EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 783: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-21

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 783
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

19.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 24. februar 2021

Mødet startede kl. 14.43

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Henrik Møller (S), næstformand, Jens

Joel (S), Henrik Vinther (RV), Rasmus Nordqvist (SF), Søren Sønder-

gaard (EL), Jan E. Jørgensen (V), Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V),

Alex Ahrendtsen (DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Peter Seier Chri-

stensen (NB).

Statsminister Mette Frederiksen.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Forelæggelse af videokonference for medlemmer af Det Europæiske Råd den

25.-26. februar 2021

Ekstraordinært Det Europæiske Råd 25-26/2-21

–

bilag 4 (udkast til erklæring)

Ekstraordinært Det Europæiske Råd 25-26/2-21

–

bilag 5 (brev til DER-formand)

Statsministeren:

Mødet i Det Europæiske Råd afvikles som videokonference på grund af den

svære situation med covid-19 i hele Europa. Det ventes, at man på mødet vil opnå enighed om den

fælles erklæringstekst, som udvalget har modtaget i udkast.

Det siger sig selv, at mødet i høj grad vil handle om covid-19. Vaccinerne står fuldstændig centralt i

diskussionen både om sundhed mere generelt og om covid-19. Flere af mine kolleger har ligesom

jeg selv presset på for, at vi på europæisk niveau gør mere for at øge leverancerne af vacciner på

kort sigt, så vi kan få vaccineret flere europæere. Mindst lige så vigtigt er det, at vi nu forbereder os

både på det mellemlange og lange sigte. Jeg tror, det er et meget sandsynligt scenarie, at vi kom-

mer til at skulle vaccinere og revaccinere vores befolkninger i Europa. De mutationer, vi allerede

kender, og flere, der givet vil komme til, vil kunne være grund til at revaccinere.

Når vi kigger på vaccinerne både på verdensplan og i Europa, er det jo på den ene side utrolig po-

sitivt, at det på så kort tid lykkedes at udvikle vacciner, som virker så godt, som de gør. Desuden

må man sige, at den situation, vi står i i dag, hvor vi har vacciner, der virker, men ikke nok af dem,

afslører en sårbarhed og en alt for stor afhængighed. Den afhængighed skal vi have gjort noget

ved.

Derfor er jeg glad for, at Kommissionen anerkender behovet for større hastighed på området. Over

de seneste uger har der været foreslået en række initiativer, og der er desuden blevet taget fat på

problemstillingen om vaccineproduktion. Der er bl.a. nedsat en taskforce under Kommissionens

Side 562

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 783: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-21

19. europaudvalgsmøde 24/2 2021

ledelse. Den skal se på samarbejdet med industrien, bl.a. med henblik på at opskalere produkti-

onskapacitetet på kort sigt.

Når jeg går så utroligt meget op i dette, er det også, fordi tallene ikke imponerer. Knap 4 pct. af

EU’s befolkning har nu fået mindst én

dosis. Tallet er højere i Danmark; vi ligger i front, som I ved,

med hensyn til at give de vacciner, vi modtager. I USA er tallet omkring 13 pct. I Storbritannien er

det mere end en fjerdedel, og så har vi Israel, der er stukket af fra os alle sammen på den positive

måde. Det siger sig selv, at det hverken er godt eller tilfredsstillende, og det er desuden hverken

bæredygtigt eller holdbart.

Derfor bliver vi nødt til at træffe nogle klare valg om, hvad det er, vi vil med produktionskapaciteten i

Europa på længere sigt. Det danske svar

–

og det er det, jeg kommer til at sige på mødet

–

er, at

den skal styrkes, så det kan mærkes. Vi skal tilpasse den produktionskapacitet, der allerede findes,

men vi har efter min mening også behov for at få etableret nyt, så vi bliver i stand til både at produ-

cere vacciner nok til vores egne befolkninger og til dem, der ikke selv kan indkøbe dem.

Ud over den medmenneskelige forpligtelse, der selvfølgelig også ligger på det her område, er dette

i mine øjne udenrigspolitik og sikkerhedspolitik. Alt det her det skal ske i tæt dialog med erhvervsli-

vet. Det er grunden til, at vi nu herhjemme har indledt et partnerskab på life science-området. Det

mener jeg også, at vi har mulighed for at gøre på europæisk plan.

Dette vil være mit primære budskab på mødet; det er det danske budskab, og det er i øvrigt også

det, der går igen i det brev, som jeg har sendt med en række kolleger forud for mødet. Det er kolle-

gerne fra Belgien, Polen, Litauen og Spanien. Vores budskab er: Op med kapaciteten, så vi ikke

bliver ved med at opleve den afhængighed, vi er vidne til netop nu.

På sundhedsområdet er der kommet nogle forslag fra Kommissionen

–

sådan lidt mere bredt

–

med henblik på

at styrke EU’s reaktionsevne og modstandsdygtighed

over for fremtidige sund-

hedstrusler i bred forstand. Der er jo utvivlsomt svagheder i sundhedsberedskabet i Europa. Det

var tydeligt allerede for snart et år siden, da vi indledte kampen mod covid-19, hvor der ikke var

værnemidler til vores egne befolkninger og europæiske medarbejdere. Det handler ikke om, at vi

skal forrykke balancen mellem det, der er en national opgave

–

og det

sundhedspolitik

–

og det,

der er EU’s opgave, men vi bliver nødt til at se på, hvordan

vi gør både ECDC og EMA stærkere på

dette felt.

Der er også andre dagsordenspunkter. Der er en strategisk drøftelse omkring europæisk sikkerhed

og forsvar, herunder om NATO, hvorfor generalsekretær Jens Stoltenberg forventes at deltage i

den indledende del af drøftelsen. Jeg finder det centralt, at Europa løfter en større ansvarsbyrde i

forsvars- og sikkerhedspolitikken, men i regeringens optik er det fuldstændig afgørende, at NATO

er rammen om det europæiske sikkerhedsarbejde og dansk sikkerhedspolitik i det hele taget. En

styrkelse af europæisk samarbejde på dette område skal derfor i vores øjne ske i samklang med

NATO, uden at vi på nogen måde kompromitterer det transatlantiske sikkerhedsarbejde, som er så

vigtigt for Danmark og for verdensfreden i det hele taget.

Drøftelserne vil have til formål at udstikke en retning for det igangværende arbejde om et strategisk

kompas, der skal omsætte EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitiske ambitioner til mere konkrete politi-

ske retningslinjer. Fra dansk side vil vi også fremhæve vigtigheden af ikke kun at kunne håndtere

Side 563

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 783: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-21

19. europaudvalgsmøde 24/2 2021

–

kan man sige

–

traditionelle militære trusler, men også de nye sikkerhedspolitiske trusler som

truslerne mod kritisk infrastruktur, påvirkningsoperationer og cyberangreb.

Endelig vil der være en strategisk drøftelse af EU’s sydlige naboskab. Den

vil tage afsæt i en fælles

meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant om et fornyet partnerskab. Her er

der bl.a. fokus på klima og migration; det er godt. Jeg synes desuden, det er vigtigt at understrege,

at vi godt kan tillade os at stille nogle flere krav og dermed i højere grad se det som et ligeværdigt

samarbejde. Vi bruger en betydelige mængde ressourcer i vores samarbejde med en række af

disse lande, og derfor skal vi selvfølgelig have lov til at fremme vores egne strategiske interesser,

herunder bl.a. for migration, at få stoppet mere af den

–

og landene skal tilbagetage de asylansø-

gere, som måtte blive afvist her.

Rasmus Nordqvist:

Tak til statsministeren for at se lidt utraditionelt på, hvad man plejer at gøre

med produktion i EU. Jeg er lidt nysgerrig efter at høre mere om det større vaccinespørgsmål, som

statsministeren kommer ind på. I dag har man jo indtil videre kørt meget på COVAX-initiativet

–

altså det med, at vi skal donere penge, så der kan komme vacciner ud. Men som statsministeren

så rigtigt siger, handler det jo ikke kun om penge; det handler faktisk også om produktionskapaci-

tet. Ét er at se på, hvordan vi kan producere mere i Europa; noget andet er at se på, hvordan der

kan produceres mere i det hele taget, altså også i nogle af de andre lande, som har brug for vacci-

ner. Indien og Sydafrika har meldt ud, at de har forsøgt at få ophævet patent mv. igennem TRIPS-

mekanismen i WTO. Vi har haft flere af de andre ministre i debatter og samråd om det, så det sker

ikke.

Jeg er bevidst om regeringens holdning. Men når statsministeren nu har en utraditionel tilgang til

dette, er man så villig til at se på, hvordan EU kan gå ind og arbejde med private medicinalfirmaer

om at få sat noget af deres knowhow og patenter fri til produktioner i de andre lande. Når man nu

ikke vil være med til at følge de juridiske baner i WTO-samarbejdet, hvor man kunne åbne for dette

og få noget mere produktion, vil man så være med til at prøve og se på nye former for partnerska-

ber? Eller mener regeringen, at det er COVAX

–

altså ren og skær donationspolitik og filantropi

–

der skal løse problemet?

Søren Søndergaard:

Jeg vil gerne udfordre statsministeren på spørgsmålet om, hvorfor vi ikke

skal arbejde for,

at WTO’s regler

kan bruges til at fremme produktion af vacciner i den tredje ver-

den. Man har produktionskapaciteten til det. Man har også knowhow til det; det er ikke sådan, at

man ikke kan finde ud af at producere vacciner

–

det så vi f.eks. i forbindelse med AIDS-vacciner.

Så hvad er grunden til, at man ikke skal bruge den produktionskapacitet, der er i den tredje ver-

den? Det er jo fuldstændig rigtigt, når statsministeren siger, at der ikke bare er tale om en sund-

hedspolitisk problematik, men også om en sikkerheds- og udenrigspolitisk problematik. Det er rig-

tigt på to måder.

Det er rigtigt, fordi covid-19 bare vil komme tilbage til os i muteret form, hvis vi ikke får vaccineret

hele verden, hvorfor statsministeren jo var så aktiv med hensyn til at få udryddet risikoen for muta-

tion i den danske minkbesætning

–

noget som vi fra Enhedslisten fuldstændig støttede. Men denne

sygdom kan også mutere i den tredje verden og komme tilbage til os, så ingen er sikre, før alle er

sikre. Det er det ene aspekt. Det andet aspekt er, at der er andre, der kan melde sig ind i kampen,

hvis vi ikke er til stede og hjælper og understøtter en produktion i den tredje verden, og disse andre

Side 564

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 783: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-21

19. europaudvalgsmøde 24/2 2021

har måske ikke helt de samme formål som os. Jeg synes, det er et godt initiativ, som statsministe-

ren har taget

–

ikke et ondt ord om det. Men hvad er begrundelsen for, at statsministeren på mødet

ikke vil slå et slag for, at EU skal arbejde for, at man i den tredje verden får mulighed for at udnytte

undtagelsesmulighederne i WTO og producere den vaccine, som er helt nødvendig?

Statsministeren:

Lad mig sige det på den måde, fordi begge indlæg handler jo om patentspørgs-

målet: Jeg afviser ingenting. Vi er i en situation, hvor vi jo delvist har lukket vores eget land ned på

grund af den britiske mutation. Hvis ikke mutationerne var her, ville vi efter min bedste overbevis-

ning være et helt andet sted i epidemikontrollen og dermed have et meget mere åbent samfund.

Det gælder i allerhøjeste grad også i landene omkring os, hvor man nu begynder at tale om en reel

tredje bølge, som skal håndteres. Når vi er i en sådan situation, kan man i mine øjne ikke afvise no-

get. Det gør jeg heller ikke i spørgsmålet om patent.

Nogle finder det vidtgående, at den danske statsminister overhovedet taler om produktionskapaci-

tet og taler om, at vi måske skal etablere fabrikker, og at det bliver nødt til at være i et offentligt-pri-

vat samarbejde. Det, der bekymrer mig ved patentspørgsmålet

–

og det mener jeg er en reel be-

kymring

–

er, hvad det kan resultere i. Vi kan risikere, at det bliver kortsigtet, fordi vi må anerkende,

at der er en række virksomheder, for hvem det virkelig er lykkedes at udvikle vacciner i rekordfart til

ekstrem gavn for os alle sammen. Jeg betragter ikke de medicinalvirksomheder, der i dag står bag

vacciner, som fjender eller udfordringer i det her spørgsmål. Det gør jeg ikke. Jeg er bare bekymret

for at gøre dette til et juridisk spørgsmål, og hvad det så kan udmønte sig i af manglende innovati-

onskraft i de virksomheder, som vi er afhængige af. Det er en afhængighed, som efter min mening

skal gøres mindre, hvorfor jeg i højere grad kigger på produktionskapacitet. Men jeg afviser som

udgangspunkt ikke nogen diskussion. Med den viden, vi efterhånden har, har jeg svært ved at fore-

stille mig et scenarie, hvor vi ikke har behov for at vaccinere en del år frem i tiden. Derfor vil vacci-

nespørgsmålet jo blive ved med at være vigtigt, vigtigere end det har været i mange år.

Jeg tror sådan set ikke, at der er en forhindring for produktionen i nogle af de lande, som der tales

om her. Der bliver jo produceret vacciner i bl.a. Indien, men det er illusorisk at forestille sig at lan-

dende syd for Sahara

–

det kunne også være lande endnu tættere på EU

–

vil have de økonomi-

ske ressourcer til at opkøbe vacciner i en tilstrækkelig grad, uanset hvor de måtte være produceret.

Derfor mener jeg, at vi bliver nødt til at have en europæisk vaccinestrategi, der både handler om at

få vaccineret vores egen befolkning, revaccineret vores egen befolkning og løbende sørge for, at vi

har flere vacciner til vores umiddelbare nærområder, og at vi kan engagere os stærkere globalt,

fordi det også er geopolitik. Jeg afviser altså ikke nogen ideer; jeg kan bare konstatere, at vi skal op

i gear i Europa, og at vi har behov for mange flere vacciner, end der er tilgængelig for nærvæ-

rende.

Rasmus Nordqvist:

Tak for de nye ord fra regeringen om, at man ikke afviser det. Vi har nemlig

ellers fået kategoriske afvisninger fra de forskellige ministre, vi har haft i samråd og i Folketingssa-

len om emnet. Det er godt at høre, at regeringen også her vil gå udogmatisk til værks og faktisk se

på, hvad der skal til. Det er helt afgørende, at vi ser på dette spørgsmål om patenter og knowhow.

Der er en masse innovationskraft i disse virksomheder, men vi skal huske på, at arbejdet med at

udvikle mange af vaccinerne i høj grad er udført for offentlige midler. Derfor er der egentlig også

noget principielt i det. Gang på gang bliver det jo sagt, at ingen er sikre, før alle er sikre; vi skal

Side 565

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 783: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-21

19. europaudvalgsmøde 24/2 2021

have vaccineret alle, så jeg finder det vigtigt, hvad statsministeren siger om, at der skal udarbejdes

en vaccinestrategi, der ikke kun er beregnet til os selv. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om

statsministeren kan sige noget mere om det. Selv om det kan forekomme som en stor udfordring at

begynde at drøfte en global vaccinestrategi, bliver vi nødt til at tage de globale briller på; erfarin-

gerne med covid-19 viser, at disse udfordringer er globale. Det kan ikke løses i Danmark eller Eu-

ropa; det skal ske på verdensplan.

Søren Søndergaard:

Nu blev der jo givet megen støtte til udviklingen af disse vacciner. Jeg tror, at

statsministeren kan være ret sikker på, at medicinalindustrien ikke sælger vaccinerne til underpris

–

altså: Det er ikke sådan, at de taber på at sælge vaccinerne. Så længe vaccinerne bliver solgt, er

der en fortjeneste for dem, og derfor er de selvfølgelig interesseret i at sælge flest muligt, så de kan

tjene mest muligt. Derfor er det svært at forestille sig, at medicinalindustrien skulle stoppe med at

producere, for så vil de jo ikke være i stand til at sælge vacciner til overpris og dermed få dækket

nogle af omkostningerne fra deres udviklingsarbejde. Det handler om, hvordan vi får forsynet hele

verden, altså 9 mia. plus/minus en træskolængde vacciner pr. omgang, så der er jo et virkeligt stort

marked.

Jeg er også rigtig glad for statsministerens udsagn om, at regeringen ikke afviser noget. Men sa-

gen haster jo, især når vi taler om sikkerhedspolitik, fordi der ligger et konkret forslag i WTO fra

Sydafrika og fra Indien. Lige nu ser vi, hvordan land efter land bakker op om det pågældende for-

slag. Vi bliver jo nok nødt til at gøre det klart, at det i høj grad er fattige og mellemindkomstlande,

der bakker op, hvorimod de allerrigeste lande går imod, herunder Canada, USA, Storbritannien og

landene i EU. Det begynder at blive alvorligt rent sikkerhedspolitisk, hvis de, der ønsker et regelsæt

i overensstemmelse med WTO’s regler, ikke kan få det og

derfor har ringere mulighed for at be-

kæmpe sygdomme og bidrage til at hjælpe globalt. Hvor skal de gå hen, hvis de rige lande forhin-

drer dette? Jeg kan nævne et land, de kan henvende sig til: Kina. Et andet kunne være Rusland.

Derfor ville det være meget uklogt ikke at bakke op i WTO om de pågældende lands muligheder for

selv at producere vaccinen.

Det vil udgøre et stort sikkerhedsmæssigt problem, og vi opfordrer statsministeren til at tage det

med i sine overvejelser. Statsministeren er åben

–

det er vi glade for, men statsministeren må rela-

tivt hurtigt konkludere på den åbenhed, så vi kan give støtte til lande i den tredje verden. Det er en

hjælp til dem, og det er hjælp til os.

Den fungerende formand:

Man kan jo altid diskutere, hvornår noget er en konstatering eller en

trussel, men det må man selv vurdere.

Katarina Ammitzbøll:

Jeg bakker statsministeren op, når hun nu også anser dette som et sikker-

hedspolitisk hensyn. Det er jo interessant at være vidne til, at det netop er lande som Kina, Rusland

og Storbritannien, der formår at rykke meget hurtigt med vacciner. De formår således at tænke sik-

kerhedspolitisk; det har de traditionelt altid gjort. EU har ikke været særlig hurtig; EU formår nemlig

ikke at tænke sikkerhedspolitik. Nu synes jeg ikke, at EU har gjort det dårligt

–

det har været en

større koordination, og man har måtte satse og være ude og dele risikoen med virksomhederne.

Men vi ser jo netop, at det er et sikkerhedspolitisk problem nu

–

eller i hvert fald geopolitisk

–

når

der er 130 lande, der ikke har adgang til vacciner, mens Kina og Rusland rykker langt ud med de-

Side 566

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 783: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-21

19. europaudvalgsmøde 24/2 2021

res vacciner. Så jeg bakker i høj grad op om, at EU får en vaccinestrategi, som ikke kun er for Eu-

ropa. Nogle steder er der nemlig også store udfordringer med at udrulle vacciner; mange lande har

jo ikke et sundhedssystem på niveau med vores. Desuden er der stor mistillid til vacciner i visse

lande, f.eks. i Bulgarien. Man må tænke

ud over EU’s grænser, også i WTO.

Statsministeren:

Jeg forstår det, som at vi er ret enige om en tilgang baseret på politisk analyse.

Jeg ser sådan set også enig i dele af den analyse, som ligger til grund for nogle af kommentarerne.

Det her er geopolitik; det er sikkerhedspolitik, og hvis Europa ikke udfylder tomrummet, vil andre

gøre det. På den måde adskiller vaccinespørgsmålet sig jo ikke fra alle mulige andre spørgsmål.

Det er derfor også svaret til Rasmus Nordqvists spørgsmål om rækkefølgen. Som dansk statsmini-

ster er det min opgave at få vaccineret den danske befolkning. Det står jeg fuldstændig på mål for;

det er min hovedprioritet. Vi skal både have en langsigtet strategi og plan

–

jeg har allerede rede-

gjort for flere af de komponenter, som jeg mener skal være på plads, for at det kan ske fyldest. Det

gælder i en dansk kontekst; det gælder i en europæisk kontekst; det gælder for vores nærområder

–

hvor vi har en meget direkte interesse i at få vaccineret; og det gælder globalt.

På stående fod kan jeg simpelthen ikke svare på de konkrete spørgsmål vedrørende WTO, og må

nok hellere henvise til udenrigsministeren for en konkret vurdering af, hvad der foregår. Dog vil jeg

gerne gentage, hvad jeg sagde før: I den situation, vi står i nu, hvor supervåbnet mod covid-19 er

vaccinen, kan man i mine øjne ikke tillade sig at afvise noget. Man bliver nødt til at gå til det her,

ikke alene med et åbent sind, men også med et utrolig energisk sind og kaste al sin energi ind i

vaccinespørgsmålet. Det gælder på den korte bane, men det gælder altså også på mellemlangt og

langt sigt. Der har vi behov for et Europa, som tænker anderledes og langt mere ambitiøst.

Må jeg ikke have lov at konstatere, at det i virkeligheden lader til, at i hvert fald de partier, der har

haft ordet, ligesom regeringen ser dette som meget mere end alene en sundhedsudfordring

–

det er det, der er afgørende. Vaccinen mod covid-19 er rigtig god til at forebygge sygdommen, og

det ser den også ud at gøre med infektionen. Selvfølgelig er det sundhedspolitik, men det er også

langt mere end det. Det er jo også en afgørende for, om vi har åbne samfund eller samfund med

betydelige restriktioner. Det har rigtig meget at gøre med de geopolitiske balancer.

Så jeg hører egentlig også opbakning til det brev der er sendt fra dansk side forud for mødet i Det

Europæiske Råd. Jeg lover jer, at dette er min absolutte hovedprioritet i den kommende tid, og så

må vi vende tilbage til det her WTO-spørgsmål. Det vil jeg i hvert fald lige selv dykke ned i på bag-

grund af det jeres kommentarer.

Mødet sluttede kl. 15.11.

Side 567