EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 781
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

18.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 11. februar 2021

kl. 10.15

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Henrik Møller (S), næstformand, Jens

Joel (S), Rasmus Stoklund (S), Henrik Vinther (RV), Anne Valentina

Berthelsen (SF), Søren Søndergaard (EL), Jan E. Jørgensen (V),

Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V), Alex Ahrendtsen (DF) og Katarina

Ammitzbøll (KF).

Finansminister Nikolai Wammen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod

(S), børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S),

uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), er-

hvervsminister Simon Kollerup (S) og minister for fødevarer, landbrug

og fiskeri Rasmus Prehn (S).

Desuden deltog:

Henrik Møller (S) fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Drøftelse af forespørgsel til Kommissionen vedr. digitalt kørekort

EUU alm. del (20)

–

bilag 292 (udkast til spørgsmål til Kommissionen om

indførelsen af et europæisk digitalt kørekort)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 509

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Punkt 2. Drøftelse af mulig konference om EU-Mercosur-handelsaftale

EUU alm. del (20)

–

bilag 291 (fortroligt udkast til program for konference om EU-

Mercosur handelsaftale)

Punktet blev behandlet for lukkede døre

Side 511

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Punkt 3. Uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 16. februar

2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 296 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Jeg forelægger nu dagsordenen for Økofin den 16. februar. En enkelt sag på

dagsordenen forelægges til forhandlingsoplæg, nemlig decharge-henstillingen

om EU’s budget for

2019. De øvrige forelægges til udvalgets orientering. Jeg henviser generelt til samlenotatet om sa-

gerne. Jeg

har ingen bemærkninger til sagen om retningslinjer for EU’s budget for 2022,

men med-

lemmerne kan naturligvis spørge til den.

1. Økonomisk genopretning i EU:

Finansministeren:

Økofin ventes at drøfte forskellige aspekter af arbejdet med den økonomiske

genopretning i EU i lyset af covid-19-krisen. Det drejer sig bl.a. om den aktuelle økonomiske situa-

tion i EU samt gennemførelsen af genopretningsinitiativerne.

a) Økonomisk genopretning i EU: Den økonomiske situation

–

Udveksling af synspunkter

Videokonference 16/2-21

–

Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

b) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

–

Status/udveksling af synspunkter

KOM (2020) 0408

Videokonference 16/2-21

–

Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 2 om, hvordan udpeges de grønne og digitale

projekter fra dansk side, der forventes finansieret gennem genopretningsfonden

(Recovery and Resilience Facility), fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 1 om genopretningsplanens påvirkning på

modtagerlandenes bruttogæld, fra finansministeren

EU-note (20)

–

E 16 (EU-Nyt: Løsning på budgetveto)

EUU alm. del (20)

–

bilag 173 (fortroligt foreløbigt referat, forelagdes til FO på

EUU-møde 16/6-20)

Side 513

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

c) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af EU-instrument til

understøttelse af nationale lønkompensationsordninger (SURE)

–

Information fra Kommissionen

KOM (2020) 0139

Videokonference 16/2-21

–

Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

KOM (2020) 0139

–

svar på spm. 3 om, hvilke sundhedsrelaterede tiltag på

arbejdspladsen der kan finansieres via SURE, fra finansministeren

KOM (2020) 0139

–

svar på spm. 2 om, hvorvidt der stadig vil være behov for de

nationale garantier for Kommissionens lånoptag til finansiering af SURE, hvis

EU’s budgetloft hæves som led i oprettelsen af en covid-19-genopretningsfond,

fra finansministeren

KOM (2020) 0139

–

svar på spm. 1 om, hvilke vilkår der kommer til at gælde for

lånene i lønkompensationsordningen (SURE), fra finansministeren

KOM (2020) 0139

–

bilag 5 (opfølgning på skriftlig forelæggelse 22/9-20)

KOM (2020) 0139

–

bilag 4 (skriftlige forelæggelse 22/9-20 af retsakter under

SURE)

EUU alm. del (19)

–

bilag 780 (udvalgsmødereferat side 951, behandlet i EUU

19/5-20)

EUU alm. del (19)

–

bilag 629 (udvalgsmødereferat side 809 FO, forhandlingsop-

læg forelagt EUU 6/4-20)

d) Økonomisk genopretning i EU: Finansiering af genopretningsinstrumentet

(NGEU)

–

Information fra formandskabet og Kommissionen

KOM (2020) 0441

Videokonference 16/2-21

–

Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 20) KOM (2020)

0441

–

svar på spm. 1 om Danmarks andel af genopretningsfonden, fra

finansministeren

KOM (2020) 0441

–

bilag 2 (kopi af FIU alm. del

–

spm. 368 om coronahjælp fra

EU)

EUU alm. del (20)

–

bilag 173 (fortroligt foreløbigt referat, forelagt til FO på EUU-

møde 16/6-20)

Finansministeren:

Under drøftelsen af den økonomiske situation vil Kommissionen præsentere

sin vinterprognose, der udkommer i dag. Covid-19-krisen har ramt de europæiske økonomier

hårdt. Lempelig finanspolitik og målrettede hjælpepakker har afbødet en del af pandemiens øko-

nomiske konsekvenser. Men BNP er alligevel faldet betydeligt i 2020, om end faldet muligvis er

mindre end først ventet. Der er udsigt til delvis genopretning i 2021, men situationen er fortsat ex-

ceptionelt usikker. Forsinket vaccineudrulning og fremkomsten af nye mutationer vil kunne dæmpe

vækstskønnene i 2021.

De mange hjælpetiltag har skabt en kraftigt øget gæld i mange EU-lande. Det giver en udfor-

dring, som går ud på at finde den rette balance mellem på den ene side fortsatte tiltag for at

Side 514

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

støtte genopretningen på kort sigt og på den anden side behovet for efterhånden at komme

tilbage til sundere offentlige finanser, herunder behovet for at være bedre forberedt på nye

nedgangs- eller krisetider.

Økofin skal også drøfte arbejdet med at implementere EU’s genopretningsfacilitet, som nu er i

gang. EU-landene arbejder på deres genopretningsplaner, der redegør for de tiltag, som midlerne

under faciliteten skal finansiere. Økofin skal gøre status over arbejdet med genopretningsplanerne.

Drøftelsen ventes at fokusere på overordnede prioriteter, herunder målsætninger, investeringer og

reformer samt planernes bidrag til den grønne og digitale omstilling. Efterhånden som landene af-

leverer deres planer

–

senest i april

–

skal planerne godkendes af Økofin på basis af Kommissio-

nens vurderinger.

Den danske genopretningsplan skal styrke dansk økonomi efter den aktuelle krise og bidrage mar-

kant til den grønne omstilling. Midlerne fra genopretningsfaciliteten skal bidrage til at finansiere

elementer af Finansloven for 2021 og de øvrige aftaler, som regeringen og Folketingets partier blev

enige om inden jul.

Regeringen støtter EU-arbejdet med implementering af genopretningsfaciliteten og støtter, at

landenes genopretningsplaner styrker vækst og beskæftigelse, bidrager til den grønne omstil-

ling og fremmer økonomisk robusthed i EU-landene, så vi er bedre rustet i tilfælde af nye kri-

ser

Endvidere skal der på Økofin gøres status over EU-assistancen til nationale lønkompensationsord-

ninger, SURE. 18 EU-lande er indtil videre blevet tilkendt SURE-lån for i alt ca. 90,3 mia. euro ud af

de i alt 100 mia. euro i instrumentet. SURE-midlerne tilvejebringes ved fælles EU-lånoptagelse i

form af obligationsudstedelser, som landene stiller garanti for. Kommissionen har ifølge de seneste

oplysninger udbetalt knap halvdelen af de tilkendte lån.

Regeringen vil tage status over genopretningsinstrumentet og SURE til efterretning.

Endelig skal Økofin gøre status over genopretningsinstrumentet, som tilvejebringer finansiering til

genopretningsfaciliteten og andre EU-budgetprogrammer. Det foregår sådan, at EU optager fælles

lån ved at udstede obligationer for 750 mia. euro. Kommissionen vil på Økofin orientere om sin

plan for disse obligationsudstedelser

–

dvs. strategi for timing, rente og løbetid på de obligationer,

som skal udstedes de kommende år. Planen indebærer også, at en del af udstedelserne skal være

grønne obligationer. Genopretningsinstrumentet og dets obligationsudstedelser kræver, at alle EU-

lande hver især ratificerer den nye ordning for EU-budgettets egne indtægter. På Økofin skal der

gøres status over denne proces, som er i gang i alle EU-lande.

Alex Ahrendtsen:

Jeg vil spørge en smule til gælden bredt set. Så vidt jeg kan læse, er gælden

lav i de nordeuropæiske og østeuropæiske lande med en faldende tendens, mens den er meget

høj i de sydeuropæiske lande med en voldsomt stigende tendens. Det går jo ikke på længere sigt.

Frygter ministeren ikke, at EU brækker over i to eller tre dele på baggrund af gældsudviklingen, og

frygter ministeren så ikke, at vi i Danmark kommer til at betale for økonomier, der slet ikke har styr

på sagerne, hvis vi ikke trækker følehornene til os?

Søren Søndergaard:

Jeg har et spørgsmål til, hvordan udbetalingerne forløber i SURE. Af over-

sigten på side 19 fremgår Rådets godkendelse af, hvor meget de forskellige lande får. Der er en

Side 515

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

ultimo oktober-udbetaling og en medio november-udbetaling. Det slår mig, at nogle lande har fået

meget store beløb udbetalt allerede, mens andre lande ikke har fået udbetalt ret meget, selv om de

har fået bevilget relativt store beløb. Et land som Polen, som har fået et beløb på 11,24 mia. euro,

har fået udbetalt 1 mia. i oktober og 0 i november. Omvendt har et land som Italien, der søgte om

27,44 mia. euro, fået udbetalt over 16 mia. Gemmer der sig noget bag de tal? Jeg har fuldstændig

respekt for, hvis ministeren ikke ved noget om det, men det undrer mig bare, når jeg ser det. Jeg

går ud fra, at der er bevilget til ærligt nødlidende, så er det underligt, at så mange lande ikke træk-

ker på det, de har fået stillet til rådighed. Så vidt jeg husker, havde vi en meget grundig diskussion

om, at Kommissionen netop skulle gøre sig mange overvejelser, før de udbetalte pengene.

Finansministeren:

Det er rigtigt, som Alex Ahrendtsen siger, at der er forskel på gældsniveauerne

i Europa. Nogle lande har en meget høj gæld i forhold til BNP, mens andre som Danmark har en

relativt lav gæld. Den situation, vi har stået i siden coronaen for alvor ramte de europæiske øko-

nomier, har jo betydet, at man i stort set alle lande har måttet optage yderligere gæld for at beskyt-

te virksomheder og arbejdspladser i en hel exceptionel situation, hvor man har måttet lukke store

dele af landene ned med de virkninger, som det får på økonomien. Men som jeg var inde på i mit

oplæg, er det også klart, at det at stifte gæld ikke bare er noget, man kan fortsætte med i samme

takt år efter år, som det har været tilfældet i coronaperioden. Samtidig med at man har et stærkt

fokus på at komme godt igennem den øjeblikkelige situation og følgevirkningerne for de europæi-

ske økonomier på relativt kort sigt, er det derfor også vigtigt, at man bevarer budgetansvarlighed

som en vigtig komponent. Det har været klogt og rigtigt, at man bl.a. i Danmark valgte at føre en

politik, hvor man i forbindelse med coronakrisen tog større lån, fordi det har været en forudsætning

for at kunne hjælpe dansk erhvervsliv og beholde titusindvis af job. Men naturligvis har det en be-

tydning, hvor stor gæld de forskellige lande har

–

det er jeg også enig i. Nogle lande er mere udfor-

dret end andre på det punkt. Heldigvis ligger Danmark i den gode ende.

Jeg er ikke bekymret for, at Danmark skal overtage andre landes gæld. Hvert enkelt land er selv-

følgelig ansvarlig for sin egen gæld.

NOT

Søren Søndergaard spørger også til SURE-delen. Det er sådan, at ca. halvdelen af de tilkendte

SURE-lån er udbetalt. Overordnet kan man sige, at låneudbetalinger bl.a. afhænger af ansøg-

ningstidspunktet, og indtrykket er, at landene generelt er tilfredse med processen for SURE-lån.

Jeg vil dog gerne have lov at svare skriftligt på spørgsmålene om kadencen for udbetalinger til Po-

len og Italien. Når jeg har haft lejlighed til lige at dykke ned i de særlige forhold, der måtte gøre sig

gældende for de landes vedkommende, kan jeg forhåbentlig give en grundigere besvarelse, end

det er muligt på stående fod.

Der bliver også spurgt til, hvordan man forventer, at de forskellige lande vil stemme. Historisk set

har det været sådan, at nogle lande, som vi arbejder tæt sammen med, har stemt imod. Andre har

undladt at stemme, mens atter andre i lighed med Danmark har stemt for. Det har været et udtryk

for, hvordan man bedst har ment, at man kunne påvirke processen og give sin holdning til kende.

På det holdningsmæssige plan har der derimod ikke været den store forskel mellem os og de lan-

de, vi arbejder sammen med.

Katarina Ammitzbøll:

Jeg vil gerne høre mere om genopretningsplanerne. Der står jo her, at man

vil drøfte det nærmere indtil tidsfristen i april. Kan ministeren fortælle mere om processen for Dan-

Side 516

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

marks vedkommende? Det blev nævnt noget på vores indledende møde forleden dag om, at der

er en proces, og at der er nedsat en taskforce. Men det ville være rart at få det uddybet, også med

hensyn til hvordan man forventer at kommunikere det ud bagefter, så de forskellige aktører og or-

ganisationer får information om det og mulighed for at ansøge.

Endelig vil jeg rigtig gerne bede om en nøjere status over Kommissionens definition af, hvad der

tæller som grønt? Jeg ved, at der er blevet arbejdet på højtryk med det. Der har været meldinger

om, at vi netop med den grønne investering kan hjælpe økonomierne i Europa og måske nærmest

indhente det tabte BNP. Har ministeren noget mere information om, hvordan de grønne kriterier vil

blive brugt i den danske ansøgningsproces med hensyn til allokeringen af midlerne?

Finansministeren:

Det er fuldstændig rigtigt, som Katarina Ammitzbøll siger, at der er nedsat en

taskforce i Finansministeriet, som har til formål at koordinere udarbejdelsen af en dansk genopret-

ningsplan. Regeringen har jo parallelt med finanslovsforhandlingerne drøftet udmøntningen af mid-

lerne med Folketingets partier, og vi har indgået en række aftaler bl.a. med Det Konservative Fol-

keparti. Finansministeriet har desuden modtaget forslag til genopretningsplan fra en række interes-

senter, som også vil indgå i arbejdet. Flere af midlerne fra genopretningsplanen forventes udbetalt

gennem puljer, som diverse interessenter og virksomheder har mulighed for at søge, hvormed de

får indflydelse på, hvordan genopretningsmidlerne anvendes og kan understøtte genopretningen af

økonomien samt fremme den grønne og digital omstilling. Vi vil selvfølgelig gøre opmærksom på,

at man har mulighed for at søge disse puljer, og der er allerede en god dialog herom med en ræk-

ke organisationer. Og som jeg forstår Katarina Ammitzbøll, går spørgsmålet delvis på, hvordan vi

sikrer, at eksempelvis danske virksomheder er klar over mulighederne, så pengene bliver brugt på

bedste vis. I givet fald deler jeg den ambition. To af hovedfokusområderne i forbindelse med gen-

opretningspengene og de planer, der skal godkendes EU, er jo den grønne dagsorden og klima

samt digitaliseringen. De områder har man med andre ord på forhånd bestemt, at der skal bruges

penge på. Så er der andre initiativer, man også kan sætte i værk, og som passer som fod i hose

med regeringens tilgang, der i øvrigt deles af et bredt flertal i Folketinget. Uden at lægge Katarina

Ammitzbøll ord i munden vil jeg tro, at det bestemt også gælder Det Konservative Folkeparti, for

der er tale om fornuftige dagsordener. Når vi nærmer os ansøgningsfristen og har et bedre over-

blik, vil vi tage en dialog med Folketinget om karakteren af den ansøgning, vi sender af sted.

Side 517

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

2. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2019



Information fra formandskabet

Videokonference 16/2-21 - økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 24)

EUU alm. del (20)

–

bilag 65 (Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019)

Finansministeren:

Den 26. november 2020 forelagde jeg sagen om Revisionsrettens årsberet-

ning til orientering. På Økofin forventes Rådet at vedtage sin henstilling til Europa-Parlamentet om

at give decharge til Kommissionen. Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge.

Rådets henstilling indgår som en del af Parlamentets beslutningsgrundlag. Kommissionen skal

efterfølgende træffe foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i både Parlamentets afgø-

relse og i Rådets henstilling. Kommissionen følger altså op på vores henstilling.

Jeg vil kort gentage hovedkonklusionerne fra årsberetningen:

Revisionsretten giver for 13. år i træk en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og konklu-

derer dermed, at regnskabet i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU’s indtægter og fi-

nansielle stilling. I mere end halvdelen af alle reviderede udgifter lå fejlforekomsten dog over væ-

sentlighedsgrænsen på 2 pct. Retten afgiver derfor en negativ erklæring om de samlede betalinger

i 2019-budgettet. Det bryder desværre med en 3 år lang tradition for, at Revisionsretten kan give

en erklæring med forbehold for udgifternes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten vurde-

rer, at den mest sandsynlige overordnede fejlforekomst i 2019 var 2,7 pct. Det er en mindre stig-

ning i forhold til 2018, hvor fejlraten var 2,6 pct.

Revisionsrettens årsberetning indeholder også en vurdering af effektmåling, dvs. de resultater, der

er opnået med EU-budgettet. Her peges der bl.a. på, at der overordnet er sket moderate frem-

skridt. Der leveres væsentligt på målsætningerne for de vigtigste EU-programmer. Men der er be-

tydelig variation i resultaterne på tværs af udgiftsområderne. Der er også udfordringer med data og

opstilling af hensigtsmæssige indikatorer.

Udkastet til Rådets henstilling er udarbejdet med udgangspunkt i Revisionsrettens årsberetning.

Udkastet anbefaler, at der gives decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet i

2019.

En af de væsentligste drøftelser i Rådet er, hvordan henstillingen kan adressere stigningen i fejlfo-

rekomsten fra 2018 til 2019. Af seneste udkast til henstilling fremgår, at Rådet beklager, at Retten

har måttet afgive en negativ erklæring om betalingerne som helhed. Rådet finder det beklageligt, at

fejlraten er steget, og at Retten har vurderet, at fejlforekomsten er både materiel og gennemgåen-

de. Samtidig fremhæves det dog, at en større del af betalingerne i 2019 var højrisikoudgifter, som

er særligt eksponeret for fejl.

Vigtigheden af Revisionsrettens måling af budgetprogrammernes effekt og vigtigheden af, at

Kommissionen følger op på anbefalingerne om styrkelse af programmernes merværdi, har fået en

central position i henstillingen. Generelt reflekterer henstillingen, at Revisionsretten har fundet pro-

blemer inden for bl.a. samhørighed.

Jeg vil nu præsentere regeringens oplæg til forhandlingsmandat:

Side 518

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en negativ er-

klæring om betalingerne som helhed, og at fejlraten er steget og bevæger sig væk fra væ-

sentlighedstærsklen på 2 pct. Regeringen vil derfor lægge vægt på, at problemer med fejl-

behæftede betalinger adresseres tilstrækkeligt af Kommissionen og medlemslandene.

Regeringen vil ligeledes lægge vægt på, at Kommissionen og medlemslandene sætter

større fokus på de områder, der generelt er fejlbehæftede. I særdeleshed når udgifterne

på disse områder vokser i både absolut størrelse og som andel af budgettet.

Vi skal også se på årsagerne til, at fejl opstår. Det er vigtigt. Derfor vil regeringen arbejde

for, at der fokuseres på årsagerne til kompleksiteten, og at der arbejdes hen imod enklere

regler. Enklere regler skal lette administrationen for både myndigheder og støttemodtage-

re. Regeringen vil ligeledes arbejde for, at de primære kilder til uopdagede fejl adresseres

ved at fremme nødvendige foranstaltninger i samarbejde med forvaltningsmyndighederne.

Genopretningsplanen medfører, at der de næste år vil blive udbetalt historiske beløb igen-

nem EU. Regeringen vil derfor arbejde for, at det fremgår af decharge-henstillingen, at der

skal være stigende fokus på fejl i forbindelse med både det ordinære budget og i den fi-

nansielle støtte, der ydes via genopretningsinstrumentet.

Effektmålingen er central for at sikre, at EU’s budget opnår de ønskede resultater. Vi ser

derfor positivt på, at Revisionsretten har opprioriteret sit arbejde på dette område. Rege-

ringen vil lægge stor vægt på et stærkt fokus på effektmåling i henstillingen.

Endelig vil regeringen vil lægge afgørende vægt på, at danske interesser

–

samt vores

kerneallieredes interesser

–

er tilstrækkeligt afspejlet i henstillingen. Det betyder bl.a., at

det samlede sprog i henstillingen skal afspejle alvoren af den negative erklæring om beta-

lingerne som helhed og den stigende fejlrate, samt at fokus på effektmåling og opfølgning

herpå fremstår som en central prioritet i henstillingen.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi gerne havde set, at alvoren i Revisionsrettens negative erklæring

om betalingerne som helhed havde stået endnu klarere, samt at der var endnu større fokus på, at

alle dele af EU-budgettet skal levere de ønskede resultater.

Det er dog min overordnede vurdering, at kompromisforslaget om henstillingen samlet set afspejler

vores interesser i tilstrækkelig grad.

Det står klart, at vi ikke er tilfredse med den rapporterede fejlforekomst og den negative erklæring,

at vi kraftigt henstiller til,

at forvaltningen af EU’s budget forbedres,

og at EU-programmers faktiske

resultater skal være en integreret del af den samlede vurdering.

På den baggrund er det vores hensigt at tilslutte os Rådets henstilling. Jeg håber, at udvalget er

enigt i den tilgang.

Alex Ahrendtsen:

Vi kommer til at stemme imod mandatet. Det er jo en 90-års fødselsdag: Hvert

år er der beretninger om forkerte udbetalinger, og det er utroligt, at man stadigvæk ikke har fået

styr på det. Jeg synes simpelthen ikke, at regeringen er skarp nok. Vi har jo disse skarpe indstillin-

ger hvert eneste år, og der sker ikke rigtig noget nede i EU. Vi bliver nødt til at gøre tingene helt

Side 519

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

om. Vil ministeren og regeringen ikke sætte stolen for døren dernede og alliere sig med lande, der

har samme synspunkt, så man kan få gjort noget ved det? Det er da på tide.

Søren Søndergaard:

Jeg er jo også utrolig lykkelig for, at revisorerne har konstateret, at tallene er

lagt rigtigt sammen. Det er jo virkelig godt, at det er tilfældet. Det ville også være et kæmpe pro-

blem, hvis tallene ikke var blevet lagt rigtigt sammen. Men det ændrer jo altså ikke noget ved, at

der sådan set er tale om en relativt dramatisk stigning i fejlraten. Nu kan man sige, at det i år kun er

0,1 pct., og én svale gør ingen sommer, men det er andet år i træk, at fejlraten stiger. Og faktisk er

der tale om, at fejlraten er steget 10 pct. i løbet af de sidste 2 år. Det er jo en relativt voldsom stig-

ning. Det skal man tage alvorligt. Det anerkender jeg også, at regeringen gør i sine ytringer, men

det, man siger, bør have konsekvens for stemmeafgivningen. Før jeg konkluderer for Enhedsli-

stens vedkommende: Hvad er holdningen blandt de andre lande? Har ministeren oplysninger om

det på nuværende tidspunkt? Jeg tænker ikke så meget på det, man skriver i samlenotatet, men så

vidt jeg husker, var der i gamle dage en gruppe af lande, Holland, Storbritannien og Sverige, som

rent faktisk ved stemmeafgivningen gav udtryk for synspunktet om, at det ikke var godt nok.

Anne Valentina Berthelsen:

Socialistisk Folkeparti støtter mandatet, selvfølgelig med enkelte

bemærkninger angående decharge. Det er jo super utilfredsstillende med stigningen i fejludbetalin-

ger, og vi håber

–

og forventer

–

at finansministeren har tænkt sig så vidt muligt at understrege, at

et øget fokus på at få reduceret stigningen skal fremgå meget klart i Rådets henstilling.

Finansministeren:

Jeg vil gerne over for alle tre spørgere slå fast, at vi tager det dybt alvorligt. Det

er ikke tilfredsstillende, at man igen ser en stigning i fejlraterne. Det er også baggrunden for, at vi

meget klart melder ud, hvad den danske holdning er på det spørgsmål, og at vi sammen med an-

dre lande har presset på for, at man tager det dybt alvorligt. Man kan spørge, om det, at der nu

igen er problemer, mon er udtryk for, at man ikke har kigget på det før; det er dog min opfattelse, at

Revisionsretten som regel kommer med konkrete og implementérbare forslag til forbedringer. Men

vi skal blive endnu bedre og skarpere til at sikre, at de formelle procedurer for udbetalinger bliver

overholdt. Det er i øvrigt mindst lige så vigtigt, at vi også får valuta for de penge, vi bruger. Rege-

ringen mener, at de to ting går hånd i hånd.

Hvad er så baggrunden for den danske stemmeafgivning? Vi mener, at Rådet med den henstilling,

som tegner sig, på en konstruktiv og saglig måde får understreget, at der ses alvorligt på den sti-

gende fejlrate, og at der skal foretages skridt for at forbedre situationen. Det er det, Rådets henstil-

ling netop gør, fordi vi sammen med vores kerneallierede har fået indrømmelser i forhandlingerne.

Derfor mener jeg, at vi samlet set bør stemme ja. Rådshenstillingen er set med regeringens øjne et

balanceret kompromis, som har medtaget væsentlige danske interesser og synspunkter. Det er

min meget klare oplevelse, at der er blevet lyttet til Danmark i forhandlingerne om decharge, netop

fordi vi indtager en saglig og samtidig kritisk tilgang, og formandskabet og Kommissionen har været

imødekommende over for at lytte til danske synspunkter, fordi man dermed har håbet på større

mulighed for opbakning fra den danske regering og det danske Folketing til mandat til decharge.

Det er vores indtryk, at formandskabet og Kommissionen ikke i lige så høj grad lytter til lande, der

på forhånd mere eller mindre meddeler, at de ikke vil stemme for. Det kan man mene meget om

–

men vi har vurderet, at den måde, vi kan få størst reel indflydelse på, hvordan man griber det her

an, er ved at have en saglig, kritisk og konstruktiv dialog med Kommissionen, hvor vi er skarpe og

Side 520

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

kontante, men hvor vi også siger, at hvis man imødekommer det, som vi peger på i et omfang, så

vi kan se os i det, så er vi også parate til at stemme for. Men jeg tror ikke, at nogen i EU

–

hverken i

Kommissionen eller i andre lande

–

er det mindste i tvivl om, at Danmark ser med stor alvor på sa-

gen.

Det er rigtigt, som Søren Søndergaard siger: Én svale gør ingen sommer

–

og på en kold kold fe-

bruardag er det jo nærmest poetisk og dejligt at tænke på, at der kommer et tidspunkt, hvor svaler-

ne flyver. Men jeg er enig i Søren Søndergaards budskab om, at det går i den forkerte retning, selv

om stigningen er lille fra år til år. Det er der ingen grund til at lægge skjul på. Det er dybt utilfredsstil-

lende, og derfor siger vi også, som vi gør, fra dansk side. Det hører i øvrigt med til historien, at Re-

visionsrettens arbejde har været med til at reducere fejlraten fra ca. 7 pct. i 2017 til 2,7 pct. i 2019.

Så over en længere periode er der sket et fald. Det skal dog ikke undskylde eller skjule, at vi på det

seneste igen har set en tendens, der går den forkerte retning.

Søren Søndergaard:

Jeg mener som nævnt at kunne huske, at Danmark faktisk stod sammen

med Sverige, Holland og Storbritannien engang om at afvise dette. Så ændrede man holdning, og

begrundelsen var, at det ville føre til fremskridt, fordi man ved ikke at stemme nej ligesom kunne

komme ind og på en eller anden måde få indflydelse og trække tingene i den rigtige retning. Vi kan

bare konstatere, at det i hvert fald ikke er tilfældet længere. 2 år i træk er det gået i den forkerte

retning.

Spørgsmålet er, om man ikke skulle finde tilbage til den gamle metode. Nu er finansministeren en

ung mand, og et af problemerne ved at blive ældre er, at man har hørt det der før med, at det nok

skal blive bedre. Jeg nægter simpelthen at tro på, at finansministeren sidste år kom til Europaud-

valget og bad om at få lov til at stemme ja til en decharge, der gav en forværring på 0,2 pct., uden

at finansministeren samtidig kom med nogle løfter om forbedringer og forsikringer om, at man nu

ville tage det alvorligt. Vi kan da gå tilbage i referaterne og se, om jeg har ret. Alligevel er det blevet

værre igen i år. Min opfordring til ministeren er, at man går tilbage til sine gamle venner. Hvis rege-

ringen ikke vil det, har Enhedslisten svært ved at give mandat.

En enkelt ting til sidst: Det kan være, at jeg har misforstået noget, men jeg synes, at ministeren

sagde 7 pct. Det er jo rigtig mange år siden, at det har været 7 pct. Så skal vi virkelig langt tilbage.

Siden 2009 har det været under 5 pct. I 2009 var det 3,3. Det er over 10 år siden, der var det 3,3

og nu er det 2,7. Det siger lidt om, med hvilken hastighed tingene bevæger sig.

Angående det skriftlige svar om udbetalingerne: Jeg er meget tilfreds med at få en forklaring på

udbetalingerne til Polen

–

det er især det, som stikker i øjnene. Med hensyn til Italien er det jo me-

get naturligt, for de har brug for pengene. Men i modsætning til gennemsnittet, som ministeren op-

lyser, så har Polen jo kun fået 10 pct., så det kunne være interessant at få en forklaring på.

Finansministeren:

Først vil jeg gerne takke Søren Søndergaard for at sige, at jeg er en ung mand.

Det er en dejlig og opmuntrende bemærkning at få med, lige efter at man er blevet 50. Det varmer.

I forhold til den konkrete sag er det fuldstændig korrekt, som Søren Søndergaard påpeger, at jeg

måske kom til at sige noget forkert. Jeg sagde vist, at det var 7 pct. i 2017. Men det var 7 pct. i

2007 ca. Så det var helt korrekt fanget og viser, at alder er ikke nogen hindring for, at man kan hol-

de øje helt ned i detaljen, og at det endda giver én et rigere hukommelsesarkiv at arbejde ud fra.

Side 521

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Derefter blev Søren Søndergaard måske en anelse polemisk, da han hævdede, at jeg sidste år må

have lovet, at nu ville alt blive bedre. Det ville have været ganske frejdigt af mig at love, i og med at

det handler om, hvordan EU-systemet agerer over for samtlige medlemslande, og ligger jo noget

ud over en dansk finansministers kompetence. Hvad jeg sagde, var, at Danmark vil arbejde for, at

vi trækker i den rigtige retning. Det har vi også gjort.

Søren Søndergaard har dog ret i, at der er tale om en vurdering af, hvordan man får mest indfly-

delse: Gør man det ved at stemme imod eller undlade at stemme

–

eller gør man det ved at påvir-

ke tingene og så stemme for, hvis man får nogle indrømmelser, der trækker i den rigtige retning?

Det hører med til fortællingen, at, noget af det, regeringen har lagt til grund for det, vi kommer og

beder om opbakning til i Europaudvalget, er, at der faktisk er blevet lyttet til Danmark i forhandlin-

gerne. Det skyldes efter min vurdering, at vi anlægger en tilgang, der både er kritisk og konstruktiv.

I løbet af forhandlingerne har det bl.a. betydet, at vi har fået fremhævet vigtigheden af effektmåling.

Det fremgik i en tidligere version som et mindre betydeligt bidrag til rådshenstillingen. Vi har også

fået skærpet tonen markant vedrørende den stigende fejlrate, ligesom vi har fået udtrykt større be-

kymring over, at fejlraten bevæger sig i den forkerte retning. Og vi har fået indarbejdet en række

konkrete forslag til, hvordan man kan rette op på udviklingen. Det handler bl.a. om simplificering af

meget komplekse regler og fokus på de områder, hvor fejlraten er høj. Betyder det, at alt ser ud,

som vi kunne ønske os set med danske øjne? Nej. Men vi har ved at sidde ved det forhandlings-

bord fået trukket tingene i en bedre retning i et sådant omfang, at vi mener, at det samlet set be-

grunder, at det er mest fornuftigt for os at stemme ja. Det er så det, jeg beder om opbakning til her.

Jeg vil gerne kvittere for Søren Søndergaards bemærkninger om, at han er tilfreds med, at vi får

sendt et notat om udbetalingerne til Italien og primært til Polen. Det sørger vi for at sætte i værk i

samarbejde med sekretariatet.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten har ytret sig imod det.

Retningslinjer for EU’s budget for 2022



Information fra formandskabet

Videokonference 16/2-21

–

Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 37)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 522

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

4. Internationale emner: Forberedelse af G20-møde for finansministre og

centralbankchefer, 26.-27. februar 2021 og økonomiske udfordringer i

udviklingslande



Udveksling af synspunkter

Videokonference 16/2-21

–

Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 40)

Finansministeren:

Økofin ventes at drøfte G20-mødet for finansministre ultimo februar. EU ventes

på G20-mødet at lægge vægt på kendte holdninger, herunder at G20 skal samarbejde om sund-

hedstiltag og om at understøtte den globale økonomi og den grønne omstilling. Men hovedfokus vil

nok være, at man generelt kommer godt i gang med samarbejdet med den nye amerikanske ad-

ministration.

Økofin ventes også

– under overskriften ”EU Global Recovery Initiative” –

at drøfte udviklingslan-

denes udfordringer med økonomisk genopretning, gæld og opnåelse af verdensmålene.

Drøftelsen handler bl.a. om de initiativer fra G20 og Parisklubben, som EU-landene deltager i: dels

tiltaget om at sætte udviklingslandes gældsbetalinger på pause indtil juni 2021 med mulighed for

forlængelse, dels den nye fælles ramme for fremtidig gældsbehandling, der skal bidrage til en ko-

ordineret tilgang til gældslettelse og til at inddrage alle kreditorer, herunder private. Vi drøftede in-

ternational gældslettelse på mødet her i udvalget forud for Økofin i december.

Det er muligt, at man også vil se på mulige IMF-tiltag, der kan støtte udviklingslandene.

Målet for EU er, at landene skal bruge de frigjorte midler til især sundhed, genopretning og fremme

af verdensmålene. Regeringen kan støtte en fælles EU-holdning til G20-mødet på linje med hidti-

dige EU-prioriteringer. Regeringen støtter koordination af international gældslettelse, der fremmer

verdensmålene, og lægger vægt på principper om bred kreditordeltagelse, transparens og god

regeringsførelse.

Alex Ahrendtsen:

Jeg har tidligere i udvalget spurgt, hvordan gælden opgjort på BNP er for de

berørte udviklingslande, som man vil eftergive gælden for. Jeg har endnu ikke fået svar, men jeg

håber, at jeg kan få det på et tidspunkt.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 523

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Punkt 4. Brexit-reserven:

Finansministeren

forelagde begge sager som forhandlingsoplæg.

Kommissionens forslag til etablering af Brexit-reserven

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2020) 0854

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20)

–

bilag 296 (kommenteret dagsorden)

EU-note (20)

–

E 18 (EU-Nyt om tildeling af midler fra Brexit-reserverne)

Finansministeren:

Første sag vedrører Kommissionens forslag til etablering af Brexit-reserven.

Det vil sige den retsakt, som indeholder bestemmelserne om udmøntningen af den Brexit-reserve

på 5 mia. euro, som er en del af MFF-aftalen.

Kommissionen foreslår, at de i alt 5 mia. euro afsat til Brexit-reserven udbetales i to rater til med-

lemslandene. Første rate på 4 mia. euro udbetales i 2021 som præ-finansiering. Der er lagt op til,

at fordelingen af de 4 mia. euro sker på baggrund af to centrale kriterier:

medlemslandenes samhandel med Storbritannien og

landenes fiskeri i britisk farvand.

Kommissionens forslag medfører et øget dansk EU-bidrag på ca. 0,7 mia. kr. i 2021. Til gengæld

står Danmark med Kommissionens forslag til at hjemtage ca. 1,8 mia. kr. Det er dog vigtigt at være

opmærksom på, at det er før, forhandlingerne i EU er afsluttet. Resultatet kan blive et andet.

Anden rate på 1 mia. euro foreslås udbetalt til medlemslandene i 2024 på baggrund af informatio-

ner om medlemslandenes faktiske offentlige udgifter i forbindelse med Brexit.

Regeringen er allerede i dialog med især fiskerierhvervet om, hvordan man kan sammensætte ri-

melige kompensationsordninger. Vi kigger også på følgeerhverv.

Når EU-forhandlingerne om Brexit-reserven engang er slut, vil fødevareministeren og erhvervsmi-

nisteren inddrage Folketingets partier i den konkrete udmøntning af den konvolut, som Danmark vil

få tildelt.

Brexit har desværre medført en markant nedgang i adgangen til britisk farvand, især for danske

fiskere, men også for andre europæiske fiskere. Regeringen er meget bevidst om det tab, som

fiskeriet og forarbejdningsindustrien lider. Vi er også opmærksomme på, at især Nord- og Vestjyl-

land rammes uforholdsmæssigt hårdt.

Regeringen vil derfor lægge stor vægt på, at den andel af Brexit-reserven, der allokeres på

baggrund af fiskeridata, som minimum fastholdes.

En række andre danske virksomheder vil også mærke, at der fremover er flere gnidninger forbun-

det med samhandlen med Storbritannien. Det kan være særligt svært for de små og mellemstore

Side 524

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

virksomheder. Det er derfor vigtigt, at der også er fokus på, hvordan vi kan hjælpe især disse virk-

somheder videre. Regeringen lægger derfor vægt på, at fokus på samhandel fastholdes som allo-

keringskriterium.

Medlemslandene skal kunne anvende deres hjemtag til bedst muligt at adressere de udfordringer,

som Brexit medfører. Det dækker for Danmark bl.a. over fiskernes pludselige indkomsttab. Derfor

vil regeringen lægge vægt på, at krav til støtteberettigede aktiviteter understøtter, at de negative

konsekvenser af Brexit kan adresseres. Herunder at vi kan holde hånden under særligt udsatte

erhverv og lokalområder.

I forlængelse heraf vil regeringen arbejde for, at visse engangsudgifter til administration og kontrol

kan finansieres over reserven. Det skal bl.a. ses i lyset af øgede krav til kontrol.

Regeringen vil også arbejde for, at fokus på kontrol og revision fastholdes. Både i Kommissionen

og i medlemslandene. Det er vigtigt, at krisemidler som Brexit-reserven ikke udsættes for svig eller

fejl. Derfor fortsætter regeringen en lang tradition med at arbejde for, at sunde budgetprincipper

overholdes. Det gælder på EU-budgettet generelt. Og det gælder i forbindelse med Brexit-

reserven.

Sammenfattet er regeringens kerneprioritet grundlæggende at sikre, at Danmark får så stor en an-

del af midlerne fra Brexit-reserven som overhovedet muligt. Her har vi med forslaget allerede et

godt udgangspunkt på 1,8 mia. kr.

Men blot for at forventningsafstemme: Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er et meget

stort pres fra især Syd- og Østeuropa for at få en større andel af midlerne, end Kommissionen har

lagt op til. Det vil vi selvfølgelig modgå

–

bl.a. med argumenter om, at især Danmark (og andre

nordeuropæiske lande) er hårdere ramt af Brexit end de lande, som ikke har så stor samhandel

med Storbritannien, og som ikke fisker så meget i britiske farvande.

Søren Søndergaard:

Vi kan støtte regeringens forhandlingsoplæg og give mandatet. Dog har jeg

et enkelt spørgsmål. Regeringen

skriver i samlenotatet: ”Udmøntningen af reserven vil kunne med-

føre administrative omkostninger, og regeringen vil derfor se på muligheden for at kunne medfi-

nansiere visse engangsudgifter til administration og kontrol forbundet hermed”. Det synes jeg

egentlig er meget fornuftigt. Det kan jeg godt forstå, at man gør, men det får mig alligevel til at rejse

spørgsmålet, om man har nogen idé om, hvor store de administrationsomkostninger mon bliver? I

andre EU-projekter har man jo set eksorbitant store administrationsudgifter.

Anne Valentina Berthelsen:

Socialistisk Folkeparti kan også støtte forhandlingsoplægget. Men

jeg har en bekymring, som jeg håber, at man vil imødekomme: Fiskeriet er, som I siger, en central

fordelingsnøgle, og det er vigtigt med høje standarder for revision og kontrol. Det er vi alle sammen

enige i, men kan man med dette oplæg komme til at forgylde kvotekonger? Jeg kunne godt tænke

mig, at man sikrede sig imod det, f.eks. ved at lægge et loft ind over, hvor meget man pr. båd ek-

sempelvis kan få i Brexit-støtte. Kan ministeren gøre mig klogere på dette?

Katarina Ammitzbøll:

Det Konservative Folkeparti kan ligeledes støtte mandatet. Vi er jo positive

over for, at Danmark står til at modtage mest med næsten 25 pct., så vi altså får en nettogevinst,

selv om vi også skal betale ind til den større pulje. Hvordan midlerne så bliver udmøntet i Danmark

er jo en anden diskussion.

Side 525

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti er positive over for forhandlingsoplægget.

Finansministeren:

Tak for tilkendegivelserne. Til Søren Søndergaard om, hvorvidt vi vil være op-

mærksomme på, at administrationsudgifterne ikke bliver større end højest nødvendigt

–

ja, det vil vi

være. Hovedformålet er jo at få nogle penge hurtigt og effektivt sendt ud til dem, der har brug for

hjælp og har mistet indtægter på grund af Brexit, ikke mindst inden for fiskeriet. Det korte af det

lange er, at vi vil være meget opmærksomme på administrationsomkostninger, men der vil dog

være nogle

–

og på helt sædvanlig vis vil nogle kunne finansieres inden for den ramme.

Så spørger Anne Valentina Berthelsen, hvordan fordelingen af disse penge bliver bl.a. på fiskeri-

området. Det har regeringen endnu ikke lagt sig fast på i den forstand, at når vi ligesom ved, hvor

mange penge vi får i den EU-aftale, der måtte komme, så vil det derefter være op til fødevaremini-

steren og erhvervsministeren at komme med et konkret bud på, hvordan udmøntningen skal ske.

Det vil ske dels i dialog med erhvervene, dels i dialog med Folketinget. For nuværende er vurderin-

gen, at det i højere grad vil være de mindre og mellemstore fartøjer, der rammes hårdest og direkte

af Brexit-aftalen

–

i mindre grad de større fartøjer. Den konkrete udmøntning og fordeling af det

beløb, vi måtte få fra dansk side, vil erhvervsministeren og fødevareministeren komme tilbage til

Folketinget med, og hvis man har holdninger og ønsker til det, så vil det være det rette tidspunkt at

gøre det på. Den del, som jeg står for, er at få beløbet til Danmark, hvorefter det så er fødevaremi-

nisteren og erhvervsministeren, der overtager.

Søren Søndergaard:

Jeg er som sagt helt enig i, at det er fornuftigt at indregne nogle administrati-

onsomkostninger. Det var slet ikke det, der var mit ærinde. Men har finansministeren på nuværen-

de tidspunkt en nogen idé om, hvilken størrelsesorden vi taler om? Er det 1 pct. eller 10 pct.? Hvis

ministeren ikke kan sige det, er det helt i orden.

Angående de penge, som vi får via Brexit-reserven: Så vidt jeg husker, var der også afsat nogle

penge i den danske finanslov til at afbøde virkninger af Brexit. Kan finansministeren vurdere, om

der er modsatrettede transaktioner? Eller er det noget, som er helt adskilt fra hinanden, så det bli-

ver en ren udgift i de 0,7 mia.?

Finansministeren:

Vores ønske er jo, at de 0,7 mia. er til, hvis man ikke finder pengene inden for

eget budget. Vi arbejder fortsat for, at man kan gøre det. Hvis det ikke skulle være tilfældet, så er

der jo en ekstraudgift, som Danmark skal afholde. Det har vi så mulighed for med de reserver, vi

har på finansloven. Det vil indgå der. Helt generelt kan vi jo sige, at vi har sat reserver af til, at der

med Brexit har været usikkerhed om, hvordan det vil påvirke økonomi og bevillinger, og det er der

efter min mening taget højde for i fornuftigt omfang i vores finanslov. For at kunne sige nøjagtigt,

hvordan de interne transaktioner måtte blive, og hvordan administrationsomkostningerne måtte

være, at vi nok nødt til at kende det beløb, Danmark får, og have overblik over, hvilke udmøntnin-

ger der skal ske fra dansk side. Spørgsmålet er bestemt relevant, men det er nok for tidligt et tids-

punkt til, at jeg endnu kan give et dækkende svar. Vi vil selvfølgelig vende tilbage til det.

Den fungerende formand:

Jeg konkluderer, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsop-

læg, idet ingen partier har ytret sig imod det.

Side 526

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Kommissionens forslag til ændringsbudget 1

til EU’s 2021-budget

–

Forventes vedtaget i skriftlig procedure

KOM (2021) 0030

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20)

–

bilag 296 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Ændringsbudgettet har til formål at implementere de budgetmæssige konse-

kvenser af Kommissionens forslag vedrørende Brexit-reserven. Ændringsbudgettet medfører mer-

udgifter på 4,2 mia. euro i 2021, omregnet fra 2018-priser til 2021-priser. Udgiften er for både for-

pligtelser og betalinger. For det danske EU-bidrag medfører forslaget merudgifter for ca. 0,7 mia.

kr. i 2021. Ændringsbudgettet er fremsat, inden forhandlingerne om Brexit-reserven er afsluttet.

Hensynet er, at Rådet og Europa-Parlamentet hurtigt skal kunne behandle ændringsbudgettet,

efter at der er indgået en aftale om selve forordningsgrundlaget for Brexit-reserven, så pengene

kan udbetales til medlemslandene hurtigst muligt.

Regeringen ser positivt på, at Kommissionen har fremsat forslag til ændringsbudget 1 allerede nu,

så vi undgår unødige forsinkelser. Vi er grundlæggende positive over for forslaget. Men helt i stil

med andre fordyrende ændringsbudgetter og i tråd med den traditionelle danske budgetansvarlige

tilgang vil regeringen dog lægge vægt på, at merudgifterne i videst mulig omfang finansieres ved

omprioriteringer.

Søren Søndergaard:

Det er vores opfattelse, at de penge skal hentes inden for budgettet, og det

er efter vores mening et spørgsmål om politisk vilje. Vi ved godt, at det i EU ofte er sådan, at man

bare løser problemerne ved at hente nogle flere penge. Det synes vi ikke er en god idé, og derfor

kan vi ikke støtte ændringsbudgettet. For Danmark kommer det jo til at betyde, at vi skal betale 700

mio. mere, end vi havde regnet. Jeg skal bare lige høre: Hvordan indgår i det finansloven? Er der

allerede beregnet, at det skal indgå i finansloven?

Alex Ahrendtsen:

Vi ligger på linje med Søren Søndergaard. Dansk Folkeparti er modstander af

ændringsbudgettet og mandatet dertil af samme årsag som Enhedslisten. Danmark giver jo rigtig

meget, og regeringen har også forøget Danmarks andel til EU-budgettet. Nu skal vi så til at finde

yderligere igen. Meget mærkeligt. Det eneste gode ved dette er, at vi får en stor del af Brexit-

reserven til Danmark. Det synes jeg egentlig også, at vi har fortjent.

Finansministeren:

Det er klart, at der er tale om 0,7 mia., som vi ikke har budgetteret med i ud-

gangspunktet. Men vi har den samme tilgang som ved tidligere ændringsbudgetter: Det er noget,

som indgår i den løbende finanslovshåndtering, herunder, at der er afsat reserver på finansloven til,

hvad der måtte være af ekstraordinære udgifter i løbet af året. Så der er som sådan ikke noget nyt i

det.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Side 527

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3785 (udenrigsanliggender) den 22. februar 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 296 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

forelagde alle punkter til orientering.

1. Rusland



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3785

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20)

–

bilag 295 (udvalgsmødereferat side 68, senest behandlet i

EUU 9/10-20)

Udenrigsministeren:

På mødet skal Rådet

drøfte EU’s Ruslandspolitik.

Det er klart, at drøftelser-

ne vil blive præget dels af Navalnyj-sagen og de russiske myndigheders hårdhændede håndtering

af demonstranter, dels af forløbet

for EU’s udenrigsrepræsentant Josep

Borrells besøg i Moskva i

sidste uge og den russiske udvisning af diplomater fra Sverige, Polen og Tyskland.

Fængslingen af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj, undertrykkelsen af kritiske stemmer samt

den begrænsning af ytrings- og forsamlingsfriheden i Rusland, vi har været vidner til den seneste

tid, udgør en helt uacceptabel og stærkt foruroligende udvikling

–

selv set i forhold til, hvad vi er

vant til at se fra Rusland.

Det er derfor, jeg har meldt så klart ud fra dansk side med skarp kritik af de russiske myndigheders

fremfærd. Vi har også set en stærk fordømmelse fra et samlet EU. Som bekendt pressede jeg i

efteråret på for indførelsen af EU-sanktioner i forbindelse med giftattentatet mod Navalnyj. Det lyk-

kedes at få optaget flere højtstående personer på sanktionslisten, heriblandt FSB-chefen og præsi-

dent Putins vicestabschef. Nu er det vigtigt, at vi igen står synligt vagt om de demokratiske værdier.

Den russiske befolkning skal ikke være i tvivl om, hvad vi står for. Derfor mener jeg, at vores for-

dømmelser bør følges op af målrettede sanktioner mod de ansvarlige for disse uretmæssige arre-

stationer og indgreb mod Navalnyj og hans støtter.

Vi fik i december

sidste år endeligt vedtaget EU’s

globale menneskerettighedssanktionsregime.

Der arbejdes nu på at udmønte dette nye instrument, som jeg mener det er oplagt, at vi anvender

her. Sanktioner skal ikke være det eneste instrument i værktøjskassen og er ikke et mål i sig selv.

Det er således lige så vigtigt, at EU støtter det russiske civilsamfund aktivt. Rådet skal således og-

så drøfte, hvordan vi sikrer en effektiv implementering af de principper, der siden 2016 har fungeret

som ramme for vores tilgang til Rusland. Principperne betoner som bekendt, at dialog og samar-

bejde søges i de tilfælde, hvor

det er i EU’s interesse –

det er det, vi kalder selektivt engagement.

Men de indebærer også robuste modsvar, når der skal reageres over for Ruslands uacceptable

handlinger

–

for eksempel med sanktioner.

EU’s udenrigsrepræsentant Josep Borrell søgte i sidste uge at afsøge perspektiverne for at styrke

dialogen på

områder, der er i EU’s

og Ruslands interesse. Hele forløbet og ikke mindst den russi-

ske håndtering af hans besøg viser ganske klart, at tiden ikke er moden: Vi så intet reelt russisk

engagement på områder, hvor der kunne være fælles interesser. Tværtimod så vi klare russiske

Side 528

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

provokationer

–

bl.a. en udvisning af tre europæiske diplomater

–

hvilket i den grad svækker tilli-

den. Borrell har også efterfølgende klart slået fast, at Rusland tydeligvis ikke er interesseret i dialog,

men tværtimod vender de vestlige demokratiske værdier ryggen. Det bliver bagtæppet både for

udenrigsministrenes møde nu og for det efterfølgende møde i marts, hvor stats- og regeringsche-

ferne skal drøfte Rusland.

Jeg mener, at det er vigtigt at have dialog med Rusland, hvor det er i vores interesse, og når det

giver mening. Vi skal tale med Rusland om udviklingen i Arktis og om de konflikter, hvor Rusland er

en vanskelig partner

–

om ikke ligefrem modpart. Og der er globale udfordringer, der er så store, at

vi skal have alle med om bord

–

også Rusland. Men det er klart, at tiden ikke er til at indlede et

bredere samarbejde med Rusland. I min optik er der intet, der i den nuværende situation taler for

en grundlæggende lempelse i EU’s Ruslandspolitik. Der er behov for en robust og principfast EU-

linje. EU’s sammenhold og tætte koordination med den nye Biden-administration i USA er afgøren-

de. Det vil være mit budskab på mødet.

Søren Søndergaard:

Stor opbakning til ministerens meldinger om Aleksej Navalnyj og det russi-

ske regimes overgreb på demonstranter. Selv om man i Rusland har en lov om, at man skal an-

melde en demonstration og så videre, så er det jo helt klart, hvad begivenhederne afspejler. Så fuld

opbakning til det. Og fuld opbakning til at forfølge det, også i EU-kredsen. Det skal man jo gøre,

uanset hvilket land det er. Rusland er jo bare et eksempel på, hvor galt det kan gå, når regimer får

lov til at udvikle sig. I forlængelse af det er jeg også interesseret i, hvad der kommer om Tyrkiet

under det næste punkt på rådsmødet.

Om Rusland: Hvis man kan huske, da det kommunistisk-stalinistiske regime faldt, blev der taget et

initiativ en proces i CSCE, senere OSCE, fordi man jo forstod, at det var befolkningen i Rusland,

man skulle have med sig for at lave forandringer i Rusland. Spørgsmålet er så, hvilke overvejelser

man har om det i dag

–

for hvad angår regimet, er der ikke noget at komme efter. Men jeg tænker

på, om Sputnik 5 kunne være et område, hvor man kunne tage nogle initiativer, der gør det van-

skeligere for Putin-regimet at udstille Vesten over for sin befolkning. Hvis der skal ske forandringer i

Rusland, er det jo den russiske befolkning, der skal gennemføre de forandringer. Vi skal vel hele

tiden lede efter måder, hvorpå vi kan komme ind og påvirke

–

og jeg tænker, at et samarbejde om

vacciner, især hvad angår det udækkede behov i dele af verden, måske kunne være et relevant

område. Det skal skilles fra sanktionerne, som selvfølgelig skal fortsætte.

Katarina Ammitzbøll:

Det er godt, at vi i EU danner fælles front, men kan ministeren knytte nogle

kommentarer til Borrells noget mislykkede besøg i Rusland. Hvorfor gik det så galt, og hvad står

man tilbage med? Hvor er det, EU kan sætte ind med mere styrke og på hvilken måde?

EU’s

udenrigspolitik får ikke så gode karakterer i Berlingskes leder i dag.

Udenrigsministeren:

Jeg vil lige gribe fat i det, som Søren Søndergaard siger om Rusland. For

det første er jeg helt enig i, at de sanktioner, som vi kæmpede hårdt for at få indført efter giftattenta-

tet på Navalnyj i august, ikke kan stå alene. Sanktioner er ikke et mål i sig selv. Det er jeg sådan

set helt enig i analysen af. Derfor er der også behov for at se på, hvordan vi kan støtte civilsamfun-

det i Rusland og sikre, at deres grundlæggende rettigheder respekteres: forsamlingsfrihed, ytrings-

frihed, demokratiske rettigheder. Det bliver utvivlsomt et vigtigt punkt i debatten på rådsmødet,

hvordan EU kan gøre det bedre.

Side 529

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Den politiske oppositions manøvrerum begrænses voldsomt i Rusland i øjeblikket. Det gælder og-

så for civilsamfundsorganisationerne, som jeg selv mødtes med for nylig, da jeg besøgte Rusland,

hvor jeg også havde møde med udenrigsminister Sergej Lavrov. Det er virkelig vigtigt, at vi sætter

ind for at støtte menneskerettigheder og demokrati. Vi må se på alle muligheder for støtte til det

russiske civilsamfund

–

hvad der kan lade sig gøre. Jeg er i hvert fald åben over for alle gode ideer.

Når det gælder vaccinesamarbejde, står vi midt i en global pandemi, og hvis Rusland kan bidrage

til at bekæmpe den, er det naturligvis meget velkomment. Men det er også klart, at vi har et konkret

vaccinesamarbejde med Rusland, og jeg synes også, at det er lidt præmaturt i forbindelse med

det. Men Rusland deler jo vores interesser for at få nedkæmpet covid-19 så hurtigt som muligt. Vi

har også den grønne dagsorden til fælles. Alligevel lader det til, at intet af dette er i fokus. Vi ville jo

gerne afprøve mulighederne med Borrells besøg, men som det ser ud nu, er de der ikke. Tværti-

mod må man sige, at det er besværligt med Rusland i øjeblikket på alle fronter, og det skal vi selv-

følgelig tage bestik af. Derfor er det meget betimeligt, at vi får en realistisk diskussion på rådsmødet

om Rusland anno 2021.

Side 530

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

2. Strategisk kompas



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3785

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

Det andet punkt på mødet har fokus på udviklingen af EU’s strategiske

kompas, som skal angive retningen for den

videre udvikling af EU’s forsvars-

og sikkerhedspoliti-

ske samarbejde. Den overordnede målsætning med kompasset er at styrke den fælles strategiske

kultur og skabe en ramme for de mange nye EU-initiativer inden for det forsvars- og sikkerhedspoli-

tiske område.

Kompasset skal ses som en konkret opfølgning på EU’s globale strategi fra 2016,

hvor man bl.a. blev enige om at styrke det forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde inden for

EU.

Regeringen har spillet aktivt ind i processen, hvor vi kan. Vi har bl.a. fokuseret på at sikre, at kom-

passet ikke kun skal indkredse militære trusler, men også ikke-militære trusler. F.eks. ved at sikre

mere robuste og modstandsdygtige europæiske samfund; effektiv udnyttelse af den cyber-

diplomatiske værktøjskasse og nye redskaber mod hybride trusler. Vi har også understreget beho-

vet for et stærkere samarbejde mellem EU og NATO, for civil krisestyring og for imødegåelse af

migration.

Der er overordnet opbakning til udviklingen af kompasset blandt medlemsstaterne. Nogle af dem

har dog været bekymrede for, om udviklingen af EU’s forsvars-

og sikkerhedspolitiske samarbejde

vil ske på bekostning af det transatlantiske samarbejde. Den bekymring deler jeg dog ikke.

Fra regeringens side støtter vi, at EU skal tage større ansvar for egen sikkerhed. Udviklingen af det

strategiske kompas er et skridt i den rigtige retning. Men det er vigtigt, at udviklingen af kompasset

og EU’s forsvars-

og sikkerhedspolitik sker i tæt samarbejde med strategiske partnere som NATO,

FN og naturligvis USA, således at det netop derved ikke får negative konsekvenser for det transat-

lantiske samarbejde.

Udviklingen af det strategiske kompas er stadig i begyndelsesfasen, og jeg forventer, at kompasset

først vil blive vedtaget i første halvår af 2022 under det franske EU-formandskab. Så vi er endnu på

et tidligt stadium.

Danmark vil som udgangspunkt kunne deltage i udviklingen af kompasset. Grundet forsvarsforbe-

holdet vil vi dog ikke have mulighed for at deltage i samtlige aktiviteter

–

f.eks.

ikke EU’s militære

operationer eller PESCO-samarbejdet. Men vi vil naturligvis aktivt træde ind og præge debatten om

EU’s forsvars-

og sikkerhedspolitiske udvikling, hvor vi kan, så danske interesser varetages.

Udvalget havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 531

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

3. Hongkong



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3785

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren:

Hongkong udgør denne gang et fuldt dagsordenspunkt. Det er på høje tid.

Jeg har længe presset på for en politisk substansdrøftelse af Hongkong med mine udenrigsmini-

sterkolleger.

Udviklingen i Hongkong går desværre fortsat i den forkerte retning, og som jeg har redegjort for

flere gange her i udvalget, er jeg bestemt ikke optimistisk i forhold til situationen. Især er jeg bekym-

ret over de fortsatte arrestationer og hårde domme mod Hongkongs egne borgere, og jeg er be-

kymret for retsvæsenets uafhængighed og udviklingen frem mod det udskudte valg til den lovgi-

vende forsamling til september. Jeg gjorde min og EU’s bekymring over udviklingen i Hongkong

meget klar over for den kinesiske udenrigsminister på mit telefonmøde den 22. januar.

Nu er det på tide, at EU følger op med yderligere tiltag i opfølgning på rådskonklusionerne om

Hongkong fra sidste sommer. Konkret mener jeg, at EU og medlemsstaterne bør foretage en fuld

gennemgang af relationen til og samarbejdet med Hongkong og vurdere, om der i lyset af den poli-

tiske udvikling er behov for yderligere tilpasning. Det vil være mit budskab på rådsmødet. Jeg har

også drøftet det

direkte med EU’s udenrigsrepræsentant,

Josep Borrell. Der vil dog næppe være

bred tilslutning til de synspunkter på kort sigt, idet flere lande mener, at der endnu ikke er behov

herfor.

På mødet vil vi gøre status over udviklingen og implementeringen af EU’s rådskonklusioner siden

indførelsen af den nationale sikkerhedslov. Det er vigtigt for regeringen, at alle medlemslande fuldt

ud implementerer rådskonklusionerne fra juli 2020. Dernæst skal vi se fremad, og jeg forventer en

drøftelse af yderligere handlingsspor. Jeg er glad for den brede politiske opbakning til regeringens

linje i forhold til Hongkong, og regeringen handler helt i tråd med vores fælles folketingsvedtagelse,

V44, lige før jul.

Søren Søndergaard:

Jeg bakker op om det, ministeren siger. Blot et spørgsmål om, hvorvidt mini-

steren eventuelt vil tage op, at vi i Folketinget har to medlemmer, som Kina har sat på en sort liste.

Vil det komme op i forbindelse med mødet? Og kan ministeren i øvrigt give en status over sagen?

Katarina Ammitzbøll:

Jeg sætter stor pris på, at ministeren har så klart fokus på denne sag også i

EU, og at man vil tage sommerens rådskonklusioner op. Men hvad vil man gøre med dem

–

efter-

se, at de er blevet brugt? Eller er der noget, der skal styrkes?

Og selvfølgelig tak til Søren Søndergaard for opbakningen. Det er jo en ret ubehagelig situation at

blive sat i, også når noget af det er på det et falsk og af medier forvrænget grundlag.

Udenrigsministeren:

Søren Søndergaard spørger til status. Vi følger sagen meget nøje sammen

med Justitsministeriet. Vi har jo i Danmark en grundlovssikret ytrings- og forsamlingsfrihed, og

danske folketingsmedlemmer kan og skal naturligvis kunne mødes med, hvem de vil. Det står ikke

til diskussion og er ikke til forhandling. Jeg vil også gerne anerkende den enstemmige opbakning i

Folketinget. Man har tilkendegivet via en støtteerklæring til Uffe Elbæk og Katarina Ammitzbøll, at

Side 532

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

folketingsmedlemmer frit skal kunne udøve deres parlamentariske hverv uden nogen form for frygt

for repressalier. Vi arbejder naturligvis for helt at undgå retslige tiltag i sagen. Jeg har, som Søren

Søndergaard også ved, redegjort i detaljer for dette i Det Udenrigspolitiske Nævn. Vi har bl.a. rejst

sagen både over for regeringen i Beijing, den herværende kinesiske ambassadør og de rette myn-

digheder i Hongkong. Jeg har tillige drøftet sagen med

EU’s udenrigsrepræsentant, Josep

Borrell.

Samtidig er det jo ikke en sag, som vi fra dansk side har interesse i at eskalere, da det ville kunne

modarbejde det udfald, vi ønsker at opnå. Derfor er det vigtigt, at vi bruger de diplomatiske kanaler

som vi gør, samtidig med at vi klart og helt utvetydigt fortæller, hvad der gælder af værdier og reg-

ler i en retsstat som Danmark.

Til Katarina Ammitzbøll: Konklusioner handlede i høj grad at få resten af EU til at følge samme re-

striktive tilgang inden for eksport, som Danmark gør. Det er vigtigt, at vi holder landene op på, at

rådskonklusioner skal gennemføres. Man skal kunne se effekten af dem. Det er første skridt, men

jeg er nok nødt til at understrege, at der nødvendigvis ikke bliver enighed om de næste skridt på

kort sigt, da nogle EU-lande mener, at vi allerede har taget tilstrækkeligt med skridt. Men så er de-

sto vigtigere, at de skridt, vi allerede har vedtaget at tage, også gennemføres fuldt ud. Vi arbejder

dog fra dansk side på, at EU anskuer forbindelser til Hongkong mere samlet

–

hvilke relationer og

aftaler der findes

–

og justerer dem i lyset af den bekymrende udvikling.

4. Eventuelt

Myanmar

Udenrigsministeren:

Endelig vil jeg nævne, at vi under punktet om aktuelle anliggender forventes

at drøfte udviklingen i Myanmar. Med militærkuppet den 1. februar mod landets demokratisk valgte

regering har den demokratiske udvikling lidt et meget alvorligt tilbageslag.

Danmark har i mange år aktivt støttet Myanmars befolkning i deres kamp for fuldbyrdet demokrati

og forbedring af befolkningens levevilkår. Vi har nu besluttet at sætte alle danske udviklingsaktivite-

ter, der udføres gennem regeringen i Myanmar, i bero. Dermed sender vi et stærkt signal til den

illegitime militærregering om, at Danmark ikke kan acceptere deres handlinger. Jeg ser med stor

alvor på situationen.

På samme måde samlet EU på det stærkeste fordømt militærkuppet samt opfordret til omgående

løsladelse af de civile ledere og genindsættelse af den civile regering i Myanmar.

Mit budskab til mine kolleger vil være, at vi må stå sammen om den processen fra nu af og fokuse-

re på tiltag, som kan lægge pres på militæret, sikre løsladelse af civile ledere og en tilbagevenden

til demokratiet.

Søren Søndergaard:

Stor opbakning til ministerens håndtering. Det er klare meldinger.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 533

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Punkt 6. Uformel videokonference for EU’s europaministre den 23. februar 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 296 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Covid-19-situationen gør, at der som udgangspunkt fortsat ikke afholdes

fysiske rådsmøder. Der er tale om en forholdsvis kort dagsorden, men den rummer til gengæld

vigtige emner. Vi skal bl.a. drøfte dagsordenen for det ekstraordinære møde i det Europæiske Råd,

handlingsplanen for europæisk demokrati, Konferencen om Europas Fremtid og forholdet mellem

EU og Storbritannien. Jeg forventer, at forberedelsen af det ekstraordinære topmøde bliver hoved-

emnet for videokonferencen. Alle punkter forelægges til orientering.

1. Forberedelse af den uformelle videokonference for medlemmer af Det Europæiske

Råd den 25.-26. februar 2021



Politisk drøftelse

Videokonference 23/2-21

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

På mødet skal vi drøfte udkast til EU-27-erklæring fra den uformelle video-

konference for stats- og regeringschefer, der finder sted den 25.-26. februar. Den uformelle video-

konference forventes denne gang at bestå af to sessioner, der finder sted henholdsvis torsdag ef-

termiddag og fredag formiddag.

Jeg forventer, at drøftelsen torsdag vil fokusere på EU’s

covid-19-koordination og sundhedssamar-

bejdet mere generelt. Drøftelsen ventes at koncentrere sig om nationale tiltag, best practices fra

medlemslandene, udrulningen af vacciner og mulighederne for at øge produktionen.

Vi står fortsat i en meget kritisk situation. De omfattende restriktioner i mange lande har stabiliseret

smittetrykket. Men de forskellige mutationer i virus er en trussel, som vi skal tage os i agt for. Derfor

er det afgørende, at vaccineudrulningen accelereres.

Regeringen gør alt for at sikre, at der bliver opbygget størst mulig kapacitet til produktion af vacci-

nerne. Kommissionen, Danmark og flere andre medlemslande arbejder på højtryk, og der bliver

lagt stort pres på vaccineproducenterne. Der er dialog med Kommissionen om at iværksætte initia-

tiver, som kan øge tilgangen af vacciner, herunder opskalering af produktion og indkøb af yderlige-

re vacciner.

Statsministeren har sammen med kolleger fra Grækenland, Østrig og Tjekkiet taget kontakt til

kommissionsformand Ursula von der Leyen for at opfordre til, at man allerede nu går i dialog med

producenter af kommende vacciner, så problemerne kan løses, før de opstår. Behovet for at opret-

holde tempo i forhandlingerne om nye lovende vaccinekandidater er også blevet fremhævet. I for-

længelse af covid-19-drøftelsen vil stats- og regeringscheferne desuden have en generel drøftelse

af det europæiske sundhedssamarbejde med fokus på de første erfaringer med pandemien.

Fredag vil stats-

og regeringscheferne have en strategisk drøftelse af EU’s forsvar-

og sikkerheds-

politik. Drøftelsen

forventes at fokusere på EU’s

samarbejde med strategiske partnere som NATO,

FN og USA. Emner som kapabilitetsudvikling og EU’s modstandsdygtighed kan også komme op.

Side 534

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Fra dansk side bakker vi op om, at EU tager et større ansvar for egen sikkerhed. På den uformelle

videokonference vil jeg derfor aktivt støtte et øget fokus på EU’s modstandsdygtighed –

især over

for cyberangreb og hybride trusler. Herudover er der lagt op til en rammesættende drøftelse af

EU’s strategiske kompas,

hvilket jeg redegjorde for under forelæggelsen af udenrigsministermødet.

Jeg forventer afslutningsvis, at der på den uformelle videokonference for stats- og regeringschefer

vil være en strategisk drøftelse om EU’s Sydlige Naboskab. Kommissionen vil sammen med den

Fælles Udenrigstjeneste forud for mødet præsentere en fælles meddelelse om det sydlige nabo-

skab, som vil danne grundlag for drøftelsen.

Fra dansk side støtter vi, at EU’s engagement styrkes. Vi vil arbejde for, at samarbejdet i højere

grad fremmer Europas strategiske interesser

–

herunder især hvad angår migration og klima. Det

sydlige naboskab blev senest drøftet i Det Europæiske Råd i december 2020, og jeg forventer der-

for ikke ny erklæringstekst herom.

Frem mod mødet vil regeringen som altid gå aktivt ind i drøftelserne af erklæringsteksten og

søge at fremme danske interesser mest muligt.

Jan E. Jørgensen:

Jeg vil godt spørge til vaccinerne. Jeg ved ikke, hvor meget mere ministeren

ved end os andre, men nu prøver jeg. Vi bakker jo op om strategien om, at EU købte ind sammen.

Det var klogt, at man satsede på en bred vifte af forskellige vacciner, fordi der er ikke nogen, der

har en krystalkugle, som kunne vise, hvilke vaccine der ville blive godkendt først. Så rigtig mange

ting er gået godt. Men vi kan jo se nu, at vi ikke får det antal vacciner, vi skulle have haft ifølge kon-

trakterne

–

og heller ikke i det tempo, vi skulle have haft dem. Senest er det vaccinen fra Moderna,

hvor vi skulle have fået 48.000 doser i næste uge, men nu kun får det halve og tilmed en uge for-

sinket. Det er jo noget skidt. Og der er blevet rejst en kritik af den måde, som kontrakterne er blevet

formuleret på fra EU’s side, hvor de nærmest

har form af hensigtserklæringer om, at vaccinepro-

ducenterne skal gøre deres bedste hurtigst muligt og med mest muligt

–

i den dur

–

og ikke mere

faste krav til antal og tidspunkt og bod, hvis vi ikke modtager vaccinerne til tiden. Har de historier

noget på sig? Er det noget, ministeren kan delagtiggøre udvalget i?

Søren Søndergaard:

I forlængelse af den diskussion, vi havde under det tidligere punkt om sank-

tioner over for Rusland, vil jeg høre, hvordan det står til med den diskussion om Tyrkiet, der mig

bekendt har været oppe på to tidligere rådsmøder, og som er udskudt. Jeg ved ikke, om den er

udskudt til dette eller næste møde. Hvornår kommer det op? Undertrykkelsen i Tyrkiet fortsætter jo

på livet løs. I øjeblikket ser vi, at det eneste akademiske åndehul, der er gået fri, nemlig universite-

tet i Bosporus, nu er ved at blive islamiseret. Der er store protester, og Tyrkiets præsident, Recep

Tayyip Erdoğan, banker løs. Vi har set fængselsdomme af en længde, der desværre får Navalnyj-

dommene i Rusland til blegne

–

ikke fordi man skal sammenligne, men når en redaktør, der i øvrigt

befinder sig i Tyskland, bliver idømt 27 års fængsel for at have afsløret, hvordan den tyrkiske sik-

kerhedstjeneste samarbejdede med Islamisk Stat, så er det jo et utroligt overgreb på pressefrihe-

den. Erdoğan har dertil været leveringsdygtig i udtalelser om den tyske kansler Angela Merkels

forhold til nazismen og Hollands forhold til nazisme samt den franske præsidents mentale tilstand

og hvilke hospitaler, han burde befinde sig på. Det er ganske vist rigtigt, at Tyrkiet på det seneste

over for EU har

meddelt, at man vil være EU’s bedste venner, men den

går jeg ikke ud fra, at no-

Side 535

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

gen hopper på. Undertrykkelsen fortsætter jo i Tyrkiet, ligesom angrebene i de besatte områder i

Afrin i Syrien fortsætter med voldtægter og forsvindinger og nedskydninger af folk. Så kan uden-

rigsministeren lige give en status over, hvordan det står til med det punkt i forhold til det ekstraordi-

nære møde i Det Europæiske Råd den 25. og 26. februar?

Alex Ahrendtsen:

Jeg tror, at man skal være særdeles glad for EU for at kunne sige, at

EU’s vac-

cinehåndtering har været en succes. Ursula von der Leyen har da også været på retræte og har

beklaget håndteringen. Det giver mig anledning til at spørge, om ministeren og regeringen har

overvejet, hvorvidt man en anden gang måske skulle handle nationalt. Der er jo en lang række na-

tioner, som har succes med det

–

som har fået vacciner hjem og har fået rullet dem ud ret hurtigt,

mens vi andre har været lidt hæmmet af, at vi har puljet det sammen i EU og dermed også har væ-

ret afhængige af, at EU har styr på det, hvilket de så ikke har haft. Har det givet anledning til over-

vejelser om, hvorvidt man burde handle lidt mere nationalt i sådanne henseender?

Udenrigsministeren:

Først til Jan E. Jørgensen: Vi er i denne tid alle stærkt optagede af, hvordan

vi får udrullet vaccinerne hurtigst muligt, og hvordan vi får de nødvendige leverancer så tidligt som

muligt. Det er jo ikke, fordi vi ikke har opkøbt tilstrækkeligt med vaccineoptioner. Jeg tror, at EU

samlet set har indkøbt en fjerdedel af verdens vacciner, så der er ikke noget land eller nogen regi-

on i verden, der har købt mere end EU. Men det er jo afgørende, at vi modtager vaccinerne retti-

digt, så vi kan få pandemikontrollen til at fungere og få vaccineret befolkningen hurtigst muligt. Så

det er vi stærkt optagede af i regeringen. Vi afsøger selvfølgelig alle muligheder.

Jan E. Jørgensen og Alex Ahrendtsen spørger, om man ikke kunne have udformet kontrakterne

anderledes. Det er muligvis rigtigt. Et af hovedproblemerne er, at producenternes leveringer plud-

selig bliver lavet om. Det fungerer ikke godt. Man har åbenbart opfattet standardformuleringerne

forskelligt. Jeg tror, at vi skal gennemføre en meget grundlæggende evaluering bl.a. af kontraktfor-

handlingerne, kontraktretten og formuleringerne, når der bliver mulighed for det.

Lige nu er vi først og fremmest optagede af at sikre leverancer af vacciner til Danmark og andre

EU-lande så hurtigt, som det kan lade sig gøre. Vi har i dialog med Kommissionen afsøgt alle tæn-

kelige initiativer,

som er med til at øge adgangen af vacciner. Vi har f.eks. fra EU’s side lagt pres

på

AstraZeneca efter deres melding om reducerede leverancer, og firmaet har som resultat af det

pres justeret deres reduktion, så EU får 9 mio. flere vaccinedoser end først meldt ud. Der er også

fokus på at undgå fremtidige leveranceproblemer. Vi har

–

for at sige det mildt

–

været stærkt op-

tagede af at undersøge mulighederne for opskalering af produktion af de vacciner, der er allerede

er godkendt i EU. EU-Kommissionen undersøger løbende muligheder for nye indkøbsaftaler. Så alt

bliver vendt for at se på, om vi kan komme hurtigere i mål med udrulningen.

Samlet har EU bestilt 2,3 mia. doser. Som vi forstår det, vil der komme et stort antal i andet kvartal i

år. Men der er behov for mere håndfast at planlægge vores vaccineudrulning sammen med de

andre medlemslande. Regeringen har et mål om, at Danmark skal kunne vaccinere 100.000 om

dagen. Men det kræver, at vi får vaccinerne.

Alex Ahrendtsen spørger, om Danmark havde stået bedre, hvis det havde været alles kamp mod

alle. Det er svært at filosofere over. Det tror jeg ikke. Vi er jo ikke ude af pandemien. Vi ser lige nu

meget farlige mutationer, og muligvis er den vaccine, vi får, ikke effektiv mod alle nye mutationer

–

Side 536

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

de brasilianske, sydamerikanske og andre, vi ikke kender endnu. Så det med at få vaccineret alle

uden for landet så hurtigt som muligt er i vores egen interesse. Men vi skal være bedre til at sørge

for forsyningssikkerheden i Danmark og i EU. Det var kritisk med værnemidlerne i begyndelsen af

pandemien; nu handler det så om vacciner, produktionskapacitet og udviklingskapacitet. Vi må

kigge på vores sårbarhed og sikre vores forsyningslinjer til, hvis vi skulle komme i anden, tredje,

fjerde og femte bølge af corona

–

eller til hvis vi kommer ud for nye mutationer eller for den sags

skyld nye pandemier. Regeringen fokuserer meget på, hvad vi kan lære i den forbindelse.

Til Søren Søndergaard vil jeg bare sige, at jeg deler mange af bekymringerne. Jeg er stærkt be-

kymret over udviklingen i Tyrkiet. Nu er det ikke på dagsordenen til Det Europæiske Råds møde

her i februar, men på et senere møde. Men nødvendigheden af, at vi løbende drøfter det og holder

fast i den dagsorden, deler jeg fuldstændig med Søren Søndergaard. For at gøre et langt svar kort

vil jeg sige, at jeg glæder mig at vende tilbage til at drøfte Tyrkiet, når det er på dagsordenen.

Jan E. Jørgensen:

2,3 mia. er jo mere end vi har brug for, så der vil jo under alle omstændigheder

være nogle doser tilovers, som vi jo så kan donere til Afrika og andre steder, hvor man ikke har haft

mulighed for at købe ind på samme måde som os. Jeg vil lige spørge til den russiske vaccine,

Sputnik V. Er der drøftelser om, hvorvidt vi skal købe den? Umiddelbart ser det jo ud til, at den fun-

gerer ganske udmærket og har en ret høj beskyttelse, i hvert fald sammenlignet med vaccinen fra

AstraZeneca. Hvordan forholder Danmark sig til det? Jeg har selv sagt, inspireret af Jørgen Ryg, at

vi jo ikke skal snakke med vaccinen, så om den kommer fra Rusland eller Storbritannien, eller hvor

den nu kommer fra, kan jo i princippet være underordnet, så længe den er godkendt af Det Euro-

pæiske Lægemiddelagentur. Måske kunne den endda blive produceret på en fabrik i EU, så vi er

sikre på, at det bliver gjort ordentligt. Russerne har jo desværre en kedelig historik med ikke at væ-

re så voldsomt åbne om ulykker og fejl.

Jeg vil også gerne spørge til den kritik, der har været af, at vi muligvis har været for nærige i EU.

Fra Danmarks side blev der lagt vægt på, at pengene til vaccineprogrammet i videst muligt omfang

skulle findes inden for det eksisterende EU-budget. Der er måske andre, som har været mindre

nærige eller har betragtet det som en investering at få gang i samfundene så hurtigt som muligt.

For det var jo heller ikke gratis at lukke samfundet ned, som du ved alt om.

Søren Søndergaard:

Jeg vil bare sige tak til ministeren, og hvis punktet ikke er på dagsordenen,

så har ministeren selvfølgelig ikke forberedt sig på det. Men jeg skal bare lige have afklaret, om jeg

husker rigtigt, når jeg mener, at det på forrige møde blev besluttet at Tyrkiet skulle op på det kom-

mende møde, og at det på sidste møde blev besluttet, at det skulle op på et kommende møde. Er

det så nu til mødet til marts, hvor det vil endelig vil komme på dagsordenen?

Udenrigsministeren:

Til Jan E. Jørgensen: At få vacciner godkendt af Det Europæiske Lægemid-

delagentur tager tid. Der kræves mange undersøgelser og procedurer, så hvis vi skulle have brugt

Sputnik V, skulle vi være begyndt på et tidligere tidspunkt.

Har vi været for nærige? Det er altid en sund tilgang at være opmærksom på, hvordan man bruger

pengene. Men jeg tror, at vi kommer til at evaluere, hvordan Kommissionen på vores vegne har

håndteret kontraktforhandlinger og vaccineaftaler. Vi skal også have det bredere samarbejde i EU

om sundhedskrisen evalueret, så vi kan lære af det. Det koster jo, som Jan E. Jørgensen selv er

Side 537

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

inde på, mange penge at holde samfundet delvist nedlukket og have restriktioner. Dermed kan

man spare mange penge på at få vaccinerne hurtigt ind. Det er vi enige i. Derfor bruger vi også alle

kræfter på undersøge, hvordan vi kan få vaccinerne hurtigst muligt til landet og til EU som sådan.

Til Søren Søndergaard: Som jeg har forstået det, er det hensigten, at Tyrkiet kommer på dagsor-

denen på DER-mødet til marts, om end det ikke er endeligt besluttet.

Side 538

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

2. Konferencen om Europas Fremtid



Information fra formandskabet

KOM (2020) 0027

Videokonference 23/2-21

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

Selv om vi ikke er helt i mål med Konferencen om Europas fremtid endnu,

tegner der til at være bevægelse i forhandlingerne mellem institutionerne om de fælles rammer.

Som vi før har drøftet, er det især formandsspørgsmålet, der har gjort det svært at nå til enighed

mellem institutionerne. Nu arbejdes der på et kompromis med et delt formandskab bestående af

formanden for Rådet, formanden for Europa-Parlamentet og kommissionsformanden. Formænde-

ne vil blive understøttet af en slags bestyrelse, der skal stå for den daglige tilrettelæggelse og le-

delse af arbejdet i forbindelse med Konferencen.

Dén løsning er der opbakning til i Rådet, selv om det ikke er den foretrukne model. Nu må vi så se,

om også Europa-Parlamentet og Kommissionen kan blive enige.

Skulle det lykkes at blive enige om formandsspørgsmålet, vil der stadig være en række praktiske

spørgsmål, som skal på plads, inden konferencen for alvor kan gå i gang. Vi er desuden stadig

udfordret af covid-19-situationen og de medfølgende restriktioner. Der bliver derfor nok først tale

om en officiel lancering af konferencen til maj. Det kan dog være, at der bliver mulighed for at tage

hul på debatten gennem virtuelle borgerdialoger og online-debatplatforme inden da.

Uanset hvornår konferencen måtte gå i gang, har regeringen gjort sig nogle overvejelser om sine

prioriteter. Dem har vi vendt flere gange. Både her og i forbindelse med forespørgselsdebatten i

februar sidste år. Konferencen bør efter min opfattelse fokusere på politisk indhold og på, hvordan

EU bedst leverer konkrete resultater til gavn for borgerne. Derfor er det vigtigt, at konferencen ind-

drager borgere og nationale parlamenter i en bred EU-debat om, hvad de helt konkret ønsker af

EU. Det vil bidrage til at sikre, at EU fokuserer på dét, der reelt betyder noget for borgerne. Det be-

tyder samtidig, at jeg ikke mener, at konferencen skal bruge kræfter på institutionelle reformer. Det

går det store flertal af borgerne nemlig ikke op i. Derfor skal vi også undgå, at konferencen kommer

til at handle om traktatændringer, som trækker politisk energi væk fra dét, der virkelig betyder no-

get: At levere reelle, politiske resultater.

Der er nogle emner, som vi fra regeringens side synes, at det er særligt vigtigt at rette fokus på:

klimaet, migration, demokratiske værdier, større åbenhed i EU, bekæmpelse af social dumping og

bekæmpelse af skatteundgåelse. Men vi skal selvfølgelig være forberedt på, at andre lande har

andre prioriteter, som kan komme på bordet under konferencen. Dem vil vi tage stilling til under-

vejs.

De nationale parlamenter er tiltænkt en central rolle på konferencen og vil komme til at deltage og

tale i egen ret. Derfor vil jeg også meget gerne høre fra jer, hvad Folketingets prioriteter for konfe-

rencen er, og om I har gjort jer konkrete overvejelser om, hvordan I vil bruge jeres platform på kon-

ferencen.

Side 539

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Selv om vi har hver sin plads og rolle på konferencen, ser jeg frem til løbende at drøfte udviklingen

om den med jer og til at holde en tæt dialog. Det er ikke mindst vigtigt i lyset af den komprimerede

proces på omkring ét år, hvor vi skal nå at inddrage borgerne i debatterne både på EU-plan og i

Danmark. Jeg kan forestille mig, at udvalget og regeringen har en del overlappende prioriteter

–

om for eksempel klima og åbenhed

–

som vi kan samarbejde om. Det ser jeg frem til.

Jan E. Jørgensen:

Venstre er enige i, at konferencen ikke skal fokusere på traktatændringer. Man

kan godt reformere EU uden at lave en ny traktat, ligesom man kan reformere det kommunale

selvstyre og hvordan, kommunerne går til opgaverne, uden at man behøver at ændre styrelseslo-

ven, og ligesom vi kan reformere alt mulig andet i Folketinget, uden at vi behøver at ændre grund-

loven. Fuld opbakning til den linje fra Venstres side.

Udenrigsministeren:

Tak for opbakningen. Det er rigtigt, at der i den nuværende traktat ligger

mange muligheder, også hvis man nu vil overgå til flertalsafgørelser og gøre det ved enstemmig-

hed, bare for at tage et eksempel. Traktaten rummer mange muligheder allerede, så det vil være

rigtig ærgerligt, hvis man skal bruge tiden på at diskutere traktatændringer i en lang proces, som vil

kræve, at alle bliver enige, når vi i stedet burde levere resultater på de områder, som bekymrer

borgerne. Så vi håber, at vi med denne tilgang kan levere noget værdifuldt set fra dansk side ind til

denne konference, som forhåbentlig snart kommer i gang.

Side 540

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

3. Handlingsplanen for europæisk demokrati



Politisk drøftelse

KOM (2020) 0790

Videokonference 23/2-21

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet forventer jeg en første drøftelse af handlingsplanen for euro-

pæisk demokrati, som blev præsenteret af Kommissionen i december. Det er en slags katalog over

forskellige områder, hvor Kommissionen vurderer, at der er behov for at sætte ind for bedre at be-

skytte det europæiske demokrati mod en række trusler. Overordnet er der tre målsætninger: For

det første at fremme frie og retfærdige valg samt stærk demokratisk deltagelse. For det andet at

støtte frie og uafhængige medier. For det tredje at bekæmpe desinformation.

For regeringen er det afgørende, at alle EU’s

medlemsstater er velfungerende demokratier, og at

de lever op til EU’s grundlæggende værdier. Som I ved, er det også noget, som jeg personligt går

meget op i. Jeg har bl.a. arbejdet aktivt for at få etableret den retsstatsmekanisme, der blev vedta-

get i december. Den skal være med til at sikre, at de demokratiske spilleregler overholdes. Jeg er

helt enig med Kommissionen i, at der er behov for øget handling på flere områder for at sikre mod-

standsdygtigheden af EU’s demokratier. Vi skal beskytte integriteten

af europæiske valg. Vi skal

sikre pluralisme i en digital medievirkelighed. Og vi skal bekæmpe desinformation. Det vil jeg bakke

stærkt op om i arbejdet med demokratihandlingsplanen. Og jeg vil bl.a. have fokus på videreudvik-

lingen af EU’s værktøjskasse

for at bekæmpe udenlandsk indblanding og påvirkningskampagner.

Jeg ser Kommissionens handlingsplan som et vigtigt initiativ, der desværre er nødvendigt i lyset af

de udfordringer, som vores demokratier står over for. Derfor vil jeg på rådsmødet udtrykke støtte til

handlingsplanen. Og jeg vil se frem til, at de konkrete forslag, som handlingsplanen beskriver, bli-

ver fremsat, så vi kan gå mere i dybden med dem. Regeringen vil tage stilling til initiativerne i takt

med, at de bliver fremsat, og vi vil naturligvis inddrage Europaudvalget som vanligt.

Henrik Vinther:

Et afklarende spørgsmål. Jeg deler de prioriteter, som både Kommissionen og

regeringen lægger op til. Men mener ministeren, at det er behov for en samlet dansk tilgang til,

hvad man ønsker at prioritere i den forbindelse?

Udenrigsministeren:

En af de ting, jeg er optaget af, er at forebygge nye problemer på retsstats-

området. Det vil bidrage til at forsvare vores demokratier både mod interne og eksterne udfordrin-

ger, hvilket der er stærkt behov for. Et af de mål, der er en mærkesag for Danmark, er at styrke

mediefriheden og mediepluralismen. Mediefrihed og mediepluralisme er jo med til at sikre, at over-

greb eller overtrædelse af retsstatsprincipper kommer frem i lyset. Et andet mål er også at imødegå

forkert og vildledende information, som kan underminere tilliden til de demokratiske institutioner.

Man kan så sige, at handlingsplanen i sig selv ikke løser alle udfordringer, men jeg synes, at det er

et vigtigt supplement til mange af de initiativer, som vi også selv tager.

Demokratiets modstandskraft kan ikke sikres ved et enkeltstående initiativ, det bliver også under-

streget med kraft. Der skal flere initiativer til som omfatter både lovgivning, støtte, monitorering og

adresserer de forskellige udfordringer. Hvis man gør det, vil det kunne mindske risikoen for illegitim

påvirkning af vores demokratier udefra. Det er noget, vi skal tage meget alvorligt. Vi så, hvordan

Side 541

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

der var russisk indblanding i amerikanske valg. Det er dokumenteret sort på hvidt. Andre aktører

med andre hensigter stod for indblanding i Brexit-afstemningen.

Jeg er ligesom Henrik Vinther enig i Kommissionens tilgang. Dens prioriteter er meget fornuftige,

og Danmark kan støtte dem. Hvis jeg ikke svarede på spørgsmålet, må Henrik Vinther lige vende

tilbage.

4. Forholdet mellem EU og Storbritannien



Orientering

KOM (2020) 0856 og KOM (2020) 0855

Videokonference 23/2-21

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (2020-21)

–

bilag 207 (notat af 29/12-20 vedr. aftalen mellem EU og

Storbritannien)

EUU alm. del (2019-20)

–

bilag 428 (fortroligt udvalgsmødereferat side 640)

Udenrigsministeren:

Brexit-aftalens endelige ikrafttrædelse afventer Europa-Parlamentets god-

kendelse, som ventes at finde sted i løbet af foråret. Den midlertidige ikrafttrædelse løber frem til

den 28. februar og vil formentlig skulle forlænges et par måneder, indtil alle officielle sprogversioner

og jurist-lingvist-gennemgangen er på plads.

Samlet set er aftalen kommet rimelig godt fra start på EU-siden i det nye år. Som forventet har der

været behov for en række tilpasninger til de nye rammevilkår med Storbritannien som tredjeland,

der jo følger af, at Storbritannien har forladt det indre marked og

EU’s toldunion.

Der har været en

del udfordringer med grænsehåndteringen på britisk side i forbindelse med de nye administrative

og kontrolmæssige barrierer i samhandlen. Noget af det drejer sig om tilpasning til nye rammevil-

kår. Men meget af det er markante og permanente forringelser i samhandelsvilkårene for britiske

virksomheder. Det er den uundgåelige konsekvens af Brexit.

I Danmark er overgangen forløbet mere gnidningsfrit, idet myndighederne i samarbejde med virk-

somhederne har været godt forberedte på de nye rammevilkår. Det ændrer dog ikke på, at også

danske virksomheder mærker konsekvenserne af Brexit.

På rådsmødet forventes en foreløbig status over de første erfaringer samt det videre arbejde med

gennemførelsen af Brexit-aftalen. Det drejer sig bl.a. om etablering af organisatoriske strukturer

såvel som aftalens mekanismer for overvågning, efterlevelse, tvistbilæggelse og sanktioner.

Regeringen er meget opmærksom på balancen mellem rettigheder og pligter i aftalen med fair

konkurrencevilkår og stærke håndhævelsesmekanismer, der sikrer mod dumping af standarder og

urimelig statsstøtte. Det er derfor vigtigt med en effektiv udmøntning af de aftalte mekanismer og

processer, så vi kan få lagt et holdbart grundlag for vores fremtidige forhold til Storbritannien.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 542

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

a) Orientering om kommende dom: Sag C-746/18 (logning)

EUU alm. del (2018-19)

–

bilag 567 (notat om domstolens præjudicielle sag)

Udenrigsministeren:

Under siden sidst vil jeg på vegne af justitsministeren kort nævne en præju-

diciel sag ved EU-Domstolen om de estiske regler om adgang til loggede oplysninger, sag C-

746/18, H.K. Europaudvalget er tidligere blevet orienteret om sagen, senest på mødet den 1. okto-

ber 2020.

EU-Domstolen har nu meddelt, at den vil træffe afgørelse i den estiske sag den 2. marts 2021. Af-

gørelsen i den estiske sag kommer i forlængelse af EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 om de

belgiske og franske logningsregler. Danmark og en række andre medlemsstater har også afgivet

indlæg i sagen om de estiske regler.

Når dommen foreligger, vil Justitsministeriet overveje, om den får betydning for den kommende

revision af de danske logningsregler mv. Justitsministeren vil til foråret præsentere en skitse for

den kommende revision og vil i øvrigt orientere om det videre arbejde med logning ved forelæggel-

sen den 4. marts af dagsordenen for mødet den 11.-12. marts i Rådet vedrørende retlige og indre

anliggender.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 543

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Punkt 7. Uformel videokonference for EU’s undervisningsministre den 19. februar 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 296 (kommenteret dagsorden)

Børne- og undervisningsministeren:

Det portugisiske EU-formandskab har indkaldt til uformel

videokonference på uddannelsesområdet den 19. februar 2021. Videokonferencen erstatter det

rådsmøde, der skulle have været afholdt samme dag.

Jeg vil benytte lejligheden til at orientere udvalget om et andet punkt, som ikke er på dagsordenen

for videokonferencen, men som forventes vedtaget efterfølgende ved skriftlig procedure. Der er

stadig nogle udeståender i forhandlingerne, som forventes afklaret på Coreper-mødet i næste uge.

Der er dog også en mulighed for, at punktet må udskydes yderligere, hvis der ikke opnås enighed.

1. Lighed i adgang, inklusion og succes for alle inden for uddannelse



Politisk drøftelse

Videokonference 19/2-21

–

uddannelse m.v.

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Børne- og undervisningsministeren:

Eneste punkt på dagsordenen for videokonferencen er en

politisk drøftelse af lighed for alle med hensyn til adgang til, inklusion i og succes inden for uddan-

nelse. Her vil medlemsstaterne udveksle erfaringer og drøfte, hvad vi har gjort og vil gøre for at

styrke de tre ting, og hvordan EU-landene kan samarbejde om dem, herunder i lyset af corona-

epidemien.

Det er et supervigtigt emne. Fra dansk side forventer vi at lægge vægt på betydningen af gode

dagtilbud for at give alle en lige start i livet og samtidig understrege vigtigheden af, at der er gode

uddannelsestilbud i hele landet og til alle aldersgrupper. Ikke for mindst de lavtuddannede, der

rammes hårdest af coronakrisen. Endelig vil vi lægge vægt på betydningen af at kunne udveksle

erfaringer med andre europæiske lande om effekterne af coronakrisen på uddannelsesområdet,

herunder i forhold til hvordan man modvirker læringstab og faren for mistrivsel hos børn og unge.

Debatten skal give input til nogle rådskonklusioner, der forventes at blive vedtaget på rådsmødet til

maj.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 544

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

2. Rådsresolution om en strategisk ramme for det europæiske samarbejde inden for

uddannelse på vej mod det europæiske uddannelsesområde og videre



Punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 19. februar

2021, men forventes vedtaget i skriftlig procedure

KOM (2020) 0625

Videokonference 19/2-21

–

uddannelse m.v.

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Børne- og undervisningsministeren:

Rådsresolutionen er som nævnt ikke på dagsordenen for

den uformelle videokonference, men forventes at skulle vedtages efterfølgende via skriftlig proce-

dure. Som jeg også nævnte, er der endnu ikke opnået fuld enighed om det hele, især hvad angår

nogle af indikatorerne i rådsresolutionens bilag II, men jeg nævner den nu, så udvalget er oriente-

ret.

Rådsresolutionen indeholder fem strategiske prioriteter for samarbejdet frem mod 2030 som en

slags hovedoverskrifter for, hvad EU-landene skal arbejde sammen om

–

under fuld respekt for, at

uddannelse er national kompetence. Disse er:

1) at forbedre kvalitet, lighed, inklusion og succes for alle inden for uddannelse;

2) at virkeliggøre livslang læring og mobilitet for alle;

3) at styrke kompetencer og motivation inden for underviserprofessionen;

4) at styrke de europæiske videregående uddannelser; og

5) at understøtte den grønne og digitale omstilling inden for og gennem uddannelse.

Prioriteterne skal nås ved at anvende kendte redskaber for gensidig læring fra den hidtidige strate-

giramme og via den åbne koordinationsmetode. Styrings-setuppet vil i høj grad forblive det samme

som hidtil, indtil visionen om et europæisk uddannelsesområde forventes implementeret i 2025,

hvorpå det vil blive revurderet.

I det, der er rådsresolutionens bilag II, opstilles også en række referencemål

–

indikatorer

–

for EU-

landenes performance inden for forskellige aspekter af opnået uddannelsesniveau og deltagelse.

Der er tale om mål for EU’s gennemsnit og altså ikke konkrete kvantitative mål for det enkelte land.

Det er især på dette punkt, der stadig er nogen uenighed mellem landene bl.a. i forhold til ambiti-

onsniveau og aldersgrupper, der måles på. I forhold til samlenotatet kan formuleringerne af nogle

af indikatorerne derfor stadig nå at ændre sig.

Regeringen forventer at støtte vedtagelsen af rådsresolutionen, da gensidig læring og erfaringsud-

veksling på uddannelsesområdet generelt og inden for de opstillede prioriteter specifikt er meget

nyttig både for Danmark og EU. Regeringen støtter ligeledes tilgangen om, at der fastholdes konti-

nuitet i styringsstrukturen. Regeringen lægger samtidig vægt på, at det europæiske samarbejde på

uddannelsesområdet respekterer nærhedsprincippet og den nationale kompetence på uddannel-

sesområdet, og dataindsamlinger skal foregå med mindst mulige administrative omkostninger for

medlemslandene.

Side 545

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Henrik Vinther:

De indikatorer står jo meget klart. Ser ministeren en direkte kobling til, at man laver

tilsvarende indikatorer i Danmark?

Børne- og undervisningsministeren:

Nu skal vi jo se, hvordan det ender. Vi skal være opmærk-

somme på, at der er også relativt store forskelle mellem de europæiske lande, og der kan være

dele, som ikke er relevant i en dansk sammenhæng. Og det er vigtigt for mig at understrege, at der

jo et nærhedsprincip på dette område, og uddannelse er en dansk kompetence. Når det så er sagt,

ville det ikke være meningsfuldt at tilslutte sig nogle indikatorer, hvis vi ikke selv i en eller anden

udstrækning skulle bruge dem, så det er bestemt intentionen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 546

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Punkt 8. Uformel videokonference for EU’s forskningsministre den 26. februar 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 296 (kommenteret dagsorden)

Uddannelses- og forskningsministeren

forelagde dagsordenens ene punkt til orientering.

1. Genopretnings- og resiliensfaciliteten og Det Europæiske Forskningsrum: Synergier

i forbindelse med investeringer og reformer



Politisk drøftelse

KOM (2020) 0408

Videokonference 25-26/2-21

–

konkurrenceevne

–

bilag 1 (samlenotat)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Det portugisiske formandskab har inviteret til en politisk

drøftelse af synergier mellem investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten og Det Eu-

ropæiske Forskningsrum, som er den politiske overligger for forsknings- og innovationssamarbej-

det i Europa. Sidst jeg var her i udvalget i november, fortalte jeg om den nye vision for dette sam-

arbejde, som vi vedtog rådskonklusioner om.

Som jeg nævnte for udvalget, bakker regeringen op om den nye vision. Det er vigtigt at anvise en

strategisk retning for investeringer i forskning og innovation, så Det Europæiske Forskningsrum

bidrager til at indfri EU's overordnede målsætninger. Det handler særligt om den grønne og den

digitale omstilling og om at styrke Europas resiliens og beredskab over for fremtidige kriser, herun-

der på sundhedsområdet.

For at nå i mål med de grønne og digitale ambitioner i Det Europæiske Forskningsrum er det vig-

tigt, at medlemsstaterne også investerer nationalt i forskning og innovation. Der er oplagt gode mu-

ligheder for synergi mellem genopretnings- og resiliensfaciliteten og forsknings- og innovationsom-

rådet

–

ikke mindst med fokus på de langsigtede mål inden for grøn og digital omstilling og resili-

ens.

Der er fra EU’s side krav om, at genopretningsmidlerne skal bruges på en grøn og digital genstart

af økonomien. Det er helt på linje med regeringens prioriteter for genopretningen. Det er op til med-

lemsstaterne selv at prioritere genopretningsmidlerne inden for de specifikke rammer, der er givet.

I Danmark arbejder regeringen i øjeblikket på den danske genopretningsplan, som redegør for de

tiltag, som midlerne under faciliteten skal finansiere. I Danmark er arbejdet forankret i Finansmini-

steriet. Vi forventer, at den danske genopretningsplan i høj grad bidrager til den grønne omstilling

–

også i højere grad end vi er forpligtede til. Midlerne under genopretningsfaciliteten vil bidrage til at

finansiere elementer af Finansloven for 2021 og flere andre aftaler, som vi er nået til enighed om

med Folketingets partier. Jeg ser frem til en spændende drøftelse på ministermødet den 26. febru-

ar.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 547

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 548

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Punkt 9. Uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre den 25.

februar 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 296 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren:

Selve rådsmødet vil blive afholdt virtuelt. Det betyder, at der vil være tale om

et uformelt møde, hvor der ikke på selve mødet kan træffes beslutninger. Forinden vil jeg dog fore-

lægge forslaget om land-for-land-rapportering med henblik på et revideret forhandlingsoplæg. Til

slut vil jeg under

Siden sidst

orientere om forslaget om en europæisk datastyringsforordning.

1. Det Europæiske Semester

–

Nationale genopretningsplaner og modstandsdygtighed

som et instrument til at levere på industripolitiske mål: styrkelse af det indre

marked, den dobbelte omstilling (klima og digitalisering) og strategisk autonomi i et

åbent EU



Politisk drøftelse

KOM (2020) 0408

Videokonference 25-26/2-21

–

konkurrenceevne

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Erhvervsministeren:

Det portugisiske formandskab har som det første dagsordenspunkt lagt op til

en bred diskussion af det europæiske semester med særligt fokus på genopretningsplanernes rolle

for den grønne og digitale omstilling af industrien, samt det indre marked og såkaldt strategisk au-

tonomi.

Dette støtter regeringen. Midlerne til genopretning kan både få os ud af den økonomiske nedtur og

være med til at fastholde den grønne og digitale omstilling, der skaber fremtidens arbejdspladser.

Derudover støtter regeringen, at finansiel assistance fra genopretningsfaciliteten baseres på lan-

denes respektive genopretningsplaner, hvor de selv fastlægger konkrete nationale tiltag til at gen-

oprette deres økonomi. Det sikrer, at hver medlemsstat kan bruge pengene bedst muligt i forhold

til. deres specifikke situation.

Hvad angår drøftelsen af det indre marked og strategisk autonomi, forventer jeg, at drøftelsen vil

omhandle, hvordan vi kan styrke økonomiens modstandsdygtighed i fremtidige kriser, og hvordan

EU kan mindske sin afhængighed af tredjelande

–

især inden for strategisk vigtige teknologier og

sektorer.

Regeringen mener, at det indre marked er en hjørnesten i den europæiske økonomi, som skal vi-

dereudvikles og styrkes.

Det skal vi supplere med målrettede indsatser, som kan styrke EU’s for-

syningssikkerhed og vores satsning på grøn og digital genopretning. Men det må ikke betyde en

afvikling af handel med omverdenen. Den globale handel er til stor gavn for en lille åben økonomi

som den danske

–

og den understøtter mange gode danske job.

Side 549

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

2. Rådskonklusioner

–

en ny forbrugerdagsorden



Politisk drøftelse

KOM (2020) 0696

Videokonference 25-26/2-21

–

konkurrenceevne

–

bilag 2 (samlenotat side 9)

Erhvervsministeren:

Kommissionen offentliggjorde i november sidste år den såkaldte nye forbru-

gerdagsorden, der fastsætter visionerne for forbrugerpolitikken for de næste fem år. Her er fem

hovedprioriteter:

1) den grønne omstilling

2) den digitale omstilling

3) effektiv håndhævelse og klageadgang

4) særlige behov hos visse forbrugergrupper

5) forbrugerbeskyttelse i en global sammenhæng.

Konklusionerne støtter på den baggrund bl.a. vedtagelsen af nye initiativer, der skal være med til at

understøtte forbrugernes efterspørgsel af bæredygtige varer. Det skal bl.a. ske ved at forbedre for-

brugernes ret til nøjagtig og effektiv information og forbyde vildledende grønne påstande

–

såkaldt

”greenwashing”. Derudover understreger rådskonklusionerne også behovet for at beskytte sårbare

forbrugere, der skal bruge kredit til at købe vigtige varer og tjenester. Rådet opfordrer Kommissio-

nen til at iværksætte initiativer, der forhindrer gældsfælder. Det skal ske ved at styrke kravene til

bl.a. kreditværdighedsvurdering.

For regeringen er det helt centralt, at den forbrugerbeskyttende lovgivning

–

og håndhævelsen

heraf

–

kan håndtere nye udfordringer, især i forbindelse med digitalisering og bæredygtighed. Re-

geringen støtter desuden den kommende revision af forbrugerkreditdirektivet med henblik på at

styrke, strømline og modernisere forbrugerkreditreglerne. Regeringen arbejder bl.a. for, at der på

EU-niveau indføres strammere regulering af kviklån, så forbrugere ikke ender i gældsfælder

–

hel-

ler ikke dem, der udbydes på tværs af grænser. Alt i alt støtter regeringen rådskonklusionerne om

den nye forbrugerdagsorden.

Katarina Ammitzbøll:

Det er rigtig godt med et større fokus på de store techgiganter og handels-

platforme, for de har jo netop ikke taget produktansvar, idet de siger, at de bare er en platform, der

faciliterer handlen. Vi har i særlig grad set det med billige produkter fra Kina og lande, som ikke

lever op til de krav. Hvordan ser man på mere lige markedsvilkår, hvad angår techgiganternes må-

de at indtræde på markederne på? Synes ministeren egentlig ikke, at det er vidtgående nok i råds-

konklusionerne, så man kan sikre, at produktansvaret i

EU’s indre marked

bliver overholdt?

Erhvervsministeren:

Rådskonklusionerne henviser til ansvar for indhold og produkter, som bliver

skærpet med Digital Services Act, fremsat i december, og Digital Markets Act, som skærper mulig-

hederne for at kunne gribe ind over for konkurrenceforvridende adfærd. Regeringen støtter begge

dele, og jeg tror kun lige, at vi har taget rigtig hul på diskussionen. Jeg hører også Det Konservative

Folkeparti være interesseret i at være med til, at vi skal have greb om disse giganter. De er en ud-

Side 550

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

fordring, og vi kan se i andre lande, hvad det har af betydning for lokalt nationalt erhvervsliv. Her

tænker jeg også på nogle af vores detailhandlende i Danmark, som vil blive påvirket af, hvis en

meget stor aktør entrerer på dansk grund. Det bliver vi nødt til at forholde os til. Det fører nok for

vidt at gå dybt ned i her, men vi er opmærksomme på problematikken.

Jan E. Jørgensen:

Jeg vil gerne spørge ind til den ny forbrugerdagsorden. Det er jo en i virke-

ligheden en kæmpesag med rigtig mange spændende aspekter, som et eller andet sted kunne

have fortjent et større publikum og en bredere debat. Men lad mig spørge ind til et par af de ting,

som fremgår af høringssvarene. Først og fremmest Dansk Erhverv, som taler om online-

markedspladser. Der er nogle store kinesiske aktører, f.eks. Wish, som sælger alt muligt skrammel

–

ikke nok med, at det går hurtigt i stykker, men det er også farligt, i og med at det ikke lever op til

EU’s sikkerheds-

og miljømæssige standarder. Onlineplatformene argumenterer med, at det ikke

er dem, der sælger produktet, men at de lægger bare en eller anden platform til, så der i virkelighe-

den er tale om en handel mellem to andre aktører. Men det er jo næppe sådan, forbrugerne opfat-

ter det. Jeg tror, at langt de fleste forbrugere, som handler hos f.eks. Wish, er overbeviste om, at de

har købt en vare af Wish. Dansk Erhverv skriver i deres høringssvar, at man skal pålægge online-

markedsplatformene det samme produktansvar som fysiske butikker. Dansk Erhverv mener, at det

bør anerkendes, at onlinemarkedspladser, som bringer varer fra tredjelande til salg, optræder som

digitale importører af disse produkter, hvorfor de ansvarsmæssigt skal have status som importør på

linje med de fysiske importører. Dette synspunkt støtter vi helhjertet i Venstre. Af to grunde: dels

det konkurrencemæssige hensyn

–

det er jo ikke gratis for danske og europæiske virksomheder at

leve op til de forholdsvis høje standarder og samtidig blive udsat for urimelig konkurrence fra bl.a.

kinesiske producenter; dels

–

og væsentligst

–

fordi danske og europæiske forbrugere udsættes for

risici. Det kan være børn, der kommer til skade, og det er også hele det miljømæssige aspekt i det,

hvor mange af produkterne langt overskrider grænseværdierne for, hvor meget de må indeholde af

alle mulige giftige stoffer. Det vil jeg gerne spørge til regeringens holdning om.

Det andet er spørgsmålet om reparerbarhed, altså det med at produkter skal kunne afleveres til

reparation. Det er jo en smuk tanke, og hvis man er i det nostalgiske hjørne, kan man jo besøge

Den Gamle By i Århus. De har en gade fra 1974, hvor man kan se, hvordan tingene så ud den-

gang, og hvis man går ind til radioforhandleren, kan man se, at et fjernsyn koster 3-4 gange så

meget, som det koster i dag, og vel at mærke til 1974-priser. Til gengæld sidder der også én omme

i baglokalet, der rent faktisk kan reparere ens fjernsyn. Det gør der jo ikke i dag. Det er i hvert fald

kun, hvis man har købt noget, der er rigtig dyrt, at det overhovedet kan betale sig. Hvor realistisk og

farbar er den vej? Hvis nogen stadig ser dvd’er,

kan jeg råbe, at jeg

for ikke så længe siden købte

en DVD-afspiller. Den koster 300 kr. Hvis den går i stykker, og jeg kan få nogen til at reparere den,

vil de jo knapt nok kunne tage den ud af papkassen, før de har brugt 300 kr. til løn. Hvilket på man-

ge måder er rigtig godt; vi har nogle fine lønninger i Danmark. Men er det overhovedet farbart?

Hvad forventer regeringen, at det spor kan føre til?

Erhvervsministeren:

Der er en grund til, at vi er på vagt over for de store platforme, og det er der-

for, at jeg siger, at konklusionerne, der spiller over til Digital Services Act, peger i den rigtige ret-

ning. Når jeg siger det, er det fordi jeg lægger særlig vægt på det med, at især de store platforme

skal påtage sig et langt større ansvar for det, som de også har på deres platforme. Det bakker vi op

om. Jeg tror, at vi skal hjælpe hinanden med at finde en rigtige balance for, hvor bredt man ud-

Side 551

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

strækker ansvaret, for man kan også ramme nogle små platforme, for hvem det kan blive en tung

opgave at løfte. Men jeg er ikke i et sekund i tvivl om, at der er et ansvar især for de store internati-

onale platforme, som kan løftes i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. Der synes jeg, at det

peger i den rigtige retning, og det vil vi selvfølgelig arbejde for.

Jeg vil også sige det på den måde, at vi arbejder også for at presse på i EU-regi, at der indgås for-

brugerbeskyttelsessamarbejde med Kina, USA og

–

nu, hvor det er blevet relevant

–

Storbritanni-

en, da Brexit-aftalen ikke vedrører dette punkt. Dels ved at stille nogle krav til især de større plat-

forme, dels ved at få skabt samarbejder, der kan beskytte forbrugerne bedst muligt på den anden

side.

Til hele spørgsmålet om at få repareret og byttet: Jeg har lige fået repareret min vaskemaskine, og

det har kostet i hvert fald det halve af, hvad en ny vaskemaskine koster, så jeg er personligt som

forbruger ligesom alle andre forbrugere interesseret i, at vi her får skabt noget, der virker, hvis vi

skal skabe det. Og her er der tale om et nyt koncept, i hvert fald siden Den Gamle By, og vi er

–

for

at sige det direkte

–

interesseret i at få undersøgt nærmere, hvad der ligger i retten til at få repare-

ret. Skal en reparation komme før en ombytning, og bør det være obligatorisk? Derudover mener

vi, at Kommissionen også bør undersøge, om ret til reparation måske kunne have en grøn eller en

affaldsreducerende virkning og dermed bidrage til cirkulær økonomi. Og hvis jeg tænker på min

egen vaskemaskine, lå det snublende nær i stedet at smide den ud og købe en ny, men det at re-

parere har selvfølgelig en ressourcebevarende effekt. Den står således stadig hjemme hos mig og

er ikke kommet på lossepladsen. Den vinkel er vi også interesserede i.

I forbindelse med den kommende revision af varedirektivet opfordrer regeringen Kommissionen til

at undersøge behovet for at regulere producenters mulighed for at opsætte fysiske eller software-

mæssige begrænsninger for, hvilke dele af et produkt der kan repareres, og hvem der kan gøre

det. For det er klart, at hvis du kun kan gå ét sted hen for at få en ting repareret, og det måske ikke

lige ligger i nærheden, og det måske endda kun drejer sig om en del af produktet, så er der også

nogle begrænsninger, som det vil være godt at få undersøgt fra Kommissionens side. Det presser

vi på for.

I Danmark er vi ret langt foran med hensyn til screening af produkter, der er farlige for børn, f.eks.

en snor, der er for lang, så et spædbarn kan blive kvalt. Den screening kan foretages med værktø-

jer, der anvender kunstig intelligens.

Vi kan støtte konklusionerne. Men når indholdet skal fyldes i den, er der også grund til at have høje

ambitioner. Det vil i øvrigt kun være til glæde og gavn for dygtige danske erhvervsdrivende, som

producerer kvalitetslegetøj eller kvalitetsprodukter af anden karakter. Så der er også et helt hardco-

re økonomisk arbejdspladsperspektiv i denne dagsorden.

Jan E. Jørgensen:

Dansk Erhverv påpeger i sit høringssvar, at en stor hindring for, at produkter

repareres, er udgiften til arbejdsløn. Derfor kunne man jo overveje at gøre reparation til fradragsbe-

rettiget og f.eks. lægge det ind under håndværkerfradraget og måske endda gøre det endnu mere

attraktivt. Det er jo rigtigt, at det ud fra en bæredygtighedsvinkel er en god idé at reparere. Der skal

dermed ikke produceres lige så meget nyt, og det skal ikke transporteres for langt. Men det skal

også kunne hænge sammen, og et kunne vi jo hjælpe med til ved fjerne moms på arbejdsløn ved

Side 552

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

reparationer. Der er i det hele taget mange måder at gribe det an på for at gøre reparationer mere

attraktive og dermed giver et løft til den cirkulære økonomi. Hvordan forholder regeringen sig til

det?

Erhvervsministeren:

Det er jo næsten en finanslovsforhandling, vi kan åbne her om håndværker-

fradraget og momsen. Det tror jeg ligger bedst og klogest både under et andet ressort og i en an-

den sammenhæng. Men det er da ikke forkert, at det er nogle af de ting, der fylder i debatten.

Side 553

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

3. Land-for-land-rapportering (CBCR)



Revideret forhandlingsoplæg

KOM (2016) 0198

Videokonference 25-26/2-21

–

konkurrenceevne

–

bilag 2 (samlenotat side 20)

KOM (2016) 0198

–

bilag 6 (kopi af svar på spm. 143 i ERU, om at land til land-

rapporteringen for store selskaber skal gælde for alle lande)

KOM (2016) 0198

–

bilag 5 (kopi af svar på spm. 344 i SAU om det offentlige

rapporteringskrav)

KOM (2016) 0198

–

bilag 3 (kopi af svar på spm. 446 i SAU om beløbsgrænse for

selskaber, der skal aflægge land til land-rapporteringer)

KOM (2016) 0198

–

bilag 1 (kopi af svar på spm. 367 i SAU om EU-

medlemslandenes positioner ift offentlig tilgængelige land til land-rapportering)

EUU alm. del (18)

–

bilag 503 (udvalgsmødereferat side 829 FO, revideret

forhandlingsoplæg forelagt EUU 8/2-19)

EUU alm. del (16)

–

bilag 475 (udvalgsmødereferat side 659 og 682, deputation

fra Oxfarm IBIS og FO forelagt 3/2-17)

Erhvervsministeren:

Da sagen om land-for-land-rapportering er blevet tilføjet til dagsordenen for

rådsmødet, vil jeg forelægge et revideret forhandlingsoplæg, da forhandlingerne nu bevæger sig

fremad efter lang tids stilstand. Forslaget omhandler offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger

for visse virksomheder og deres filialer. Der er her tale om store, multinationale selskaber. Forsla-

get blev offentliggjort helt tilbage i april 2016. Formålet er at fremme ansvarlig skattepraksis blandt

virksomhederne. Det skal ske via større gennemsigtighed om multinationale virksomheders skatte-

betalinger. Gennemsigtighed gør, at reglerne i højere grad overholdes, og at virksomheder ikke

spekulerer i, hvor de placerer overskud og betaler skat.

Vi synes i regeringen, at det er helt naturligt

–

og på høje tid

–

at vi nu får lovgivning på plads, der

betyder, at virksomhederne skal redegøre for deres skatteforhold. Hvis forslaget vedtages, vil de

allerstørste koncerner med aktiviteter i EU hvert år skulle offentliggøre en land-for-land-rapport.

Dermed vil f.eks. en stor amerikansk koncern med dattervirksomheder i Irland, Danmark og andre

lande skulle offentliggøre oplysninger om koncernens aktiviteter i de enkelte lande samt oplysnin-

ger om antallet af ansatte, nettoomsætningen, overskud eller underskud før skat og den betalte

skat m.m. Man får altså indblik i, hvor virksomhederne har aktiviteter, hvor de betaler skat, og hvor

de ikke betaler skat. De oplysninger kan få betydning for, hvilke virksomheder investorerne vil inve-

stere i, og hvilke virksomheder forbrugerne vil støtte.

Kampen mod international skattesnyd kan ikke vindes i Danmark alene. Selve fænomenet skattely

er internationalt, og kampen mod det må også foregå internationalt. Derfor er det vigtigt, at vi hur-

tigst muligt får vedtaget forslaget i Rådet.

Regeringen ønsker at skabe mere transparens om store multinationale koncerners skatteforhold.

Og vi vil gerne have endnu flere med

–

for gennemsigtighedens skyld. De største koncerner har de

bedste forudsætninger for at foretage skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Men rege-

ringen finder, at omsætningstærsklen i forslaget er meget høj

–

også for høj.

Side 554

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Derfor ønsker jeg i dag at indhente mandat til, at regeringen kan lægge vægt på at få en lavere

omsætningstærskel. Vi ønsker dog at have mulighed for at stemme for den omsætningstærskel,

der nu engang kan opnås enighed om. For det er svære forhandlinger, og de har desværre ligget

stille længe. Der var et blokerende mindretal imod forslaget, da det kom til afstemning i november

2019.

Nu tyder det heldigvis på, at det blokerende mindretal ikke længere består, og det portugisiske

formandskab har sat fokus på sagen. Sagen er nu tilføjet dagsordenen for rådsmødet. Så kan vi

forhåbentlig snart opnå politisk enighed om en generel indstilling og begynde forhandlingerne med

Europa-Parlamentet.

Det er en vigtig sag for regeringen, og vi har presset på for fremdrift. Med forhandlingsoplægget vil

vi gerne være klar til at præge forslaget i en endnu mere ambitiøs retning.

Den forhenværende regering forelagde sagen til forhandlingsoplæg den 3. februar 2017. Heraf

fremgik det bl.a., at Danmark støtter det overordnede formål om øget transparens om store, multi-

nationale koncerners skatteforhold. Efterfølgende blev sagen forelagt til revideret forhandlingsop-

læg den 8. februar 2019. Her fremgik det, at Danmark kan støtte, at virksomhederne skal give de

krævede skatteoplysninger separat pr. land for samtlige lande uden for EU.

Samlet set tilføjer vi altså det element, at vi lægger vægt på, at flere virksomheder omfattes, men

flere elementer i forhandlingsoplægget fra februar 2019 består. Indholdet i forhandlingsoplægget er

altså:

Regeringen støtter formålet om at skabe øget transparens om store, multinationale koncerners

skatteforhold.

Vi lægger vægt på, at der opnås en balance i forslaget, så kravene til øget transparens ikke medfø-

rer unødige administrative byrder for danske virksomheder.

Vi kan støtte, at virksomhederne skal give de påkrævede oplysninger separat pr. land for samtlige

lande uden for EU.

Vi lægger vægt på, at medlemslandene kan tillade, at en virksomhed undlader enkelte informatio-

ner i land-for-land-rapporten, hvis offentliggørelse af disse oplysninger vil have væsentlig skade-

virkning for virksomheden, og hvis virksomheden oplyser og begrunder undtagelsen.

Vi arbejder for, at virksomhederne, der allerede er omfattet af rapporteringspligt til skattemyndighe-

derne, i videst muligt omfang kan genbruge oplysninger, som de allerede har rapporteret til skatte-

myndighederne for derved at reducere byrderne.

Vi arbejder for, at forslaget har hjemmel i en bestemmelse, der harmonerer med forslagets formål

og indhold.

Dertil kommer det, jeg har redegjort for, nemlig at regeringen lægger vægt på, at omsætnings-

tærsklen sættes ned, så flere koncerner bliver omfattet.

Regeringen vil dog have mulighed for at stemme for det kompromis, det nu engang bliver muligt at

komme frem til.

Side 555

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Jeg skal her til sidst bemærke, at der desværre har sneget sig en fejl ind i det samlenotat, I har fået

tilsendt. Det fremgår heri, at det seneste kompromisforslag indeholder en sikkerhedsklausul, der

betyder, at udeladte oplysninger fra land-for-land-rapporten skal offentliggøres efter 4 år. Ifølge

kompromisforslaget er det 6 år, der skal gå, før oplysningerne skal fremlægges, og altså ikke 4

som skrevet.

Det er ærgerligt, at den nuværende tekst går på 6 år, for jeg synes ikke, at der skal gå så lang tid,

før oplysningerne kommer frem. Regeringen ser derfor gerne, at det endelige kompromis lander

på, at offentliggørelsen skal ske noget før.

Søren Søndergaard:

Enhedslisten er meget positivt stemt over for det, ministeren har lagt frem. Vi

synes, at det en rigtig god idé, at beløbstærsklen sænkes. Bare et enkelt spørgsmål: I samlenotatet

står der, at regeringen vil tilslutte sig den omsætningstærskel, der kan blive enighed om. Det forstår

jeg jo godt, men kan ministeren ikke lige bekræfte, at det ikke kan komme på tale at hæve den be-

løbsgrænse, der er på 5,6 mia. men at det drejer sig om alt derfra og længere ned.

Jan E. Jørgensen:

Jeg vil spørge lidt til høringssvarene. De er jo ikke ligefrem positive. Dansk In-

dustri taler imod, Dansk Byggeri taler imod, Danmarks Rederiforening taler imod, Landbrug og Fø-

devarer taler imod

–

og Finansrådet er skeptiske. Kan ministeren gøre os trygge ved at sige, at

forslaget ikke vil få de negative konsekvenser, som der peges på i høringssvarene?

Katarina Ammitzbøll:

Det med åbne skattelister, bør det egentlig ikke være noget, der tilfalder

skatteministerierne rundt omkring. Hvordan kan man være sikker på, at det har en effekt, hvis man

lader duksene i klassen

–

nok de store virksomheder

–

afrapportere alting og lægge det på deres

hjemmesider? Mange vil sikkert gå under radaren. Og hvilke konkurrenceforvridende vilkår kan det

få, når man oplyser om antal ansatte og så videre, som jo ikke ligefrem har noget med skattely at

gøre? Det er et meget vidtgående forslag.

Erhvervsministeren:

Først til Søren Søndergaard: Når vi siger, at vi gerne vil kunne stemme for

den tærskel, der kan blive enighed om, er det i erkendelse af, at nu er vi endelig efter vel snart 5 år

siden fremsættelsen af forslaget der, hvor vi forventer at kunne bryde det blokerende mindretal

brudt og dermed få sat skub i sagen. Vi ønsker, at der kan lægges en lavere tærskel end den på

vistnok 5,6 mia. kr. i kompromisforslaget. Det skal dog ikke stå i vejen for, hvis sagen i øvrigt kan

flytte på sig. Det er der rigtig mange af os, der gerne vil bekæmpe skattely, som ønsker, at sagen

gør. Men det vil jo være et stærkt mandat at have med videre ind i trilogprocesser, hvor vi også har

mulighed for hjælpe til, at Europa-Parlamentet, som jeg oplever som progressivt på denne dagsor-

den, kan gøre sig gældende. Men jeg kan i hvert fald sige, at det i hvert fald ikke forekommer aktu-

elt, at tærsklen skulle komme til at ende på et højere niveau. Det ser jeg ikke nogen bekymring for.

Jeg vil minde Jan E. Jørgensen og Katarina Ammitzbøll om, at høringssvarene er fra da sagen

kom i høring helt tilbage i 2016. Noget af grundlaget for kritikken er det med de administrative byr-

der, og at virksomhederne kan blive tvunget til at offentliggøre forretningsfølsomme oplysninger.

Det fremgår også af forhandlingsoplægget

–

den del er jo uforandret fra den tidligere regering til nu.

Det bringer regeringen med videre. Vi støtter Kommissionens forslag, men lægger vægt på, at der

skal opnås en balance, så kravene til øget transparens ikke medfører unødige administrative byr-

der. Det er vi meget opmærksomme på, og vi er selvfølgelig også opmærksomme på, at der kan

Side 556

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

være forretningsfølsomme oplysninger, som man så skal have mulighed for at undtage, så længe

man begrunder hvorfor. Så på den baggrund er forhandlingsoplægget næsten magen til det, som

den tidligere regering lagde frem, bortset fra den justering om tærskelværdien, som blev præsente-

ret i dag.

Søren Søndergaard:

Når ministeren ikke er bekymret for, at den formulering kan betyde, at tærsk-

len bliver hævet over de 5,6 mia. kr., så er vi heller ikke bekymrede. Så lægger vi det til grund og

kan støtte forhandlingsoplægget fuldt ud.

Jan E. Jørgensen:

Venstre kan også give mandatet. Det er altid rart, når regeringen fremhæver

den tidligere regerings politik. Det burde den gøre på mange flere områder.

Den fungerende formand:

Jeg konkluderer, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsop-

læg, idet kun Det Konservative Folkeparti har ytret sig imod det.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Erhvervsministeren:

Under dette punkt vil jeg orientere om forslaget om en europæisk datasty-

ringsforordning. Forslaget blev præsenteret den 25. november 2020 og har til formål at fremme

adgangen til data og derved understøtte anvendelsen af data. Det skal ske på tre måder:

1) For det første skal forordningen skabe sikker adgang til offentlige data underlagt visse re-

striktioner

–

f.eks. forskningsdata.

2) For det andet skal forslaget understøtte tillid til og fremme deling af data ved hjælp af en

facilitator med sikkerhed for, at disse data ikke videregives til andre formål.

3) For det tredje skal forslaget fremme såkaldt

”dataaltruisme” –

dvs. gøre det muligt at done-

re data til altruistiske formål.

Regeringen støtter overordnet formålet og ambitionerne med Kommissionens forslag, men det er

vigtigt, at medlemsstaterne og erhvervslivet ikke påføres unødige byrder, og at der tages hensyn til

eksisterende, velfungerende løsninger.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 557

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

Punkt 10. Uformel videokonference for EU’s fiskeriministre den 22.

februar 2021

1. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for

EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande



Udveksling af synspunkter

KOM (2020) 0668 og KOM (2021) 0031

Videokonference 22/2-21

–

landbrug og fiskeri

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20)

–

bilag 144 (henvendelse af 5/12-20 fra Mogens Schou om

mandat til fiskeriforhandlingerne 15-16/12-20)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Der er kun et enkelt punkt på dagsordenen, og det

er til orientering. Punktet er en drøftelse af fiskerimulighederne for 2021. Sagen blev forelagt til for-

handlingsoplæg i december.

På rådsmødet i december fastlagde vi kvoter for de bestande, som EU selv råder over. Hvad angår

de bestande, der er fælles med Norge og Storbritannien, fastlagde vi på rådsmødet i december

midlertidige kvoter for første kvartal 2021. På videomødet i januar drøftede vi status over vedtagel-

sen af de endelige fiskerimuligheder for 2021 i lyset af, at der nu var fundet en Brexit-aftale. Ligele-

des drøftede vi konsultationerne med Storbritannien og Norge om de fælles bestande.

Kommissionen har den 25. januar 2021 fremsat et forslag, der justerer visse af de midlertidige fi-

skerimuligheder for første kvartal 2021. Forslaget omhandler primært arter, efter hvilke der vurde-

res at være et sæsonfiskeri, som foregår i første kvartal 2021.

Af dansk interesse foreslås fiskerimulighederne for blåhvilling øget fra 65 pct. til 70 pct. af 2020-

niveauet. For atlantoskandisk sild øges fiskerimulighederne fra 25 pct. til 85 pct. af 2020-niveauet.

Begge forøgelser er inden for EU’s andel for 2021.

Vi ser positivt på forslaget fra dansk side, da det giver fiskerne mulighed for at fange fiskene på det

tidspunkt, det giver biologisk og økonomisk mest mening.

Enigheden om de endelige kvoteniveauer for de fælles bestande for 2021 skal findes både med

Norge og Storbritannien. Det er særligt i forhold til torsk og sild i Nordsøen, at der er svære drøftel-

ser i de trilaterale konsultationer. De bilaterale konsultationer mellem henholdsvis EU/Norge og

EU/Storbritannien startede den 2. februar. Det er positivt, at konsultationerne nu går i gang. Det er

dog ikke helt uden problemer. Desværre har Norge ikke villet forlænge delaftalen angående ad-

gang i Skagerrak. Norge har også haft behov for at sende nogle politiske signaler om torsk ved

Svalbard, hvilket har resulteret i, at Norge har suspenderet forhandlingerne.

Fra dansk side prøver vi at holde hovedet koldt og fokuserer på de forhandlinger, der ligger foran

os. Jeg vil fortsætte med at presse på for, at der kommer aftaler på plads med Norge og Storbri-

tannien hurtigst muligt. Den nuværende situation er ikke holdbar

–

særligt på grund af den mang-

lende adgang til norsk farvand. Alt i alt er det dog også vigtigt, at vi får nogle gode aftaler, der sikrer

Side 558

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-21

18. europaudvalgsmøde 11/2 2021

danske fiskere det rette kvotegrundlag. Endelig vil jeg gentage over for Kommissionen, at der vil

være behov for en hurtig proces i marts måned, når fiskerimulighederne for tobis skal fastlægges.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 13.36.

Side 559