EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del EU-note E 5
Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Kommissionen foreslår ny asyl- og migrationspagt for EU

EU-Kommissionen præsenterede den 23. september sit længe ventede for-

slag

til en reform af EU’s asyl-

og migrationspolitik. Det nye asyl- og migrati-

onsudspil kommer efter, at det mislykkedes for Rådet og Europa-Parlamentet

at blive enig om Juncker-Kommissionens store asylpakke fra 2016, som bl.a.

indeholdt et forslag om en tvungen omfordeling af asylansøgere mellem EU-

landene.

En ny forordning om fælles asyl- og migrantforvaltning skal erstatte den eksi-

sterende Dublin-III-forordning, som udgør hjørnestenen i det eksisterende

fælles europæiske asylsystem (CEAS)

. Væk er også Juncker-Kommissio-

nens forslag fra maj 2016

om en ”obligatorisk omfordelingsmekanisme”.

Helt forfra begynder EU dog ikke. Kommissionen fastholder sine forslag fra

2016 om ændringer af kvalifikationsdirektivet, direktivet om modtagelsesfor-

hold, forordningen om EU-genbosætningsramme,

forordningen om EU’s asyl-

agentur, og Kommissionen opfordrer Rådet og Parlamentet til at genoptage

forhandlingerne om disse

. Hertil kommer Kommissionens forslag til direktiv

fra 2018 om tilbagesendelser, som også mangler at blive vedtaget.

Von der Leyen-Kommissionens nye udspil om en asyl- og migrationspagt be-

står af en større pakke på fem lovgivningsforslag og fire henstillinger. Udover

forslaget om en fælles asyl- og migrationsforvaltning indeholder udspillet et

Dok.dato

11. november 2020

Det Internationale

Sekretariat

Morten Knudsen

EU-konsulent

Forordning 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken med-

lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse. Ud-

over EU-landene er også Island, Norge, Lichtenstein og Schweiz omfattet af systemet.

Kommissionen fastholder bl.a. sine forslag og støtter de foreløbige politiske aftaler indgået om

ændringer af kvalifikationsforordningen, det reviderede direktiv om modtagelsesforhold, forord-

ningen om indførelse af en EU-genbosætningsramme,

forordningen om EU’s asylagentur. Disse

skal alle vedtages så snart som muligt. Forhandlingerne om en revision af EU’s direktiv om tilba-

gesendelse skal også afsluttes hurtigt. Kommissionen foreslår ændringer af sine forslag til for-

ordning fra 2016 om en asylprocedure og af Eurodac forordningen. Ændringen af Eurodac-for-

ordningen bygger på den foreløbige politiske enighed, der allerede er opnået mellem Rådet og

Europa-Parlamentet.

Side 1 | 10

EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt

forslag om screening før indrejse, et forslag om procedurer i forbindelse med

krisesituationer og force majeure og to reviderede udgaver af forslagene fra

2016 om ændring af asylproceduren og Eurodac

Indholdsmæssigt er de centrale elementer i Kommissionens lovpakke føl-

gende:



Hurtig screening og en hurtig grænseprocedure for migranter ved

indrejse i EU, så der kan træffes hurtig beslutning om asyl eller tilba-

gesendelse..



Justeringer i proceduren for afgørelsen af, hvilket land der er ansvar-

ligt for behandlingen af en asylansøgning.



Indførelse af en obligatorisk solidaritetsmekanisme, der skal hjælpe

de lande, der modtager flest migranter.



Procedure for migranter, der samles op på havet.



Hurtigere hjemsendelser, herunder skræddersyet samarbejde med

tredjelande om tilbagetagelser.



Udbygning af Eurodac til en bredere europæisk database, som kan

understøtte EU’s

politikker om både asyl, genbosætning og irregulær

migration, så den efterleve databehovet i den nye håndtering af asyl-

og migrationen i EU.

Danmark er på grund af retsforbeholdet som udgangspunkt ikke omfattet af

nogen af lovgivningsforslagene, men har ret til at deltage på et mellemstats-

ligt grundlag i de lovforslag, som udgør en viderebygning af Schengensamar-

bejdet, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Det ser vi nærmere på

sidst i notatet.

Fald i flygtningestrøm mod Europa, men stadig pres på.

Da flygtningekrisen var på sit højeste i 2015, blev der ifølge Kommissio-

nen registreret 1,8

mio. ulovlige passager af EU’s ydre grænser. I 2019

var antallet faldet til 698.000, men der er stadig et stort pres på d EU-

lande,

der ligger ved EU’s sydlige

grænser.

Hurtigere asylbehandling

I dag kan en asylansøger vente op til 10-11 måneder, før en ansøgning kan

påbegyndes

. Et centralt formål med asyl og migrationspagten er derfor at

sætte skub i sagsbehandling i EU-landene, så der hurtigt kan træffes beslut-

ning om, hvorvidt man skal indlede en asylprocedure eller en procedure om

Kom (2020)610, Kom (2020)611, Kom(2020) 612, Kom(2020)613 og Kom (2020)614.

4 SWD(2020) 207 final s. 54

–

den 29. september 2020.

Side 2 | 10

EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt

hjemsendelse. Kommissionen foreslår en procedure bestående af to sepa-

rate trin: 1) screening ved indrejse og 2) hurtig grænseprocedure.

Screening før indrejse

For det første skal der foretages en hurtig screening af alle ikke-EU-borgere

ved indrejse til EU

. Screeningen foretages af de nationale myndigheder

må højst vare 5 dage

. Den skal foretages af alle tredjelandsborgere, som

ankommer ved

EU’s ydre

grænser uden tilladelse til at passere, så de hurtigt

kan blive identificeret. Myndighederne skal navnlig foretage et identitetstjek,

et sundhedstjek og en sikkerhedskontrol af disse personer

. Også personer,

som er blevet samlet op af et skib og sat i land efter en eftersøgning og red-

ningsaktion til havs, skal screenes. De, der ikke søger om international be-

skyttelse efter screeningen, vil blive sendt direkte videre til en hjemsendel-

sesprocedure. EU-landene er forpligtet til at oprette en uafhængig overvåg-

ningsmekanisme, som skal sikre, at grundlæggende rettigheder overholdes

under screeningen.

Hurtig grænseprocedure

Hvis en migrant efter screeningen søger om asyl, er næste skridt i procedu-

ren at finde ud af, om ansøgningen skal behandles efter en almindelig asyl-

procedure, eller om det kan ske efter en særlig fast-track-grænseprocedure

Ansøgere, der er omfattet af grænseproceduren, har ikke tilladelse til at rejse

ind på en medlemsstats område.

Fast-track-proceduren skal kunne gennemføres inden for maksimalt 12

uger

. Kommissionen foreslår, at den skal kunne benyttes i følgende til-

fælde: 1) hvis en person kommer fra et land med anerkendelsesrate for inter-

nationale beskyttelse på under 20 pct., 2) hvis ansøgeren udgør en risiko for

den nationale sikkerhed eller den offentlige orden, 3) hvis personen har vild-

ledt myndighederne ved at fremlægge falske oplysninger. Den særlige fast-

track grænseprocedure må ikke benyttes til uledsagede børn og familier med

Se Kom(2020)0612 af 23. september 2020.

Det kan evt. ske med hjælp fra EU’s

asylagenturer og Frontex.

Der er mulighed for at forlænge med yderligere 5 dage i tilfælde af stor tilstrømning af migran-

ter.

Med Kommissionens nye forslag påhviler det landet, hvor en ansøger først registreres, at sikre

sig, at ansøgeren ikke udgør en fare for den nationale sikkerhed eller den offentlige orden, før

dette land videresender vedkommende til den ansvarlige medlemsstat.

Se Kom(2020)0611 af 23. september 2020.

De 12 uger starter fra det tidspunkt, hvor asylansøgningen registreres første gang.

Side 3 | 10

EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt

børn under 12 år

. For sårbare mennesker eller personer med særlige medi-

cinske behov vil grænseproceduren alene gælde efter en individuel vurde-

ring, hvor der tages hensyn til de pågældendes specifikke behov.

En ansøgning om asyl under den hurtige grænseprocedure skal behandles

så hurtigt som muligt, men med garanti for, at der foretages en individuel vur-

dering af ansøgningen under fuld overholdelse af grundlæggende rettighe-

der, herunder af princippet om non-refoulement

. Kommissionen vurderer

dog, at forslaget overholder grundlæggende rettigheder, idet asylansøgeren

har krav på adgang til effektive retsmidler og dermed mulighed for at appel-

lere en afgørelse

Efter afviklingen af screeningen og grænseproceduren er det vigtigt at kunne

fastslå hurtigt og klart, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle

asylansøgningen

Ny fælles europæisk asyl- og migrantforvaltning

Det nye forslag til forordning om fælles asyl- og migrationsforvaltning bevarer

i store træk Dublin-III-forordningens kriterier for fastsættelsen af, hvilket land

der er ansvarligt for behandlingen af en asylansøgning. Kommissionen læg-

ger dog op til enkelte justeringer i denne procedure, og så foreslår den en

helt ny obligatorisk solidaritetsmekanisme, som skal være med til at lette byr-

den for EU-lande, som kommer under migrationspres.

Ændringer i central procedure

Hovedreglen vil fortsat være, at en ansøgning om asyl kun skal behandles af

én medlemsstat. I praksis vil det fortsat i de fleste tilfælde være det land, hvor

ansøgeren først er indrejst ulovligt i

. Der vil som i dag stadig være en række

Den særlige grænseprocedure gælder ikke for uledsagede børn og familier med børn under

12 år, med mindre det vurderes, at de udgør en risiko for den nationale sikkerhed.

Det Europæiske Råd blev på topmødet i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 enige om at

arbejde for et fælles europæisk asylsystem, som bygger på en fuldstændig og inklusiv anven-

delse af Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling som suppleret ved New

York-protokollen af 31. januar 1967 (»Genèvekonventionen«). Herved sikres det, at ingen sen-

des tilbage til forfølgelse, dvs. fastholdelse af non-refoulement-princippet

Se artikel 53 i forslaget til forordning om asylproceduren. Kun i behørigt begrundede tilfælde,

hvor en ansøgning sandsynligvis er grundløs, vil en ansøger ikke have automatisk ret til at for-

blive på det pågældende område med henblik på efterprøvelse.

Proceduren og kriterierne for, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en

asylansøgning findes i artiklerne 14 til 22 i forordningen om asyl- og migrationsforvaltning.

I praksis er hovedkriteriet for tildelingen af ansvaret for en asylansøgning, hvilken medlemsstat

asylansøgere først ankom ulovligt til. I tider med stor tilstrømning af migranter viser erfaringerne

dog, at ansvaret for asylbehandlingen ikke ligger hos første ankomstland, men i langt de fleste

tilfælde i det land, hvor asylansøgningen først registreres. Det burde være samme land, men

Side 4 | 10

EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt

vigtige undtagelser til denne hovedregel. Det gælder bl.a., hvis en

asylansøger har nær familie i et andet EU-land; så er dette land ansvarligt for

asylbehandlingen. Kommissionen foreslår med sit nye forslag at udvide fami-

liebegrebet til også at omfatte en ansøgers søskende og familie stiftet under-

vejs i transit. Nyt er også, at en ansøger, som har et eksamensbevis udstedt

ved en uddannelsesinstitution i en medlemsstat, skal have asylbehandlingen

foretaget der.

De rangordnede kriterier for fastlæggelsen af hvilket land der er ansvarlig

for behandling af en asylansøgning ifølge Kommissionens nye forslag

Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder sig

Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøge-

ren

Det land, hvor ansøgeren har et eksamensbevis fra en uddannelsesin-

stitution

Det første land, som ansøgeren ulovligt er indrejst i

Det første land, hvor ansøgningen om asyl blev registreret

Det nye forslag om fælles asyl- og migrationsforvaltning skærper også

kravene til asylansøgerne

. Bl.a. pålægges de at ansøge om asyl i enten

den medlemsstat, som de først er indrejst i på irregulær vis, eller

–

i tilfælde

af lovligt ophold

–

i den medlemsstat, hvor de har lovligt ophold. Asylansø-

gere forpligtes samtidig til ikke at rejse væk fra det land, de er registreret i, og

til at samarbejde med myndighederne bl.a. gennem deltagelse i interviews.

Det skal forhindre, at asylansøgere i at foretage sekundære bevægelser

inden for EU til andre EU-lande.

Obligatorisk men fleksibel solidaritet

Det mest innovative element i Kommissionens nye forslag er nok forslaget

om en obligatorisk solidaritetsmekanisme, som skal afhjælpe EU-lande, der

kommer under migrationspres

. Ifølge det nye forslag er det obligatorisk at

hjælpe et EU-land under migrationspres, men det enkelte EU-land kan vælge

mellem flere muligheder for, hvordan det vil yde sit bidrag:

1) omfordeling af asylansøgere

2) omfordeling af anerkendte flygtninge

3) overtagelse af ansvar for hjemsendelser af afviste asylansøgere

ifølge Kommissionen er det i mange tilfælde ikke muligt at identificere første ankomstland, idet

migranter ofte afviser at lade sig registrere der, fordi de ønsker at søge asyl i et andet EU-land.

Se Commission Staff Working Document SWD(2020) 207

Der indsættes en helt ny artikel 9 i forordningen om ansøgerens forpligtelser.

Se Kommissionens forslag til forordning om asyl- og migrationsforvaltning i Kom(2020)0610

Side 5 | 10

EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt

4) kapacitetsopbygning i EU-lande under migrationspres

Hvis et land f.eks. ikke ønsker at være med i en omfordeling af asylansøgere,

kan det i stedet tage ansvar for hjemsendelsen af afviste asylansøgere

Hvis det ikke lykkes at tilbagesende en afvist asylansøger inden for 8 måne-

der, skal det EU-land, som har påtaget sig tilbagesendelsesopgaven, over-

føre denne til sit eget territorium. Et EU-land kan også vælge at bidrage gen-

nem f.eks. kapacitetsopbygning, operationel støtte, teknisk og operationel ek-

spertise eller støtte til de eksterne aspekter af migration.

Et medlemsland har krav på hjælp fra de øvrige EU-lande, enten hvis landet

under migrationspres,

eller hvis der er

risiko for,

at det vil blive udsat for et

migrationspres.

Det er Kommissionen, som afgør, om dette er tilfældet

De enkelte EU-lande melder tilbage til Kommissionen, hvordan de ønsker at

gennemføre deres forpligtelser. Kommissionen fastlægger på denne bag-

grund EU-landenes konkrete bidrag gennem vedtagelsen af en gennemførel-

sesretsakt. De enkelte medlemslande er hver især forpligtet til at yde et

”soli-

daritetsbidrag”,

som fastlægges på baggrund af landets BNP (50 pct.) og be-

folkningsstørrelse (50 pct.).

Solidaritetsmekanismen gælder også for tredjelandsstatsborgere, statsløse

og sårbare personer (f.eks. mindreårige børn), der kommer til EU efter at

være blevet samlet op til havs i forbindelse med eftersøgnings- og rednings-

aktioner. Mekanismen er på dette område først og fremmest baseret på frivil-

lige bidrag fra EU-landene på baggrund af anmodninger om hjælp fra Kom-

missionen.

Endelig gælder der særlige procedurer i tilfælde af en egentlig krisesituation,

hvor et EU-land udsættes for en massetilstrømning af migranter

. Her gives

et presset EU-land bedre og hurtigere mulighed for få hjælp til omfordeling el-

ler til tilbagesendelser. F.eks. skal en afvist asylansøger allerede overtages

efter 4 måneder under pres i en krisesituation, hvis et EU-land tilbyder at

overtage tilbagesendelsen fra et EU-land under migrationspres.

Hjemsendelser

. Se artikel 55 i forslaget til forordning om asyl- og migrationsforvaltning.

Det sker ved, at Kommissionen senest en måned efter, at den har meddelt, at den vil vurdere

om EU-landet er under migrationspres, udarbejder en rapport om dette. Se artikel 51 og 52 i

forslaget til forordning om asyl- og migrationsforvaltning.

Se Kom(2020)613 om forslag til forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure

på migrations- og asylområdet.

Side 6 | 10

EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt

Asylansøgere, som får afslag i forbindelse med grænseproceduren, vil straks

blive omfattet af EU’s procedure for hjemsendelser,

så man undgår, at de

ulovligt bevæger sig til et andet EU-land. Varigheden af grænseproceduren

for tilbagesendelse kan ikke overstige 12 uger

Asylansøgeren må ikke få

adgang til et EU-lands område under denne procedure, og den pågældende

kan tilbageholdes på steder ved eller i nærheden af de ydre grænser og fri-

hedsberøves med henblik på at forhindre indrejse.

Kommissionen foreslår, at der udvikles et fælles EU-system for tilbagetagel-

ser på baggrund af Kommissionens forslag til direktiv fra 2018 om tilbagesen-

delser og en effektiv operationel støtte fra bl.a. Frontex, som skal spille en

fremtrædende rolle. Frontex skal udpege en viceadministrerende direktør

med ansvar for tilbagesendelser. Derudover skal EU udpege en særlig EU-

koordinator i Kommissionen med ansvar for hjemsendelser, som understøt-

tes af et netværk af højtstående repræsentanter fra EU-landene, som bidra-

ger til en koordineret og strategisk tilgang til hjemsendelser.

Kommissionen vil også foreslå en ny strategi for frivillig tilbagevenden og re-

integration,

som skal lette EU’s samarbejde med tredjelande om tilbagesen-

delse og tilbagetagelse, som supplement til den mekanisme, som i juni 2019

blev

indført med EU’s visumkodeks

for at skabe forbindelse mellem visumud-

stedelsen og samarbejdet om tilbagesendelse.

Revision af Eurodac

I dag får tredjelandsborgere, som ankommer til EU for at søge asyl, taget de-

res fingeraftryk, som lagres i Eurodac-databasen. Formålet med dette er først

og fremmest at gøre det lettere for myndighederne at fastlægge, hvilken

medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning indgivet i EU.

Det nye reviderede forslag om revision af Eurodac

sigter på at omdanne

Eurodac til en bredere europæisk database, som kan understøtte

EU’s poli-

tikker om både asyl, genbosætning og irregulær migration. Bl.a. skal det øge

mulighederne for at krydstjekke oplysninger i flere systemer. Der foreslås

også oprettet en ny særskilt kategori for personer, der indrejser i EU efter at

være blevet samlet op under en redningsaktion på havet

Proceduren for hjemsendelser forankres i forslaget om ændring af den fælles procedure for

international beskyttelse i EU. Når denne periode udløber, vil en tredjelandsstatsborger med

ulovligt ophold være omfattet af den tilbagesendelsesprocedure, der er fastsat i tilbagesendel-

sesdirektivet.

Kom(2020)0614.

Hidtil er de blevet registreret som personer, der har passeret grænsen på irregulær vis.

Side 7 | 10

EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt

Det nyeste forslag skal dog ses i sammenhæng med Kommissionens forslag

fra 2016 om revision af Eurodac-forordningen

, hvor der er indgået en fore-

løbig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Allerede her foreslås det

at udvide personkredsen i Eurodac. Bl.a. skal man kunne lagre oplysninger

om irregulære migranter, som ikke søger om international beskyttelse, så de

kan identificeres med henblik på hjemsendelse. Det foreslås samtidig at ned-

sætte aldersgrænsen for optagelse af fingeraftryk fra 14 år til 6 år, ligesom

landene skal indsamle ansigtsbilleder

–

og andre personoplysninger

–

i Euro-

dac, som en forløber for indførelsen af teknologi til ansigtsgenkendelse. En-

delig foreslås lagringsperioden af data udvidet fra 18 måneder til 5 år.

Hvad kan Danmark deltage i?

På grund af retsforbeholdet er Danmark som udgangspunkt ikke omfattet af

nogen af lovgivningsforslagene i asyl- og migrationspagten. Til gengæld har

Danmark ret til at deltage på et mellemstatsligt grundlag i de lovforslag, som

enten udgør en viderebygning af Schengensamarbejdet eller af Dublin-for-

ordningen og Eurodac-forordningen. Vælger Danmark ikke at deltage i disse

videreudbygninger, kan det til gengæld få konsekvenser for Danmarks delta-

gelse samarbejdet om Schengen, Dublin og Eurodac.

Screeninger og hurtig grænseprocedure før indrejse

Danmark kan bl.a. godt deltage i den foreslåede ordning med screeninger af

migranter før indrejse i EU, idet forslaget i sin helhed betragtes som en vide-

rebygning af Schengen-samarbejdet. Tilslutning kan således finde sted på et

mellemstatsligt grundlag via den såkaldte Schengenteknikalitet i traktaten

Danmark skal blot inden 6 måneder efter en vedtagelse beslutte, om Dan-

mark vil gennemføre retsakten i dansk ret.

Til gengæld kan Danmark ikke deltage i den nye reviderede hurtige grænse-

procedure i forslaget om revision af asylproceduren, som i sin helhed er om-

fattet af det danske retsforbehold.

Dublin og Eurodac

Det nye forslag

til forordning om ”oprettelse

af Eurodac til sammenligning af biometriske oplys-

ninger”

(Kom(2020)614) er således en sammenskrivning af Kommissionens 2016-forslag om

Eurodac, den foreløbige aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om 2016-forslaget og helt

nye elementer.

Schengenteknikaliteten er forankret i artikel 4 en protokol til traktaten om Danmarks stilling

Side 8 | 10

EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt

Danmark kan i kraft af en særlig parallelaftale indgået med EU om Dublin-for-

ordningen og Eurodac-forordningen

deltage i de reviderede kriterier for fast-

sættelsen af, hvilket land der er ansvarligt for behandlingen af en asylansøg-

ning i forslaget om asyl- og migrationsforvaltning, idet de betragtes som æn-

dringer af den nuværende Dublin-forordning. Parallelaftalen giver Danmark

ret til at deltage på et mellemstatsligt grundlag, hvis Danmark inden for en

frist på 30 dage meddeler, om vi ønsker at deltage.

Til gengæld vil Danmark ikke være forpligtet til deltage i den obligatoriske so-

lidaritetsmekanisme (med omfordeling og solidaritetssponsorater) i samme

forslag, idet den ikke betragtes som en ændring af Dublin-forordningen. Hvis

Danmark frivilligt skulle ønske at bidrage til omfordeling og solidaritetsspon-

sorater, ville man formentlig kunne finde en løsning på det.

Samme parallelaftale gør det muligt for Danmark at deltage i alle ændringer

til den reviderede Eurodac-forordning på et mellemstatsligt grundlag, Også

her har Danmark en frist på 30 dage til at meddele om vi ønsker at deltage.

Forhandlingerne i Rådet og Europa-Parlamentet

EU-landene forventes ifølge nyhedsbrevet Agence Europe at have en første

drøftelse af asyl- og migrationspagten på en uformel videokonference for EU-

landenes indenrigsministre den 13. november.

Det tyske formandskab planlægger at kunne nå til enighed om en bred poli-

tisk forståelse af nogle af hovedelementerne i den europæiske asyl- og mi-

grationspolitik allerede på et rådsmøde den 4. december. Det tyske formand-

skab har den 2. november udsendt et positionspapir, hvor det forsøger at ind-

kredse, hvad der kunne udgøre hovedelementerne i en sådan fælles politisk

forståelse.

Europa-Parlamentet skal godkende forslagene i den nye asyl- og migrations-

pagt sammen med Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure, men

har endnu ikke udpeget ordførere for nogen af forslagene.

Regeringen forelægger Europaudvalget sagen skriftligt i denne uge og har

oversendt udvalget et samlenotat om Kommissionens forslag om en asyl- og

migrationspagt den 5. november.

Rådets afgørelse 2006/188/EF om indgåelse af aftalen mellem det Europæiske Fællesskab og

Kongeriget Danmark om udvidelse af bestemmelserne i Dublin-forordningen og Eurodac-for-

ordningen til også at omfatte Danmark

–

EUT 2006 L 66/37.

Side 9 | 10

EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt

Side 10 | 10