personer fra Færøerne og
Grønland
Region Hovedstaden bemærker, at det er vanskeligt at afgrænse, hvilken behandling der
ikke længere skal afregnes for, og at afregning for ”udenlandske” patienter allerede er en
kompliceret, bureaukratisk og meget ressourcekrævende proces. Overordnet set er det
ifølge Region Hovedstaden formodentlig rigtigt, at det skønnes, at de offentlige
merudgifter vil udgøre 1-2,5 mio. kr. Afregningen for Region Hovedstaden udgør mindre
end 1,0 mio. kr.
Region Nordjylland har ikke bemærkninger til selve lovforslaget, men foreslår, at der i
vejledning nr. 9619 af 4. juli 2019 bliver udspecificeret generelt, at et midlertidigt ophold i
Danmark, hvor hensigten er at få behandling, bliver betragtet som planlagt behandling.
Regionen foreslår generelt, at DRG-takstsystemet bliver videreudviklet, således at det
giver regionerne bedre mulighed for at skille akut sygehusbehandling fra fortsat
sygehusbehandling.
Region Sjælland spørger, om der er taget stilling til, hvorvidt denne lov hjemler ret til
befordring for grønlændere og færinger til den fortsatte behandling i Danmark.
Sundhedsministeriets bemærker, at der med fortsat sygehusbehandling forstås den
behandling, der gives i medfør af sundhedslovens § 80, stk. 2, og § 5, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 675 af 28. juni 2019. Heraf fremgår, at regionen yder
sygehusbehandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt
opholder sig i regionen, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes
rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland,
eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet. Det beror på en
lægefaglig vurdering i det konkrete tilfælde, hvornår der er tale om fortsat
sygehusbehandling. Vurderingen foretages af regionen, det vil sige sygehuset. Med
planlagt behandling forstås behandling, som hverken er akut eller fortsat i henhold til
sundhedslovens § 80.
Lovforslag ændrer ikke på, hvad der er omfattet af fortsat sygehusbehandling efter
sundhedslovens § 80, stk. 2.
Side 2
 FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 14: Høringssvar og høringsnotat på L 182 om vederlagsfri fortsat sygehusbehandling for personer fra Færøerne og Grønland m.v. , fra sundhedsministeren
2342755_0003.png
Efter sundhedslovens § 262, stk. 1, afholder opholdsregionen udgifter til befordring eller
befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling efter reglerne i blandt andet sundhedslovens
§ 80, det vil sige til akut og fortsat sygehusbehandling af personer, som ikke har bopæl her
i landet.
Ministeriet bemærker, at der ikke er tale om nye opgaver for regionerne. Der er derimod
tale om bortfald af opgaver i form af opkrævning af betaling for fortsat sygehusbehandling
fra personer fra Færøerne og Grønland. Der er desuden tale om forenklede sagsgange, da
det ikke længere vil være nødvendigt at skelne mellem akut sygehusbehandling og fortsat
sygehusbehandling.
Rådet for Socialt Udsatte bakker op om at give adgang til ikke kun akut, men også fortsat
vederlagsfri sygehusbehandling til borgere fra Grønland og Færøerne. Rådet bemærker, at
kravet om, at regionerne skal opkræve betaling fra udenlandske borgere, sætter særligt en
gruppe af udsatte borgere, herunder hjemløse, i en meget dårlig situation, hvor resultatet
bliver, at de ikke får adgang til nødvendig sundhedsbehandling. Rådet finder det derfor
positivt, at grønlændere og færinger ikke længere risikerer at blive ramt af krav om
betaling.
Sundhedsministeriet bemærker, at regionernes opkrævning af betaling for akut og fortsat
sygehusbehandling i henhold til gældende ret skal ske under hensyntagen til, at ingen akut
syge eller tilskadekomne patienter skal kunne afvises behandling i det offentlige
sundhedsvæsen med henvisning til krav om betaling. Regionerne har efter sundhedsloven
allerede i dag mulighed for at yde akut og fortsat sygehusbehandling vederlagsfrit, når
regionen under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt, herunder til bl.a.
hjemløse.
3.2 Mellemkommunal refusion for socialtandpleje
Ankestyrelsen har ikke bemærkninger til lovforslagets indhold, men noterer sig, at de
foreslåede regler om kommunal refusion ikke er omfattede af retssikkerhedsloven, og at
eventuel uenighed mellem kommuner herom vil dermed ikke være omfattet af
Ankestyrelsens kompetence til at afgøre mellemkommunal uenighed efter
retssikkerhedslovens § 61. De nye regler om refusionspligt vil dog eventuelt skabe
grundlag for rejsning af tilsynssager i Ankestyrelsen, hvis reglerne ikke administreres
korrekt i kommunerne. Det er ikke muligt at forudsige, om sådanne sager vil opstå eller
omfanget heraf.
Sundhedsministeriet er enige i, at sager vil være omfattet af sundhedsloven og dermed
ikke af retssikkerhedsloven.
Ansatte Tandlægers Organisation opfordrer i sit høringssvar til, at der indføres mulighed
for mellemkommunal refusion for alle kommunale tandplejeydelser frem for alene for så
vidt angår socialtandplejen.
Sundhedsministeriet kan oplyse, at der indgik et mere omfattende forslag om
mellemkommunal refusion for en række kommunale sundhedsydelser i høringsversionen af
lovforslag nr. L 64, samlingen 2020-21. Det blev på baggrund af høringssvarene til dette
lovforslag klart, at der var behov for yderligere at udrede, hvordan en ny mulighed for
mellemkommunal refusion for udgifter til sundhedsydelser, der leveres til borgere på
socialt botilbud kan etableres og denne del af forslaget blev derfor udskudt. Det er derfor
alene for socialtandplejen, jf. sundhedslovens §134 a, at der nu foreslås indført en
mulighed for mellemkommunal refusion.
Side 3
 FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 14: Høringssvar og høringsnotat på L 182 om vederlagsfri fortsat sygehusbehandling for personer fra Færøerne og Grønland m.v. , fra sundhedsministeren
2342755_0004.png
I forbindelse med indførelse af tilbud om socialtandpleje i sundhedsloven blev det
vedtaget, at bopælskommunen afholder udgifter forbundet med tandplejeordningen.
Dette er en udfordring, da målgruppen for socialtandplejen er de mest socialt udsatte
borgere, herunder hjemløse.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, etableres der med forslaget mulighed for
mellemkommunal refusion i tilfælde af, at en anden kommune end bopælskommunen
vælger at tilbyde borgere omfattet af målgruppen svarende til kommunens faktiske
udgifter ved at levere tandplejen. Herved sikres, at det ikke bliver en hindring for borgere,
der er omfattet af tilbuddet om tandpleje efter sundhedslovens § 134 a, stk. 1, at borgeren
opholder sig i en anden kommune end den kommune, hvor borgeren er bopælsregistreret.
Ministeriet finder ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
Rådet for Socialt Udsatte bemærker, at det er helt afgørende for at socialtandplejen kan
blive en succes, at målgruppen kan få behandling der, hvor de opholder sig. Rådet støtter
indførsel af mellemkommunal refusion for at understøtte kommuner i at sikre det, og for
at sikre en bedre fordeling af udgifterne til socialtandpleje mellem kommuner med mange
tilbud efter servicelovens § 110 og kommuner uden disse tilbud.
Tandlægeforeningen finder det positivt, at man tager højde for mellemkommunal refusion
for udgifter til socialtandpleje til de mest socialt udsatte borgere, såfremt en anden
kommune end bopælskommunen tilbyder tandplejen, da de mest socialt udsatte borgere
ofte flytter sig mellem kommuner.
3.3 Territorial gyldighed for Færøerne
Færøernes Landsstyre bemærker, at Almannamálaráðið (Socialministeriet på Færøerne)
arbejder med lovgivning vedr. fremtidsfuldmagter. Da sundhedsloven blev sat i kraft på
Færøerne, blev reglerne om fremtidsfuldmagt ikke sat i kraft, eftersom der ikke var
lovgivning vedr. fremtidsfuldmagter på Færøerne. Nu, hvor der arbejdes med at sætte
regler om fremtidsfuldmagt i kraft, foreslår Heilsumálaráðið, at der indsættes hjemmel i
sundhedslovens § 278 til at sætte reglerne om fremtidsfuldmagt i kraft for Færøerne.
Sundhedsministeriet kan oplyse, at bemærkningen fra Færøernes Landsstyre bliver
håndteret særskilt og ikke har betydning for lovforslaget.
Side 4