Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del EU-note E 23
Offentligt
2339680_0001.png
EU-note
Til orientering af Europaudvalget og Finansudvalget
Ordningen for EU’s egne indtægter
Sammenfatning
Aftalen om den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 med ud-
gifter for 1.074 mia. euro (2018-priser) omfatter også en aftale om ind-
tægtssiden til EU’s budget
i form af en ny afgørelse om den såkaldte ord-
ning for EU’s egne indtægter.
Som noget helt ekstraordinært indeholder den nye
ordning for EU’s egne
indtægter også bemyndigelse og sikkerhed for Kommissionens optagelse
af et fælles EU-lån på 750 mia. euro (2018-priser) til genopretningsfon-
den.
Forslaget til den nye ordning for EU’s egne indtægter introducerer også
en ny indtægtskilde til EU-budgettet i form af et bidrag baseret på med-
lemslandenes ikkegenanvendt plastemballageaffald samt en forenkling af
den momsbaserede indtægtskilde. Forslaget indeholder også den danske
rabat på budgetbidraget.
Forslaget til Rådets afgørelse om ordningen for EU’s egne indtægter blev
vedtaget den 14. december 2020 af Rådet men skal efterfølgende ratifi-
ceres i de enkelte medlemslande, før den kan træde i kraft med tilbage-
virkende effekt fra 1. januar 2021.
22. februar 2021
Kontaktperson
Martin Jørgensen
(3622)
Indledning
Den historiske beslutning om at optage fælles lån for at finansiere genopret-
ningen af den europæiske økonomi forudsætter en sikkerhed for lånene i EU-
budgettet. Derfor er der ved vedtagelse af denne flerårige finansielle ramme
(MFF)
ekstra fokus på vedtagelse af ordningen for EU’s egne indtægter.
Side 1 | 9
EU-note - 2020-21 - E 23: EU-note om ordningen for EU's egne indtægter
2339680_0002.png
Denne ordning er vedtaget af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet (se
mere om processen for denne beslutning neden for), men den mangler at
blive ratificeret i alle 27 lande. I syv medlemslande kan regeringen ratificere
alene, i de øvrige skal det ske i de nationale parlamenter. I Folketinget er rati-
fikationsprocessen gået i gang med førstebehandling af beslutningsforslaget
B 135 den 23. februar 2021. (For en status for ratifikationsprocessen i alle
lande se nedenfor).
Ordningen for EU’s egne indtægter
Ordningen for EU’s egne indtægter fastsætter
de forskellige indtægtskilder til
EU’s budget
og metoden til beregning af de enkelte medlemslandes bidrag til
budgettet. Ordningen fastsætter også det maksimale beløb som kan opkræ-
ves af medlemslandene til EU-budgettet
udtrykt i procent af EU’s bruttonatio-
nalindkomst (BNI). Ordningen indeholder også de rabatordninger, som nogle
medlemslande, heriblandt Danmark, har forhandlet sig frem til i forhold til
budgetbidraget.
Nuværende ordning
EU’s egne indtægter
til finansiering af EU-budgettet består i dag af:
Afgifter i forbindelse med EU's markedsordning for sukker.
Toldindtægter fra EU's samhandel med lande udenfor EU.
Et momsbidrag fra medlemslandene udregnet som en ensartet sats
på 0,30 pct. af et harmoniseret momsberegningsgrundlag.
Et BNI-bidrag fra medlemslandene udregnet som en ensartet pro-
centsats af medlemslandenes BNI (bruttonationalindkomst).
Foruden egne indtægter finansieres EU-budgettet også af såkaldte andre
indtægter, der bl.a. består af bøder udstedt til virksomheder i forbindelse med
EU’s konkurrenceregler.
De nuværende indtægtskilder til EU-budgettet bevares i den nye ordning. Der
sker dog en forenkling af det momsbaserede bidrag
1
. Endelig introduceres
der en ny indtægtskilde til EU-budgettet.
Ny indtægtskilde
Ordningen for EU’s
egne indtægter indeholder en ny indtægtskilde baseret
på et bidrag fra medlemslandene beregnet på baggrund af landenes ikke-
genanvendt plastemballageaffald. Bidraget er fastsat til 0,8 euro pr. kilo ikke-
1
Forenklingen går ud på, at et lands samlede momsindtægter divideres med landets vægtede
gennemsnitsmomssats i 2016. Hvis den hermed beregnede momsbase er større end 50 pct. af
landets BNI reduceres det til 50 pct. af BNI. Herefter beregnes landets bidrag som 0,3 pct. af
den beregnede momsbase (eller 50 pct. af BNI).
Side 2 | 9
EU-note - 2020-21 - E 23: EU-note om ordningen for EU's egne indtægter
2339680_0003.png
genanvendt plastemballageaffald. De nationale bidrag beregnes ud fra data
fra EU’s statistiske kontor, Eurostat, hvor medlemslandene i forvejen indbe-
retter data om omfanget af plastikaffald i forbindelse med direktiv 94/62/EF
om emballage og emballageaffald. En række lande
2
med et BNI under EU-
gennemsnittet i 2017
har fået en årlig ”rabat”
på deres bidrag beregnet på
baggrund af ikkegenanvendt plastaffald.
Godtgørelse for opkrævning af egne indtægter
Med den nye ordning får medlemslandene mulighed for at tilbageholde 25
pct. af de toldindtægter, landene opkræver på vegne af EU til administration
af opkrævningen mod 20 pct. under den nuværende ordning. Det har selv-
følge størst betydning for de medlemslande, hvor mange varer kommer ind i
EU fra tredjelande som eksempelvis Holland.
Finansiering af genopretningsfonden
EU-budgettet anvendes som sikkerhed i forbindelse med at optage det fælles
EU-lån på 750 mia. euro (2018-priser) på de finansielle markeder ved at ud-
stede obligationer. Medlemslandene hæfter altså for det fælles EU-lån i for-
hold til deres relative finansieringsandel af EU-budgettet.
For at opnå en god kreditværdighed kræver det, at investorerne har tillid til, at
der er nok frie midler i EU-budgettet til at tilbagebetale lånet og tilhørende
renter. Derfor skal der sikres en tilstrækkelig budgetkapacitet (headroom),
hvilket vil sige forskellen mellem loftet for, hvad medlemslandene maksimalt
kan blive bedt om at indbetale til budgettet, og loftet for betalingerne i MFF-
rammen. Denne ”friværdi” fungerer altså som en
garanti for lånoptagelsen.
Den del af EU-lånet, der går til tilskud, vil blive tilbagebetalt via fremtidige EU-
budgetter i tidsperioden efter 2027 og senest den 31. december 2058.
Der har været spekulationer om, hvorvidt modellen med genopretningsfon-
den og den fælles EU-lånoptagelse er foreneligt med EU-traktaten, hvilket
Rådets juridiske tjeneste har bekræftet
3
.
2
Rabatten svarer til 3,8 kilogram multipliceret med de pågældende medlemslands befolkning i
2017. Det giver følgende årlige beløb i løbende priser: 22 mio. euro for Bulgarien, 32,2 mio.
euro for Tjekkiet, 4 mio. euro for Estland, 33 mio. euro for Grækenland, 142 mio. euro for Spa-
nien, 13 mio. euro for Kroatien, 184,05 mio. euro for Italien, 3 mio. euro for Cypern, 6 mio. euro
for Letland, 9 mio. euro for Litauen, 30 mio. euro for Ungarn, 1,4 mio. euro for Malta, 117 mio.
euro for Polen, 31,3 mio. euro for Portugal, 60 mio. euro for Rumænien, 6,3 mio. euro for Slo-
venien og 17 mio. euro for Slovakiet.
Rådets juridiske tjeneste har i en
vurdering
fundet forslaget til genopretningsfond forenelig med
EU’s princip om budgetbalance og disciplin (artikel 310 TEUF) samt integriteten af systemet
med egne indtægter (artikel 311 TEUF). Retsgrundlaget for genopretningsfonden (artikel 122
TEUF) vurderes også som værende passende, og forslaget strider ifølge den juridiske tjeneste
ikke med ”no bail-out”-klausulen
(artikel 125, stk. 1 TEUF).
3
Side 3 | 9
EU-note - 2020-21 - E 23: EU-note om ordningen for EU's egne indtægter
2339680_0004.png
Forhøjelse af loftet for egne indtægter
Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for de årlige bidrag til EU’s egne ind-
tægter. Indtægtsloftet er fastsat
i ordningen og udgør i dag 1,26 pct. af EU’s
BNI for forpligtelser og 1,20 pct. af EU’s BNI i betalinger.
Loftet for egne indtægter hæves permanent til 1,46 pct. af EU’s BNI til forplig-
telser og 1,40 pct. til betalinger med henvisning til det stigende brug af finan-
sielle instrumenter, Storbritanniens udtræden af EU
4
, integreringen af Den
Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet og senest det forventede fald i
EU’s BNI ifm. covid-19.
I tillæg til den generelle forhøjelse bliver indtægtslof-
tet midlertidigt forhøjet med 0,6 til 2,0 pct. af BNI i perioden indtil det fælles
EU-lån ifm. genopretningsfonden er afdraget.
Loft for medlemslandenes betalinger Budgetkapacitet (headroom)
Indtægter fra det fælles EU-lån
Midlerne fra det fælles EU-lån vil udgøre såkaldte formålsbestemte indtæg-
ter
5
, hvilket vil sige, at de modsat de normale indtægter til EU-budgetter skal
anvendes til finansiering af en række specifikke udgifter. Det betyder samti-
dig, at de udgifter der finansieres med de formålsbestemte indtægter ikke
regnes med under MFF’ens udgiftslofter. Formålsbestemte indtægter er hel-
ler ikke omfattet af den årlige budgetprocedure
6
.
Rabatter
De nuværende rabatlande
7
får alle den samme type bruttorabatter på BNI-bi-
draget (svarende til den danske rabattype) i hele MFF-perioden 2021-2027.
Rabatterne skal årligt udgøre følgende beløb (i 2020-priser):
4
Storbritanniens andel af BNI har udgjort omkring 15 pct. af EU-landenes samlede BNI.
Formålsbestemte indtægter er defineret i artikel 21 i Finansforordningen (2018/1046).
Den interinstitutionelle aftale fra den 16. december 2020 adresserer dette ved at introducere en
procedure for Rådet og Europa-Parlamentets inddragelse i forvaltningen af eksterne formålsbe-
stemte indtægter under genopretningsfonden.
Under ordningen dækkende 2014-2020 har Tyskland (rabat på UK-rabatten samt momsbidra-
get), Holland (rabat på UK-rabatten, rabat på momsbidraget og bruttorabat på BNI-bidraget),
5
6
7
Side 4 | 9
EU-note - 2020-21 - E 23: EU-note om ordningen for EU's egne indtægter
2339680_0005.png
Danmark: 377 mio. euro.
Tyskland: 3.671 mio. euro.
Holland: 1.921 mio. euro.
Østrig: 565 mio. euro.
Sverige: 1.069 mio. euro.
Rabatterne påvirker ikke de øvrige indtægtstyper, og de skal finansieres af
alle 27 medlemslande, efter deres relative BNI-andel. Det betyder, at den
danske nettorabat, som rent faktisk modregnes i BNI-bidraget er noget min-
dre, da Danmark jo også skal betale til finansieringen af alle rabat-
landenes rabatter, herunder rabatten til Danmark. Nettorabatten i Danmarks
BNI-bidrag bliver i omegnen af 203 mio. euro (1,5 mia. kr.), når man har mod-
regnet Danmarks bidrag til alle rabatlandenes rabatter.
Danmarks betaling til rabatlandenes rabatter, og den resulterende nettorabat,
kan ses herunder (2020-priser).
Køreplan for introduktion af nye egne indtægter
I konklusionerne fra EU-topmødet den 17.-21.
juli 2020 fremgår det, at ”Unio-
nen vil i de kommende år arbejde hen imod en reform af ordningen for egne
indtægter og indføre nye egne indtægter”.
Hensigten er, som det lyder videre,
Sverige (rabat på UK-rabatten, rabat på momsbidraget og bruttorabat på BNI-bidraget), Østrig
(rabat på UK-rabatten og bruttorabat på BNI-bidraget til og med 2016) og som bekendt Dan-
mark (bruttorabat på BNI-bidraget) en rabat på budgetbidraget. Hertil kommer selvfølgelig selve
UK’s rabat.
Side 5 | 9
EU-note - 2020-21 - E 23: EU-note om ordningen for EU's egne indtægter
2339680_0006.png
at ”provenuet
fra de nye egne indtægter, som indføres efter 2021, vil blive an-
vendt til førtidig indfrielse af lån optaget under Next Generation EU”
(genop-
retningsfonden).
Som eksempler på nye egne indtægter nævner konklusionerne en CO
2
-
grænsetilpasningsmekanisme, (også kaldet en klimatold), en digital afgift
samt et revideret forslag om kvotehandelssystemet ETS, der eventuelt kan
udvides til luftfart og søfart.
Endelig nævnes en mulig afgift på finansielle transaktioner.
I den interinstitutionelle aftale mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Par-
lamentet er der i aftalens bilag II en køreplan hen imod indførelse af nye
egne indtægter. Køreplanen indeholder foruden den nye indtægt på bag-
grund af ikkegenanvendt plastemballageaffald en tidsplan for introduktion af
nye egne indtægter opdelt i tre skridt fra 2021 til 2026.
Første skridt 2021
Kommissionen vil i juni 2021 fremsætte forslag om nye egne indtægter base-
ret på:
en digital afgift
en CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme
et revideret emissionshandelssystem (ETS)
8
.
Andet skridt 2022 og 2023
Inden 1. juli 2022: drøftelser i Rådet af nye egne indtægter.
1. januar 2023: mulig indførelse af nye egne indtægter foreslået i 2021.
Tredje skridt 2024-2026
Kommissionen bestræber sig på at fremsætte forslag senest i juni 2024 om
nye egne indtægter baseret på:
afgift på finansielle transaktioner
9
et finansielt bidrag, der er knyttet til erhvervssektoren, eller et nyt fæl-
les selskabsskattegrundlag.
Inden 1. juli 2025: drøftelser i Rådet af nye egne indtægter.
1. januar 2026: mulig indførelse af nye egne indtægter foreslået i 2024.
8
De tre forslag er en del af Kommissionens arbejdsprogram for 2021 (KOM
(2020) 690).
Det portugisiske EU-formandskab har sat en drøftelse på arbejdsgruppeniveau af den finan-
sielle transaktionsafgift på dagsordenen den 24. februar på baggrund det eksisterende forslag
til forstærket samarbejde.
9
Side 6 | 9
EU-note - 2020-21 - E 23: EU-note om ordningen for EU's egne indtægter
2339680_0007.png
Foruden den nye indtægt baseret på ikkegenanvendt plastikemballageaffald
indeholder selve teksten til
afgørelse om ordningen for EU’s egne indtægter
dog ikke nye egne indtægter eller en tidsplan for introduktion af nye egne ind-
tægter. Der henvises dog i de indledende bemærkninger til konklusionen fra
EU-topmødet om at arbejde hen imod en reform af ordningen for egne ind-
tægter og indføre nye egne indtægter (bemærkning nr. 6) og de mulige nye
egne indtægtstyper (bemærkning nr. 8).
Betydning for Danmarks bidrag til EU’s budget
Ifølge Finansministeriets vurdering vil aftalen fra EU-topmødet den 17.-21. juli
2021 om MFF’en
10
og
den nye ordning for EU’s egne indtægter medføre et
ekstra dansk gennemsnitligt årligt EU-bidrag på 4,5 mia. kr. (2018-priser) i
perioden 2021-2027 sammenholdt med perioden 2014-2020. Dermed skøn-
nes det gennemsnitlige årlige danske bidrag i perioden at blive 24,3 mia. kr.
(2018-priser).
Status på ratifikation
Finansieringen af genopretningsfonden, og herunder den såkaldte genopret-
ningsfacilitet, er betinget af EU-landenes
ratifikation af ordningen for EU’s
egne indtægter. Først når det er sket, kan Europa-Kommissionen begynde at
udstede obligationer og optage det fælles EU-lån på samlet 750 mia. euro.
De første udbetalinger fra genopretningsfaciliteten i forbindelse med godken-
delse af medlemslandenes genopretningsplaner ventes at ske til sommer
11
.
På nuværende tidspunkt har Rådet registreret
12
, at syv medlemslande har
gennemført den nationale ratifikation. Det drejer sig om Kroatien (12/1-21),
Cypern (14/1-21), Portugal (3/2-21), Slovenien (8/2-21), Frankrig (10/2-21),
Malta (17/2-21) og senest Bulgarien (18/2-21). Rådet forventer, at samtlige
medlemslande har gennemført den nationale ratifikation i løbet af april 2021.
10
Det skal bemærkes, at den efterfølgende endelige aftale med Europa-Parlamentet den 10. no-
vember 2020 medførte tilførsel af yderligere 15 mia. euro (2018-priser) til en række program-
mer i perioden 2022 til 2027 og 1 mia. euro ekstra til fleksibilitetsinstrumentet. Af de 15 mia.
euro vil de 11 mia. euro komme fra bødeindtægter til EU. Bødeindtægter indgår normalt som
indtægt til EU-budgettet
under kategorien ”andre indtægter” og er dermed med til at reducere
EU-landenes bidrag til EU-budgettet.
13 pct. af de tildelte midler til det enkelte medlemsland under genopretningsfaciliteten på sam-
let 672,5 mia. euro (2018-priser, 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro til lån), kan blive ud-
betalt i før-finansiering, når det enkelte medlemslands genopretningsplan er blevet godkendt.
Udbetalingen af medlemslandets resterende midler vil ske løbende frem til 2026 i takt med
medlemslandets opfyldelse af de enkelte mål og milepæle i deres genopretningsplaner.
Rådets oversigt i
aftaledatabasen.
11
12
Side 7 | 9
EU-note - 2020-21 - E 23: EU-note om ordningen for EU's egne indtægter
2339680_0008.png
Beslutningsforslaget om den danske ratifikation af afgørelsen om ordningen
for EU’s egne indtægter
B 135
blev fremsat af finansministeren den 28. ja-
nuar 2021 og skal førstebehandles den 23. februar 2021.
Ordningen for EU’s egne indtægter træder i kraft, når
samtlige EU-lande har
ratificeret den. Ordningen anvendes herefter med tilbagevirkende effekt fra
den 1. januar 2021.
Sådan blev ordningen for EU’s egne indtægter besluttet
Kommissionen fremsatte den 2. maj 2018 forslaget til Rådets afgørelse om
ordningen for EU’s egne indtægter
13
som led i den samlede MFF-pakke for
2021-2027. I lyset af det reviderede forslag til MFF som følge af covid-19 og
den tilknyttede særlige genopretningsfond fremsatte Kommissionen den 28.
maj 2020 et revideret forslag til afgørelsen om ordningen for EU’s egne ind-
tægter
14
. Stats- og regeringscheferne blev på EU-topmødet den 17.-21. juli
2020
15
enige om MFF-pakken
og herunder ordningen for EU’s egne indtæg-
ter, hvorefter Europa-Parlamentet vedtog det påkrævede høringssvar i form
af en lovgivningsmæssig beslutning den 16. september 2020
16
.
Den 10. november 2020 indgik Rådet og Europa-Parlamentet en aftale om
MFF’en
17
og herunder en interinstitutionel aftale
18
om bl.a. en køreplan for in-
troduktion af nye egne indtægter i perioden 2021-2026. Forudsætningen for
aftalen om MFF’en var den forudgående aftale den 5. november mellem Rå-
det og Europa-Parlamentet om den tilknyttede retsstatsmekanisme. Rådets
vedtagelse af ordningen for EU’s egne vedtægter blev dog forsinket af den
polske og ungarske modstand mod netop retsstatsmekanismen, hvilket dog
blev løst på EU-topmødet den 10.-11. december 2020 med en fortolkende
13
KOM (2018) 325:
Forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne
indtægter.
KOM (2020) 445:
Ændret forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Uni-
ons egne indtægter.
Konklusioner
fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17.-21. juli 2020.
14
15
16
Europa-Parlamentets
lovgivningsmæssige beslutning
af 16. september 2020 om udkast til Rå-
dets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter.
Rådets
forordning 2020/2093
af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finan-
sielle ramme for årene 2021-2027.
Interinstitutionel aftale
mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Eu-
ropa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig
økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse
af nye egne indtægter.
17
18
Side 8 | 9
EU-note - 2020-21 - E 23: EU-note om ordningen for EU's egne indtægter
2339680_0009.png
tekst
19
. Herefter var vejen banet for Rådets vedtagelse af afgørelsen om ord-
ningen for EU’s egne indtægter den 14. december 2020
20
. Den nationale rati-
fikation af afgørelsen i de 27 EU-lande blev herefter indledt.
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at
yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
19
EU-Nyt:
Løsning på budgetveto
20
Rådets afgørelse
2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions
egne indtægter.
Side 9 | 9