EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 827: Delegeret retsakt vedr. virksomheders rapporteringsforpligtelser

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 827
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

28. september 2021

Kommissionens delegerede forordning af 6.7.2021 om supplerende

regler til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2020/852,

som præciserer indholdet og fremlæggelsen af de oplysninger, der skal

offentliggøres af virksomheder, som er omfattet af artikel 19a eller 29a

i direktiv 2013/34/EU, vedrørende miljømæssigt bæredygtige økono-

miske aktiviteter, og som præciserer metodologien til sikring af over-

holdelse af denne oplysningsforpligtigelse.

Notatet oversendes også til Folketingets Erhvervsudvalg.

Resumé

Kommissionen vedtog den 6. juli 2021 en delegeret forordning under forord-

ningen om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer

(taksonomiforordningen). Europa-Parlamentets og Rådets indsigelsesfrist er

er den 7. november 2021 (med mulighed for 2 måneders forlængelse).

Taksonomiforordningen er en central del af Kommissionens handlingsplan

for finansiering af bæredygtig vækst fra 2018. Forordningen etablerer et

klassifikationssystem for, hvilke økonomiske aktiviteter, der kan anses som

bæredygtige for at bestemme, i hvilket omfang en investering er bæredygtig.

Denne delegerede forordning specificerer metodologien for, hvordan de om-

fattede virksomheder skal rapportere for at leve op til taksonomiforordnin-

gens artikel 8. Rapporteringskravene i taksonomiforordningens artikel 8 om-

fatter alle virksomheder, der er omfattet af direktivet om ikke-finansiel rap-

portering, dvs. store virksomheder af interesse for offentligheden med over

500 ansatte.

Ifølge taksonomiforordningens artikel 8 skal disse virksomheder angive tre

nøgletal - andelen af hhv. omsætningen, kapitaludgifterne og driftsudgif-

terne, som er forbundet med økonomiske aktiviteter, der kan anses for bæ-

redygtige. Der fastsættes i den delegerede forordning omfattende oplys-

ningsforpligtigelser i form af skemaer for hvert nøgletal.

Den delegerede forordning forventes på længere sigt at have en positiv ind-

virkning på udmøntning af miljømålene i taksonomiforordningen, herunder

understøtte omstillingen til en bæredygtig økonomi.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 827: Delegeret retsakt vedr. virksomheders rapporteringsforpligtelser

Regeringen byder Kommissionens delegerede forordning velkommen, da den

vil medvirke til, at bæredygtighedsrelaterede informationer fra realøkono-

mien bliver tilgængelige for investorer og den finansielle sektor. Regeringen

har tidligere rejst et behov for yderligere klarhed i den delegerede retsakt

over for Kommissionen. Den endelige version af den delegerede retsakt er

forbedret på en række punkter herunder ift. at de lempeligere krav i over-

gangsperioden er tydeligere beskrevet. Der er dog fortsat et stort behov for

vejledning til virksomhederne om anvendelsen af reglerne. Regeringen agter

ikke at gøre indsigelse imod vedtagelse af den delegerede forordning, og vil

8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.

Baggrund

Som en central del af strategien for bæredygtig finansiering fra 2018 vedtog

Europa-Parlamentet og Rådet i 2020 taksonomiforordningen (EU 2020/852).

Taksonomiforordningen og dens delegerede retsakter fastsætter, hvilke øko-

nomiske aktiviteter, der kan klassificeres som bæredygtige, samt hvilke tek-

niske kriterier aktiviteterne skal leve op til, for at de kan klassificeres som

bæredygtige. Oplysninger, der offentliggøres iht. taksonomiforordningen

indgår i de finansielle markedsdeltageres egen rapportering om bæredygtig-

hed under disclosureforordningen (EU 2019/2088), når de finansielle virk-

somheder investerer i bæredygtige aktiviteter. Forordningen skal bidrage til

at facilitere de nødvendige bæredygtige investeringer i forhold til at levere

på EU's grønne pagt, herunder

nå EU’s klimamål på mindst 55 pct. i 2030

og klimaneutralitet senest i 2050.

Artikel 8 i taksonomiforordningen indeholder et krav om, at virksomheder,

der er omfattet af direktivet om ikke-finansiel rapportering (NFRD)

–

dvs.

store virksomheder af interesse for offentligheden med over 500 ansatte

–

skal screene deres aktiviteter efter taksonomien og rapportere tre nøgletal, der

indikerer andelen af deres økonomiske aktiviteter, som kommer fra bæredyg-

tige aktiviteter defineret af taksonomiforordningen. Virksomhedernes rap-

portering i årsrapporten skal dermed bl.a. muliggøre, at finansielle markeds-

deltagere kan opgøre, hvor bæredygtige finansielle produkter er, når der in-

vesteres i de rapporterende virksomheder. Den større transparens om bære-

dygtighed har til hensigt at sikre flere private investeringer i bæredygtige øko-

nomiske aktiviteter. De mere nøjagtige oplysningskrav samt metodologien

for rapporteringen hos de omfattede virksomheder fastsættes i denne delege-

rede forordning.

Der har i foråret været en offentlig høring om et udkast til den delegerede

retsakt. Den danske regering svarede herpå i juni. Høringssvaret blev over-

sendt til Folketinget den 7. juni. 2021 (EUU alm.del, 2020-2021, bilag 595).

Kommissionen vedtog den 6. juli 2021 den delegerede forordning under tak-

sonomiforordningens artikel 8. Den delegerede forordning finder anvendelse

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 827: Delegeret retsakt vedr. virksomheders rapporteringsforpligtelser

fra den 1. januar 2022, medmindre Rådet (med kvalificeret flertal) eller Eu-

ropa-Parlamentet (med et flertal af sine medlemmer) gør indsigelse mod rets-

akten senest den 7. november 2021 (med mulighed for 2 måneders forlæn-

gelse).

Formål og indhold

Formålet med den delegerede forordning er at fastsætte fælles harmonise-

rede regler for indholdet og præsentationen af oplysninger, som virksom-

hederne skal rapportere efter taksonomiforordningens artikel 8. Rapporte-

ringskravene omfatter i første omgang store virksomheder af interesse for

offentligheden med over 500 ansatte, men flere virksomheder forventes

omfattet på et senere tidspunkt.

Forordningen indeholder definitioner, fælles offentliggørelsesregler for

alle omfattede virksomheder, samt bestemmelser om gennemgang og

ikrafttrædelse. Den delegerede forordning fastsætter i en række bilag op-

lysningskrav, herunder skemaer der skal benyttes til rapporteringen, og

selve metodologien for rapporteringen for henholdsvis ikke-finansielle

virksomheder, kapitalforvaltere, kreditinstitutter, investeringsselskaber

samt forsikrings- og genforsikringsselskaber.

Forordningen finder anvendelse fra den 1. januar 2022, dvs. virksomhe-

derne skal rapportere efter kravene allerede i starten af 2022 for regn-

skabsår, som begynder den 1. januar 2021 eller senere. I det første år skal

virksomhederne dog kun rapportere på, hvor stor en andel af deres samlede

omsætning, kapital- og driftsudgifter, som udgøres af hhv. økonomiske

aktiviteter,

der

omfattet

klassifikationssystemet

taksonomiforordningen, og økonomiske aktiviteter, som ikke er omfattet

af klassifikationssystemet i taksonomiforordningen, samt de kvalitative

oplysninger af relevans herfor. Virksomhederne skal således ikke i det før-

ste år opgøre, om de omfattede aktiviteter også lever op til kravene for at

være bæredygtige.

I bilagene til den delegerede forordning fastsættes omfattende og detalje-

rede specifikationer ift., hvordan de tre nøgletal

–

andelen af hhv. omsæt-

ningen, kapitaludgifterne og driftsudgifterne, som kan anses for bæredyg-

tige

–

skal beregnes for de forskellige typer af virksomheder og selskaber.

Indtil minimum i 2025 skal finansielle institutioner ikke medtage statsek-

sponeringer i deres opgørelse af bæredygtige aktiviteter. Eksponeringer

mod små- og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan indtil 2025 ikke

tælle med i finansielle virksomheders tæller (dvs. som en del af de bære-

dygtige aktiviteter) i deres samlede opgørelse, men stadig indgå i nævneren

(dvs. de samlede aktiviteter). En konsekvensanalyse skal afgøre om

SMV’er kan tælle med på frivillig basis fra 2025. Derivater er også ude-

lukket fra at tælle med i tælleren, men skal indgå i de finansielle virksom-

heders nævner for deres samlede opgørelse.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 827: Delegeret retsakt vedr. virksomheders rapporteringsforpligtelser

Sammenhæng til CSRD-forslagets anvendelsesområde

Virksomheder omfattet af det gældende direktiv om ikke-finansiel rappor-

tering (NFRD) vil være omfattet af kravene i taksonomiforordningens ar-

tikel 8. Kommissionen har dog den 21. april 2021 fremsat et forslag til en

ændring of NFRD, som fremadrettet forventes at hedde direktivet om virk-

somheders bæredygtighedsrapportering (CSRD). En væsentlig ændring i

CSRD-forslaget er, at Kommissionen foreslår at udvide anvendelsesområ-

det til at omfatte alle store virksomheder og alle virksomheder af interesse

for offentligheden (børsnoterede virksomheder), med undtagelse af børs-

noterede mikrovirksomheder. CSRD-forslaget betyder også, at de omfat-

tede virksomheder fremover vil blive pålagt i ledelsesberetningen at skulle

beskrive samt opgøre i hvilken grad 1) omsætning, 2) kapitaludgifter og 3)

driftsudgifter er forbundet med økonomiske aktiviteter, der kvalificeres

som miljømæssigt bæredygtige aktiviteter i henhold til taksonomiforord-

ningen.

Da NFRD i dag alene omfatter store virksomheder af interesse for offent-

ligheden med mere end 500 ansatte, er det forventningen i Danmark, at ca.

60 store ikke-finansielle børsnoterede virksomheder og ca. 43 finansielle

virksomheder vil blive omfattet af kravene i den delegerede forordning.

Såfremt CSRD-forslaget vedtages vil langt flere virksomheder blive om-

fattet af rapporteringskravet i taksonomiforordningens artikel 8.

CSRD-forslaget skal vedtages i henhold til den almindelige EU-lovgiv-

ningsprocedure.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke forholdt sig til den delegerede forord-

ning. Det er således endnu ikke afklaret, om Europa-Parlamentet vil gøre ind-

sigelse mod den delegerede forordning.

Nærhedsprincippet

Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da

fastlæggelse af metodologien for oplysningsforpligtigelserne bedst fastsættes

på EU-niveau for at undgå divergerende tilgange og er inden for den fastsatte

bemyndigelse i taksonomiforordningen.

Gældende dansk ret

I dag er der ikke fastsat nærmere i dansk ret, hvordan de tre nøgletal

–

andelen af hhv. omsætningen, kapitaludgifterne og driftsudgifterne, som

kan anses for bæredygtige

–

skal beregnes for de forskellige typer af virk-

somheder og selskaber.

Konsekvenser

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 827: Delegeret retsakt vedr. virksomheders rapporteringsforpligtelser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den delegerede forordning er direkte gældende i Danmark og kræver ikke

ændringer i gældende dansk ret.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Den delegerede forordning vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet

der kan blive behov for at forøge ressourcerne hos Erhvervsstyrelsen, der

sammen med Finanstilsynet skal vejlede og føre kontrol- og tilsyn med

opfyldelse af reglerne og håndhæve evt. overtrædelser for henholdsvis

ikke-finansielle og finansielle virksomheder. Omkostningerne vil afhænge

af omfanget af vejlednings-, kontrol og tilsynsarbejdet samt evt. behov for

ændringer til eksisterende eller nye IT-systemer, hvilket endnu er under

afklaring. Finansstilsynet finansieres af afgifter pålagt virksomhederne un-

der tilsyn, hvilket ikke har statsfinansielle konsekvenser. Erhvervsstyrelsen

finansieres på baggrund af en bevilling samt opkrævning af gebyrer, hvor-

for et forøget ressourcebehov vil have statsfinansielle omkostninger, som

skal afklares nærmere. Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som

udgangspunkt skal holdes inden for de berørte ministeriers eksisterende

bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1. Såfremt det viser sig, at det

ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende bevillinger, vil

håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den delegerede forordning kan have samfundsøkonomiske konsekvenser,

idet den bidrager til information om bæredygtigheden af virksomheders

aktiviteter og derved kan understøtte flere bæredygtige investeringer. Flere

bæredygtige investeringer kan have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, omkostningerne ved klima- og miljømæssig belast-

ning reduceres. I det omfang rapporteringen bidrager til, at der investeres

mere bæredygtigt på bekostning af andre investeringer, der er mere ren-

table (samme risiko og højere forventet afkast), kan det medføre et sam-

fundsøkonomisk tab. I det omfang rapporteringen bidrager til at tiltrække

flere investeringer samlet set, kan det øge det samfundsøkonomiske output.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen estimerer, at rapporteringen efter artikel 8 for de NFRD-

omfattede virksomheder, dvs. store virksomheder af offentlig interesse og

med over 500 ansatte, for så vidt angår klimadelen forventeligt vil beløbe

sig til omstillingsomkostninger ved rapportering af klimadelen af taksono-

miforordningen på ca. 170.000-550.000 kr. pr. virksomhed, og Kommissi-

onen har estimeret de løbende administrative byrder til ca. 88.000-220.000

kr. pr. virksomhed.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 827: Delegeret retsakt vedr. virksomheders rapporteringsforpligtelser

Den delegerede forordning har til formål at sikre transparent og ensartet rap-

portering af bæredygtighedsindikatorer. Dette sikrer, at markedet kan under-

støtte omstillingen til en bæredygtig økonomi og må på sigt forventes at have

en positiv indvirkning på håndtering og udmøntning af miljømålene i takso-

nomiforordningen.

Høring

Den delegerede forordning er sendt i høring hos specialudvalget for den fi-

nansielle sektor og specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbruger-

spørgsmål med frist for bidrag den 4. august 2021. Der er modtaget hørings-

svar fra Dansk Industri (DI).

DI understreger, at det er uheldigt, at disse krav, som omhandler indeværende

regnskabsår, vedtages midt i året, og at der endnu ikke foreligger vejledning

til virksomhederne.

DI støtter op om formålet med den delegerede forordning og anerkender be-

hovet for informationer. DI bemærker, at der er sket en række væsentlige for-

bedringer i den delegerede forordning ift. det udkast, som tidligere har været

i høring. DI fremhæver det særligt som positivt at kravet om detaljerede op-

lysninger for aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men ikke

opfylder de tekniske screeningkriterier, er blevet fjernet. Derudover finder DI

det positivt, at overgangsreglerne er blevet justeret, således at fx reglerne om

sammenligningstal ikke får tilbagevirkende kraft, og at de detaljerede oplys-

ningskrav for aktiviteter der er omfattet af klassificeringssystemet og opfyl-

der screeningkriterierne først træder i kraft for rapporteringen i 2023.

DI fremhæver dog også, at den delegerede forordning fortsat indeholder en

række uklarheder. DI finder det særligt problematisk, at den delegerede for-

ordning ikke adresserer væsentlighed, hvilket kan betyde, at rapporteringen

bliver unødig omkostningsfyldt og potentielt medføre offentliggørelse af

konkurrencefølsomme oplysninger.

DI finder samlet set at den delegerede forordning kan accepteres, men opfor-

drer regeringen til at understrege det akutte behov for vejledning i forbindelse

med behandlingen i Rådet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes endnu ikke, men det forventes, at der gene-

relt vil være opbakning til den delegerede forordning givet den store efter-

spørgsel fra den finansielle sektor efter oplysninger om bæredygtighed. En

række medlemslande har dog tidligere udtrykt bekymring ift. det bredere an-

vendelsesområde som følge af CSRD samt den ambitiøse tidsplan.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 827: Delegeret retsakt vedr. virksomheders rapporteringsforpligtelser

Regeringen støtter handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst

og er engageret i arbejdet med at sikre en markedsbaseret omstilling til en

bæredygtig økonomi gennem øget gennemsigtighed. Regeringen støtter

taksonomiforordningen vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet, da den

kan bidrage til at facilitere de nødvendige bæredygtige investeringer i for-

hold til at levere på EU's grønne pagt, herunder

nå EU’s klimamål på

mindst 55 pct. i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.

Regeringen byder Kommissionens delegerede forordning velkommen, da

den vil medvirke til at skabe vigtige data, som flere andre retsakter (fx

disclosureforordningen) afhænger af. Den delegerede forordning vil der-

udover medvirke til, at bæredygtighedsrelaterede informationer fra real-

økonomien bliver tilgængelige for investorer og den finansielle sektor samt

øge gennemsigtigheden og derved hjælpe til at forhindre, at virksomheder

markedsfører sig som mere bæredygtige end de egentligt er.

Regeringen støtter, at retsakten indeholder en indfasningsperiode for at

lette virksomhedernes udfordringer med at rapportere meget omfattende

information om bæredygtighed for første gang inden for en kort tidshori-

sont. I den sammenhæng finder regeringen det vigtigt, at den delegerede

retsakt sætter klare krav til det første rapporteringsår, herunder hvor mange

sammenligningsår, der skal indgå i rapporteringen.

Regeringen støtter en revisionsklausul for at vurdere effektiviteten af den

delegerede retsakt og for tage højde for fremtidige politikudviklinger. Re-

geringen understreger særligt vigtigheden af at sikre sammenhæng med

NFRD og taksonomiforordningen, både nu og fremadrettet. Hvis flere

virksomheder forpligtes til at rapportere om bæredygtighed, som Kommis-

sionen har fremsat forslag om i direktivet om virksomheders rapportering

om bæredygtighed (CSRD), bør Kommissionen vurdere konsekvenserne

for rapporteringskravene under artikel 8 i taksonomiforordningen, da det

vil forventes at have væsentlig betydning for de rapporterende virksomhe-

der samt for tilsynsmyndighederne.

Regeringen rejste i høringssvaret til Kommissionens udkast til den delege-

rede forordning i juni 2021 behovet for at få afklaret en række spørgsmål.

Kommissionen har taget hånd om mange af disse uklarheder, og regeringen

agter derfor ikke at gøre indsigelse imod vedtagelse af den delegerede for-

ordning.

Regeringen ser fortsat et behov for vejledning både fra de europæiske til-

synsmyndigheder, Kommissionen og de nationale myndigheder, eftersom

rapporteringskravene er meget detaljerede. Det er derfor afgørende at

hjælpe virksomhederne med at anvende reglerne ved at sikre let adgang til

vejledning, herunder også i forhold til vurdering af hvad der er væsentligt.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 827: Delegeret retsakt vedr. virksomheders rapporteringsforpligtelser

Regeringen vil fortsat arbejde for, at Kommissionen sikrer proportionalitet

i kravene særligt ift. SMV’er, hvis disse omfattes gennem vedtagelse af

CSRD-forslaget.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den delegerede retsakt har ikke tidligere været forelagt Folketinget Euro-

paudvalg. Folketingets Europaudvalg blev orienteret om den danske rege-

rings høringssvar angående udkastet til den delegerede forordning den 7.

juni 2021.

Taksonomiforordningen er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsoplæg 20. september 2019.