FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Indberetning nr. 6 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Færøudvalget 2020-21
FÆU Alm.del Bilag 10
Offentligt

Rigsombudsmanden på Færøerne

Tórshavn, den 2. december 2020

J.nr. 2015-96-lmj

Indberetning nr. 6/2020

Emner:

•

Der er fortsat kun få tilfælde af COVID-19 på Færøerne.

Den 10. november 2020 blev der afholdt valg til by- og bygderåd i de 29 kommuner på Færø-

erne.

Oppositionens lovforslag om ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle forældre inden

for barselsordningen skaber intern uro i koalitionen.

Lagtinget har førstebehandlet anordning om ikrafttræden for Færøerne af visse bestemmelser

i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven).

Det er stadigvæk uvist, om færøske prædikener skal oversættes til dansk.

Den færøske økonomi er kommet godt igennem COVID-19.

Det sundhedsmæssige beredskab i forbindelse med COVID-19 forventes at koste 15 mio. i første

kvartal 2021.

Indtægterne i Færøernes største kommune Tórshavn forventes at ligge på knap 1,1 mia. kr. i

2021.

Færøerne ønsker fuldt medlemskab i Nordisk Råd.

Færøerne har indgået ny fiskeriaftale med Island.

Landstyremand for fiskerianliggender Jacob Vestergaard har indgået en rammeaftale med

Storbritannien om fiskerisamarbejde.

Forhandling om makrelkvoterne mellem Færøerne, EU og Norge for 2021 fortsætter.

Udnævnelsen af nyt medlem i bestyrelsen i Føroya Tele skaber debat.

Norðoya Sparekasse opfylder ikke længere kravene for at være en SIFI-bank.

Den øverste chef for USA’s flådestyrke i Europa, admiral Robert P. Burke, har besøgt Færø-

erne.

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, har besøgt Færøerne i forbindelse

med, at USA og Færøerne har underskrevet en erklæring om samarbejde.

Sygeplejeske-strejken er overstået.

Talgildu Føroyar (den færøske digitale løsning) er kommet godt fra start.

Amtmansbrekkan 6

FO-100 Tórshavn

Telefon: +298 20 12 00

Telefax: +298 20 12 20

E-post: [email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

CVR–nr. 11-86-16-28

V-tal 3 4 4 3 3 8

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Indberetning nr. 6 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 2

Der er fortsat kun få tilfælde af COVID-19 på Færøerne

Det går fortsat godt på Færøerne med at holde antal-

let af COVID-19 smittede på et minimum. Den 1.

december 2020 var der i alt 3 smittede og 64 perso-

ner i karantæne. Der er ingen indlagte. Samlet har

503 personer været smittet med COVID-19.

På et pressemøde den 9. november 2020 oplyste lag-

manden, at man fremadrettet fraråder unødige rejser

til udlandet. Ligeledes anbefaler man nu, at alle rej-

sende til Færøerne, ud over den obligatoriske test ved indrejse, bør lade sig teste 3 dage inden afrejse.

Alle rejsende vil endvidere på 5. dagen blive påmindet om at lade sig teste på 6. dagen efter ankomst.

Den 10. november 2020 blev der afholdt valg til by- og bygderåd i de 29 kommuner på Færøerne

De store vindere af kommunevalget den 10. november 2020 var Javnaðarflokkurin i Tórshavn,

Fólkaflokkurin i Klaksvík og Felagslistin (Fælleslisten) i Tvøroyri. Valgdeltagelsen var højest i

Fugloyar kommune, hvor 34 ud af de 38 stemmeberettigede stemte, svarende til 94,7 pct. Tórshavn

havde den laveste valgdeltagelse, hvor 13.164 ud af 16.292 stemmeberettigede stemte, svarende til

81,1 pct. I forbindelse med kommunevalg på Færøerne bliver der ikke udarbejdet en landsdækkende

partioversigt, idet der i flere af kommunerne er opstillet mange borgerlister.

Tórshavn

Topscorer i Tórshavn blev Heðin Mortensen

(Javnaðarflokkurin), som opnåede 2.288 personlige

stemmer. Dernæst kom Tróndur Sigurðsson (Javnaðarflokkurin) med 882 stemmer. På tredjepladsen

den nuværende borgmester, Annika Olsen (Fólkaflokkurin), som opnåede 586 personlige stemmer.

Tjóðveldi, som opnåede 20,5 pct. af stemmerne i Tórshavn, mistede ét af deres fire mandater i byrå-

det. De 13 mandater i byrådet blev fordelt med 6 mandater til Javnaðarflokkurin, 2 mandater til

Fólkaflokkurin og 3 mandater til Tjóðveldi. Framsókn og Sambandsflokkurin fik hver ét mandat.

Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin, der tilsammen tæller 7 mandater, har oplyst, at de er enige

om at indgå et koalitionssamarbejde, hvor Heðin Mortensen skal være borgmester, og Annfinn

Brekstein, Sambandsflokkurin, viceborgmester. Den nuværende koalition, der består af Fólkaflokku-

rin, Framsókn og Tjóðveldi, kommer således til at være i opposition. Heðin Mortensen, der ligeledes

er valgt til Lagtinget for Javnaðarflokkurin, har tidligere tilkendegivet, at han ønsker at fortsætte i

Lagtinget, selv om han bliver borgmester.

Klaksvík

I Klaksvík fik Fólkaflokkurin 5 mandater mod 4 mandater ved sidste valg. Sjálvst�½ri, som siden kom-

munevalget i 2016 har haft borgmesterposten, fik 2 mandater mod 4 i 2016, og mistede derved borg-

mesterposten, som går til Sambandsflokkurin (1 mandat), der har dannet koalition med Tjóðveldi (1

mandat) og Fólkaflokkurin (5 mandater). Det bliver Kaj Johansen, som stillede op for første gang,

der bliver ny borgmester i Klaksvík kommune.

Heðin Mortensen har været borgmester i Tórshavn kommune i perioden 2005-2016

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Indberetning nr. 6 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 3

Oppositionens lovforslag om ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle forældre inden for

barselsordningen skaber intern uro i koalitionen

Som det fremgik af Indberetning nr. 5/2020 har tre partier i oppositionen (Tjóðveldi, Javnaðarflok-

kurin og Framsókn) fremsat et lovforslag om ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle foræl-

dre inden for barselsordningen. Lovforslaget, der var til 1. behandling i Lagtinget den 17. november

2020, skaber uro internt i landsstyret.

Johan Dahl (Sambandsflokkurin) gentog sin støtte til forslaget. Han oplyste, at hvis der ikke var plads

til ham og hans synspunkt i koalitionen, så måtte det bare være sådan. Johan Dahl er ikke villig til at

støtte koalitionen i en diskriminering af en gruppe mennesker, der blot ønsker at få lov til at fungere

som andre forældre. Dette er baggrunden for, at han vil stemme for forslaget.

Bill Justinussen (Miðflokkurin) påpegede under debatten, at koalitionspartierne og dets medlemmer,

ved indgåelse af koalitionsaftalen, har skrevet under på, at de kun vil stemme for de lovforslag, som

alle koalitionspartier bakker op om. Idet Miðflokkurin ikke støtter det fremsatte forslag, må man

derfor kunne forvente, at medlemmer i koalitionspartierne stemmer imod forslaget. Bill Justinussen

påpegede i denne forbindelse, at medlemmer af hans parti også har stemt imod nogle lovforslag, som

partiet ellers ville have støttet op om, hvis ikke de var bundet af koalitionsaftalen.

Landstyremand for erhvervsanliggender Helgi Abrahamsen (Sambandsflokkurin) oplyser, at man er

i gang med at undersøge, hvordan problemstillingen vedrørende barselsordningen og homoseksuelle

kan løses, så en samlet koalition kan støtte op om et lovforslag fremsat af koalitionen, men han er-

kender samtidig, at det ikke er lige til, og at koalitionen endnu ikke er nået frem til en løsning. For-

slaget fra oppositionen ligger i øjeblikket til behandling i Lagtingets erhvervsudvalg.

En meningsmåling foretaget af spyr.fo viser, at der blandt de adspurgte er 66,2 pct., som støtter for-

slaget, mens 23,5 pct. er imod, 10,3 pct. har ikke taget stilling. 60,0 pct. af Sambandflokkurins væl-

gere støtter forslaget, mens 25 pct. er imod. Målingen viste endvidere, at 78 pct. af vælgerne hos

Miðflokkurin er imod forslaget, 3 pct. støtter forslaget, mens hele 19 pct. af Miðflokkurins vælgerne

ikke kunne svare på, hvorvidt de var for eller imod forslaget.

Lagtinget har førstebehandlet anordning om ikrafttræden for Færøerne af visse bestemmelser

i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Den 13. november 2020 var forslag til rigslovsindstilling om ikrafttræden af Anordning om ikraft-

træden for Færøerne af visse bestemmelser i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven),

til 1.

behandling i Lagtinget. Formålet med lovforslaget er at efterkomme et færøsk ønske om, at færinger

kan få adgang til at få tildelt et administrativt personnummer særligt med henblik på at forbedre mu-

ligheden for at få adgang til danske offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. Lovforslaget indebæ-

rer, at tildeling af CPR-nummer fremadrettet vil være en mulighed, men ikke et krav.

De tre koalitionspartier (Fólkaflokkurin, Sambandsflokkurin og Miðflokkurin), samt Javnaðarflok-

kurin tilkendegav under debatten, at de bakker op om forslaget.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Indberetning nr. 6 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 4

Formand for retsudvalget Christian Andreasen (Fólkaflokkurin) henviste til, at lovforslaget løser

nogle praktiske problemer i forbindelse med færingers adgang til danske digitale selvbetjeningsløs-

ninger. Han mener ikke, at lovforslaget vil være i vejen for videreudvikling af Talgildu Føroyar (den

færøske digitale løsning, som netop er lanceret). Såfremt en anden (evt. nordisk) løsning, kommer på

plads på et senere tidspunkt, vil Færøerne kunne tilslutte sig denne løsning til den tid. Det nuværende

lovforslag imødekommer et akut behov. Johan Dahl (Sambandsflokkurin) fremhævede endvidere, at

lovforslaget vil medføre, at alle borgere i rigsfællesskabet ligestilles, hvilket Sambandsflokkurin støt-

ter.

Tjóðveldi er imod forslaget, som de mener, binder Færøerne endnu tættere til Danmark. Sirið Sten-

berg argumenterede for, at tildeling af CPR-nummer i forbindelse med anskaffelse af NemID ikke

giver nogen reel mening, da NemID snart vil blive udfaset. Sirið Stenberg påpegede, at lovforslaget

vil medføre, at Færøerne bliver mere og mere underlagt Danmark.

Bárður av Steig Nielsen, lagmand (Sambandsflokkurin) afsluttede debatten i Lagtinget. Han påpe-

gede, at forslaget er en praktisk løsning på de udfordringer, som opstår f.eks. i forbindelse med flyt-

ning til Danmark. Han gentog flere gange, at forslaget lægger op til, at det skal være en

mulighed

for

den enkelte borger at få tildelt et CPR-nummer, men at ingen borger vil blive tvunget til at anskaffe

sig et CPR nummer. Lagmanden oplyste ligeledes, at forslaget ikke forhindrer en evt. nordisk eller

europæisk digital løsning på et senere tidspunkt.

Forslaget blev efterfølgende sendt til Lagtingets Retsudvalg til videre behandling.

Det er stadigvæk uvist om færøske prædikener skal oversættes til dansk

I forbindelse med den udvidede spørgetime i Folketinget den 10. november, spurgte det færøske fol-

ketingsmedlem Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin) statsministeren om det kommende lovforslag om

krav til oversættelser af prædikener på andre sprog end dansk. Sjúrður Skaale ønskede statsministe-

rens tilkendegivelse af, at et lovkrav om oversættelse ikke vil komme til at omfatte færøske prædike-

ner, hvilket statsministeren dog ikke kunne love. Sjúrður Skaale var langt fra tilfreds med svaret, og

efterfølgende har der også i de færøske medier været en del kritisk omtale af det kommende lov-

forslag. Lagmanden har dog efterfølgende udtalt, at han forventer, at den danske regering vil indføre

en undtagelse for sprogene i rigsfællesskabet.

Den færøske økonomi er kommet godt igennem COVID 19

Det færøske skattevæsen TAKS har netop op-

gjort tallene for økonomisk hjælp efter hjæl-

pepakke 2, hvor i alt 126 virksomheder tilsam-

men har fået 5 mio. kr. i støtte, som er lavere

end forventet.

Hjælpepakken blev iværksat til at hjælpe virk-

somheder med støtte til faste udgifter i perio-

den 1. april til 30. juni 2020. Hvis virksomhe-

dens omsætning faldt mellem 40 og 60 pct.,

kunne der søges om støtte til halvdelen af virksomhedens faste udgifter, og var faldet større end 60

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Indberetning nr. 6 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 5

pct., kunne virksomhederne søge om at få ¾ af de faste udgifter i støtte. Det største beløb, der er

blevet udbetalt, er på 240.000 kr., svarende til det beløb, der maksimalt kan gives i støtte.

Udgifterne til løntilskud i juli og august blev ligeledes lavere end forudset og endte med at koste

landskassen 17,1 mio. kr.

Landsstyret har endvidere modtaget 47 ansøgninger om støtte fra hjælpepakke 3, som er en hjælpe-

pakke specifikt for turismeerhvervet og det kulturelle område. Sagsbehandlingen af ansøgningerne er

ikke færdig, men landsstyreområdet for erhvervsanliggender vurderer, at udbetalingen af støtte kom-

mer til at ligge på over 20 mio. kr. Dette er dog væsentligt mindre end den oprindelig vurdering på

30 til 40 mio. kr. Turismeerhvervsforeningen har gjort opmærksom på, at omsætningen i erhvervet

er faldet meget; rejsebureauer har oplevet et fald på 90 pct., hoteller 60-80 pct., restauranter 40-50

pct., busselskaber 85-95 pct., oplevelseserhvervet 60 pct. og endelig har biludlejere oplevet et fald på

95 pct. Biludlejere er ikke omfattede af hjælpepakke 3.

Som nærmere beskrevet i Indberetning 5/2020 er også den færøske eksport ramt som følge af CO-

VID-19. Eksporten er faldet med 461 mio. kr. svarende til 7 pct. de første 3 kvartaler i 2020 i forhold

til samme periode i 2019. Eksporten i de tre første kvartaler af 2020 udgjorde 6.263 mio. kr. Importen

er ligeledes faldet med 1 pct. i samme periode sammenlignet med 2019. Importen i de tre første

kvartaler af 2020 udgjorde 5.974 mio. kr.

Stigningen i lønudbetalinger ser ud til at være stoppet, skriver Hagstova Føroya (Færøernes Statistik).

I oktober var der udbetalt i alt 865 mio. kr. i løn. Det er 23 mio. kr. mindre end samme måned året

før. Der er en lille vækst i lønudbetalinger i offentlig og privat tjenesteerhverv, mens væksten i fiske-

riet og byggeriet er stoppet.

Landsbanken vurderer dog, at den færøske økonomi indtil nu er sluppet godt igennem corona-krisen,

når man sammenligner med andre lande. Hidtil har bankerne ikke oplevet betydelige tab hverken fra

erhvervslivet eller husholdningerne. Landskassens likviditet var i 3. kvartal 4,5 mia. kr. Som omtalt

i Indberetning 3/2020 lånte landskassen i maj mdr. knap 3 mia. kr. Næsten halvdelen af beløbet blev

anvendt på at betale et gammelt lån tilbage, som forfaldt i juni 2020. De resterende 1,6 mia. kr. skal

anvendes til at finansiere det forventede underskud i 2020 og 2021. Landskassens samlede gæld udgør

på nuværende tidspunkt 5,3 mia. kr., som svarer til 26 pct. af BNP.

Landsbanken skriver på deres hjemmeside, at det samlede indlånsoverskud i færøske banker var 5

mia. kr. i september 2020. Udlånene var på 19,8 mia. kr. og indlånene 24,8 mia. kr. Hvis man ude-

lukkende ser på færøske kunder, var indlånsoverskuddet på 1,5 mia. kr. med et udlån på 15,7 mia. kr.

og indlån på 17,2 mia. kr. Det er særlig de færøske husholdninger, som har indlånsoverskud, mens

erhvervslivet og kommunerne har større gæld i bankerne end indestående. Husholdningerne har dog

også gæld i danske realkreditinstitutter og tælles det med, havde husholdningerne et indlånsoverskud

på 233 mio. kr. Udlånsvæksten i færøske banker er lav, 1 pct., mens væksten i udlån fra danske

realkreditinstitutter udgør 19 pct.

Det er meget forskelligt, hvor meget de forskellige erhvervsgrene har indestående i færøske banker.

Hotel- og restaurantbranchen, som er en af de hårdest ramte erhverv, har meget lidt indestående, mens

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Indberetning nr. 6 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 6

andre serviceerhverv så som engros- og detailhandel, transport- og logistikerhvervet, som også blev

ramt hårdt, da samfundet lukkede ned, i større grad har indestående i færøske pengeinstitutter. Byg-

geriet og fiskeerhvervet har forholdsvis store indlån i færøske banker. I forhold til kortfristet lån har

de nævnte erhverv bedre forhold end hotel- og restaurantbranchen. Det hænger blandt andet sammen

med, at det er en forholdsvis ny erhvervsgren.

Generelt har udlån til erhvervslivet været lav, mens udlån til hotel- og restaurantbranchen og til fast

ejendom, blandt andet investeringer i hoteller, har været voksende, og er det fortsat. Landsbanken

vurderer, at den lave udlånsvækst ikke behøver at være et udtryk for, at bankerne er tilbageholdne

med at låne ud, men tværtimod at efterspørgslen efter finansiering ikke er stor. Økonomien i største-

delen af erhvervslivet er god. Hjælpepakkerne og forlænget frist til at betale moms og toldkredit har

hjulpet på likviditeten i erhvervslivet og er sandsynligvis en af forklaringerne på, at der ikke har været

større efterspørgsel.

Økonomien i de færøske husholdninger er god, og der er stor friværdi i fast ejendom.

Det sundhedsmæssige beredskab i forbindelse med COVID-19 forventes at koste 15 mio. i første

kvartal 2021

I forbindelse med Lagtingets Finansudvalgs behandling af finanslovsforslaget for 2021, har udvalget

fået oplyst, at det sundhedsmæssige beredskab i forhold til Covid19 forventes at koste landskassen

omkring 15 mio. kr. i første kvartal 2021. Corona-afdelingen på Landssygehuset forventes at koste

omkring 2,8 mio. kr., corona-test 9,3 mio. kr. samt epidemi-beredskab, karantæneophold og andet

omkring 3 mio. kr.

Indtægterne i Færøernes største kommune Tórshavn forventes at ligge på knap 1,1 mia. kr. i

2021

Budgettet for Tórshavns Kommune blev vedtaget på byrådsmøde den 26. november 2020. I budgettet

er der lagt op til at bibeholde skatteprocenten på 19,00 pct., og at børnefradraget forsat er 8.000 kr.

Indtægterne er vurderet til at blive 1.092 mio.kr. Det svarer til en vækst i forhold til 2020 på 2,6 pct.

Driftsudgifterne er vurderet til 876 mio.kr., som er en vækst på 5,8 pct. Ud over en lønvækst er der

særlig lagt op til en vækst på ældreområdet, daginstitutionsområdet og vedligehold. I 2021 er der sat

167 mio. kr. af til anlægsudgifter. Kommunens økonomi har det godt. Kommunen er gældfri, bortset

fra Tórshavn Havn, hvor der er lavet en stor havneudbygning. I de senest 4 år er kommunen vokset

med i gennemsnit 350 nye borgere hvert år. De største anlægsprojekter, som kommunen skal i gang

med, er et nyt plejehjem, en udvidelse af svømmehallen og så skal en helhedsplan for området

Stórutjørn sikre, at kommunen kan vokse.

Færøerne ønsker fuldt medlemskab i Nordisk Råd

Færøernes position i nordisk samarbejde har igen været til debat i medierne på Færøerne. Kaj Leo

Holm Johannesen, landsstyremand for nordisk samarbejde (Sambandsflokkurin) oplyste i et inter-

view til portal.fo, at den nuværende situation, hvor Færøerne ikke har fuldt medlemskab i Nordisk

Råd, ikke er holdbar. Han ser gerne, at Færøerne får selvstændigt medlemskab i rådet. Landsstyre-

manden mener, at vejen frem er direkte dialog med de enkelte regeringer for at skabe opbakning til

et færøsk selvstændigt medlemskab.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Indberetning nr. 6 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 7

Høgni Hoydal (Tjóðveldi) mener ikke, at en dialog med de andre regeringer vil flytte på noget. Høgni

Hoydal påpeger, at Nordisk Råd er det parlamentariske grundlag for alt nordisk samarbejde, og derfor

skal sagen tages op i selve rådet.

Færøerne har indgået ny fiskeriaftale med Island

Landstyremand for fiskerianliggender Jacob Vestergaard (Fólkaflokkurin) har indgået en aftale med

den islandske fiskeriminister Kristján Tór Júlíusson om fiskeri i henholdsvis færøsk og islandsk far-

vande gældende fra 1. januar 2021. Aftalen indebærer blandt andet, at den færøske kvote af bundfisk

fastsættes til 5.600 tons, som er det samme som i indeværende år, deraf 2.400 tons torsk og 400 tons

brosme.

Den færøske kvote af lodde fastsættes fortsat til 5 pct. af helhedskvoten som Island, Grønland og

Norge fastsætter, dog maks. 30.000 tons. Parterne har ligeledes aftalt, at adgangen til fiskeri efter

sortmund og nordhavssild skal være den samme som i foregående år.

Det færøske fiskeri i islandsk farvande bliver reguleret af både islandske og færøske bekendtgørelser,

som bliver kundgjort ved årsskiftet.

Landstyremand for fiskerianliggender Jacob Vestergaard har indgået en rammeaftale med

Storbritannien om fiskerisamarbejde

Den 29. oktober 2020 skrev landstyremand for fiskerianliggender Jacob Vestergaard (Fólkaflokkurin)

og den britiske ambassadør i Danmark, Emma Hopkins, under på en rammeaftale vedrørende fiskeri

mellem Færøerne og Storbritannien. Aftalen skal vedtages af Lagtinget og det engelske parlament og

vil herefter virke som en ramme for alt fiskerisamarbejde mellem landene. De mest betydningsfylde

bestemmelser i aftalen vedrører adgang til fiskeri, flytning af kvoter samt kontrolsamarbejde.

Jacob Vestergaard har oplyst, at han er særdeles tilfreds med aftalen og anser aftalen som en milepæl

inden for samarbejdet mellem Færøerne og Storbritannien.

Forhandling om makrelkvoterne mellem Færøerne, EU og Norge for 2021 er påbegyndt

Den nuværende makrelaftale mellem Færøerne, EU og Norge ophører ved årsskifte. I den anledning

var parterne samlet ved forhandlingsbordet den 25. november 2020 for at nå til enighed om fordelin-

gen af makrel i 2021.

ICES anbefaler, at fangsten efter makrel i 2021 sættes til 850.000 tons, hvilket er 5 pct. mindre end i

2020. Parterne blev under forhandlingerne enige om, at den samlede fangst af makrel skal følge an-

befalingen fra ICES, men der er forsat uenighed om, hvordan selve fordelingen mellem landene skal

være.

På forhandlingsmødet var der enighed om, at Færøerne skulle have formandskabet for forhandlin-

gerne i 2021.

Udnævnelsen af nyt medlem i bestyrelsen i Føroya Tele skaber debat

I en artikel på nyhedsportalen dimma.fo rejses der spørgsmålstegn ved landsstyremand for finansan-

liggender, Jørgen Niclasens seneste udnævnelser af bestyrelsesmedlemmer i henholdsvis Posta, Net,

Vága Flóghavn og Føroya Tele, som alle er offentligt ejede selskaber.

Ifølge artiklen synes der at være tale om udnævnelser af medlemmer, der har samme politisk holdning

som landsstyremanden selv og koalitionen. Som eksempel herpå nævnes blandt andet, at to af med-

lemmerne i Net har været kandidater for Fólkaflokkurin til lagtingsvalget i henholdsvis 2011 og 2019.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Indberetning nr. 6 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 8

Dernæst har landsstyremanden udpeget to nye medlemmer i Posta, hvoraf den ene har siddet i Lag-

tinget for Fólkaflokkurin under seneste valgperiode, mens den anden er direktør i Nema, hvor nuvæ-

rende lagmand var økonomidirektør. Seneste udnævnelse er Bjarni Arnason, som blev udnævnt til

bestyrelsesmedlem i Føroya Tele. Bjarni Arnason er revisor i landsstyremandens private firma.

Artiklen stiller ikke spørgsmålstegn ved medlemmernes faglige kompetence, men konkluderer blot

et sammenfald mellem udnævnelserne og de enkelte medlemmers politiske ståsted eller tilknytning

til medlemmer af koalitionen, herunder landsstyremanden og lagmanden.

Norðoya Sparekasse opfylder ikke længere kravene for at være en SIFI-bank

Som det fremgik af Indberetning nr. 4/2020 har regeringen besluttet at justere modellen for udpegning

af SIFI institutter på Færøerne efter en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd. Norðoya Sparekasse

har nu meldt ud, at de i forbindelse med lovændringen, ikke længere vil være en SIFI-bank. Norðoya

Sparekasse gør opmærksom på, at det får konsekvenser i form af, at banken ikke kan vokse noget

særligt, da balancen ligger lige omkring de 200 mio. kr., som er grænsen for SIFI-krav.

Den øverste chef for USA’s flådestyrke i Europa, admiral Robert P. Burke, har besøgt Færø-

erne

Den øverste chef for USA’s flådestyrke i Europa, admiral Robert P. Burke, besøgte i oktober måned

Færøerne i forbindelse med sin rundrejse i rigsfællesskabet. Besøget skyldes et amerikansk ønske om

at undersøge havne på Færøerne, som kan være velegnede til, at amerikanske flådefartøjer samt

NATO’ skibe kan anløbe. Admiral Robert P. Burke har i forbindelse med sin rundrejse udtalt, at USA

ønsker at være markant mere til stede i Arktis.

Admiral Robert P. Burke holdt under sit besøg på Færøerne blandt andet møde med landsstyremand

for udenrigsanliggender Jenis av Rana (Miðflokkurin). Jenis av Rana, som var positiv over amerika-

nernes interesse, udtalte efter mødet, at det er begyndelsen på et kommende samarbejde.

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, har besøgt Færøerne i forbindelse med,

at USA og Færøerne har underskrevet en erklæring om samarbejde

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands besøgte i no-

vember måned Færøerne i forbindelse med, at en erklæring om sam-

arbejde mellem Færøerne og USA blev underskrevet. Erklæringen

skal være med til at styrke samarbejdet mellem Færøerne og USA

inden for handel, forskning, kultur og uddannelse.

Det var landsstyremand for udenrigsanliggender Jenis av Rana

(Miðflokkurin) og den amerikanske viceudenrigsminister Michael J.

Murphy, som underskrev erklæringen. Jenis av Rana udtalte efter-

følgende, at Færøerne i flere år har ønsket at styrke samarbejdet med

USA, og erklæringen er et betydningsfuldt skridt på vejen. Det er vigtigt for Færøerne at styrke rela-

tionerne til USA, nu hvor verden forandre sig, også her i Norden og Arktis. Færøerne skal dog som

udgangspunkt have et godt forhold til alle lande, udtalte Jenis av Rana.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Indberetning nr. 6 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 9

Sygeplejeske-strejken er overstået

Den 8. november 2020 underskrev Foreningen for færøske sygeplejersker overenskomst med lands-

styreområdet for finansanliggender. Det skete efter en omfattende strejke, som startede 19. oktober.

Den nye overenskomst ligger inden for den lønramme på 5,8 pct., som landsstyreområdet for finans-

anliggender havde meldt ud. Overenskomsten er gældende fra 1. oktober 2019 til 1. januar 2023.

Talgildu Føroyar (den færøske digitale løsning) er kommet godt fra start

Talgildu Føroyar (den færøske digitale løsning), som blev lanceret den 27. oktober 2020, er blevet

godt modtaget i befolkningen, hvor 6.000 færinger indtil videre har koblet sig på ordningen. Talgildu

Føroyar, som minder om den danske NemID ordning, medfører, at de færøske borgere nu nemt og

trygt kan tilgå sine oplysninger over nettet. Indtil videre er det primært offentlige instanser og kom-

muner, som er koblet på ordningen, men det er meningen, at også private virksomheder, herunder

bankerne, vil anvende den digitale løsning. Arbejdet med at udvikle Talgildu Føroyar blev iværksat

af den forrige koalition, der bestod af Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn. Især Tjóðveldi har

været en stor fortaler for ordningen, der indtil videre har kostet 90 mio. at udvikle.

Til slut vil jeg benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår, samtidig

med at jeg takker for godt samarbejde i året, der er gået.

Med venlig hilsen

Lene Moyell Johansen