Notat
Opfølgning på EU-Domstolens dom i C-410/18, Aubriet
EU-Domstolen har den 10. juli 2019 afsagt dom i sag C-410/18, Aubriet. Danmark
har afgivet skriftligt indlæg i sagen.
Sagen handler om, hvilke krav om tilknytning en medlemsstat kan stille for at yde
uddannelsesstøtte til børn af grænsearbejdere. Med grænsearbejdere menes
EU/EØS-borgere, der er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i én
EU/EØS-medlemsstat, men har bopæl i en anden EU/EØS-medlemsstat. Sagen
skal ses i forlængelse af tidligere sager om tilsvarende spørgsmål, C-20/12, Gier-
sch, og C-238/15, Bragança Linares Verruga (herefter Verruga-dommen).
Efter de luxembourgske regler, som blev forelagt EU-Domstolen i sagen, stilles
der krav om, at grænsearbejderen skal have arbejdet i en samlet periode på
mindst fem år inden for en referenceperiode på syv år, for at grænsearbejderens
børn kan opnå ret til uddannelsesstøtte fra Luxembourg til uddannelse både i og
uden for Luxembourg.
EU-Domstolen konkluderer i dommen, at de luxembourgske regler ikke er forene-
lige med EU-retten. Idet de danske regler for SU til uddannelse i udlandet har
visse lighedspunkter med de luxembourgske SU-regler, vurderer Uddannelses- og
Forskningsministeriet og Justitsministeriet, at det er nødvendigt at foretage en
mindre ændring af reglerne i SU-bekendtgørelsen om SU til uddannelse i udlan-
det, jf. nærmere herom nedenfor.
EU-Domstolens dom
Domstolen har i sagen skullet forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt artikel 45 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og artikel 7, stk. 2,
i forordning nr. 492/2011 om arbejdskraftens fri bevægelighed inden for Unionen
er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter tildelingen af økonomisk
støtte til videregående uddannelse til ikke-bosiddende studerende gøres betinget
af, at en af den studerendes forældre på tidspunktet for ansøgningen om økono-
misk støtte har haft lønnet beskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervs-
virksomhed i denne medlemsstat i en periode på mindst fem år inden for en refe-
renceperiode på syv år, mens en sådan betingelse ikke er fastsat over for de stu-
derende, der er bosiddende på den nævnte medlemsstats område.
EU-Domstolen anfører i relation til tidligere sager vedr. adgangen til studiestøtte
for børn af grænsearbejdere i præmis 34 og 35 følgende:
”34.
Domstolen har imidlertid allerede anerkendt, at en national lovgiv-
ning, der er udtryk for indirekte forskelsbehandling, og som opstiller
begrænsninger for tildelingen af sociale fordele som omhandlet i ar-
tikel 7, stk. 2, i forordning nr. 492/2011 til grænsearbejdere, idet der
ikke foreligger en tilstrækkelig tilknytning til det samfund, hvor de
udøver virksomhed uden at være bosiddende dér, kan være objek-
19. november 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
189424
Side 1/6