FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Nationalbankens analyse af Færøernes økonomi

Færøudvalget 2020-21
FÆU Alm.del Bilag 12
Offentligt

A NA LYS E

DANMARKS

NATIONALBANK

FÆ RØ S K Ø KO N O M I

16. DECEMBER 2020 — NR. 29

Højkonjunkturen på

Færøerne taber fart

Pres på arbejdsmarkedet

til trods for lavere vækst

Beskæftigelsen på Færøerne er høj, ledigheden

meget lav, og der er mangel på arbejdskraft i

dele af økonomien. Eksporten er dog gået ned

i tempo i år, og højkonjunkturen ser ud til at

have toppet for nu.

INDHOLD

INDLED NI NG

OG SAMM ENFATNI NG

FÆRØS K ØKON OMI

AFHÆNGER AF

FI SKEEKS PORT

FO RB RUG HAR VÆRET

UNDERS TØT TET AF

UDVIKLI NGEN PÅ

ARB E J DS MARKEDET

BÅDE HUSH O LD-

NINGER OG ERH V ERV

ER V ELPO LSTREDE

Rammevilkår er afgørende

for vækstpotentialet

Produktiviteten er forbedret igennem flere år,

bl.a. understøttet af fiskeri- og handelspolitik-

ken. Det er vigtigt, at rammevilkårene sikrer

fortsat produktivitetsfremgang. Et fleksibelt

arbejdsmarked er en vigtig del af dette.

BÅDE KORT-

O G LANGS IG TEDE

UD FOR DR INGER

FO R DE OFF ENTLIG E

FI NANSER

Løsning af langsigtede

udfordringer bør ikke udskydes

Flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder

udfordrer muligheden for at kunne finansiere

det højere serviceniveau, som er opbygget de

senere år. Det er vigtigt allerede nu at prioritere

reformer, der sikrer balance mellem udgifter

og indtægter i fremtiden.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Nationalbankens analyse af Færøernes økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 6 . D E C E M B E R 2 0 2 0

Indledning og sammenfatning

Færøsk økonomi har været i stærk fremgang over en

årrække. Større fangster og stigende priser har ført

til høje eksportindtægter og øget indkomsterne til

samme niveau som i Danmark, se figur 1.

Den gunstige økonomiske udvikling har været un-

derstøttet af en væsentlig produktivitetsfremgang.

Både i havbruget og i det pelagiske fiskeri

er akti-

viteten blevet samlet på færre bedrifter og rederier,

og det har gjort erhvervene mere rentable.

Virksomheder og husholdninger på Færøerne har

brugt fremgangen til at konsolidere sig. I modsæt-

ning til årene op til finanskrisen har de således været

godt rustet til at imødegå det økonomiske stød, som

i år har ramt den færøske såvel som den globale

økonomi i form af corona-pandemien.

Coronavirus nåede til Færøerne i marts. Sundhedskri-

sen bredte sig hurtigt til økonomien, hvor kortvarige

tiltag for at inddæmme smitten, på linje med de dan-

ske, reducerede den økonomiske aktivitet. Færøerne

har haft en effektiv inddæmningsstrategi, hvilket har

mindsket behovet for længerevarende, hårde tiltag til

at forhindre smittespredningen, se figur 2.

Erhvervsstrukturen har

understøttet højkonjunkturen

Udbruddet af coronavirus har verden over ramt ak-

tiviteten i de turistorienterede erhverv særligt hårdt.

Det gør sig også gældende på Færøerne. Turismeer-

hvervene fylder dog meget lidt. Færøsk økonomi er

derimod koncentreret omkring de fiskeeksporterende

erhverv. Efterspørgslen efter fisk, og mere generelt

fødevarer, er mindre konjunkturfølsom end mange

andre varer. Den færøske eksport er derfor i mindre

grad påvirket af udsving i den globale økonomi.

Det globale tilbageslag og usikkerhed om udsig-

terne har lagt en dæmper på fiskepriserne. Havbru-

gene og fiskeriet har imidlertid brugt eksisterende

forsyningskæder til at omstille meget af deres salg

Stor velstandsfremgang

på Færøerne under opsvinget

1.000

kr.

450

400

350

300

250

200

150

Forskel

(højre akse)

BNP pr. indbygger på Færøerne

... og i Danmark

Figur 1

Pct.

-15

Anm.: Løbende priser. BNP for 2019 på Færøerne er et skønnet

tal fra Hagstova Føroya og Búskaparráðið.

Kilde: Danmarks Statistik, Hagstova Føroya og egne beregninger.

Smitteudbrud på Færøerne

blev hurtigt inddæmmet

Antal nye smittede, 14-dages

sum, promille af befolkning

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

Smittede med

Covid-19 på Færøerne

Figur 2

... og i Danmark

nov

Anm.: Smittetallet for Danmark vises først fra 1. juli som følge af

forskelle i teststrategi i 1. halvår.

Kilde: Landslæknin, Hagstova Føroya, Statens Serum Institut,

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Pelagiske fisk er fiskearter, som ikke lever på bunden af havet. Det er

fx makrel og sild.

Egenkapitalforrentningen i fiskeri og havbrug er steget i løbet af op-

svinget, mens antallet af virksomheder er faldet. Se Hagstova Føroyas

regnskabsstatistik.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Nationalbankens analyse af Færøernes økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 6 . D E C E M B E R 2 0 2 0

fra restaurationskunder til detailhandel. Samtidig

har virksomhedernes investeringslyst været intakt,

hvilket skal ses i lyset af, at de var velkonsoliderede

inden udbruddet af coronavirus. Det har holdt hån-

den under færøsk økonomi.

Kompensationsordninger på arbejdsmarkedet har

også understøttet økonomien i år. Særligt i dele af

økonomien er der god efterspørgsel, og i byggeriet

er der lønstigninger omkring 4 pct. og mangel på

arbejdskraft. I september var kompensationen til løn-

udgifter udfaset, og både beskæftigelse og ledighed

var omtrent på niveauet fra før pandemiens udbrud,

se figur 3. Der er således fortsat højkonjunktur på

Færøerne trods udsvingene i år.

Internationale organisationer skønner, at verdens-

økonomien nu er i en global lavkonjunktur med en

usikker og langvarig genopretning forude.

Det på-

virker udsigterne for en lille åben økonomi som den

færøske. Selv om eksporten er mindre konjunktur-

følsom, lægger forringet købekraft på eksportmar-

kederne og øget usikkerhed et nedadrettet pres på

fiskepriserne. Eksporterhvervene må derfor forvente

lidt lavere indtjening i de kommende år, og den fær-

øske højkonjunktur har formentlig toppet for nu.

De offentlige finanser udfordres af flere ældre

De offentlige finanser har luft til at rumme de hø-

jere udgifter i år, som har bidraget til at stabilisere

økonomien. Landsstyrets gæld er beskeden set i et

internationalt perspektiv, og finansieringen af løn-

kompensationsordningen igennem arbejdsløsheds-

kassen har bidraget til at begrænse landskassens

udgifter forbundet med corona-pandemien. Sunde

offentlige finanser, hvor der opbygges buffere i gode

tider, er afgørende for at kunne føre en stabilitetsori-

enteret finanspolitik.

Et stigende antal ældre på Færøerne vil svække

holdbarheden af de offentlige finanser på længere

sigt. For at kunne opretholde et højt serviceniveau

for borgerne, som er blevet opbygget over en år-

række, må landsstyret prioritere problemstillingen i

tide. En udvidelse af skattebasen vil fx bidrage til at

forbedre holdbarheden.

Ledigheden er stadig meget lav

Fuldtidsbeskæftigede

2.400

Lønmodtagerbeskæftigelse (højre akse)

2.000

Bruttoledighed

1.600

1.200

800

400

Figur 3

Personer

27.500

26.500

25.500

24.500

23.500

22.500

21.500

Kilde: Hagstova Føroya.

Den Internationale Valutafond, A Long and Difficult Ascent,

World

Economic Outlook,

oktober 2020

(link).

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Nationalbankens analyse af Færøernes økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 6 . D E C E M B E R 2 0 2 0

Færøsk økonomi

afhænger af fiskeeksport

Fiskeriet og havbruget er drivkræfterne i færøsk øko-

nomi, og eksporten af fisk udgør mere end 95 pct.

af vareeksporten. De turistorienterede erhverv har

haft stor fremgang de senere år, men udgør stadig

kun ca. 2 pct. af BNP.

Færøsk økonomi er derfor i høj

grad enstrenget og sårbar for udbudsstød såsom

vejrforhold og ændringer i fiskebestandene.

Allige-

vel har eksporterhvervene en vis grad af robusthed.

Det gælder først og fremmest, fordi eksport af fisk er

mindre følsom over for globale konjunkturudsving,

hvilket er generelt for fødevarer.

Havbrugene, det pelagiske fiskeri og bundfiskeriet

kan desuden til dels betragtes som særskilte sekto-

rer. Det betyder, at aktivitetsudviklingen ikke nød-

vendigvis er ensartet på tværs af fiskearter. Samtidig

har erhvervene over de seneste årtier udvidet deres

afsætningskanaler, der nu karakteriseres af større

diversitet i form af både geografi og produkttyper.

Den færøske økonomi vurderes således at være

mere robust i dag end for 10-15 år siden.

Fiskeeksporten har toppet for nu

Værdien af vareeksporten er i årets første 9 måneder

faldet 7 pct. sammenlignet med sidste år. Ekspor-

ten trækkes ned af laks og torsk, se figur 4. Faldet i

eksporten skal dog ses i lyset af den store fremgang

i 2019. Færøernes Økonomiske Råd, Búskaparráðið,

skønner, at BNP i løbende priser voksede 11 pct. i

2019,

og det var særligt trukket op af fiskeekspor-

ten.

Faldet i eksporten i år afspejler særligt, at usikker-

heden på eksportmarkederne steg markant med

coronavirussens udbrud i de vestlige økonomier.

Nedgang i eksportværdien i år

Pct., jan.-sep. 2020 ift. jan.-sep.

2019

Makrel

Andre fisk

-10

Vareeksport i alt

-20

Laks

Torsk

Figur 4

Andre produkter end fisk

-30

100

Pct. af vareeksport i 2019

Anm.: Eksportindtægter i løbende priser.

Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.

Midlertidige forhold førte således til en højere

lageropbygning, som gav et nedadrettet pres på

priserne efterfølgende.

Eksporterhvervene fik dog hurtigt omstillet deres

afsætning fra brancher, der har været hårdt ramt,

til brancher med fremgang. Meget salg er således

flyttet fra restauration og catering til mere forarbej-

dede produkter til detailhandlen. Denne omstilling

har forhindret en større nedgang i mængderne, men

afsætningen er sket til lavere priser.

Faldet i eksportindtægterne er således især et ud-

tryk for, at fisk er blevet solgt til lavere priser. Sam-

Turismens andel af samlet bruttoværditilvækst var 2,1 pct. i 2017. Se

Hagstova Føroya, Vitjandi ferðafólk, 2011 til 2018, Búskaparískoyti,

maj 2019 (kun på færøsk

– link).

Se boks 2 i Sune Malthe-Thagaard og Flora Nagy, Arbejdsmarkedet

presset af meget lav ledighed,

Danmarks Nationalbank Analyse (Fær-

øsk økonomi),

nr. 22, november 2019

(link).

For konjunkturfølsomheden af fødevarer i Danmark, se Adrian Mi-

chael Bay Schmith og Helle Eis Christensen, Stort fald i dansk eksport,

men sammensætningen kan være en stødpude,

Danmarks National-

bank Economic Memo,

nr. 8, juni 2020

(link).

Fra 2013 til 2018 er BNP i løbende priser i gennemsnit vokset med

knap 6 pct. årligt.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Nationalbankens analyse af Færøernes økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 6 . D E C E M B E R 2 0 2 0

menlignet med den samlede verdenshandel, der er

faldet knap 11 pct. i værdi, er faldet på 7 pct. dog

mere begrænset. Den globale lavkonjunktur må

forventes at svække købekraften på eksportmarke-

derne fremadrettet og dermed lægge en dæmper

på priserne. Færøske virksomheder nyder imidlertid

godt af at have konsolideret sig over de seneste

år. Både egenkapitalforrentningen og egenkapital-

finansieringen er steget markant under opsvinget,

se figur 5, og samtidig er kreditgivningen vokset

langsommere end økonomien som helhed.

Virk-

somhederne er således godt rustet til at imødegå

de lidt lavere priser.

Rammevilkår er afgørende for vækstpotentialet

Det er afgørende for økonomien, at rammevilkårene

understøtter eksporterhvervenes mulighed for at

opnå en produktivitet, som er lige så god som deres

internationale konkurrenters. Det kan bl.a. ske ved

en god og stabil markedsadgang samt et bæredyg-

tigt og koncentreret fiskeri.

Handels- og fiskeriaftaler er en forudsætning for, at

eksporterhvervene kan opnå en høj indtjening. I en

tid, hvor der er stadigt mere pres på globaliserin-

gen, bliver landsstyrets arbejde med handelsaftaler

stadigt vigtigere. Med Storbritanniens udtræden af

EU indtræder endnu et kystland ved det multilaterale

forhandlingsbord. Det øger usikkerheden om fremti-

dige aftaler, om end landsstyret for nu har forhand-

let en forlængelse af de nuværende vilkår på plads

med Storbritannien. Kan der opnås nye samhandels-

aftaler med store lande, vil det bidrage til en mere

robust færøsk økonomi ved at sprede afsætningsmu-

lighederne for eksporterhvervene yderligere.

Lagtinget vedtog i januar en ny fiskerireform, se

boks 1. Fiskeripolitikken bør understøtte, at fiskeriet

er højproduktivt, ved at fremme omsætteligheden

af fiskekvoter og fiskerettigheder, som bl.a. fremmer

en koncentration af fiskerflåden.

Det er vigtigt, at

rentabiliteten i et ressourceerhverv som fiskeriet

understøtter langsigtede, produktivitetsfremmende

investeringer. Det sikrer en god anvendelse af den

naturlige ressource. Overkapacitet i fiskeriet mind-

Virksomhederne har konsolideret

sig hen over opsvinget

Pct.

Figur 5

Egenkapitalfinansiering

Egenkapitalforrentning

Anm.: Egenkapitalfinansiering udtrykker ikke-finansielle virksom-

heders egenkapital som andel af deres samlede passiver.

Egenkapitalforrentning udtrykker virksomhedernes afkast

set i forhold til denne egenkapital.

Kilde: Hagstova Føroya.

Ny fiskerireform på Færøerne

Boks 1

Lagtinget vedtog d. 21. december 2019 en ny fiskerilov,

som trådte i kraft ved årsskiftet. Fiskeriloven omfatter

bl.a. følgende:

•

Afskaffelse af kvoteauktioner af op til 8 års varighed

og indførsel af fiskerilicenser af 12 års varighed.

Udvidelse af mulighederne for udenlandsk ejerskab fra

0 til 25 pct. af fiskeriet.

Ønske om fuld omsættelighed i fiskeriet, dvs. fri mulig-

hed for handel med kvoter og licenser.

Den nye fiskerilov forventes at indbringe omtrent samme

skatteindtægter, som de to forgangne år ved at omlægge

indtægter fra kvoteauktioner til øget fangstbeskatning.

Der er mange fordelingspolitiske hensyn for fiskeripolitik-

ken. Fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det vigtigt,

at fiskeriet er biologisk bæredygtigt og med fleksibilitet

og omsættelighed i fiskekvoter og –rettigheder.

Se Sune Malthe-Thagaard og Flora Nagy, Arbejdsmarkedet presset af

meget lav ledighed,

Danmarks Nationalbank Analyse (Færøsk økono-

mi),

nr. 22, november 2019

(link).

Se fx Thor Bjørndal og Gordon R. Munro, The Economics and Man-

agement of World Fisheries,

Oxford University Press,

2012.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Nationalbankens analyse af Færøernes økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 6 . D E C E M B E R 2 0 2 0

sker rentabiliteten af erhvervet, og reguleringen bør

forhindre dette.

Turismen er hårdt ramt med usikre udsigter

Mens produktionserhvervene i høj grad har afvær-

get det økonomiske stød, er de turismeorienterede

erhverv hårdt ramt af tiltag til at inddæmme smitte-

udbredelsen. Det er nemlig tiltag, som hæmmer den

internationale rejseaktivitet.

Der har været en markant nedgang i antallet af

overnatninger på hoteller og lignende, og det har

ført til et stort fald i den tilknyttede beskæftigelse,

se figur 6. Der er tegn på, at beskæftigelsen over

sommeren er steget mere end overnatningerne. Det

kan indikere, at erhvervet har positive forventninger

til fremtiden.

Nedgangen i overnatninger falder sammen med en

udvidelse af kapaciteten med bl.a. to nye hoteller,

hvilket også øger turisterhvervenes eksponering

mod tab. Udsigterne for de turistorienterede erhverv

er usikre og afhænger i høj grad af pandemiens vide-

re forløb.

Selv om turismen udgør en begrænset del af færøsk

økonomi, har den vigtige afledte effekter. Turismen

øger bl.a. diversiteten af færøsk økonomi, så øerne

er mindre afhængige af fiskeeksport, og den kan på

sigt understøtte indkomst og beskæftigelse i yder-

områderne.

Stort fald i turismen presser hotel-

og restaurationsbranchen

Overnatninger

20.000

Overnatninger

15.000

Figur 6

Personer

1.000

800

10.000

Beskæftigede i hotel-

og restaurationsbranchen

(højre akse)

600

5.000

400

200

Anm.: Begge serier er 3-måneders glidende gennemsnit.

Kilde: Hagstova Føroya.

Stor omsætning i detailhandlen

i første halvdel af 2020

Indeks,

2010 = 100

150

140

130

Fødevarer

120

110

100

Beklædning

Figur 7

Indeks, 2010 = 100

Boligrelaterede varer

(højre akse)

200

180

160

140

120

100

Forbrug har været understøttet af

udviklingen på arbejdsmarkedet

Den indenlandske efterspørgsel har i år bidraget

til at understøtte økonomien. Husholdningernes

forbrug har været større end normalt, hvilket bl.a.

skal ses i lyset af rejserestriktioner og hjemmeferie.

Omsætningen på fødevarer og på boligrelaterede

varer var hver især knap 13 pct. højere i 2. kvartal

sammenlignet med sidste år, se figur 7.

Det højere indenlandske forbrug er bl.a. en kon-

sekvens af, at Færøerne har en effektiv inddæm-

ningsstrategi til at forhindre smittespredning. Alene

siden 1. juli er der foretaget mere end 165.000 test,

svarende til 3 gange befolkningens størrelse. Den

store testkapacitet, som særligt benyttes ved græn-

serne, har gjort det lettere at opspore smittebærere

Anm.: Figuren viser detailomsætning i reale priser.

Kilde: Hagstova Føroya.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Nationalbankens analyse af Færøernes økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 6 . D E C E M B E R 2 0 2 0

hurtigt. Ud over generelle hygiejneanbefalinger er

erhvervslivet således ikke underlagt restriktioner i

øjeblikket.

Forbruget har været understøttet af kompensations-

ordninger på arbejdsmarkedet som følge af coro-

na-pandemien, se boks 2. Ordningen for løntilskud

til nedsat arbejdstid har bidraget til at begrænse

indkomsttab. Det har holdt hånden under hushold-

ningerne, hvis forbrugslyst samtidig har været intakt.

Det stærke forbrug bidrager til en øget import, da

godt 20 pct. af husholdningernes forbrug importeres

fra udlandet. Importen af biler faldt dog markant i

foråret og har ikke genvundet det tabte. Det skyldes,

at bilimporten på Færøerne er særligt knyttet til tu-

rismeerhvervene, hvor bilerne bruges til udlejning.

Hurtig omstilling på arbejdsmarkedet

Ordningen for løntilskud til nedsat arbejdstid blev

brugt i stort omfang. På sit højeste var mere end

4.000 personer omfattet af ordningen, svarende til

ca. 15 pct. af arbejdsstyrken. Det har bidraget til at

begrænse beskæftigelsestabene i serviceerhverv

med kortvarig omsætningsnedgang.

Trods kompensationsordninger faldt beskæftigelsen

alligevel med 1.650 personer i april måned. Beskæfti-

gelsesnedgangen var mest udtalt i hotel- og restau-

rationsbranchen samt i transportvirksomheder. I juli

var beskæftigelsen dog allerede vendt tilbage til

samme niveau som sidste år. Sammensætningen er

imidlertid ændret. Mens hotel- og restaurationsbran-

chen fortsat har lavere beskæftigelse end i marts,

er beskæftigelsen i fx handelserhvervene steget, se

figur 8. Udviklingen illustrerer en god fleksibilitet

på det færøske arbejdsmarked, hvor arbejdskraft i

erhverv, der nu har udsigt til længerevarende ned-

gang, er flyttet til brancher i fremgang.

Det færøske arbejdsmarked

har en indbygget stødpude

Den kortvarige beskæftigelsesnedgang i foråret

satte sig ikke i øget ledighed, men i lavere beskæfti-

gelsesfrekvens. Det skyldes, at en relativt større del

af dem, som mistede beskæftigelse, var unge, ældre

eller ikke-etniske færinger. De er generelt mere tilbø-

jelige til at forlade arbejdsstyrken.

Det er en generel egenskab ved det færøske ar-

bejdsmarked, at arbejdsstyrken er meget konjunk-

turfølsom. Færinger med kompetencer inden for

byggeriet og shipping er efterspurgt i udlandet, og

Hjælpepakker til nødlidende

husholdninger og virksomheder

Boks 2

Landsstyret vedtog i foråret en række hjælpepakker til

husholdninger og erhverv som følge af den økonomiske

usikkerhed, der blev skabt af udbruddet af coronavirus.

Hjælpepakke 1

omfattede refusion af løn under sygdom til virksom-

hederne samt en udsættelse af momsafregning med 3

måneder. Derudover blev der indført tilskud til nedsat

arbejdstid på op til 20.000 kr. pr. måned i form af arbejds-

løshedsunderstøttelse samt et tilskud til selvstændige.

Hjælpepakke 2

omfattede tilskud til nødlidende virksomheder med ind-

tægtsnedgang relateret til corona-pandemien. Ordningen

for tilskud til nedsat arbejdstid (i hjælpepakke 1) blev

udvidet til pensionister i beskæftigelse.

Hjælpepakke 3

omfattede målrettet støtte til turismeerhvervet (hoteller,

rejsebureauer, transport, restauranter, oplevelser mv.) og

kulturområdet ved refusion af dele af de faste omkostnin-

ger. Derudover stiller Færøernes Erhvervsudviklingsfond,

Framtaksgrunnur Føroya, 30 mio. kr. til rådighed som

risikovillig kapital for turismeerhvervet i 2020 og 2021.

Beskæftigelsen har

omstillet sig hurtigt

Pct. ændring, februar til oktober 2020

Fiskeri og havbrug

Bygge og anlæg

Handel

-3

-6

-9

Hotel og restauration

-12

Figur 8

Øvrige

Transport

100

Pct. af beskæftigelse i 2019,

eksl. offentlig

Anm.: Fiskeri og havbrug indeholder fiskebearbejdning.

Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Nationalbankens analyse af Færøernes økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 6 . D E C E M B E R 2 0 2 0

det har bidraget til arbejdsstyrkens fleksibilitet.

Ændringer i beskæftigelsen på Færøerne afspejler

desuden i højere grad end i mange andre lande, at

unge og ældre træder ind eller ud af arbejdsstyrken.

Udenlandsk arbejdskraft bidrager også til, at ar-

bejdsstyrken udvides i opgangstider og mindskes,

når konjunkturerne vender. Det gælder særligt for

den ufaglærte arbejdskraft, der er med til at skabe

en stødpude på arbejdsmarkedet.

Generelt har den interne mobilitet på det færøske

arbejdsmarked været god. Der har været tendens til,

at beskæftigelsesintensiteten i fiskeriet er faldet de

seneste 20 år. Det har betydet, at en stor del af be-

skæftigelsen har måttet omstille sig til andre erhverv,

fx offentlig eller privat service. I takt med en fortsat

produktivitetsfremgang i eksporterhvervene forven-

tes den udvikling at fortsætte i fiskeriet og brede sig

til havbrugene. Det er vigtigt, at den nødvendige og

fortsatte omstilling på arbejdsmarkedet understøt-

tes, fx med muligheder for efteruddannelse.

Pres på arbejdsmarkedet

til trods for lavere vækst

Den lave ledighed, som i vidt omfang har været

upåvirket det sidste halve år, efterlader et indtryk af

et arbejdsmarked, der er under pres. Der kan opstå

mangel på arbejdskraft, som øger risikoen for en

overophedning af økonomien. Lønningerne har da

heller ikke været påvirket markant af opbremsningen

i foråret, på nær i de hårdt udsatte brancher som

hotel og restauration, se figur 9.

Særligt i byggeriet, hvor der de seneste år har været

store lønstigninger og mangel på arbejdskraft, er

der tegn på, at arbejdsmarkedet er stramt. Ledighe-

den er lav, lønningerne høje, og manglen på arbejds-

kraft er høj set i et længere perspektiv.

Den udenlandske beskæftigelse har en central rolle

på det færøske arbejdsmarked og dermed i færøsk

økonomi. Tilstrækkelig mulighed for færøske virk-

somheder til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft,

også fra lande uden for EU, er derfor vigtigt for

økonomien. Det gælder særligt, når dele af økono-

Fortsat pæne lønstigninger

Pct., år-år

Byggeri

-2

-4

Øvrige private (eksl. fiskeri)

Forbrugerprisindeks

Hoteller og restauranter

Figur 9

Anm.: Lønvæksten er beregnet som et implicit lønindeks baseret

på lønudbetalinger og antal lønmodtagere. Branchen

fiskeri er ikke medtaget, da lønninger i fiskeriet er knyttet

tæt sammen med indtjeningen på skibene. I aflønningen i

fiskeriet indgår dermed en slags overskudsdeling, hvilket

ikke er retvisende som udtryk for det generelle lønpres på

Færøerne som følge af fx mangel på arbejdskraft. Tallene

for 2020 baseres på udviklingen i januar til oktober.

Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.

mien er i risiko for overophedning, som det fortsat

er tilfældet i byggeriet.

Både husholdninger

og erhverv er velpolstrede

Det økonomiske opsving siden 2013 har ført til en

markant stigning i husholdningernes indkomster,

og færingerne har fået mere luft i privatøkonomien.

Andelen, der føler sig i stand til at spare op, er steget

med 20 procentpoint i løbet af opsvinget til 75 pct.

Det ses også i bankerne, hvor husholdningerne har

øget deres indlån mere end deres udlån i løbet af

opsvinget, se figur 10.

Størstedelen af de færøske husholdningers aktiver er

bundet op i bolig, og boligmarkedet er derfor den

væsentligste risikofaktor for husholdningerne. De

Den nuværende lovgivning giver skattefordele ved at arbejde i ud-

landet, hvilket virker forvridende. En reduktion af disse skattefordele

vil øge både det strukturelle arbejdsudbud og skatteindtægterne på

Færøerne.

Se Hagstova Føroyas konjunkturbarometer for husholdninger.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Nationalbankens analyse af Færøernes økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 6 . D E C E M B E R 2 0 2 0

færøske husholdninger står for godt halvdelen af de

færøske bankers samlede udlån, og det er i overve-

jende grad til boligfinansiering.

Låntagningen blandt husholdningerne er steget

med over 20 pct. siden starten af 2014, og den er

fortsat drevet af lån til boligformål. Dertil kommer, at

låntagning igennem danske realkreditinstitutter, der

udgør ca. 30 pct. af den samlede boligfinansiering

på Færøerne, er steget med over 17 pct. i samme

periode. Relativt til indkomstfremgangen og udvik-

lingen i boligpriserne har kreditvæksten dog været

begrænset.

Fortsat fremgang på boligmarkedet

Boligpriserne på Færøerne er steget væsentligt de

senere år. Prisstigningerne har været understøttet af

bl.a. lave renter, større indkomster og tilflytning som

følge af opsvinget. I år er prisudviklingen fortsat om

end i lidt lavere tempo, se figur 11.

De mere afdæmpede prisstigninger på særligt huse i

Tórshavnsområdet kan bl.a. skyldes, at høje priser nu

har fået nogle husholdninger til at flytte til bygderne.

Derudover kan byggeriet i Tórshavn de senere år

formentlig have indhentet noget af efterspørgslen,

hvilket også vil lægge en dæmper på prisudviklin-

gen.

Samtidig forventes åbningen af tunnelen Eysturo-

yartunnilin i 2021 at forkorte transporttiden mellem

Tórshavn og den sydlige del af Eysturoy væsentligt.

Det har gjort det mere attraktivt at bosætte sig i de

større bygder nordvest fra Tórshavn, og det under-

støtter prisstigningerne her.

Begrænset påvirkning fra

corona-pandemien hos de færøske banker

De fire færøske bankers egenkapitalforrentning faldt

brat i 1. kvartal 2020, se figur 12. Usikkerheden om-

kring pandemiens konsekvenser var stor, og det gav

store fald på de finansielle markeder. Bankerne blev

derfor ramt af fald i kursreguleringer og bogførte

samtidig højere nedskrivninger i form af ledelses-

mæssige skøn.

Indlånet fra færøske kunder stiger

Indeks, januar

2014 = 100

180

Indlån, erhverv

160

Figur 10

140

Indlån,

private

Udlån, private

120

100

Udlån, erhverv

Anm.: De færøske bankers ind- og udlån fra færøske kunder.

Kilde: Datafællesskabet med Finanstilsynet (MFI-statisitkken).

Boligpriserne stiger fortsat

1.000 kr. pr. kvadaratmeter

Lejligheder i Tórshavn

Huse i resten af landet

Huse i Tórshavn

Figur 11

Anm.: 2020 dækker kun årets løbende handler. Særligt priser i 3.

og 4. kvartal er behæftet med usikkerhed. Huse i resten af

landet er et gennemsnit af indekset for store byer og små

byer ekskl. Sandoy og Suðuroy.

Kilde: Hagstova Føroya og BankNordik.

Der er tale om estimater, der er underlagt stor usikkerhed.

13 Landsbanki Føroya, Fíggjarligt Støðufesti 2018 (kun på færøsk,

link),

2018.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Nationalbankens analyse af Færøernes økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 6 . D E C E M B E R 2 0 2 0

Særligt hotel- og restaurationsbranchen blev ramt.

Disse brancher stod dermed også for en stor del af

bankernes nedskrivninger i 1. kvartal, som udgjorde

32 mio. kr. eller 0,1 pct. af de færøske bankers samle-

de udlån.

I 2. kvartal har de corona-relaterede tab kun i mindre

grad materialiseret sig hos bankerne, hvilket bl.a.

kan tilskrives, at bankkunderne var velpolstrede efter

en årrække med økonomisk opsving. Der har derfor

kun i mindre grad været behov for yderligere hen-

sættelser. De finansielle markeder har dertil rettet

sig efter de store kursfald i marts og april. Selv om

bankerne forventer et lavere resultat i år end sidste

år, er udsigterne for året som helhed således bedre,

end bankerne selv vurderede det ved indgangen til

2. kvartal.

Bankernes polstring steg

frem mod opbremsningen i foråret

Historisk har der været betydelige udsving i den

færøske økonomi, og de færøske banker har haft

større nedskrivninger og tab end de danske banker,

særligt på erhvervskunder.

En solid kapitalover-

dækning hos bankerne, dvs. at der er tilstrækkelig

luft mellem institutternes kapitalkrav og deres fakti-

ske kapitalprocenter, kan være med til at forebygge,

at tab i banksektoren forstærker eventuelle udsving i

realøkonomien.

Fra udgangen af 2016 og frem til midten af 2019 faldt

de færøske bankers kapitaloverdækning i gennemsnit

med 2,7 procentpoint, se figur 13. Det skete samtidig

med, at kreditgivningen steg, og bankernes kapital-

krav blev forhøjet.

Udviklingen vendte i 2. halvår

af 2019, hvor bankernes kapitaloverdækning igen

begyndte at stige. Det skal ses i lyset af, at bankerne

forberedte sig på øgede kapitalkrav. I foråret blev

den generelle systemiske buffer dog midlertidigt

lempet fra 3 til 2 pct., se boks 3. Samtidig bremsede

kreditvæksten op. Det har samlet set bidraget yderli-

gere til en stigning i bankernes kapitaloverdækning.

De færøske banker havde derfor, i gennemsnit, en

solid polstring, da corona-pandemien ramte.

Store udsving i bankernes

egenkapitalforrentning

Pct.

1. kvartal 2020

-5

Gennemsnit

over perioden

Bankernes

egenkapitalforrentning

Figur 12

Kilde: Datafælleskabet med Finanstilsynet.

Seneste udvikling i finansiel

regulering i Færøerne

Boks 3

•

Ændring i kriterierne for SIFI-udpegning på Færøerne,

der forventes at træde i kraft i starten af 2021.

Der forventes indført en nedre grænse for, hvornår et

kreditinstitut kan udpeges som systemisk vigtigt. Som

konsekvens heraf vil den tredjestørste bank, Norðoya

Sparikassi, ikke længere være SIFI, hvilket gælder fra

den næste SIFI-udpegning på Færøerne i juni 2021.

Forslag om ændring af kriterierne er under behand-

ling i Lagtinget.

Den generelle systemiske buffer på Færøerne blev mid-

lertidigt reduceret fra 3 pct. til 2 pct. d. 19. marts 2020.

Det Systemiske Risikoråd har meldt ud, at det tidligst

vil henstille til at hæve bufferen til 3 pct. igen i 2021.

Desuden har Rådet besluttet at anvende en varsling

på 12 måneder, fra det henstilles at buffersatsen æn-

dres, til ændringen bør træde i kraft.

Finanstilsynet forlængede indfasningen

af krav til nedskrivningsegnede passiver (NEP).

Nep-kravene for færøske institutter blev forlænget

med et halvt år på baggrund af den negative påvirk-

ning af corona-pandemien på institutternes indtje-

ning. Hidtil skulle kravene formelt set opfyldes

1. januar 2025. Nu er datoen således 1. juli 2025.

•

Inkl. både udlån og garantier samt nedskrivninger på bankernes

eksponeringer uden for Færøerne.

Det Systemiske Risikoråd, Krav til de færøske banker, Analyse, marts

2020

(link).

Den systemiske buffer blev forhøjet, og kapitalbevaringsbufferen blev

indfaset.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Nationalbankens analyse af Færøernes økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 6 . D E C E M B E R 2 0 2 0

Markante nedskrivninger kan dog potentielt mindske

bankernes kapitaloverdækning, se figur 14. Hvis ned-

skrivningerne ledsages af fx en betydelig nedgang

i bankernes indtjening, risikerer nogle institutters

overdækning endda at forsvinde helt.

Bankernes kapitaloverdækning

er steget det sidste år

Pct. ift. ultimo

2015

119

115

Bankernes

kapitaloverdækning

(højre akse)

Kreditvækst

Figur 13

Procentpoint

Både kort- og langsigtede

udfordringer for de

offentlige finanser

Den offentlige gæld er aktuelt lav, og landskassen

har derfor haft råd til at understøtte økonomien hen-

over tilbageslaget i foråret. Færre indtægter fra regi-

streringsafgifter og forårets store fald i oliepriserne

blev kun delvist modgået af øget momsbeskatning

fra færingernes større forbrugslyst og hjemmeferie.

Landskassens indtægter i år er derfor mindre end

forventet.

Udgifterne er samtidig steget, men i et mere be-

grænset omfang end det ses mange andre steder

i verden. Corona-pandemien har isoleret set øget

udgifterne med knap 1 pct. af BNP. Det skyldes bl.a.,

at ordningen for løntilskud til nedsat arbejdstid blev

finansieret af egenkapital i arbejdsløshedskassen,

Arbeiðsloysisskipanin, til og med juni, svarende til

0,5 pct. af BNP.

Landstyreområdet for finansanliggender, Fíg-

gjarmálaráðið, forventer, at landskassens underskud

bliver 500 mio. kr. i år.

Det store underskud i år skyl-

des bl.a. en ekstraordinær kapitalstøtte til Atlantic

Airways og Vágar Lufthavn på 115 mio. kr. Under-

skuddet kommer oven på et par år med beskedne

overskud på den offentlige saldo, se figur 15.

For at sikre landskassens likviditet optog Landsban-

ken, Landsbanki Føroya, i juni gæld for 1,6 mia. kr.

Den offentlige gæld er således steget fra 41 pct. af

BNP ved indgangen af året til 48 pct. af BNP.

Gælds-

niveauet er fortsat beskedent set i et internationalt

perspektiv, og renten på den nye gæld er lav.

111

107

103

Anm.: Bankernes kapitaloverdækning opgjort som forskellen

mellem deres egentlige kernekapital og kravet til deres

egentlige kernekapital målt som andel af deres risikovæg-

tede aktiver. De fire institutters samlede kapitaloverdæk-

ning er et vægtet gennemsnit af bankernes enkeltvise

kapitaloverdækning.

Kilde: Datafælleskabet med Finanstilsynet og egne beregninger.

Øgede nedskrivninger mindsker

bankernes kapitaloverdækning

Pct.

Gns., 1. halvår

2020

Median

85. percentil

Kapitaloverdækning

i pct. af risikovægtede

eksponeringer

Figur 14

Effekt af

nedskrivninger

(procentpoint)

4,3

Maks.

Anm.: Figuren viser effekten af forskellige scenarier for nedskriv-

ninger på bankernes kapitaloverdækning. Scenarierne er

beregnet på baggrund af de enkelte institutters nedskriv-

ningsprocenter for årene 2000 til 2019. Eksempelvis viser

”Maks”-scenariet effekten på bankernes samlede gennem-

snitlige kapitaloverdækning i dag hvis hvert enkelt institut

på samme tid bliver ramt af deres respektive største

nedskrivningsprocent over perioden 2000 til 2019.

Kilde: Datafælleskabet med Finanstilsynet og egne beregninger.

Landskassens underskud inkluderer ikke udgifter fra offentlige aktie-

selskaber, der står for udbygning og drift af dele af infrastrukturen.

18 En del af likviditeten fra de 1,6 mia. kr. er der endnu ikke blevet brugt

af, og Landsbanki Føroya forventer at tilbagebetale en del af den

optagne gæld i juni 2021.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Nationalbankens analyse af Færøernes økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 6 . D E C E M B E R 2 0 2 0

Vigtigt at finanspolitikken

stabiliserer konjunkturudsving

Der har historisk være store udsving i den færøske

økonomi. Det stiller store krav til finanspolitikken, så

der spares op i gode tider til at understøtte økono-

mien og indkomsterne i dårlige tider.

Finanspolitikken har dog under opsvinget i vid ud-

strækning været konjunkturmedløbende,

og økono-

mien befinder sig fortsat i højkonjunktur. Landsstyret

bør derfor ikke øge udgifterne yderligere på nuvæ-

rende tidspunkt, men i stedet fokusere på konsolide-

ring, når de midlertidige udgifter er helt væk.

Løsning af langsigtede

udfordringer bør ikke udskydes

I de kommende år forventes befolkningssammen-

sætningen på Færøerne at ændre sig. Der vil først og

fremmest være flere ældre at forsørge, se figur 16.

Det er en udfordring for stort set alle økonomier i

den vestlige verden.

Under de økonomiske tilbageslag i 90’erne og star-

ten af 10’erne var der stor udvandring fra Færøerne.

Det blev kun delvist modgået af indvandring under

de efterfølgende højkonjunkturer. Hvis en sådan

nettofraflytning på langt sigt fortsætter, forværres

holdbarheden af de offentlige finanser, idet andelen

af personer i den arbejdsdygtige alder falder, hvilket

medfører færre skatteindtægter.

Der har imidlertid været markant tilflytning under

det nuværende opsving. Levestandarden på Færøer-

ne er i dag bedre end i 90’erne, og det er derfor ikke

sikkert, at der kommer en betydelig fraflytning, når

konjunkturerne igen vender. Det illustrerer, at der er

betydelig usikkerhed om forudsætningerne for den

langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser.

Usikkerhed om beregningerne af holdbarheden af

de offentlige finanser betyder dog ikke, at udfordrin-

gen ikke skal håndteres. Rettidige reformer af fx skat-

tesystemet kan sikre den langsigtede holdbarhed og

bidrage til en mere robust færøsk økonomi.

En udvidelse af skattebasen kan imødekomme en del

af udfordringerne med holdbarhed. En ejendoms-

Underskud på

den offentlige saldo i år

Pct. af BNP

-3

-6

-9

Offentlig DAU-saldo

Sociale fonde

Kommunerne

Landsstyret

Figur 15

Anm.: Figuren viser drifts-, anlægs- og udlånssaldoen, DAU-

saldoen. ”Landsstyret” indeholder både DAU-saldoen for

landskassen i henhold til finansloven samt udgifter forbun-

det med offentlige aktieselskaber, der står for udbygning

og drift af dele af infrastrukturen. For 2020 er underskud-

det således 1.100 mio. kr., hvoraf 600 udgøres af offentlige

aktieselskaber.

Kilde: Landsbanki Føroya og egne beregninger.

Flere ældre og færre

arbejdsdygtige i fremtiden

Befolkningsandel

0-19 år

70+ år

20-69 år

(højre akse)

Figur 16

Befolkningsandel

Fremskrivning

05 10 15

45 50 55

Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.

19 Se Sune Malthe-Thagaard og Flora Nagy, Arbejdsmarkedet presset af

meget lav ledighed,

Danmarks Nationalbank Analyse (Færøsk økono-

mi),

nr. 22, november 2019

(link).

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Nationalbankens analyse af Færøernes økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 6 . D E C E M B E R 2 0 2 0

skat på boliger, der ikke udgør den primære bopæl,

vil eksempelvis øge indtægterne. Ejendomsskatter

baseret på boligprisudviklingen udgør endvidere en

automatisk stabilisator både for realøkonomien og

den finansielle sektor og er generelt mindre skæv-

vridende end mange andre skatter.

Endvidere skabes en betydelig del af indkomsten på

Færøerne ved, at virksomheder udnytter de na-

turlige hav- og fiskeressourcer omkring Færøerne.

Overskuddet fra fiskerierhvervene, som er tilbage,

når fangstomkostninger

og et normalt afkast af

investeringer og egenkapital er afregnet, kaldes res-

sourcerenten. Selv om beregninger af ressourceren-

ten er forbundet med en betydelig usikkerhed, bør

landsstyret løbende vurdere beskatningspotentialet,

således at afkastet fra de færøske naturressourcer

kan tilfalde den bredere befolkning.

På nuværende

tidspunkt beskattes fiskeressourcen formegentlig

ikke tilstrækkeligt.

Landsstyret kan desuden forbedre den strukturelle

offentlige saldo ved at nedbringe udgifter, der ikke

er relateret til service til borgerne. En udfasning af

landskassens tilskud på 35 pct. af husholdningernes

renteudgifter til bolig vil eksempelvis bidrage til

dette.

20 Fangstomkostninger indeholder lønninger til besætningen.

Se fx Gregor Schhwerhoff, Ottmar Edenhofer og Marc Fleurbaey,

Taxation of Economic Rents,

Journal of Economic Surveys,

2019

(link).

22 Se fx Búskaparráðið, Búskaparfrágreiðing várið, 2020

(link).

Se boks 3 i Sune Malthe-Thagaard og Flora Nagy, Arbejdsmarkedet

presset af meget lav ledighed,

Danmarks Nationalbank Analyse

(Færøsk økonomi),

nr. 22, november 2019

(link).

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Nationalbankens analyse af Færøernes økonomi

UDGIVELSER

NYT

Nyt giver et hurtigt og tilgængeligt indblik i en Analyse,

et Economic Memo, et Working Paper eller en Rapport

fra Nationalbanken. Nyt udkommer løbende.

ANALYSE

Nationalbankens Analyseserie har fokus på økonomiske

og finansielle forhold. Nogle af analyserne udkommer

med fast frekvens, fx

Udsigter for dansk økonomi

Finansiel stabilitet,

der begge udkommer halvårligt.

Andre analyser udkommer løbende.

RAPPORT

Nationalbankens Rapportserie er tilbagevendende

rapporter og beretninger om Nationalbankens virke.

Det er fx

Årsrapport

Statens låntagning og gæld.

ECONOMIC MEMO

Economic Memo er en mellemting mellem en Analyse og

et Working Paper og viser ofte forfatternes igangværende

analysearbejde. Serien henvender sig primært til fag

personer. Economic Memo udkommer løbende.

WORKING PAPER

Working Paper præsenterer forskningsarbejde udført

af ansatte i Nationalbanken og samarbejdspartnere.

Serien henvender sig primært til fagpersoner og folk

med interesse for den akademiske tilgang. Working Paper

udkommer løbende.

Analysen består af en dansk, engelsk og færøsk version.

I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.

DANMARKS NATIONALBANK

LANGELINIE ALLÉ 47

2100 KØBENHAVN Ø

WWW.NATIONALBANKEN.DK

Flora Nagy

Senior Bank Analyst

[email protected]

FINANSIEL STABILITET

Adrian Michael Bay Schmith

Economist

[email protected]

ØKONOMI OG PENGEPOLITIK

KONTAKT

Redaktionen er afsluttet

1. december 2020

Ole Mikkelsen

Kommunikations

og presserådgiver

[email protected]

+45 3363 6027

SEKRETARIAT

OG KOMMUNIKATION