Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 791
Offentligt
2445609_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
13. september 2021
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-793/19
og C-
794/19
Titel og kort sagsresumé
SpaceNet m.fl. (logning)
Emne:
De EU-retlige rammer for at pålægge teleudbydere at lagre
trafik- og lokaliseringsdata til brug for bl.a. bekæmpelse af
kriminalitet (logning)
Spørgsmål:
Skal artikel 15 i direktiv 2002/58/EF i lyset af artikel 7, 8
og 11 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder på den ene side og
artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder og artikel 4 i traktaten om Den
Europæiske Union på den anden side fortolkes således, at
den er til hinder for en national bestemmelse, som
forpligter udbyderne af offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester til at lagre trafik og
lokaliseringsdata for slutbrugerne af disse tjenester, når
denne forpligtelse ikke forudsætter nogen specifik
anledning i lokal, tidsmæssig eller geografisk henseende
genstanden for pligten til at lagre data i forbindelse med
levering af offentligt tilgængelige telefontjenester
herunder formidling af sms-, multimedie- eller lignende
beskeder samt ubesvarede eller forgæves opkald
er følgende data:
telefonnummeret eller en anden identitet for den, der
ringer op, og den forbindelse, der ringes til, samt ved om-
og viderestilling enhver anden involveret forbindelse
dato og klokkeslæt for begyndelse og afslutning af
forbindelsen henholdsvis
i forbindelse med formidling af
1
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Proces-
skridt
MF
Dato
13.09.21
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 791: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/9-21
2445609_0002.png
C-140/20
sms-, multimedie- eller lignende beskeder
tidspunkterne
for afsendelse og modtagelse af beskeden med angivelse af
den anvendte tidszone
[…]
der er sikret en effektiv beskyttelse af de lagrede data
mod risici for misbrug samt mod enhver uberettiget
adgang, og
de lagrede data kun må anvendes til at forfølge særligt
grove
straffelovsovertrædelser og til at afværge en konkret fare
for en persons liv og helbred eller frihed eller for
forbundsstatens eller en delstats beståen, med undtagelse af
den internetprotokoladresse, som er tildelt abonnenten til
en internetbenyttelse, og som det er tilladt at anvende i
forbindelse med en stamdataoplysning
(»Bestandsdatenauskunft«) med henblik på forfølgelse af
enhver form for strafbare handlinger, for at afværge en fare
for den offentlige sikkerhed og orden samt for at opfylde
efterretningstjenesternes opgaver?
Commissioner of the Garda Síochána m.fl.
Emne:
Generel/universel ordning for lagring af data og
foreneligheden heraf med artikel 15, stk. 1, i direktiv
2002/58/EF samt Chartret
Spørgsmål:
(1) Er en generel/universel ordning for lagring af data
selv om den er undergivet strenge begrænsninger med
hensyn til lagring og adgang
i sig selv i strid med artikel
15 i direktiv 2002/58/EF som fortolket i lyset af chartret?
(2) Kan den nationale ret i forbindelse med undersøgelsen
af, om en national foranstaltning, der er gennemført i
henhold til direktiv 2006/24/EF, og som fastsætter en
generel ordning for lagring af data (med forbehold af den
nødvendige strenge kontrol med hensyn til lagring og/eller
adgang), skal anses for uforenelig med EU-retten, og
navnlig ved vurderingen af, om en sådan ordning er
forholdsmæssig, tage hensyn til den omstændighed, at
tjenesteudbydere lovligt kan lagre data til deres egne
kommercielle formål, og kan det kræves, at de lagrer data
af hensyn til den nationale sikkerhed, som ikke er omfattet
af bestemmelserne i direktiv 2002/58/EF?
(3) Hvilke kriterier skal den nationale ret anvende i
forbindelse med vurderingen af, om en national
foranstaltning om adgang til lagrede data er forenelig med
EU-retten, og navnlig chartret, når den undersøger, om en
sådan adgangsordning sikrer den krævede forudgående og
uafhængige kontrol, som Domstolen har fastlagt i sin
praksis? Kan en national ret i denne sammenhæng ved en
sådan bedømmelse tage hensyn til, om der foreligger en
efterfølgende eller uafhængig domstolsprøvelse?
[…]
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
MF
13.09.21
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 791: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/9-21
2445609_0003.png
C-339/20
og C-
397/20
VD m.fl.
Emne:
Fortolkning af EU-retigle bestemmelser om
markedsmisbrug og foreneligheden heraf med kravene til
beskyttelse af personoplysninger
Spørgsmål:
1) Indebærer artikel 12, stk. 2, litra a) og d), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar
2003 om insiderhandel og kursmanipulation, samt artikel
23, stk. 2, litra g) og h), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om
markedsmisbrug, som erstattede det første direktiv fra den
3. juli 2016, sammenholdt med 65. betragtning til denne
forordning, henset til den skjulte karakter af de udvekslede
oplysninger og til den generelle karakter af den
offentlighed, der kan omhandles, mulighed for den
nationale lovgiver for at pålægge operatører af elektroniske
kommunikationer en midlertidig, men generel lagring af
forbindelsesdata for at gøre det muligt for den
administrative myndighed, der er nævnt i direktivets artikel
11 og i forordningens artikel 22, når der foreligger grund til
at mistænke visse personer for at være involveret i
insiderhandel eller kursmanipulation, af operatøren at
kræve at få udleveret fortegnelser over datatrafik i de
tilfælde, hvor der er begrundet mistanke om, at disse
fortegnelser, som har sammenhæng med genstanden
forundersøgelsen, kan vise sig at være relevante med
henblik på at bevise, at der foreligger en tilsidesættelse, ved
bl.a. at gøre det muligt at spore de kontakter, som der har
været mellem de berørte inden at der opstod en mistanke?
2) I tilfælde af, at Domstolens svar medfører, at Cour de
cassation (kassationsdomstol) finder, at den franske
lovgivning om lagring af forbindelsesdata ikke er i
overensstemmelse med EU-retten, vil retsvirkningerne af
denne lovgivning da kunne opretholdes midlertidigt for at
undgå en retlig usikkerhed og for at gøre det muligt, at de
tidligere indsamlede og lagrede data anvendes til et af de
formål, der er omhandlet i denne lovgivning?
3) Kan en national ret midlertidigt opretholde
retsvirkningerne af en lovgivning, som gør det mulig for
ansatte hos en uafhængig administrativ myndighed, der har
til formål at lede undersøgelser på området for
markedsmisbrug, uden forudgående kontrol foretaget af en
ret eller af en anden uafhængig administrativ myndighed at
få tilsendt forbindelsesdata?
Justitsministeriet
MF
14.09.21
C-433/20
Austro-Mechana
Emne:
Adgang til lagringsmedie-vederlag for trejdemænd, som besidder servere,
der stiller lagerplads til rådighed for cloud-computing for ikke-
kommercielle formål.
Spørgsmål:
Spørgsmål 1: Skal udtrykket »på ethvert medium« i artikel 5, stk 2, litra b),
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001
om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder
i informationssamfundet fortolkes således, at det også omfatter servere,
som besiddes af tredjemænd, der (til formål, der hverken direkte eller
indirekte er kommercielle) stiller lagerplads på disse servere til rådighed
for fysiske personer (kunder) til privat brug, [org. s. 2] som kunderne
anvender til reproduktion ved arkivering (»cloud computing«)?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
GA
23.09.21
3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 791: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/9-21
2445609_0004.png
Spørgsmål 2: Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Skal den i
spørgsmål 1 nævnte bestemmelse fortolkes således, at den finder
anvendelse på en national lovgivning, hvorefter ophavsmanden har ret til
et rimeligt vederlag (lagringsmedie-vederlag), såfremt:
det for så vidt
angår et værk (der er blevet udsendt i radioen, stillet til rådighed for
almenheden eller optaget på et i kommercielt øjemed fremstillet
lagringsmedium) vedrørende hvilket det på grundlag af dets karakter må
påregnes, at det til egen eller privat brug vil blive reproduceret, idet det
arkiveres på et »lagringsmedium af enhver art, der er egnet til en sådan
reproduktion og markedsføres i indlandet i forretningsmæssigt øjemed
mod vederlag«,
og den i spørgsmål 1 beskrevne arkiveringsmetode
anvendes med henblik herpå?
4
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 791: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/9-21
2445609_0005.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
T-337/18
Titel og kort sagsresumé
Laboratoire Pareva mod Kommissionen
Påstande:
Sagen antages til realitetsbehandling og sagsøgerne
gives medhold.
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/619 (1)
af 20. april 2018 om ikke at godkende PHMB (1415; 4,7) som et
eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af
produkttype 1, 5 og 6 i henhold til forordning nr. 528/2012 (2)
(herefter »den anfægtede afgørelse«) annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Laboratoire Pareva og Biotech3D mod Kommissionen
Påstande:
Sagen antages til realitetsbehandling og sagsøgerne
gives medhold.
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/613 (1)
af 20. april 2018 om at godkende PHMB (1415; 4.7) som et
eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af
produkttype 2 og 4 i henhold til forordning nr. 528/2012 (2)
(herefter »den anfægtede afgørelse«) annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
INC og Consorzio Stabile Sis mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens afgørelse C(2018) 2435 final af 27.
april 2018 i sag SA. 49335 (2017/N) og SA.49336 (2017/N)
annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Daimler mod Kommissionen
Påstande:
—Europa-Kommissionens
anfægtede afgørelse i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
443/2009, særlig artikel 8, stk. 5, andet afsnit, af 3. april 2019
C(2019) 2359
(herefter »den anfægtede afgørelse«) annulleres
for så vidt som artikel 1, stk. 1, sammenholdt med bilag I, tabel 1
og tabel 2, angiver gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i
tabellernes spalte D og CO2-besparelser fra miljøinnovationer i
tabellernes spalte I.
—Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Al-Gaoud mod Rådet
Påstande:
—Rådets
gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/1299
af 31. juli 2019 om gennemførelse af afgørelse (FUSP) 2015/1333
om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen
annulleres, for så vidt som sagsøgerens navn herved er blevet
opretholdt på listen i bilag II og IV til Rådets afgørelse (FUSP)
2015/1333 af 31. juli 2015 om restriktive foranstaltninger på
baggrund af situationen i Libyen.
—Rådets
gennemførelsesforordning (EU) 2019/1292 af 31. juli
2019 om gennemførelse af artikel 21, stk. 2, i forordning (EU)
2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af
situationen i Libyen annulleres, for så vidt som sagsøgerens navn
herved er blevet opretholdt på listen i bilag III til Rådets
forordning (EU) 2016/44 af 18. januar 2016 om restriktive
foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen.
—Sagsøgte
tilpligtes i overensstemmelse med Rettens
procesreglement at betale de sagsomkostninger, der er blevet
afholdt i forbindelse med sagen for Retten.
Kazembe Musonda mod Rådet
Interessent
Miljøministeriet
Sags-
type
O-sag
Proces
-skridt
Dom
Dato
15.09.21
T-347/18
Miljøministeriet
O-sag
Dom
15.09.21
T-24/19
Energistyrelsen
O-sag
Dom
15.09.21
T-359/19
Transportministeriet
Færdselsstyrelsen
O-sag
Dom
15.09.21
T-700/19
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
15.09.21
T-95/20
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
15.09.21
5
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 791: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/9-21
2445609_0006.png
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2109 af 9. december
2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er blevet
fastholdt under nr. 9 i bilag II til afgørelse 2010/788/FUSP.
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/2101 af 9.
december 2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er
blevet fastholdt under nr. 9 i bilag Ia til forordning (EF) nr.
1183/2005.
Det fastslås, at bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, litra b), i
afgørelse 2010/788/FUSP og i artikel 2b, stk. 1, litra b), i
forordning (EF) nr. 1183/2005 er ulovlige.
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
T-97/20
Kande Mupompa mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2109 af 9. december
2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er blevet
fastholdt under nr. 8 i bilag II til afgørelse 2010/788/FUSP.
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/2101 af 9.
december 2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er
blevet fastholdt under nr. 8 i bilag Ia til forordning (EF) nr.
1183/2005.
Det fastslås, at bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, litra b), i
afgørelse 2010/788/FUSP og i artikel 2b, stk. 1, litra b), i
forordning (EF) nr. 1183/2005 er ulovlige.
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Ilunga Luyoyo mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2109 af 9. december
2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er blevet
fastholdt under nr. 3 i bilag II til afgørelse 2010/788/FUSP.
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/2101 af 9.
december 2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er
blevet fastholdt under nr. 3 i bilag Ia til forordning (EF) nr.
1183/2005.
Det fastslås, at bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, litra b), i
afgørelse 2010/788/FUSP og i artikel 2b, stk. 1, litra b), i
forordning (EF) nr. 1183/2005 er ulovlige.
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
15.09.21
T-101/20
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
15.09.21
T-102/20
T-103/20
T-104/20
Kampete mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2109 af 9. december
2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er blevet
fastholdt under nr. 1 i bilag II til afgørelse 2010/788/FUSP.
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/2101 af 9.
december 2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er
blevet fastholdt under nr. 1 i bilag Ia til forordning (EF) nr.
1183/2005.
Det fastslås, at bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, litra b), i
afgørelse 2010/788/FUSP og i artikel 2b, stk. 1, litra b), i
forordning (EF) nr. 1183/2005 er ulovlige.
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Mutondo mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2109 af 9. december
2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er blevet
fastholdt under nr. 12 i bilag II til afgørelse 2010/788/FUSP.
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/2101 af 9.
december 2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er
blevet fastholdt under nr. 12 i bilag Ia til forordning (EF) nr.
1183/2005.
Det fastslås, at bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, litra b), i
afgørelse 2010/788/FUSP og i artikel 2b, stk. 1, litra b), i
forordning (EF) nr. 1183/2005 er ulovlige.
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Ramazani Shadary mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2109 af 9. december
2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er blevet
fastholdt under nr. 11 i bilag II til afgørelse 2010/788/FUSP.
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/2101 af 9.
december 2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er
blevet fastholdt under nr. 11 i bilag Ia til forordning (EF) nr.
1183/2005.
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
15.09.21
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
15.09.21
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
15.09.21
6
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 791: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/9-21
2445609_0007.png
T-105/20
T-106/20
Det fastslås, at bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, litra b), i
afgørelse 2010/788/FUSP og i artikel 2b, stk. 1, litra b), i
forordning (EF) nr. 1183/2005 er ulovlige.
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Ruhorimbere mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2109 af 9. december
2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er blevet
fastholdt under nr. 10 i bilag II til afgørelse 2010/788/FUSP.
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/2101 af 9.
december 2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er
blevet fastholdt under nr. 10 i bilag Ia til forordning (EF) nr.
1183/2005.
Det fastslås, at bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, litra b), i
afgørelse 2010/788/FUSP og i artikel 2b, stk. 1, litra b), i
forordning (EF) nr. 1183/2005 er ulovlige.
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Amisi Kumba mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2109 af 9. december
2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er blevet
fastholdt under nr. 2 i bilag II til afgørelse 2010/788/FUSP.
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/2101 af 9.
december 2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er
blevet fastholdt under nr. 2 i bilag Ia til forordning (EF) nr.
1183/2005.
Det fastslås, at bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, litra b), i
afgørelse 2010/788/FUSP og i artikel 2b, stk. 1, litra b), i
forordning (EF) nr. 1183/2005 er ulovlige.
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Boshab mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2109 af 9. december
2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er blevet
fastholdt under nr. 7 i bilag II til afgørelse 2010/788/FUSP.
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/2101 af 9.
december 2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er
blevet fastholdt under nr. 7 i bilag Ia til forordning (EF) nr.
1183/2005.
Det fastslås, at bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, litra b), i
afgørelse 2010/788/FUSP og i artikel 2b, stk. 1, litra b), i
forordning (EF) nr. 1183/2005 er ulovlige.
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne
Numbi mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2109 af 9. december
2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er blevet
fastholdt under nr. 5 i bilag II til afgørelse 2010/788/FUSP.
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/2101 af 9.
december 2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er
blevet fastholdt under nr. 5 i bilag Ia til forordning (EF) nr.
1183/2005.
Det fastslås, at bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, litra b), i
afgørelse 2010/788/FUSP og i artikel 2b, stk. 1, litra b), i
forordning (EF) nr. 1183/2005 er ulovlige.
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Kanyama mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2109 af 9. december
2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er blevet
fastholdt under nr. 4 i bilag II til afgørelse 2010/788/FUSP.
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/2101 af 9.
december 2019 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er
blevet fastholdt under nr. 4 i bilag Ia til forordning (EF) nr.
1183/2005.
Det fastslås, at bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, litra b), i
afgørelse 2010/788/FUSP og i artikel 2b, stk. 1, litra b), i
forordning (EF) nr. 1183/2005 er ulovlige.
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Frankrig mod Det Europæiske Kemikalieagentur
Påstande:
— Annullation af den afgørelse, som ECHA’s
Klageudvalg traf den 17. december 2019 i de forenede sager A-003-
2018, A-004-2018 og A-005-2018, hvorved de tre afgørelser, som
ECHA traf den 21. december 2017 vedrørende stofvurderingen af
aluminiumchlorid, basisk aluminiumchlorid og aluminiumsulfat,
blev annulleret.
ECHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
15.09.21
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
15.09.21
T-107/20
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
15.09.21
T-109/20
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
15.09.21
T-110/20
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
15.09.21
T-127/20
Miljøministeriet
O-sag
Dom
15.09.21
7
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 791: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/9-21
2445609_0008.png
C-21/20
Balgarska natsionalna televizia
1) Kan en public service-tv-stations levering af audiovisuelle
medietjenester til seerne anses for en ydelse leveret mod vederlag
som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/112/EF,
når den finansieres af staten i form af tilskud, idet seerne ikke
betaler gebyrer for transmissionen, eller udgør den ikke en ydelse
leveret mod vederlag i denne bestemmelses forstand og er ikke
omfattet af dette direktivs anvendelsesområde?
2) Såfremt svaret herpå er, at public service-tv-stationers
audiovisuelle medietjenester til seerne er omfattet af
anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 1, litra c), i direktiv
2006/112/EF, skal det da lægges til grund, at det drejer sig om
fritagne leveringer som omhandlet i direktivets artikel 132, stk. 1,
litra q), og er en national bestemmelse lovlig, som fritager denne
aktivitet alene på grund af det modtagne statstilskud, som public
service-tv-stationen modtager, uanset om denne virksomhed også
er kommerciel?
3) Er en praksis, som gør retten til fradrag af indgående moms for
erhvervelser afhængig af ikke alene anvendelsen af erhvervelserne
(til afgiftspligtig eller ikke afgiftspligtig virksomhed), men også af
finansieringen af disse erhvervelser, nemlig for det første af egne
indtægter (reklameydelser m.v.) og for det andet af statstilskud, og
som kun indrømmer ret til fradrag for erhvervelser, der er
finansieret ved egne indtægter, og ikke for dem, der er finansieret
ved statstilskud, idet der kræves en afgrænsning af disse, tilladt i
henhold til artikel 168 i direktiv 2006/112/EF?
4) Såfremt det lægges til grund, at public service-tv-stationers
virksomhed består af afgiftspligtige og fritagne leveringer, og
under hensyntagen til den blandede finansiering af disse: Hvilket
omfang har fradragsretten for disse erhvervelser, og hvilke
kriterier skal der anvendes ved fastsættelsen?
ˮGrossmaniaˮ
Skal artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde fortolkes således, at når Den Europæiske Unions
Domstol ved en afgørelse truffet inden for rammerne af en
præjudiciel procedure har fastslået, at en bestemmelse i en
medlemsstats interne retsorden er uforenelig med EU-retten, kan
den nævnte bestemmelse heller ikke finde anvendelse i
efterfølgende administrative eller retslige procedurer i denne
medlemsstat, uanset om de faktiske omstændigheder i den
efterfølgende procedure ikke er helt identiske med dem, der har
givet anledning til den tidligere præjudicielle procedure?
Bund Naturschutz in Bayern
1) Skal artikel 3, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af
bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT
2001, L 197, s. 30) fortolkes således, at der allerede fastsættes
en ramme for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der
er opført i bilag I og II til direktiv 2011/92/EU
(VVMdirektivet), såfremt en bekendtgørelse om beskyttelse af
natur og landskab fastsætter generelle forbud med
fritagelsesmulighed og krav om godkendelse, som ikke har
nogen specifik forbindelse med projekter, der er nævnt i
bilagene til VVM-direktivet?
2) Skal artikel 3, stk. 2, litra a), i direktiv 2001/42/EF fortolkes
således, at planer og programmer er udarbejdet inden for
landbrug, skovbrug, arealanvendelse osv., såfremt de har til
formål at fastsætte en referenceramme for netop en eller flere af
disse sektorer? Eller er det tilstrækkeligt, at der med henblik på
beskyttelse af natur og landskab fastsættes generelle forbud og
krav om godkendelse, som skal vurderes ved
godkendelsesprocedurer for forskellige aktiviteter og
Skatteministeriet
O-sag
Dom
16.09.21
C-177/20
Justitsministeriet
Social- og Ældreministeriet
O-sag
GA
16.09.21
C-300/20
Miljøministeriet
Transportministeriet
Energistyrelsen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
GA
16.09.21
8
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 791: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/9-21
2445609_0009.png
anvendelser og indirekte (»refleksagtigt«) kan påvirke en eller
flere af disse sektorer?
3) Skal artikel 3, stk. 4, i direktiv 2001/42/EF fortolkes således,
at der fastsættes en ramme for fremtidige anlægstilladelser til
projekter, såfremt en bekendtgørelse, som er vedtaget med
henblik på beskyttelse af natur og landskab, fastsætter generelle
forbud og krav om godkendelse for flere forskellige abstrakt
beskrevne aktiviteter og foranstaltninger i det beskyttede
område, men der på tidspunktet for dens vedtagelse hverken
forventes eller påtænkes konkrete projekter og der dermed ikke
er nogen specifik forbindelse med konkrete projekter?
C-394/20
Finanzamt V
Skal artikel 63, stk. 1, og artikel 65 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fortolkes således, at
de er til hinder for en national bestemmelse i en medlemsstat
om opkrævning af arveafgift, som med hensyn til beregningen
af afgiften fastsætter, at fribeløbet i forhold til
afgiftsberegningsgrundlaget i tilfælde af erhvervelse af fast
ejendom beliggende i indlandet er lavere, hvis arvelader på
dødstidspunktet og arvingen på samme tidspunkt havde bopæl
eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat, end det
fribeløb, der ville finde anvendelse, hvis mindst en af dem på
dette tidspunkt havde bopæl eller sædvanligt opholdssted i den
førstnævnte medlemsstat? Skal artikel 63, stk. 1, og artikel 65
TEUF fortolkes således, at de er til hinder for en national
bestemmelse i en medlemsstat om opkrævning af arveafgift,
som med hensyn til beregningen af afgiften fastsætter, at
forpligtelser vedrørende tvangsarv i tilfælde af fast ejendom
beliggende i indlandet ikke kan fradrages, hvis arvelader på
dødstidspunktet og arvingen på samme tidspunkt havde bopæl
eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat, mens
disse forpligtelser kan fradrages fuldt ud fra værdien af
erhvervelsen ved arv, hvis enten arvelader eller arvingen på
tidspunktet for arveladers død havde bopæl eller sædvanligt
opholdssted i den førstnævnte medlemsstat?
Al-Imam mod Rådet
Påstande:
Sagsøgerens søgsmål antages til realitetsbehandling.
Det fastslås, at Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar
2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i
Syrien og om ophævelse af forordning (EU) nr. 442/2011 er ulovlig
for så vidt angår den del, der vedrører sagsøgeren, at afgørelse
2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger
over for Syrien er ulovlig for så vidt angår den del, der vedrører
sagsøgeren, at Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/211 af
17. februar 2020 om gennemførelse af forordning (EU) nr.
36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen
i Syrien er ulovlig for så vidt angår den del, der vedrører sagsøgeren,
og at Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2020/212 af 17.
februar 2020 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om
restriktive foranstaltninger over for Syrien er ulovlig for så vidt
angår den del, der vedrører sagsøgeren.
Følgelig annulleres Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18.
januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af
situationen i Syrien og om ophævelse af forordning (EU) nr.
442/2011 for så vidt angår den del, der vedrører sagsøgeren,
afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive
foranstaltninger over for Syrien for så vidt angår den del, der
vedrører sagsøgeren, Rådets gennemførelsesforordning (EU)
2020/211 af 17. februar 2020 om gennemførelse af forordning
(EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af
situationen i Syrien for så vidt angår den del, der vedrører
sagsøgeren, og Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2020/212
af 17. februar 2020 om gennemførelse af afgørelse
2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien for
så vidt angår den del, der vedrører sagsøgeren.
Skatteministeriet
O-sag
GA
16.09.21
T-203/20
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
22.09.21
9
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 791: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/9-21
2445609_0010.png
C-128/20
Rådet tilpligtes fra og med den 18. februar 2020 at betale
sagsøgeren 10 000 EUR pr. uge i erstatning for det økonomiske
tab, der er lidt som følge af vedtagelsen af de omtvistede
foranstaltninger.
Rådet tilpligtes fra og med den 18. februar 2020 at betale
sagsøgeren 15 000 EUR pr. uge i erstatning for det ikke-
økonomiske tab, der er lidt som følge af vedtagelsen af de
omtvistede foranstaltninger.
Rådet tilpligtes at erstatte ethvert fremtidigt tab, som sagsøgeren
ville skulle lide som følge af vedtagelsen af de omtvistede
afgørelser.
GSMB Invest
1. Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om
typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner
fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro
6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer
om køretøjer fortolkes således, at en anordning i en bil, som
omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 715/2007, er
ulovlig, såfremt ventilen i udstødningsgassens retursystem
(herefter »EGR-ventil«), dvs. en komponent, der med
sandsynlighed vil påvirke emissionen, er konstrueret således, at
den andel af udstødningsgassen, som føres tilbage, reguleres på
en sådan måde, at den kun mellem 15 og 33 grader Celsius og
kun under 1 000 m højde sikrer et lavt emissionsniveau og uden
for dette temperaturvindue i løbet af 10 grader Celsius og over
1 000 m højde i løbet af 250 m højde lineært reduceres til 0,
hvorved der sker en forøgelse af NOx-emissionen over
grænseværdierne i forordning nr. 715/2007?
2. Skal udtrykket i artikel 5, stk. 2, »for at beskytte motoren
mod beskadigelse eller havari«, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om
typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner
fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro
6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer
om køretøjer fortolkes således, at en udstødningsstrategi, som
fortrinsvis har til formål at skåne anordninger, såsom EGR-
ventil, EGR-køler og dieselpartikelfilter, ikke opfylder
undtagelsesbestemmelserne?
3. Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om
typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner
fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro
6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer
om køretøjer fortolkes således, at en udstødningsstrategi, der
kun sikrer, at de emissionsbegrænsende anordninger er fuldt
funktionsdygtige inden for et temperaturområde mellem 15 og
33 grader Celsius og under 1 000 m højde (såkaldt
»termovindue«) og derfor i Europa, navnlig i Østrig, i løbet af
et år i hovedparten af tiden ikke er fuldt funktionsdygtig, ikke
opfylder kravet i artikel 5, stk. 1
køretøjets funktion ved
normal brug
og udgør en ulovlig manipulationsanordning?
Volkswagen
a) Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om
typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner
fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro
6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer
om køretøjer fortolkes således, at en anordning i en bil, som
omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 715/2007, er
ulovlig, såfremt ventilen i udstødningsgassens retursystem
(herefter »EGR-ventil«), dvs. en komponent, der med
sandsynlighed vil påvirke emissionen, er konstrueret således, at
den andel af udstødningsgassen, som føres tilbage, reguleres på
Transportministeriet
Miljøministeriet
O-sag
GA
23.09.21
C-134/20
Transportministeriet
Miljøministeriet
O-sag
GA
23.09.21
10
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 791: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/9-21
2445609_0011.png
en sådan måde, at den kun mellem 15 og 33 grader Celsius og
kun under 1 000 m højde sikrer et lavt emissionsniveau, og
uden for dette temperaturvindue i løbet af 10 grader Celsius og
over 1 000 m højde i løbet af 250 m højde lineært reduceres til
0, hvorved der sker en forøgelse af NOx-emissionen over
grænseværdierne i forordning nr. 715/2007?
b) Har det betydning for bedømmelsen af spørgsmål a), om den
i spørgsmål a) nævnte anordning i køretøjet er nødvendig for at
beskytte motoren mod beskadigelse?
c) Har det endvidere betydning for bedømmelsen af spørgsmål
b), om den del af motoren, der skal beskyttes mod beskadigelse,
er EGR-ventilen?
d) Har det betydning for bedømmelsen af spørgsmål a), om den
i spørgsmål a) nævnte anordning i køretøjet blev monteret
allerede ved fremstillingen af bilen, eller om den i spørgsmål a)
beskrevne regulering af EGR-ventilen skal monteres i bilen
som afhjælpning som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999
om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse
hermed?
C-145/20
Porsche Inter Auto et Volkswagen
1. Skal artikel 2, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter
af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (EFT L 171,
s. 12, af 7.7.1999) fortolkes således, at et motorkøretøj, der er
omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om
typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner
fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro
6), og om adgang til reparations- og
vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EFT L 171, s. 1,
af 29.6.2007), har den beskaffenhed, der er sædvanlig for varer
af samme type, og som forbrugeren med rimelighed kan
forvente, når køretøjet er udstyret med en ulovlig
manipulationsanordning som omhandlet i artikel 3, nr. 10), og
artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007, men
køretøjstypen på trods heraf har en gyldig EFtypegodkendelse,
hvorfor motorkøretøjet kan anvendes i vejtrafikken?
2. Skal artikel 5, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 715/2007
fortolkes således, at en manipulationsanordning som omhandlet
i denne forordnings artikel 3, nr. 10), som er konstrueret
således, at udstødningsgasrecirkulationen, uden for
prøvningsdrift under laboratoriebetingelser, under faktiske
brugsforhold kun fungerer i fuldt omfang, når
udendørstemperaturen ligger mellem 15 og 33 grader Celsius, i
henhold til denne forordnings artikel 5, stk. 2, litra a), kan være
lovlig, eller er det på forhånd udelukket at anvende den nævnte
undtagelsesbestemmelse allerede på grund af begrænsningen af
udstødningsgasrecirkulationens fulde effektivitet til betingelser,
som i dele af Den Europæiske Union kun foreligger omkring
halvdelen af året?
3. Skal artikel 3, stk. 6, i direktiv 1999/44/EF fortolkes således,
at en manglende overensstemmelse med købsaftalen, der består
i, at et køretøj er udstyret med en manipulationsanordning, som
er ulovlig i henhold til artikel 3, nr. 10), sammenholdt med
artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007, skal
kvalificeres som uvæsentlig i den nævnte bestemmelses
forstand, såfremt erhververen også ville have købt køretøjet,
hvis denne havde haft kendskab til anordningens eksistens og
funktionsmåde?
Transportministeriet
Justitsministeriet
Miljøministeriet
O-sag
GA
23.09.21
11
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 791: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/9-21
2445609_0012.png
T-639/14,
T-352/15
og T-
740/17
DEI mod Kommissionen
Påstande: Annullation af Kommissionens afgørelser i dens
skrivelse af 12. juni 2014 til sagsøgeren vedrørende
henholdsvis to på hinanden følgende klager til Kommissionen
vedrørende ulovlig statsstøtte, som oprindeligt fulgte af
gennemførelsen af afgørelse nr. 346/2012 fra den græske
energitilsynsmyndighed og derefter af afgørelsen fra den
særlige voldgiftsret inden for rammerne af den ovennævnte
myndigheds faste voldgift, hvorved sagsøgeren blev pålagt at
levere elektricitet til selskabet »Alouminion SA« til en pris, der
var lavere end produktionsomkostningerne, og navnlig
Kommissionens udtrykkelige afgørelse om ikke at foretage
yderligere undersøgelser vedrørende den anden af de nævnte
klager fra sagsøger med den begrundelse, at der ikke var blevet
ført bevis for nogen tilsidesættelse af bestemmelserne om
statsstøtte og den implicitte afgørelse om ikke at foretage
yderligere undersøgelser vedrørende den første af de nævnte
klager, og Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Azurair m.fl.
1. Har en passager en »bekræftet reservation« som omhandlet i
artikel 3, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles
bestemmelser om kompensation og bistand til
luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller
lange forsinkelserog om ophævelse af forordning (EØF) nr.
295/91 (EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1 ff.), når passageren fra en
rejsearrangør, med hvilken passageren har en kontrakt, har fået
et »andet bevis« som omhandlet i artikel 2, litra g), i forordning
nr. 261/2004, hvorved passageren gives løfte om transport på
en bestemt flyvning, der er specificeret ved angivelse af
afgangs- og ankomststed, afgangs- og ankomsttidspunkt og
flynummer, uden at rejsearrangøren har foretaget en
pladsreservation til denne flyvning hos det pågældende
luftfartsselskab og har fået den bekræftet af dette selskab?
2. Skal et luftfartsselskab i forhold til en passager allerede anses
for at være et transporterende luftfartsselskab som omhandlet i
artikel 2, litra b), i Europa- Parlamentets og Rådets forordning
nr. 261/2004 af 11. februar 2004, når denne passager ganske
vist har en kontrakt med en rejsearrangør, som har givet
passageren løfte om transport på en bestemt flyvning, der er
specificeret ved angivelse af afgangs- og ankomststed, afgangs-
og ankomsttidspunkt og flynummer, men rejsearrangøren ikke
har reserveret et sæde til passageren og dermed ikke har stiftet
et kontraktforhold til luftfartsselskabet for så vidt angår denne
flyvning?
3. Kan det »planlagte ankomsttidspunkt« for en flyvning som
omhandlet i artikel 2, litra h), [org. s. 3] artikel 5, stk. 1, litra c),
artikel 7, stk. 1, andet punktum, og artikel 7, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 261/2004 af 11. februar
2004 med henblik på kompensation for aflysning eller lang
forsinkelse ved ankomsten fremgå af et »andet bevis«, som en
rejsearrangør har udstedt til en passager, eller skal der i så
henseende tages udgangspunkt i billetten i henhold til artikel 2,
litra f), i forordning nr. 261/2004?
4. Foreligger der en aflysning af en flyvning som omhandlet i
artikel 2, litra l), og artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 261/2004, når det transporterende
luftfartsselskab fremrykker en flyvning, der er booket som del
af en pakkerejse, med mindst to timer og ti minutter inden for
samme dag?
5. Kan det transporterende luftfartsselskab i medfør af artikel 7,
Energistyrelsen
O-sag
Dom
22.09.21
C-146/20,
C-188/20,
C-196/20
og
C-270/20
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Transportministeriet
O-sag
GA
23.09.21
12
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 791: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/9-21
2445609_0013.png
stk. 2, i forordning nr. 261/2004 nedsætte den i forordningens
artikel 7, stk. 1, omhandlede kompensation, når tidsintervallet
for fremrykningen af flyvningen ligger inden for de i stk. 2
anførte tidsintervaller?
6. Udgør meddelelsen før rejsens begyndelse om fremrykning
af en flyvning et tilbud om omlægning af rejsen som omhandlet
i artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i
forordning nr. 261/2004? m.fl.
C-165/20
Air Berlin
1. Skal direktiv 2003/87/EF og direktiv 2008/101/EF henset til
20. betragtning til direktiv 2008/101/EF fortolkes således, at de
er til hinder for at annullere en gratistildeling af luftfartskvoter til
en luftfartøjsoperatør for 2018, 2019 og 2020, når tildelingen er
sket for 2013-2020, og luftfartøjsoperatøren har indstillet sine
luftfartsaktiviteter i 2017 på grund af konkurs? Skal artikel 3f, stk.
1, i direktiv 2003/87/EG fortolkes således, at annullationen af
tildelingsafgørelsen efter indstilling af luftfartsaktiviteterne på
grund af konkurs afhænger af, om luftfartsaktiviteterne fortsættes
af andre luftfartøjsoperatører? Skal artikel 3f, stk. 1, i direktiv
2003/87/EF fortolkes således, at der er tale om en fortsættelse af
luftfartsaktiviteterne, når der (for så vidt angår det konkursramte
luftfartsselskabs forretning med korte og mellemlange ruter)
delvis er foretaget salg af landingsrettigheder i såkaldte
koordinerede lufthavne (»slots«) til tre andre
lufttransportoperatører?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er
bestemmelserne i artikel 10, stk. 5, artikel 29, artikel 55, stk. 1, litra
a), og stk. 3, samt artikel 56 i forordning (EU) 389/2013
forenelige med direktiv 2003/87/EF og direktiv 2008/101/EF og
gyldige, for så vidt som de er til hinder for at udstede gratis
luftfartskvoter, der er blevet tildelt, men endnu ikke udstedt,
såfremt luftfartsoperatøren indstiller luftfartsaktiviteterne på
grund af konkurs?
3. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal
direktiv 2003/87/EF og 2008/101/EF fortolkes således, at det i
henhold til EU-retten er bydende nødvendigt at annullere
afgørelsen om gratistildeling af luftfartskvoter?
4. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende og såfremt
det tredje spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 3c, stk. 3a),
artikel 28a, stk. 1 og 2, samt artikel 28b, stk. 2, i direktiv
2003/87/EF som ændret ved direktiv (EU) 2018/410 fortolkes
således, at den tredje handelsperiode ikke udløber ved udgangen
af 2020 men derimod først i 2023?
5. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares benægtende: Kan en ret
til mertildeling af gratis emissionskvoter til luftfartøjsoperatører
for tredje handelsperiode efter udløbet af tredje handelsperiode
opfyldes med en ret til tildeling for fjerde handelsperiode, hvis
eksistensen af en sådan ret til tildeling først fastslås retsligt efter
udløbet af tredje handelsperiode, eller bortfalder en ret til
tildeling, som endnu ikke er opfyldt, med udløbet af tredje
handelsperiode?
Bezirkshauptmannschaft Hartberg-Fürstenfeld
»1. Er kravet om, at sanktioner skal stå i et rimeligt forhold til
overtrædelsens grovhed, som er fastsat i artikel 20 i direktiv
2014/67/EU og fortolket i Den Europæiske Unions Domstols
kendelser Bezirkshauptmannschaft Hartberg-Fürstenfeld (C-
645/18, ECLI:EU:C:2019:1108) og Bezirkshauptmannschaft
Hartberg-Fürstenfeld ([forenede sager] C-140/19, C-141/19, C-
492/19–C-494/19, ECLI:EU:2019:1103), en direkte anvendelig
direktivbestemmelse?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:
Gør en fortolkning af national lovgivning i overensstemmelse
Klima- Energi- og
Forsyningsministeriet
Energistyrelsen
O-sag
GA
23.09.21
C-205/20
Justitsministeriet
Beskæftigelsesministeriet
F-sag
GA
23.09.21
13
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 791: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/9-21
2445609_0014.png
med EU-retten det muligt og nødvendigt for de nationale
retsinstanser og myndigheder at supplere de nationale
sanktionsbestemmelser, som finder anvendelse i den foreliggende
sag, med de kriterier vedrørende kravet om forholdsmæssighed,
som er fastlagt i Den Europæiske Unions Domstols kendelser
Bezirkshauptmannschaft Hartberg- Fürstenfeld (C-645/18,
ECLI:EU:C:2019:1108) og Bezirkshauptmannschaft Hartberg-
Fürstenfeld ([forenede sager] C-140/19, C-141/19, C-492/19–C-
494/19, ECLI:EU:2019:1103), uden at der er udstedt en ny
national bestemmelse?
C-263/20
Airhelp
[1] Skal artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 7 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om
fælles bestemmelser om kompensation og bistand til
lufthavnspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller
lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr.
295/91 (herefter »forordning nr. 261/2004«) fortolkes således, at
en passager har ret til kompensation, hvis afgangstidspunktet
fremrykkes fra det oprindelig planlagte tidspunkt, kl. 14:40, til kl.
8:25 samme dag?
[2] Skal artikel 5, stk. 1, litra c), nr. 1)-3), i forordning nr.
261/2004 fortolkes således, at undersøgelsen af, om passageren
får meddelelse om aflysningen, udelukkende skal ske ud fra denne
bestemmelse, og bestemmelsen er til hinder for at anvende
nationale regler om modtagelse af meddelelser, der er udstedt til
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af
informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det
indre marked (»direktivet om elektronisk handel«), og som
indeholder en retlig fiktion om modtagelse?
[3] Skal artikel 5, stk. 1, litra c), nr. 1)-3), og artikel 11 i forordning
nr. 261/2004 fortolkes således, at såfremt passageren har
reserveret flyvningen via en reservationsplatform og i denne
forbindelse har angivet sit telefonnummer og e-mailadresse, men
reservationsplatformen har sendt telefonnummeret og en
automatisk genereret e-mailadresse videre til luftfartsselskabet,
skal tilsendelse af oplysningen om fremrykning af flyvningen til
den automatisk genererede e-mailadresse i så fald anses for
meddelelse eller modtagelse af meddelelse om fremrykningen,
også når reservationsplatformen ikke sender luftfartsselskabets
oplysninger videre til passageren eller gør det med forsinkelse?
Corendon Airlines
1. Foreligger der en aflysning af en flyvning som omhandlet i artikel
2, litra l), og artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 (EUT 2004, L 46
af 17.2.2004, s. 1 ff.) om fælles bestemmelser om kompensation og
bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved
aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning
(EØF) nr. 295/91, når det transporterende luftfartsselskab flytter
en flyvning, der er booket som del af en pakkerejse og har
planmæssig afgang kl. 13:20 (LT), til kl. 16:10 (LT) samme dag?
2. Udgør meddelelsen ni dage før rejsens begyndelse om flytning af
en flyvning fra kl. 13:20 (LT) til kl. 16:10 (LT) samme dag et tilbud
om omlægning af rejsen som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c),
nr. ii) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
261/2004 af 11. februar 2004 (EUT 2004, L 46 af 17.2.2004, s. 1
ff.) om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til
luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller
lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr.
295/91, og i bekræftende fald, skal dette tilbud opfylde
betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.
februar 2004 (EUT 2004, L 46 af 17.2.2004, s. 1 ff.) om fælles
bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer
ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og
om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91?
Transportministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag
GA
23.09.21
C-395/20
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag
GA
23.09.21
14
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 791: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/9-21
2445609_0015.png
T-447/18
T-448/18
T-619/18
T-279/19
T-344/19
og
T-356/19
T-569/19
T-116/20
C-257/20
TUIfly mod Kommissionen
Påstande:
Artikel 7 og 8 samt artikel 9, 10 og 11, for så vidt som
sidstnævnte artikler henviser til nævnte artikel 7 og 8, i
Kommissionens afgørelse (EU) 2018/628 af 11. november 2016 i
statsstøttesag SA.24221 (2011/C) (ex 2011/NN) gennemført af
Østrig til fordel for Klagenfurt lufthavn, Ryanair og andre
luftfartsselskaber, der benytter lufthavnen (EUT 2018, L 107, s. 1),
annulleres.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Ryanair m.fl. mod Kommissionen
Påstande:
Artikel 5 og 6 i Europa-Kommissionens afgørelse
(EU) 2018/628 af 11. november 2016 i statsstøttesag SA.24221
(2011/C) (ex 2011/NN) gennemført af Østrig til fordel for
Klagenfurt lufthavn, Ryanair og andre luftfartsselskaber, der
benytter lufthavnen (EUT 2018 L 107, s. 1), annulleres, og den
nævnte afgørelses artikel 9, 10 og 11 annulleres, for så vidt som de
vedrører sagsøgerne.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
TUIfly mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens afgørelse C(2018) 5432 final af 3.
august 2018 om sagsøgerens genfremsatte begæring om aktindsigt
i henhold til forordning (EF) 1049/2001
GESTDEM
2018/2506 annulleres, og Kommissionen forpligtes til at meddele
sagsøgeren aktindsigt i sagen vedrørende den af Østrig
gennemførte statsstøtte SA.24221 (2011/C) (ex 2011/NN) til
fordel for Klagenfurt lufthavn, Ryanair og andre luftfartsselskaber,
der benytter lufthavnen (EUT 2018, L 107, s. 1).
Sagen forenes
med den ved Retten verserende sag T-447/18, som sagsøgte har
anlagt mod Kommissionen, med henblik på den skriftlige og
mundtlige forhandling.— Europa-Kommissionen tilpligtes at
betale sagsomkostningerne
Front Polisario mod Rådet
Påstande:
—Sagen
fremmes til realitetsbehandling.
—Den
anfægtede afgørelse annulleres.
—Rådet
for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Front Polisario mod Rådet
Påstande:
—Annullationssøgsmålet
antages til realitetsbehandling.
—Den
anfægtede forordning annulleres.
—Rådet
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
AlzChem Group mod Kommissionen
Påstande:
—Sagen
antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren
gives medhold.
—Afgørelse
C(2019)5602 truffet af generalsekretæren for Europa-
Kommissionen i henhold til artikel 4 i bestemmelserne vedrørende
gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 af 22. juli 2019
som svar på ansøgning nr. GESTDEM 2019/2311 annulleres.
—Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Società agricola Vivai Maiorana m.fl. mod
–Kommissionen
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af
28. november 2019, nærmere bestemt: bilag IV, del A (frø af
foderplanter), del B (sædekorn), del C (vin), del F (grøntsagsfrø),
del I (plantemateriale af grøntsagsplanter) og del J (frugtplanter),
annulleres.
Artikel 36, bilag I, afsnit 4, punkt 3, og artikel 37, stk. 2, i
forordning (EU) 2016/2031 erklæres for ugyldige.
„Viva Telecom Bulgaria“
1 Er proportionalitetsprincippet i henhold til artikel 5, stk. 4, og
artikel 12, litra b), i Traktaten om Den Europæiske Union og retten
til effektive retsmidler i henhold til artikel 47 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder for en
national bestemmelse såsom bestemmelsen i artikel 16, stk. 2, nr. 3,
i Zakon za korporativnoto podohodno oblagane (lov om
selskabsskat)?
2 Udgør rentebetalinger som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra d), i
direktiv 2003/49/EF udlodning af overskud, som er omfattet af
artikel 5 i direktiv 2011/96/EF?
3 Finder bestemmelsen i artikel 1, stk. 1, litra b), stk. 3, og artikel 5
i direktiv 2011/96/EF anvendelse på betalinger fra et rentefrit lån,
som er omfattet af artikel 4, stk. 1, litra d), i direktiv 2003/49, og
som forfalder 60 år efter indgåelsen af aftalen?
4 Er artikel 49 og artikel 63, stk. 1 og 2, i Traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 1, stk. 1, litra b), stk. 3,
og artikel 5 i direktiv 2011/96/EF og artikel 4, stk. 1, litra d), i
Transportministeriet
O-sag
Dom
29.09.21
Transportministeriet
O-sag
Dom
29.09.21
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
29.09.21
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
29.09.21
Udenrigsministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
29.09.21
O-sag
Dom
29.09.21
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
29.09.21
Skatteministeriet
O-sag
GA
30.09.21
15
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 791: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/9-21
2445609_0016.png
C-285/20
C-334/20
C-389/20
direktiv 2003/49/EF til hinder for en national bestemmelse såsom
bestemmelsen i selskabsskattelovens artikel 195, stk. 1, artikel 200,
stk. 2, og selskabsskattelovens (ophævet) artikel 200a, stk. 1, og stk.
5, nr. 4, i de respektive affattelser, der var i kraft fra den 1. januar
2011 til den 1. januar 2015, og selskabsskattelovens artikel 195, stk.
1, stk. 6, nr. 3, og stk. 11, nr. 4, i affattelsen efter den 1. januar 2015
og en beskatningspraksis, hvorefter ikke betalte renter af et rentefrit
lån, som er ydet til et i indlandet etableret datterselskab af
moderselskabet, som har hjemsted i en anden medlemsstat, og som
forfalder 60 år efter den 22. november 2013, er underlagt kildeskat?
5 Er artikel 3, stk. 1, litra h)-j), artikel 5, stk. 1, litra a) og b), artikel
7, stk. 1, og artikel 8 i Rådets Direktiv 2008/7/EF af 12. februar
2008 om kapitaltilførselsafgifter til hinder for en national
bestemmelse såsom bestemmelsen i selskabsskattelovens artikel 16,
stk. 1 og stk. 2, nr. 3, og artikel 195, stk. 1, om beskatning ved kilden
af fiktive renteindtægter på grundlag af et rentefrit lån, som ydes til
et i indlandet etableret selskab af et selskab i en anden medlemsstat,
som er eneindehaver af låntagerens kapital?
6 Udgør gennemførelsen af direktiv 2003/49/EF i 2011 før
udløbet af overgangsfristen, som var fastsat i bilag VI, afsnittet »[6.]
Fiskale bestemmelser«, nr. 3, i akten og protokollen om vilkårene
og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken
Bulgarien i Den Europæiske Union, i selskabsskattelovens artikel
200, stk. 2, og artikel 200a, stk. 1, og stk. 5, nr. 4, med en fastsat
beskatningssats på 10% i stedet for den maksimale sats på 5%, som
er foreskrevet i akten og protokollen, ikke en tilsidesættelse af
principperne om retssikkerhed og beskyttelse af den berettigede
forventning?
Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut
werknemersverzekeringen (Uwv)
1. Skal artikel 65, stk. 2 og 5, i forordning (EF) nr. 883/2004
fortolkes således, at en fuldtidsledig, der under modtagelse af
ydelser som omhandlet i denne forordnings artikel 11, stk. 2, i den
kompetente medlemsstat og/eller før sit ansættelsesforholds ophør
har flyttet sin bopæl til en anden medlemsstat, er berettiget til
arbejdsløshedsunderstøttelse i henhold til lovgivningen i den
medlemsstat, hvor den pågældende bor?
2. Har det i denne forbindelse betydning, af hvilke grunde, f.eks.
familiemæssige grunde, denne person har flyttet sin bopæl til en
anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat?
Roma Multiservizi et Rekeep
1) Er det foreneligt med [EU]-retten og den korrekte fortolkning
af 14. og 32. betragtning til samt artikel 12 og 18 i direktiv
2014/24/EU og artikel 30 i direktiv 2014/23/EU, herunder med
henvisning til artikel 107 TEUF, at der i forbindelse med
fastlæggelse af, at den private partners kapitalandel i et
halvoffentligt selskab, som skal stiftes, overholder den
minimumsgrænse på 30%, som den nationale lovgiver anser for at
være hensigtsmæssig ved gennemførelse af de [EU]-retlige
principper, der er fastsat i Domstolens praksis, udelukkende skal
tages hensyn til denne partners formelle/dokumenterede
kapitalstruktur, eller kan
eller snarere skal
den ordregivende
myndighed tage hensyn til sin indirekte deltagelse i den
tilbudsgivende private partner?
2) Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, er det
da kohærent og foreneligt med de [EU]-retlige principper, navnlig
konkurrenceprincippet,
proportionalitetsprincippet
og
hensigtsmæssighedsprincippet, at den ordregivende myndighed fra
udbudsproceduren kan udelukke en tilbudsgivende privat partner,
hvis reelle kapitalandel i det halvoffentlige selskab, som skal stiftes,
som følge af den konstaterede direkte eller indirekte offentlige
deltagelse de facto er under 30%?
Tesorería General de la Seguridad Social (Chômage des
employés de maison)
Skal artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december
1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af
mænd og kvinder med hensyn til social sikring, som forbyder
enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn
i forbindelse med pligten til at bidrage til de sociale
sikringsordninger, og artikel 5, litra b), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af
princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og
kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, som fastsætter
et lignende forbud mod direkte eller indirekte forskelsbehandling
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
Dom
30.09.21
Transportministeriet
O-sag
GA
30.09.21
Beskæftigelsesministeriet
Social- og Ældreministeriet
O-sag
GA
30.09.21
16
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 791: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/9-21
2445609_0017.png
C-483/20
på grundlag af køn med hensyn til anvendelsesområdet for de
sociale sikringsordninger og vilkårene for adgangen hertil samt for
så vidt angår bidragspligten og beregningen af bidrag, fortolkes
således, at de er til hinder for en national bestemmelse som artikel
251, litra d), i lov om social sikring? »d) beskyttelsesforanstaltningen
under særordningen for hushjælp omfatter ikke foranstaltninger i
forbindelse med arbejdsløshed.« Såfremt det foregående spørgsmål
besvares bekræftende, udgør den nævnte bestemmelse da et
eksempel på forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til artikel
9, stk. 1, litra e) og/eller k), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, for så vidt som den omtvistede
bestemmelse i artikel 251, litra d), i lov om social sikring i næsten
udelukkende berører kvinder?
Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides
»Er EU-retten, hovedsageligt artikel 18 og 24 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 2, 20, 23 og
31 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13.
december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af
tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med
international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller
for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for
indholdet af en sådan beskyttelse, og artikel 25, stk. 6, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om
fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international
beskyttelse, til hinder for, at en medlemsstat i henhold til
bemyndigelsen i artikel 33, stk. 2, litra
a), i direktiv 2013/32/EU afviser en ansøgning om international
beskyttelse på grund af beskyttelse, som en anden medlemsstat
allerede har tildelt, hvis den pågældende er far til et mindreårigt
uledsaget barn, som har opnået beskyttelse i den første
medlemsstat, den pågældende er den eneste forælder i
kernefamilien, som er til stede ved barnets side, den pågældende
bor sammen med barnet, og den nævnte medlemsstat har
anerkendt, at den pågældende har forældremyndigheden over
barnet? Kræver principperne om familiens enhed og barnets tarv
derimod ikke, at denne forælder skal beskyttes af den stat, hvor
barnet har opnået beskyttelse?«.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
GA
30.09.21
17