EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 812: Notat om afgivelse af indlæg i sag for EU-Domstolen C-479/21 PPU, Governor of Cloverhill Prison m.fl.

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 812
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

–

orientering om afgivelse af ind-

læg i sag for EU-Domstolen C-479/21 PPU, Governor of Cloverhill Pri-

son m.fl.

Indledning og baggrund

Ved kendelse af 30. juli 2021 har den irske Højesteret forelagt EU-domstolen to præ-

judicielle spørgsmål om det irske retsforbehold og betydningen heraf for aftalerne om

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af EU

(herefter

”Udtrædelsesaftalen”)

og Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirland

(herefter ”Handels-

Samarbejdsaftalen”).

Den forelæggende ret ønsker nærmere bestemt Domstolens svar på, om henholdsvis

Udtrædelsesaftalens og Handels- og Samarbejdsaftalens bestemmelser om den euro-

pæiske arrestordre er bindende for Irland i lyset af det irske retsforbehold.

De irske sager, der ligger til grund for den præjudicielle sag, drejer sig om to personer,

der er varetægtsfængslet på baggrund af europæiske arrestordrer med henblik på udle-

vering til Storbritannien til henholdsvis retsforfølgning og strafafsoning.

Den europæiske arrestordre

gør det muligt at udlevere mistænkte til straffesager til

andre EU-lande. Det følger af henholdsvis Udtrædelsesaftalen og Handels- og Samar-

bejdsaftalen, at den europæiske arrestordre og bestemmelser, der svarer hertil, fortsat

finder anvendelse for Storbritannien i en overgangsperiode, og at der herefter er mu-

lighed for at aftale en videreførelse.

Den forelæggende ret peger i den forbindelse på, at nogle af bestemmelserne i hen-

holdsvis Udtrædelsesaftalen og Handels- og Samarbejdsaftalen

–

herunder dem om

den europæiske arrestordre

–

vedrører området for retlige og indre anliggender

(”RIA”). Irland

har et retsforbehold, hvorefter Irland ikke er bundet af EU-retsakter

eller internationale aftaler indgået af EU på RIA-området, medmindre Irland benytter

sig af en opt-in-ordning.

For så vidt angår Udtrædelsesaftalen og Handels- og Samar-

bejdsaftalen har Irland ikke benyttet sig af opt-in-ordningen, da Irland ikke anså pro-

tokollen for at finde anvendelse.

Ved EU-Domstolen behandles sagen efter en særlig hasteprocedure,

hvor det alene

er den relevante medlemsstat og institutionerne, der kan afgive skriftlige indlæg.

Enhed:

JTEU

Sagsbehandler:

Monica Eimert/Liv Teil-

gård

Dato:

23. september 2021

Sagsnummer:

2021-31776

Bilag:

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det

Europæiske Atomenergifællesskab (2019) O.J. C3841/1.

Handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifæl-

lesskab og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (2020) O.J. L444.14.

Rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse

mellem EU-landene.

Protokol 21 til TEUF og TEU.

EU-Domstolens procesreglement del III, kapitel 3.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 812: Notat om afgivelse af indlæg i sag for EU-Domstolen C-479/21 PPU, Governor of Cloverhill Prison m.fl.

Den danske regering og andre medlemsstater har mulighed for at deltage i den mundt-

lige forhandling af sagen.

Regeringens interesse i sagen

Ligesom Irland har Danmark et retsforbehold, hvorefter Danmark ikke er bundet af

EU-retsakter eller internationale aftaler indgået af EU under henvisning til TEUF

tredje del, afsnit V om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

I modsætning

til Irland har Danmark dog ikke en opt-in-ordning, hvorfor Danmark ikke kan vælge

at være bundet af en specifik retsakt, der har hjemmel i TEUF tredje del, afsnit V.

Det irske og det danske retsforbehold har samme anvendelsesområde. Såfremt Dom-

stolen måtte komme frem til, at Udtrædelsesaftalen og Handels- og Samarbejdsaftalen

ikke er fuldt ud bindende for Irland,

fordi Irland ikke har ”optet in” i de dele af aftalen,

der vedrører TEUF tredje del, afsnit V, vil dette have betydning for, i hvilket omfang

Danmark er bundet af aftalerne.

Dertil kommer, at Domstolens besvarelse af spørgsmålene kan have en mere generel

betydning for fortolkningen af det danske retsforbehold.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at Danmark bør afgive mundtligt ind-

læg i sagen i overensstemmelse med den tilgang, man fra dansk side har indtaget under

forhandlingerne om de nævnte aftaler.

Der bør således argumenteres for, at hjemmelen for en international aftale indgået af

EU er afgørende for, om forbeholdsprotokollerne finder anvendelse. Protokollerne

finder således alene anvendelse, hvis en international aftale er indgået med hjemmel i

TEUF tredje del, afsnit V om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Udtrædelsesaftalen og Handels- og Samarbejdsaftalen har ikke hjemmel heri. Udtræ-

delsesaftalen har hjemmel i artikel 50 TEU, og Handels- og Samarbejdsaftalen har

hjemmel i artikel 217 TEUF, hvorfor aftalerne ikke er omfattet af det danske forbe-

hold. Spørgsmålet, der er rejst i den irske sag, er, om artikel 50 TEU og artikel 217

TEUF henholdsvis udgør fornøden og tilstrækkelig hjemmel for de to aftaler henset

til, at nogle af bestemmelserne i aftalerne

–

herunder de, der vedrører den europæiske

arrestordre

–

vedrører området for retlige og indre anliggender.

I den forbindelse vil regeringen argumentere for, at Handels- og Samarbejdsaftalen er

indgået med rette hjemmel i form af artikel 217 TEUF. Det bemærkes i øvrigt, at den

europæiske arrestordre er bindende for Danmark, da aftalen er vedtaget i 2002. Den

er derfor indgået på mellemstatsligt niveau. Det danske forbehold finder derfor ikke

anvendelse.

Det er regeringens opfattelse, at en sådan fortolkning er i overensstemmelse med EU-

Domstolens praksis. Det følger af fast praksis, at valget af hjemmel skal foretages på

Protokol 22 til TEUF og TEU.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 812: Notat om afgivelse af indlæg i sag for EU-Domstolen C-479/21 PPU, Governor of Cloverhill Prison m.fl.

grundlag af objektive forhold, baseret på indholdet af den endelige aftale. Ifølge prak-

sis,

skal der foretages en vurdering af tyngdepunktet i den påtænkte aftale, herunder

mål for og indhold af den påtænkte aftale, eventuelt dobbelt formål og undersøgelse

af de forskellige elementers fremherskende eller underordnede karakter for at vurdere

hvor tyngdepunktet i

aftalen (”center of gravity”), befinder

sig. Et enkeltelement

således ikke i sig selv tilstrækkeligt til at retfærdiggøre henvisningen til flere hjemler,

især ikke hvis et andet element klart er dominerende. Det gælder også, selv om bestem-

melserne måtte etablere specifikke forpligtelser for parterne, så længe

forpligtelserne

ikke har et sådant omfang, at de kan anses for at udgøre særskilte mål i forhold til

hovedformålet med aftalen

Det er samtidig vigtigt for regeringen, at der ikke kan rejses tvivl om Danmarks fulde

deltagelse i Handels- og Samarbejdsaftalen inden for rammerne af det danske EU-

medlemskab.

Orientering om

forslag til rådsafgørelse om EU’s position fsva.

forlæn-

gelse af perioden i Handels og Samarbejdsaftalens artikel 540, stk. 3,

om Prüm-samarbejdet

Det tilføjes, at selvom Handels- og Samarbejdsaftalen er indgået med hjemmel i artikel

217 TEUF, kan der stadig fremadrettet opstå spørgsmål om rette hjemmel for evt.

efterfølgende beslutninger i EU om forlængelse m.v. af dele af aftalen. Det er f.eks.

tilfældet for så vidt angår det fremsatte forslag til rådsafgørelse om, hvilken position

EU skal indtage i en komité, der skal udmønte en bestemmelse i Handels- og Samar-

bejdsaftalen om forlængelse af en frist for forhåndsevaluering af UK for fortsat delta-

gelse i det såkaldte Prüm-samarbejde om DNA, fingeraftryk mv.

Denne mulighed for

fristforlængelse er direkte hjemlet i selve Handels- og Samarbejdsaftalen, som er bin-

dende for Danmark. Vedtagelsen af forslaget til rådsafgørelsen om

EU’s position fsva.

forlængelse af perioden i samarbejdsaftalens artikel 540, stk. 3, om Prüm-samarbejdet

vil derfor også på tilsvarende vis være bindende for Danmark.

I dom af 11. juni 2014 sag C-377/12 (Filippinerdommen) annullerede EU-Domstolen Rådets afgørelse om,

at den internationale aftale ud over hjemmel i TEUF art. 207 og 209, også skulle have RIA-hjemmel, fordi

aftalen indeholdt bestemmelser om tilbagetagelse. EU-Domstolen fandt at RIA-elementerne var sekundære og

indirekte i forhold til andre elementer. Dommen havde den betydning, at DK, IE og UK blev bundet af aftalen.

Rådsafgørelsen blev pga. dommen ændret således, at den alene var hjemlet i TEUF art. 207 og 209.

Se dom 4. september 2018 i sag C-244/17,

der omhandler EU’s partnerskabsaftale med Kasakhstan. I denne

sag blev Rådets afgørelse annulleret af EU-Domstolen idet det var med urette, at der var blevet tilføjet en FUSP-

hjemmel. I dommen fastslås det, at relationer mellem partnerskabsaftalen og FUSP ikke er tilstrækkelige til, at

det kan antages, at retsgrundlaget skal inkludere FUSP, idet disse bestemmelser ikke har en rækkevidde, så de

kan anses for at udgøre et særskilt led i aftalen, og da de er af accessorisk karakter i forhold til aftalens to led,

som er den fælles handelspolitik og udviklingssamarbejdet.

9 Se C-377/12 (Filippinerdommen) præmis 59

Ligesom det er tilfældet fsva. den europæiske arrestordre, er Danmark med i Prüm-samarbejder, der

følger af en rammeafgørelse fra før Lissabontraktatens ikrafttræden.