Den 16. september 2021
FVM 090
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om tilladelse til markedsføring af produkter, der in-
deholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja GMB151 i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om gene-
tisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af fødevarer, foder og andre produkter end føde-
varer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja GMB151 i hen-
hold til GMO-forordningen (komitesag). Godkendelsen omfatter ikke dyrkning i EU. Soja GMB151 har
fået indsat to gener, cry14Ab-1.b og hppdPf-4Pa, der gør sojaen resistent over for angreb af visse ring-
orme (sojabønnecystenematoder) og tolerant over for HHPD-inhiberende ukrudtsmidler (heriblandt
isoxaflutol). Sojaen indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener. Den Europæiske Fødevaresik-
kerhedsautoritet (EFSA) har konkluderet, at den genmodificerede soja er lige så sikker at anvende som
tilsvarende ikke-genmodificerede soja med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sund-
hed og på miljøet ved de påtænkte anvendelser. De rådgivende danske eksperter ved DTU Fødevare-
instituttet og Aarhus Universitet er enige i denne vurdering. Forslaget vurderes ikke at berøre beskyt-
telsesniveauet i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til afstemning i skriftlig procedure i Den Stå-
ende Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) med forventet frist den 30. september
2021. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer, foder og andre produk-
ter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja
GMB151 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. septem-
ber 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (GMO-forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 7 og 19.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget,
idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller inden for en