Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del EU-note E 16
Offentligt
2305804_0001.png
NYHEDSBREV │ 2020-2021 │
11. DECEMBER 2020
Løsning på budgetveto
EU’s stats-
og regeringschefer har på EU-topmødet
torsdag sagt god for en fortolkende tekst om anven-
delse af retsstatsmekanismen. Det løsner op for den
fastlåste situation i forbindelse med vedtagelse af den
flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 og
genopretningsfonden på samlet 1.824 mia. euro, som
den polske og ungarske modstand har forårsaget.
Retsstatsmekanismen
For en måned siden faldt aftalen om den flerårige finansielle ramme (MFF)
for 2021-2027 og genopretningsfonden på plads mellem Rådet og Europa-
Parlamentet med udgangspunkt i aftalen fra Det Europæiske Råds møde
den 21. juli 2020. Ugen før var en aftale om retsstatsmekanismen, der
knytter betalinger fra EU-budgettet til overholdelse af retsstatsprincippet,
faldet på plads mellem de to EU-institutioner. Banen skulle dermed være
kridtet op til den endelige godkendelse af den samlede pakke, men her
valgte Ungarn og Polen som bekendt
at blokere for godkendelsen af MFF’en
og
afgørelsen om ordningen for EU’s egne indtægter, som finansierer det
750 mia. euro store lån til genopretningsfonden. De to lande henviste til, at
forslaget til retsstatsmekanismen ikke var i tråd med teksten i aftalen fra Det
Europæiske Råds møde, som ikke var helt entydigt formuleret i relation til
retsstatsmekanismen.
EU-note - 2020-21 - E 16: EU-nyt: Løsning på budgetveto
2305804_0002.png
Hvornår kan retsstatsmekanismen anvendes?
Retsstatsmekanismen kan anvendes, hvis der er tale om brud på retsstatsprincippet
i et medlemsland der påvirker eller har risiko for at påvirke forvaltningen af EU-
budgettet eller beskyttelsen af EU’s finansielle interesser på en tilstrækkelig direkte
måde.
Det tyske EU-formandskab har efterfølgende forsøgt at finde en løsning. Der
var imidlertid kraftig modstand fra de øvrige medlemslande og Europa-
Parlamentet mod at ændre i teksten til forslaget til retsstatsmekanismen.
Fortolkende tekst
Løsningen er derfor blevet en fortolkende tekst, der beskriver, hvordan
mekanismen vil blive anvendt. Teksten er en del af konklusionerne fra Det
Europæiske Råds møde, og Kommissionen vil efterfølgende vedtage en
erklæring om at følge disse bestemmelser. Der bliver altså ikke ændret i
den aftale om retsstatsmeknismen, som Europa-Parlamentet og det tyske
formandskab er blevet enige om.
Retningslinjer for anvendelse
For at sikre, at retsstatsmekanismen anvendes på en objektiv, retfærdig,
upartisk og faktabaseret måde og sikre en retfærdig procedure,
ikkeforskelsbehandling og ligebehandling af medlemslandene, vil
Kommissionen udarbejde retningslinjer for anvendelse af mekanismen.
Retningslinjerne vil blive udarbejdet i tæt samråd med medlemslandene.
Retningslinjerne vil dog først blive færdigbehandlet efter, at EU-Domstolen
har taget stilling til et eventuelt annulationssøgsmål i forhold til
retsstatsmekanismen, som Polen og Ungarn har tilkendegivet, at landene vil
anlægge. Kommissionen vil ikke foreslå tiltag til suspension af midler mv.
under retsstatsmekansimen, før disse retningslinjer er færdigbehandlet.
Anvendelsen af foranstaltninger mod medlemslande kan altså blive
forsinket, hvis EU-Domstolen først skal tage stilling til retsstatsmekanismen.
Den hollandske premierminister, Mark Rutte, har dog ifølge Politico fået
bekræftelse på, at brud på retsstatsprincippet kan sanktioneres med
tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021, når EU-Domstolen har udtalt
sig.
Retsstatsmekanismen vil ifølge aftalen mellem det tyske EU-formandskab og
Europa-Parlamentet finde anvendelse pr. 1. januar 2021. Den fortolkende
tekst præciserer, at eventuelle foranstaltninger mod medlemslande kun vil
kunne anvendes på budgetforpligtelser, der starter under den nye MFF og
herunder genopretningsfonden. Retsstatsmekanismen vil dermed ikke
kunne anvendes på eksisterende budgetforpligtigelser.
Proportionalitet
Teksten slår fast, at tiltagene mod et medlemsland under
retsstatsmekanismen skal være proportionale med de konsekvenser
overtrædelserne af retsstatsprincippet har for en forsvarlig økonomisk
forvaltning af EU’s budget eller for EU’s
finansielle interesser, og
sammenhængen mellem sådanne overtrædelser og de negative
konsekvenser for EU’s
finansielle interesser skal være tilstrækkeligt direkte
og behørigt konstateret. Den blotte konstatering af, at en overtrædelse af
EU-note - 2020-21 - E 16: EU-nyt: Løsning på budgetveto
2305804_0003.png
retsstatsprincippet har fundet sted, er ikke tilstrækkelig til at udløse
mekanismen.
Lukket liste over udløsende faktorer
Det fremgår videre, at de udløsende faktorer, der er fastsat i forordningen,
skal læses og anvendes som en lukket liste over elementer og må ikke være
åbne over for faktorer eller begivenheder af anden art. Forordningen
vedrører ifølge teksten ikke generaliserede mangler.
Kommissionens oprindelige forslag til retsstatsmekanisme fra 2018 angik
netop
beskyttelse af EU’s
budget i tilfælde af generaliserede mangler i
medlemslandene for så vidt angår retsstatsprincippet.
Nødbremse
Retsstatsmekanismen indeholder i de indledende bemærkninger
muligheden for, at et medlemsland kan bringe sagen op på Det Europæiske
Råd, hvilket teksten bekræfter. Det tilføjes videre, at stats- og
regeringscheferne vil bestræbe sig på at formulere en fælles holdning til
spørgsmålet.
Det er dog ikke det samme som, at der skal være en afstemning eller
enighed om sagen i Det Europæiske Råd, og nødbremsen vil ikke kunne
bruges som en blokering af foreslåede tiltag mod et medlemsland under
retsstatsmeknismen.
Europa-Parlamentet formand, David Sassoli, afslørede ikke Europa-
Parlamentets holdning til det foreslåede kompromi i forbindelse med et
pressemøde efter hans tale til stats- og regeringscheferne. De største
politiske grupper i Europa-Parlamentet har dog ifølge medierne udtrykt
tilfredshed med kompromiset.
Baggrund
Idéen om koblingen af udbetalingen af midler fra EU-budgettet og
efterlevelse af retsstatsprincippet blev oprindeligt fremsat af Kommissionen i
2018 i forbindelse med forslaget om den flerårige finansielle ramme (MFF)
for 2021-2027.
Stats- og regeringschefernes aftale på Det Europæiske Råds møde den 21.
juli 2020 om MFF’en og genopretningsfonden indeholdt også formuleringer
om koblingen mellem EU-budgettet og retsstatsprincippet.
Den 5. november 2020 nåede det tyske EU-formandskab og forhandlere fra
Europa-Parlamentet til enighed om forslaget til retsstatsmekanismen.
Det videre forløb
Rådet skal nu formelt vedtage forordningen om den flerårige finansielle
ramme for 2021-2027 som efterfølgende skal godkendes af Europa-Parla-
mentet. Rådet skal også formelt vedtage afgørelsen om ordningen for
EU’s
egne indtægter, som efterfølgende skal ratificeres i de enkelte medlems-
lande
i mange tilfælde i de nationale parlamenter, inkl. Folketinget.
Det fælles EU-lån til genopretningsfonden på 750 mia. euro kan først opta-
ges, når samtlige medlemslande har ratificeret afgørelsen. Det var oprinde-
ligt planen, at ratificeringen skulle være afsluttet inden 1. januar 2021, men
det er i sagens natur ikke længere muligt.
EU-ambassadørerne forventes allerede i dag at behandle den samlede
MFF- og genopretningspakke og herunder retsstatsmekanismen. Europa-
Parlamentets godkendelse ventes i næste uge.
EU-note - 2020-21 - E 16: EU-nyt: Løsning på budgetveto
2305804_0004.png
Rådet og Europa-Parlamentet forhandler dog fortsat om genopretningsfacili-
teten som står for udmøntningen af størstedelen af midlerne under genopret-
ningsfonden (672,5 mia. euro). De forventes at blive enige i næste uge.
Dermed skulle den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 kunne være på
plads til 1. januar 2021 og genopretningsfonden i starten af 2021 afhængigt
af medlemslandenes nationale ratifikation af ordningen for EU’s egne ind-
tægter.
Link:
Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd den 10.-11. december
2020
Produceret og skrevet af:
Martin Jørgensen, EU-konsulent, 3622
EU Nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget