EU-note - 2020-21 - E 20: EU-note om Kommissionens forslag vedrørende digitale tjenesteydelser

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del EU-note E 20
Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Kulturudvalget.

EU-note

–

Kommissionens forslag vedrørende digitale

tjenesteydelser

Dok.dato

8. februar 2021

Resumé

Kommissionen har fremsat et forslag til en forordning, der skal regulere

udbydere af digitale tjenesteydelser. Forordningen skal sikre ensartede

regler på tværs af EU. Ensartede regler fastlagt på EU-niveau vil forhin-

dre en fragmentering af det digitale indre marked og derigennem kunne

medføre en forøgelse af EU’s BNP i størrelsesordenen 0,6 pct. og med-

føre besparelser for de digitale tjenesteydere, der agerer på tværs af flere

EU-lande.

Mens alle digitale tjenesteydere pålægges nye krav til særligt gennemsig-

tighed er det særligt de ”meget store online platforme” med mere end 10

pct. af Unionens borgere som brugere, der pålægges store krav. Kravene

vil have betydning for særligt sociale medier (f.eks. Facebook, Twitter,

LinkedIn) og online handelsplatforme (f.eks. eBay, Aliexpress og

Booking.com). Også platforme, der ikke har hjemsted i EU, vil blive om-

fattet af reglerne.

Såfremt en digital tjenesteyder ikke overholder forordningens krav vil den

relevante nationale myndighed eller, for så vidt angår de meget store on-

lineplatforme, Kommissionen kunne pålægge bøder på op til 6 pct. af den

årlige omsætning/indkomst.

Det Internationale

Sekretariat

Mathias Grønbek

Lydholm (5907), EU-

konsulent.

EU-note - 2020-21 - E 20: EU-note om Kommissionens forslag vedrørende digitale tjenesteydelser

Indledning

Kommissionen har den 15. december

2020 fremsat forslag til en forordning

(KOM (2020) 825)

vedrørende et indre

marked for digitale serviceydelser.

Konkret har forslaget til formål at sikre

et velfungerende (digitalt) indre marked

for ”formidlingstjenester” og at sikre

ensartede regler for et sikkert og påli-

deligt online-miljø.

Kommissionen vil altså opdatere de

horisontale regler, der gælder for for-

skellige digitale platforme, der formidler

information, tjenesteydelser eller varer.

Det kan være e-handelsplatforme, lige-

som også store sociale medier under-

lægges de nye regler.

Særligt nærhedstjek

Forslaget er på Folketingets li-

ste over sager til særligt nær-

hedstjek i 2020 og regeringen

er således pålagt at oversende

et grund- og nærhedsnotat fire

uger efter modtagelsen af den

danske sprogversion. Den dan-

ske sprogversion blev modta-

get den 2. februar 2021. Folke-

tingets frist for at afgive en be-

grundet udtalelse, såfremt man

finder, at forslaget er i strid med

nærhedsprincippet, er otte uger

efter alle sprogversioner er ud-

arbejdet. Alle sprogversioner

foreligger endnu ikke.

Forslaget er særligt interessant i forhold til de forpligtelser og mulige sanktio-

ner, der pålægges de meget store formidlingstjenester. For eksempel pålæg-

ges platforme med mere end 45 millioner brugere i EU at indføre klare og

gennemsigtige regler for moderation af indhold og muligheder for at klage

over fjernelse af indhold.

Differentierede krav efter formidlingstjenestens type og størrelse

Der er store forskelle på digitale formidlingstjenester

–

både i omfang af bru-

gere og deres karakter. Der er klart størst opmærksomhed omkring de store

sociale medier og videodelingstjenester, men også tjenester, der alene fun-

gerer som lagerplads, kan falde ind under definitionen af en formidlingstjene-

ste. I forslaget skelnes der derfor mellem forskellige typer af formidlingstjene-

ster (ledningstjenester, caching og hosting) og størrelsen på disse. Generelt

gælder, at jo større rolle formidlingstje-

Traktatgrundlag

nesten har i at formidle indholdet aktivt,

Kommissionens forslag har

og jo større en brugergruppe formid-

hjemmel i TEUF art. 114. Arti-

lingstjenesten har, jo større krav stilles

kel 114 omhandler det indre

der til tjenesten.

markeds funktion. Forslag med

hjemmel i TEUF artikel 114

vedtages efter den almindelige

Det betyder, at eksempelvis en lille

beslutningsprocedure med del-

email-tjeneste med få tusinde brugere

tagelse af både Europa-Parla-

underlægges helt andre krav end et so-

mentet og Rådet. I Rådet træf-

cialt medie mere end 45 millioner bru-

fes beslutning med kvalificeret

flertal.

gere.

EU-note - 2020-21 - E 20: EU-note om Kommissionens forslag vedrørende digitale tjenesteydelser

Der skelnes i forslaget grundlæggende mellem forskellige typer af tjenester:

Rene ledningstjenester:

Tjenester, der alene står for at sende infor-

mationer videre.

Caching-tjenester:

Tjenester, der med henblik på at sende informati-

oner videre midlertidigt opbevarer disse.

Hosting-tjenester:

En tjeneste, der opbevarer informationer (f.eks. en

online-opbevaringsløsning som Google Drive, Microsoft OneDrive el-

ler DropBox).

onlineplatform

er en hosting-tjeneste, der ikke bare opbevarer informatio-

nen, men også videreformidler denne i det offentlige rum (f.eks. et socialt me-

die eller videodelingstjeneste).

Forslagets kapitel III udstikker kravene til de forskellige tjenester. Afsnit 1 her-

under indeholder de krav, der gælder for alle formidlingstjenester, mens af-

snit 2 indeholder yderligere krav til udbydere af hosting-ydelser. Afsnit 3 inde-

holder yderligere krav til onlineplatforme, mens afsnit 4 indeholder krav til

meget store onlineplatforme.

Fælles krav til alle formidlingstjenester

Fælles for alle formidlingstjenester er en række grundlæggende krav om, at

der udpeges kontaktpunkter, der skal stå for kontakten til medlemsstaternes

myndigheder, ligesom tjenester, der ikke er etableret i EU skal udpege en ju-

ridisk repræsentant, der kan samarbejde med relevante europæiske og natio-

nale myndigheder. Tjenesterne er videre forpligtet til at have klare regler for

anvendelsen af deres ydelse, ligesom de også er forpligtet til at formidle

disse på et let forståelig måde. Slutteligt er alle tjenester også forpligtet til

mindst én gang om året at offentliggøre detaljerede rapporter om moderation

af indhold. Mikrovirksomheder og små virksomheder

(jf. EU’s generelle defi-

nitioner heraf) er fritaget fra sidstnævnte krav.

Yderligere krav til udbydere af hosting-tjenesteydelser

Udbydere af hosting-tjenesteydelser, herunder onlineplatforme, er i tillæg

hertil forpligtet at etablere mekanismer, hvorved enhver borger, organisation

eller virksomhed kan henlede opmærksomheden på, hvad de mener er ulov-

ligt indhold på tjenesten. Idet tjenesteyderen modtager en sådan indberet-

ning, er de forpligtet til at agere på denne baggrund.

Særlige krav til onlineplatforme

For så vidt angår de online platforme, der ikke er små eller mellemstore virk-

somheder, gælder i tillæg til ovenstående, at de skal oprette et internt klage-

EU-note - 2020-21 - E 20: EU-note om Kommissionens forslag vedrørende digitale tjenesteydelser

håndteringssystem. Klager skal kunne afgives elektronisk og gebyrfrit. Klage-

systemet skal kunne bruges til at klage over beslutninger taget af platformen

med henblik på at fjerne ulovligt indhold eller indhold, der er i strid med tjene-

stens vilkår, suspension af brugerkonti eller udelukkelse fra dele af denne.

Beslutninger i klagesystemet må ikke træffes alene af en computer.

Videre stilles der også krav om, at onlineplatforme stiller udenomsretlig tvist-

billægelse til rådighed. Denne skal være upartisk og uafhængig af den på-

gældende onlineplatform.

Onlineplatforme er yderligere pålagt at sikre, at notifikationer om ulovligt ind-

hold udpeget af såkaldte ”pålidelige indberettere”

behandles med prioritet og

uden forsinkelse.

I de tilfælde, hvor en onlineplatform bliver opmærksom på indhold, der giver

mistanke om et ulovligt forhold, der involverer en trussel mod en persons liv

eller sikkerhed, skal platformen med det samme tage kontakt til politimyndig-

hederne i det pågældende medlemsland.

For så vidt angår de onlineplatforme, der udgør handelsplatforme, gælder

særlige krav, såfremt platformen ønsker at tillade salg til borgere i EU. Der

stilles således krav om tydelig information om sælgerens kontaktinformatio-

ner (navn, adresse, telefonnummer og emailadresse), en kopi af sælgerens

identifikationsdokumenter, bankoplysninger, eventuelt CVR-nummer eller lig-

nende og en tilkendegivelse fra sælger om, at produktet lever op til alle EU’s

relevante produktstandarder. Platformen skal verificere de informationer, der

vedrører kontaktoplysninger og registreringer (f.eks. CVR). Såfremt platfor-

men modtager indikationer i retning af, at nogle af de afgivne oplysninger er

forkerte, skal den søge at få sælgeren til at korrigere disse oplysninger. Så-

fremt sælgeren ikke gør dette, skal platformen suspendere sælgerens brug af

deres tjeneste.

Onlineplatforme pålægges endvidere yderligere åbenhed i forhold til de reg-

ler, der gælder for alle formidlingstjenester (se ovenfor). De udvidede rappor-

teringsforpligtelser omfatter antallet af tvistbilæggelsessager, antallet af su-

spensioner på grund af upassende indhold og enhver brug af automatiseret

moderation af indhold, herunder den præcise anvendelse heraf og hvorledes

man sikrer sig mod fejl i den automatiserede moderation.

Pålidelige indberettere er organisationer, som er udpeget af den enkelte medlemsstat på bag-

grund af særlig ekspertise i eller kompetence til at identificere og notificere om ulovligt indhold,

som repræsenterer kollektive interesser uafhængigt af en onlineplatform, og som udfører dets

hverv for at gøre opmærksom på problematisk indhold på en objektiv facon. Der gives i forord-

ningsudkastet ikke egentlige eksempler herpå, men det kunne tænkes at være organisationer

som f.eks. Forbrugerrådet Tænk, når det kommer til e-handel. Det kunne også tænkes at være

journalistiske organisationer med fokus på at bekæmpe falske nyheder.

EU-note - 2020-21 - E 20: EU-note om Kommissionens forslag vedrørende digitale tjenesteydelser

For så vidt angår reklamer på onlineplatforme gælder krav om, at det tydeligt

skal fremgå, at der er tale om en reklame, hvem reklamen er fra og informati-

oner om baggrunden for, at man som bruger får vist præcis den reklame.

Meget store formidlingstjene-

ster

”Meget store formidlingstjene-

ster” defineres i forslaget til for-

ordning som formidlingstjene-

ster med mere end 45 millioner

månedlige brugere svarende til

10 pct. af EU’s indbyggere. Af

konsekvensanalysen, der led-

sager forslaget (kan findes

her,

se del 2, side 65), fremgår det,

at følgende platforme

–

og mu-

ligvis flere

–

kan falde ind under

definitionen:

- Google

- Facebook

- YouTube

- Instagram

- Ebay

- Twitter

- Pinterest

- Yahoo

- Snapchat

- Booking.com

- Tripadvisor

- Aliexpress

- Pornhub

- LinkedIn

Særlige krav til meget store onlineplat-

forme

Det er vurderingen, at de meget store

onlineplatforme (mere end 10 pct. af

EU-borgerne er brugere, svarende til

ca. 45 millioner

) udgør en ”systemisk

risiko”. De underlægges derfor særlige

krav.

For det første skal de meget store onli-

neplatforme lave en vurdering af, hvil-

ken risiko deres tjeneste udgør. Det

gælder risikoen for spredning af ulovligt

indhold via deres tjeneste, konsekven-

ser for EU-borgernes grundlæggende

rettigheder (f.eks. ytringsfrihed, forbud

mod diskrimination og barnets rettighe-

der) og risikoen for bevidst manipula-

tion af deres tjeneste (f.eks. gennem

brug af falske brugere) og betydningen

for eksempelvis den offentlige debat.

For det andet skal de meget store onli-

neplatforme forsøge at mindske disse

Der er umiddelbart ikke nogen

risici. Det kan ske gennem moderation

danske formidlingstjenester,

af deres indhold, målrettede indsatser

der lever op til definitionen.

mod eksempelvis reklamer, styrket in-

tern overvågning af brugen af deres

tjeneste, styrket samarbejde med pålidelige indberettere (jf. ovenfor) og sam-

arbejde med andre onlineplatforme.

For det tredje underlægges de meget store onlineplatforme på egen regning

en årlig ekstern revision med henblik på at afklare, om de lever op til deres

Den konkrete metode til afklaring af, hvor mange brugere en onlineplatform har, er endnu ikke

afgjort. Det vil være op til de nationale myndigheder

–

på baggrund af den senere fastlagte me-

tode

– at afgøre, om en onlineplatform er en ”meget stor onlineplatform”. Kommissionen

verifi-

cerer disse oplysninger og offentliggør en samlet liste over de meget store onlineplatforme, der

underlægges særlige krav.

EU-note - 2020-21 - E 20: EU-note om Kommissionens forslag vedrørende digitale tjenesteydelser

forpligtelser. De meget store onlineplatforme er forpligtet til at agere på even-

tuelle anbefalinger i den årlige eksterne revision.

For det fjerde underlægges de meget store onlineplatforme yderligere forplig-

telser om åbenhed om deres reklamer, herunder indholdet af reklamer på de-

res sider, hvem der har reklameret, og hvorvidt reklamen var målrettet be-

stemte brugere, foruden information om det totale antal visninger af en re-

klame.

For det femte underlægges de meget store onlineplatforme en forpligtelse til

at give de nationale myndigheder og/eller Kommissionen adgang til de oplys-

ninger, som er nødvendige for at overvåge, om platformen overholder de

krav, som følger af forordningen.

Økonomiske konsekvenser

Ifølge Kommissionens konsekvensanalyse (et dansk resumé kan findes

her,

mens den samlede konsekvensanalyse er tilgængelig på engelsk

her)

vil for-

ordningen kunne medføre en stigning i den elektroniske handel på tværs af

grænser på 1-1,8 pct.

og en forøgelse af EU’s BNP på 0,6 pct. Samtidig vil

forordningen øge beskyttelsen af EU-borgernes grundlæggende rettigheder.

Medlemsstaternes omkostninger til administration forudses at falde, henset til

at der skabes ét sammenhængende regelsæt.

For den enkelte virksomhed forventes ligeledes konkrete besparelser. En

virksomhed af mellemstørrelse, der leverer en digital tjenesteydelse til tre

EU-lande, kan forvente besparelser i størrelsesordenen 400.000 euro årligt.

Hvis tjenesteydelsen leveres til 11 medlemslande, estimeres besparelsen til 4

mio. euro, mens besparelserne vil løbe op i 10 mio. euro, hvis tjenesteydel-

sen leveres til alle 27 medlemslande.

De meget store onlineplatforme, der underlægges særlige krav, kan forvente

de samme besparelser, men vil dog også have en række omkostninger som

følge af de særlige krav. Omkostningerne hertil vil ifølge Kommissionen vari-

ere fra 300.000 euro til 3,5 mio. euro årligt og altså holde sig under de forven-

tede besparelser som følge harmoniseringen af regler på tværs af EU.

Det bemærkes, at Udvalget for Forskriftskontrol, der har til opgave at vurdere

Kommissionens konsekvensanalyser

, finder, at vurderingen af udgifterne til

overholdelse af de nye regler ikke er tilstrækkeligt påvist (se vurderingen

her),

og at der således er en vis usikkerhed ved ovenstående vurderinger.

EU-note E-8

(2019-2020) for en gennemgang af EU-institutionernes arbejde med konse-

kvensanalyse.

EU-note - 2020-21 - E 20: EU-note om Kommissionens forslag vedrørende digitale tjenesteydelser

Håndhævelse og sanktioner

Med henblik på håndhævelse af forordningen udpeger medlemsstaterne hver

en national myndighed, der skal agere som koordinator for digitale tjenester.

Disse koordinatorer for digitale tjenester udgør tilsammen Rådet for digitale

tjenester, der etableres med forordningen. Koordinatoren skal være upartisk

og på gennemsigtig og rettidig vis kunne føre kontrol med de digitale tjene-

steudbydere. Koordinatoren har ansvaret for de digitale tjenesteydere, der

har hjemsted i den pågældende medlemsland, ligesom den også har ansva-

ret for de ikke-EU-platforme, hvis retlige repræsentant er hjemhørende i med-

lemsstaten. Koordinatoren skal kunne kræve at få udleveret oplysninger, fo-

retage kontrolbesøg og i øvrigt stå for håndhævelsen af forordningen.

Koordinatoren skal således kunne pålægge digitale tjenesteydere bøder, så-

fremt tjenesteyderen ikke overholder sine forpligtelser efter forordningen. Bø-

derne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

Maksimumbeløbet for de pålagte bøder må ikke overstige 6 pct. af den på-

gældende digitale tjenesteyders årlige indkomst eller omsætning. Bøder for

urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger samt for ikke at ville un-

derlægge sig kontrolbesøg må ikke overstige 1 pct. af den årlige indkomst el-

ler omsætning. For så vidt angår daglige tvangsbøder, må disse ikke over-

stige 5 pct. af den daglige omsætning.

I de tilfælde, hvor den nationale koordinator eller Rådet for digitale tjenester

ser behov herfor, eller hvor Kommissionen selv tager initiativ hertil, kan også

Kommissionen gennemføre undersøgelser af de meget store onlineplat-

forme. Kommissionen vil

–

som det er tilfældet med de nationale koordinato-

rer for så vidt angår alle digitale tjenesteydere

–

kunne foretage kontrolbe-

søg, afkræve oplysninger m.v. fra de meget store online platforme. Tilsva-

rende vil Kommissionen også kunne pålægge bøder inden for samme be-

løbsgrænser, som gør sig gældende for de nationale koordinatorer.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet, der fremgår af Lissabontraktatens artikel 5, indebærer, at

EU kun må handle, når det er bedre at gennemføre lovgivning på EU-plan

end på nationalt, regionalt eller lokalt plan.

Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Kommissionen argumenterer således for, at digitale tjenesteydelser

typisk leveres over internettet. Forskelligartet lovgivning i de enkelte med-

lemslande vil virke hindrende på muligheden for at levere digitale tjeneste-

ydelser over internettet til hele EU og samtidig mindske beskyttelsen af de

europæiske borgere. En fælles regulering af digitale tjenesteydelser vil be-

tyde lavere omkostninger for virksomhederne samtidig med, at det vil styrke

overvågningen særligt af de meget store online- platforme.

EU-note - 2020-21 - E 20: EU-note om Kommissionens forslag vedrørende digitale tjenesteydelser

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.