NYHEDSBREV
│ 2020-2021 │
30. JUNI 2021
Nyt på det sociale område:
Arbejdsmiljø og platformsarbejde
Strategien for arbejdsmiljø varsler opdatering af en
række direktiver, mens høringen om platformsarbejde
kan føre til et forslag fra Kommissionen senere i år.
Ny strategi for arbejdsmiljø
Kommissionen har 28. juni 2021 præsenteret en ny
strategi for EU’s indsats
på arbejdsmiljøområdet i 2021-2027 (pressemeddelelse
mv. her).
Den nye
strategi er ifølge Kommissionen nødvendig som følge af den digitale og
grønne omstilling samt behovet for et øget fokus på mental sundhed.
Strategien har form af en meddelelse, der sætter ind på tre områder og
varsler revision af en række direktiver på arbejdsmiljøområdet samt nogle
helt nye tiltag. Der kan blandt andet fremhæves følgende:
1. Foregribelse og håndtering af forandring på det nye arbejdsmarked
•
Revision af direktivet om arbejdspladser og skærmdirektivet (2023)
•
Ajourføring af direktiverne med grænseværdier for asbest og bly
(2022)
2. Bedre forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme og ulykker
•
Ajourføring af EU-reglerne om farlige kemikalier for at bekæmpe
kræft-, reproduktions- og luftvejssygdomme via opdatering af
relevante direktiver (2021-2023)
3. Øget beredskab over for eventuelle fremtidige sundhedstrusler
•
Retningslinjer for fremtidige sundhedskriser (snarest)