EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 814: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 658 om de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det slovenske EU-formandskab i 2. halvår 2021, fra finansministeren

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 814
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

22. september 2021

Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 658 (Alm. del) af 26.

august 2021 stillet efter ønske fra Anni Matthiesen

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og de

for udvalget relevante sager under det slovenske EU-formandskab i 2. halvår 2021.

Svar

Det slovenske EU-formandskab ventes at arbejde for fremskridt på en række sager

på Erhvervsudvalgets område. Det slovenske formandskab ventes særligt at priori-

tere fremskridt i arbejdet med at styrke bankunionen og det indre marked, gennem-

førelse af nye Basel-standarder for kapitalkrav til kreditinstitutter i EU, nye tiltag til

bekæmpelse af hvidvask, kapitalmarkedsunionen, det digitale område, fremme af

bæredygtig finansiering samt revision af reglerne for forsikrings- og pensionssekto-

ren (Solvens II).

Regeringen støtter generelt arbejdet på det finansielle område og det slovenske for-

mandskabs prioriteter. Regeringen vil på det finansielle område bl.a. have et stort

fokus på arbejdet med nye tiltag til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, tiltag

der skal understøtte den grønne omstilling gennem de finansielle markeder, revisi-

onen af Solvens II, samt at EU’s gennemførelse af Basel-anbefalingerne

sikrer hen-

syn til særlige europæiske forhold, herunder forretningsmodeller med påvist lav ri-

siko såsom dansk realkredit. Der tages stilling til konkrete nye tiltag i takt med, at

det bliver relevant.

Styrkelse af bankunionen

EU-landene arbejder på at styrke bankunionen, som aktuelt består af det fælles til-

syn (SSM

–

Single Supervisory Mechanism) i regi af Den Europæiske Centralbank,

ECB, samt den fælles afviklingsmyndighed (SRM

–

Single Resolution Mechanism),

herunder den sektorfinansierede afviklingsfond (SRF

–

Single Resolution Fund).

Drøftelserne foregår i ECOFIN og i udvidet eurogruppe, hvor alle EU-lande del-

tager. Landene ventes i 2. halvår 2021 at fortsætte drøftelserne om en fælles ind-

skudsforsikringsordning for landene i bankunionen (EDIS

–

European Deposit In-

surance Scheme) samt andre tiltag, herunder tiltag til at reducere risikoen for kriser

i den finansielle sektor (risikoreduktionstiltag), der generelt gælder for alle EU-

lande. Det gælder eksempelvis de fælles EU-rammer for at håndtere nødlidende

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 814: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 658 om de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det slovenske EU-formandskab i 2. halvår 2021, fra finansministeren

Side 2 af 5

kreditinstitutter, tiltag til styrkelse af integration af bankmarkeder samt kapitalkrav

til institutters eksponeringer mod stater (beholdninger af statsobligationer), der i vid

udstrækning under den nuværende regulering anses for risikofrie og ikke indebærer

kapitalkrav.

Landene drøfter en køreplan for styrkelsen af bankunionen, der kan danne grundlag

for nye fremskridt i arbejdet med bankunionen.

Drøftelserne kan udmønte sig i lovforslag fra Kommissionen, som skal drøftes og

vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, herunder forslag til at ændre EU-ram-

merne for håndtering af nødlidende institutter (revision af BRRD

–

Bank Recovery

and Resolution Directive) og forslag vedrørende landene i bankunionen, herunder

forordning om den fælles afviklingsmekanisme (SRM) samt rammerne for indsky-

dergaranti.

Kapitalmarkedsunionen

Der arbejdes på fortsat at udvikle kapitalmarkedsunionen for alle EU-lande. Kapi-

talmarkedsunionen skal skabe mere effektive og integrerede kapitalmarkeder, un-

derstøtte finansiering af virksomheder og dermed vækst og arbejdspladser til gavn

for borgere og virksomheder. Kapitalmarkedsunionen

er en videreudvikling af EU’s

indre marked og består af en række forskellige tiltag.

Kommissionen offentliggjorde i september 2020 en ny handlingsplan for kapital-

markedsunionen, der har til formål at fremme finansiering af virksomheder, gøre

det mere attraktivt for EU-borgere at opspare og investere langsigtet, samt at inte-

grere de nationale kapitalmarkeder og derved fremme et sammenhængende indre

marked for investeringer. I december 2020 vedtog Rådet på baggrund af handlings-

planen konklusioner for det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen, herunder

at Kommissionen bl.a. skal prioritere tiltag, der sikrer små og mellemstore virksom-

heder (SMV’er) bedre adgang til finansiering gennem bl.a. børserne (fx aktiekapital),

og at institutionelle investorer (bl.a. pensionskasser) skal have bedre muligheder for

at investere langsigtet, herunder for at understøtte den bæredygtige omstilling.

Kommissionen ventes i 2. halvår 2021 at fremsætte den første række af forslag på

baggrund af sin handlingsplan og Rådets konklusioner. Det drejer sig om et forslag

til et såkaldt fælles europæisk adgangspunkt (ESAP

–

European Single Access Po-

int), der skal være en europæisk portal til offentlige finansielle og ikke-finansielle

virksomhedsoplysninger. Kommissionen ventes også at foreslå revisioner af eksi-

sterende EU-regler: forordningen om europæiske langsigtede investeringsfonde

(ELTIF

–

European Long-Term Investment Funds) og direktiverne om forvaltere

af alternative investeringsfonde (AIFMD

–

Alternative Investment Fund Managers

Directive) og kollektive investeringsfonde (UCITS

–

Undertakings for Collective

Investments in Transferable Securities). Forslagene skal drøftes og vedtages af Rå-

det og Europa-Parlamentet.

Side 3 af 5

Bekæmpelse af hvidvask

Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering ventes at være en central prioritet i 2.

halvår 2021. Kommissionen fremsatte i juli 2021 forslag til en række nye tiltag på

hvidvaskområdet, herunder en ny EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet og

yderligere styrkelse og harmonisering af EU-reglerne på hvidvaskområdet, i opfølg-

ning på Kommissionens handlingsplan fra maj 2020 og rådskonklusioner fra no-

vember 2020 om nye tiltag på hvidvaskområdet. Formålet med tiltagene er generelt

at sikre klare og konsistente regler, sikre et ensartet og effektivt tilsyn på tværs af

det indre marked og sikre koordinering og udveksling af information mellem finan-

sielle efterretningsenheder (FIU´s). Forslagene behandles af Rådet og Europa-Par-

lamentet iht. den almindelige EU-procedure.

Revision af kapitalkravsregler, herunder færdiggørelse af Basel III-anbefalinger

Kommissionen ventes at fremlægge forslag til en ny bankpakke med ændringer af

EU's regler for kapitalkrav til kreditinstitutter. Bankpakken ventes at indeholde for-

slag om, hvordan de seneste Basel-anbefalinger vedr. kapitalkrav til kreditinstitutter,

som blev offentliggjort i december 2017, skal implementeres i EU.

Et forslag ventes fremsat i efteråret 2021. Forslaget skal drøftes og vedtages af Rå-

det samt Europa-Parlamentet.

Basel-anbefalingerne indeholder bl.a. et såkaldt kapitalgulv, som er en minimums-

grænse

(”bund”)

for institutternes risikobaserede kapitalkrav, der beregnes ved in-

stitutternes egne interne risikomodeller. Formålet er at sikre, at institutterne ikke

markant undervurderer deres risici, som det var tilfældet under den finansielle krise.

Kapitalgulvet kan medføre en markant forøgelse af kapitalkravene for de største

danske penge- og realkreditinstitutter, som ikke er udtryk for risikoen på institut-

ternes udlån, og kan reducere kapitalkravenes evne til at tage højde for forskelle i

risiko på eksponeringer. Forslaget skal bl.a. fastlægge, hvordan kapitalgulvet skal

implementeres i EU.

Revision af reglerne for forsikrings- og pensionssektoren

Kommissionen har 22. september 2021 fremlagt et forslag til revision af rammen

for regulering af reglerne for forsikrings- og pensionssektoren (Solvens II). Solvens

II fastsætter bl.a. regler for tilsyn samt kapitalkrav, der skal sikre, at virksomhederne

er solvente og kan imødekomme deres fremtidige forpligtelser over for deres kun-

der (fx forsikrings- og pensionsudbetalinger). Forslagets fokusområder er bl.a., at

reglerne bidrager til investeringer på lang sigt, at sikre risikofølsomme kapitalkrav

mhp. at adressere alle risici, herunder lavrentemiljø, at indføre mere proportionalitet

samt at håndtere opbygning af systemisk risiko. Forslaget skal drøftes og vedtages

af Rådet samt Europa-Parlamentet.

Side 4 af 5

Bæredygtig finansiering

Det slovenske formandskab ventes at prioritere det videre arbejde med tiltag, der

skal fremme den grønne omstilling, herunder gennem det finansielle system. Tilta-

gene skal bl.a. sikre, at den finansielle sektor bidrager til at kanalisere investeringer

i den grønne omstilling, og at det finansielle system er robust over for klimarelate-

rede risici. Kommissionen offentliggjorde i juli 2021 en ny pakke for bæredygtig

finansiering, herunder en ny strategi for det fremadrettede arbejde med bæredygtig

finansiering.

Strategien har til formål, at 1) bedre understøtte virksomheders overgang til at blive

mere miljø- og klimamæssigt bæredygtige; 2) give detailinvestorer, forbrugere og

mindre virksomheder bedre muligheder for at investere bæredygtigt; 3) styrke den

finansielle sektors modstandsdygtighed mod risici fra klimaforandringer, fx eks-

tremt vejr, ved at der tages højde for disse risici i finansielle virksomheders (banker,

forsikrings- og pensionsselskaber mv.) risikostyring, kapitalkrav og rapportering; 4)

styrke det internationale samarbejde vedr. bæredygtig finansiering, fx støtte lav- og

middelindkomstlande.

Pakken indeholder derudover et forslag til en EU-standard for grønne obligationer,

herunder statsobligationer. Forslaget skal drøftes og vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet.

Digital finans

Kommissionen offentliggjorde i september 2020 en pakke på området for digital

finans, der har til formål at fremme digitalisering og robusthed af EU-landenes fi-

nansielle sektor.

Kommissionens pakke for digital finans indeholder to forslag til nye EU-forord-

ninger. Det ene er et forslag til en ny forordning for markedet for kryptoaktiver

(MiCA

–

Markets in Crypto Assets), der har til formål at etablere en passende og

dækkende regulering af kryptoaktiver i EU, mhp. at sikre finansiel stabilitet, forbru-

ger- og investorbeskyttelse samt bidrage til markedsinnovation. Det andet er et for-

slag til en ny forordning for digital operationel robusthed (cyberrobusthed) af den

finansielle sektor (DORA

–

Digital Operational Resilience Act), der skal bidrage til

en mere sikker og effektiv finansiel sektor ved at sikre harmoniserede EU-krav og

regler for finansielle virksomheder, fx ifm. risikostyring og overvågning af tredje-

parts it-leverandører. MiCA etablerer bl.a. et fælles europæisk tilsyn med væsentlige

udstedere af kryptoaktiver, mens DORA etablerer et fælles europæisk tilsyn med

væsentlige tredjeparter etableret uden for EU.

aktiv (fx en aktie eller valuta) eller en rettighed (fx en forkøbsret

til en vare en eller tjeneste), der kan opbevares og handles digitalt ved brug af såkaldt distribueret hovedbog-

teknologi (”distributed ledger technology” –

DLT), hvilket betyder at transaktioner kan verificeres decentralt

mellem parter i stedet for fx at være afhængig af en bank til at udføre transaktioner.

Et kryptoaktiv er en digital repræsentation af et

Side 5 af 5

Det slovenske formandskab ventes i 2. halvår 2021 at arbejde for at opnå enighed

på begge forslag i Rådet. Herefter skal forslagene forhandles med Europa-Parla-

mentet.

Tiltag til håndtering af misligholdte lån (NPL)

Der arbejdes i EU fortsat med at håndtere de væsentlige udfordringer med mislig-

holdte lån (NPL

–

Non-Performing Loans) i kreditinstitutter i flere EU-lande, dvs.

lån, hvor låntager har misligholdt sin forpligtigelse til tilbagebetaling.

Kommissionen offentliggjorde i december 2020 en ny strategi med tiltag, der har til

formål at give EU-landene og -bankerne flere redskaber til at håndtere den ventede

stigning i misligholdte lån som følge af COVID-19-pandemiens økonomiske kon-

sekvenser. Hensigten er at undgå, at et højt antal NPL presser bankernes kapital-

grundlag og hæmmer bankernes muligheder for at yde nye udlån og dermed under-

støtte genopretningen. Kommissionen ventes ikke at præsentere nye forslag pba.

strategien i 2. halvår 2021.

Det slovenske formandskab ventes på vegne af Rådet at forsøge at opnå enighed

med Europa-Parlamentet om et forslag til et værktøj til hurtigere inddrivelse af sik-

kerheder for lån. Der blev opnået enighed i Rådet om forslaget i november 2019.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister