Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 765
Offentligt
2435933_0001.png
Den 19. august 2021
FVM 082
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til fælles henstilling om fiskeriforanstaltninger for beskyttelse af
marsvin i Østersøen (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
BALTFISH
1
, som er et forum for det regionale samarbejde om fiskeriforvaltningen i Østersøen, har
udarbejdet et udkast til en fælles henstilling om fiskeriforanstaltninger for beskyttelse af bestanden af
marsvin i Østersøen (delegeret retsakt). Henstillingen omfatter lukning af en række Natura 2000-
områder for al fiskeri eller fiskeri med garn og krav om anvendelse af akustiske alarmer (pingere) på
garnredskaber i enkelte områder i en del af året. I forslaget indgår kun ét dansk område beliggende
sydvest for Bornholm. Regeringen kan støtte den fælles henstilling, idet man vil gennemføre tiltag i
fiskeriforvaltningen, der vil øge beskyttelsen af Østersøbestanden af marsvin. Regeringen arbejder for
en ambitiøs tilgang, som tager udgangspunkt i den videnskabelige rådgivning fra ICES, men lægger
dog afgørende vægt på, at kommende tiltag er afstemt med hensynet til national sikkerhed.
Regeringen kan ligeledes støtte, at Rådet ikke gør indsigelser mod udstedelsen af den konkrete
delegerede retsakt og vil 8 dage fra oversendelse af nærværende notat, lægge dette til grund.
Baggrund
Grundforordningen om den fælles fiskeripolitik, forordning (EU) nr. 1380/2013, særligt artikel 18,
lægger op til et udvidet regionalt samarbejde mellem medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig
interesse inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. Regler om beskyttelse af marsvin fremgår af
bilag XIII i forordning (EU) nr. 2019/1241. Reglerne kan ændres efter procedurerne i forordningens
artikel 29 og grundforordningens artikel 18 ved, at medlemsstaterne fremsender en fælles henstilling
om fiskeriregulering til Kommissionen. Kommissionen kan på baggrund heraf vedtage fiskeriregulering
ved en delegeret retsakt (forordning).
Kommissionen kan først vedtage en delegeret retsakt efter høring af Den Videnskabelige, Tekniske og
Økonomiske Komite for Fiskeri (STECF). Den delegerede retsakt kan kun vedtages og træde i kraft, hvis
Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på to måneder. Fristen for
indsigelse kan dog forlænges med yderligere to måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet
eller fra Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med simpelt flertal, mens Rådet
træffer beslutning med kvalificeret flertal.
Det forventes, at forslaget kan vedtages som en delegeret retsakt senest seks måneder efter, at den
samlede fælles henstilling er modtaget officielt i Kommissionen.
1
BALTFISH består af de medlemsstater, der har direkte fiskeriinteresser i Østersøen, det vil sige Danmark, Sverige, Tyskland, Polen, Estland,
Letland og Litauen. Kommissionen deltager ad hoc.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 765: Notat om delegeret retsakt vedr. fiskeriforanstaltninger for beskyttelse af marsvin i Østersøen
Formål og indhold
Kommissionen har henvendt sig til medlemslandene omkring Østersøen og udtrykt stor bekymring for
den kritiske tilstand, som Østersøbestanden af marsvin befinder sig i. Kommissionen har siden haft
overvejelser om indførelse af hasteforanstaltninger med henblik på sikring af en hurtig og nødvendig
beskyttelse, medmindre der regionalt kan findes en løsning. Det Internationale Havundersøgelsesråd
(ICES) har i foråret 2020 offentliggjort en rådgivning om beskyttelse af Østersøbestanden af marsvin.
ICES anbefaler helårlig eller periodevis lukning af områder for garnfiskeri, samt udvidelse af anvendelse
af akustiske alarmer på garnredskaber. De anbefalede fiskeriforanstaltninger omhandler områder
beliggende øst for 13˚Ø, jf. figur 1.
Danmark havde på tidspunktet, hvor den videnskabelige rådgivning blev givet, ikke udpeget områder
for beskyttelse af marsvin i Østersøen. Natura 2000-området
”Adler Grund og Rønne Banke”,
beliggende ved Bornholm, menes at være vinteropholdssted for marsvinene, hvilket er årsagen til, at
området fra dansk side er foreslået at blive omfattet af de kommende fiskerirestriktioner for garnfiskeri
i Østersøen.
I regi af BALTFISH har medlemsstaterne omkring Østersøen, herunder Danmark, men ikke Rusland,
drøftet forslag til varige beskyttelsesforanstaltninger for bestanden.
Forslaget til fælles henstilling omfatter følgende fiskeriforanstaltninger i områder identificeret som
kerneområder for Østersøbestanden af marsvin, jf. figur 1:
1.
2.
3.
4.
Northern Midsea Bank
(svensk område): Forbud mod alle former for fiskeri, undtagen tejner,
ruser og langliner.
Hoburgs Bank och Midsjöbankarna
(svensk område): Forbud mod garnfiskeri.
Southern Midsea Bank
(svensk område): Forbud mod garnfiskeri.
Adler Grund og Rønne Banke
(dansk område),
Adlergrund, Westliche Rönnebank, Pommersche
Bucht mit Oderbank, Greifswalder Boddenrandschwelle und Teile der Pommerschen Bucht
(tyske områder) og
Ostoja na Zatoce Pomorskiej, Wolin i Uznam
(polske områder): Forbud mod
garnfiskeri i perioden 1. november
–
31. januar eller 30. april.
Ryf Mew (Inner Puck Bay og Outer Puck Bay)
(polske områder): Obligatorisk brug af akustiske
alarmer på alle garnredskaber.
Sydvästskånes utsjövatten
(svensk område): Forbud mod garnfiskeri i perioden 1. november
–
30.
april samt obligatorisk anvendelse af akustiske alarmer på alle garnredskaber i perioden 1. maj
–
31. oktober.
Medlemslandene skal desuden sikre monitorering af egne fartøjer, som udøver fiskeri i områderne.
Endelig indgår en hensigtserklæring om, at medlemslandene skal anbefale omgående stop af garnfiskeri
i områder, hvor der observeres marsvin, særligt områder ikke omfattet af ovennævnte liste.
5.
6.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 765: Notat om delegeret retsakt vedr. fiskeriforanstaltninger for beskyttelse af marsvin i Østersøen
2435933_0003.png
Figur 1: Kort over omfattede Natura 2000-områder
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forbud mod garnfiskeri i Natura 2000-områderne vil kun i meget begrænset omfang få økonomiske
konsekvenser for det danske fiskerierhverv, da dansk garnfiskeri i Østersøen er meget begrænset og
koncentreret omkring Bornholm. I det danske Natura 2000-område
”Adler Grund og Rønne Banke” er
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 765: Notat om delegeret retsakt vedr. fiskeriforanstaltninger for beskyttelse af marsvin i Østersøen
2435933_0004.png
værdien af garnfiskeriet estimeret til gennemsnitligt 23.000 kr. årligt (2015-2019). Dette begrænsede
garnfiskeri skønnes at ville kunne udøves uden for området. Fiskeridata for fartøjer med elektronisk
positionsregistrering (VMS og AIS) viser, at der i perioden 2018-2020 ikke er udøvet dansk garnfiskeri
i de respektive svenske, tyske og polske Natura 2000-områder omfattet af forslaget.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet af Østersøbestanden af marsvin.
Brugen af akustiske alarmer vurderes at have en negativ indvirkning på Forsvarets undervandsmateriel,
hvorved Forsvarets evne til at overvåge aktiviteter under overfladen og dermed hævde dansk suverænitet
i Østersøen reduceres. Den nærmere betydning af frekvenssammenfaldet mellem akustiske alarmer og
Forsvarets systemer kræver videre undersøgelser, før konsekvenserne for den nationale sikkerhed og
Forsvarets opgaveløsning kan beskrives yderligere.
Høring
§5-udvalget er blevet hørt, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) er ikke modstandere af, at fiskerne skal
bidrage til at beskytte truede arter. DFPO mener dog, at der skal være en proportionalitet mellem den
indsats, der sættes i værk, den risiko man søger at reducere og det resultat indsatsen forventes at give.
Selvom bestanden af marsvin i Østersøen er i en kritisk tilstand, så mener DFPO ikke, at det er korrekt,
at det gælder for begge bestande, der er i farvandet. DFPO påpeger at bælthavsbestanden er i god
tilstand, men at det er østersøbestanden, der er i en kritisk tilstand. Selvom DFPO ikke ønsker at fange
marsvin, så mener organisationen, at der bør være forskel på, hvad der pålægges for at undgå bifangst
af den sunde bestand og den kritiske. Derfor er DFPO også meget skeptiske i forhold til lukningen af
området ”Sydvästskånes utsjövatten”. Ligeledes mener DFPO at forslaget om at indføre et stop for
garnfiskeri i områder med marsvin, er overdrevet.
Selvom DFPO mener, at det er rigtigt, at forslaget ikke vil medføre store erhvervsøkonomiske
konsekvenser, så vil det have en effekt særligt på fiskeriet omkring Bornholm. Området er i forvejen
plaget af sæler og skarver, hvorfor aktiviteten er meget lav. Med dette forslag mener DFPO blot, at man
vil medføre dette fiskeri yderligere byrder. Særligt er DFPO spørgende i forhold til lukningen af fiskeriet
på Adler Grund og Rønne Banke. I stedet foreslår DFPO, at kravet om forbud erstattes med et krav om
at anvende pingere. DFPO ser helst et krav om pingere indført for den kortest mulige periode.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSKPO) er generelt positive over for tiltag, der beskytter og
hjælper bevarelsen af truede arter. Dette gælder også for marsvin i Østersøen. Dog mener FSKPO, at der
er dele af BALTFISH’s fælles henstilling, der rammer forbi målet. Det baltiske marsvins primære
udbredelsesområde er den østlige del af Østersøen, hvorfor forslaget rammer forbi målet, når forslaget
anvises som værende tiltag for ”marsvin i Østersøen”, da der også
findes en sund bestand i den vestlige
del af Østersøen, som ikke er truet og som ikke kræver beskyttelsestiltag. FSKPO er også uforstående
overfor, hvorfor området syd for Trellebord (område 6) er inkluderet, da det er uden for det geografiske
udbredelsesområde for Østersø marsvinet. FSKPO stiller sig kritisk overfor, at der i forslaget ønskes at
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 765: Notat om delegeret retsakt vedr. fiskeriforanstaltninger for beskyttelse af marsvin i Østersøen
2435933_0005.png
indføre tiltag (og stop for garnfiskeri), når marsvin observeres uden for de udpegede områder, særligt
vest for 13. længdegrad. FSKPO påpeger afslutningsvist, at benyttelse af VMS og AIS data ikke er
tilstrækkeligt for at bedømme garnfiskeri, da mange garnfartøer er mindre end 12 meter og derfor ikke
underlagt krav om VMS og AIS. Derfor mener FSKPO, at der kan forekomme betydelige
lokaløkonomiske konsekvenser, hvis det udelukkende baseres på de to kriterier.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) udtrykker stor bekymring for de supplerende henstillinger fra
BALTFISH. Den første henstilling om fiskeriforanstaltninger for beskyttelse af Østersøbestanden af
marsvin blev forelagt i december 2020 og dækkede kun specifikke områder i Østersøen. DN henviser til
at dette kun delvist fulgte ICES-anbefalingerne, hvorfor også BALTFISH havde lovet at komme med et
andet sæt fælles henstillinger for at beskytte bestanden af marsvin i hele udbredelsesområdet i
Østersøen med blandt andet obligatorisk anvendelse af akustiske alarmer på alle garnredskaber. DN er
derfor særligt bekymrede for, at obligatorisk anvendelse af akustiske alarmer på alle garnredskaber ikke
er med i udkastet. DN bemærker, at marsvinet er kritisk truet i Østersøen, hvor bestanden er i reel fare
for at uddø. Derfor anser DN BALTFISHs udkast som helt utilstrækkeligt. DN mener, at BALTFISH må
følge de videnskabelige anbefalinger. Herunder blandt andet at højst 0,7 individer (under et marsvin)
kan ende som bifangst om året, hvis bestanden skal have en chance for at opnå gunstig bevaringsstatus.
Derfor mener DN, at det er afgørende, at anbefalingerne fra ICES bliver fulgt nøjagtigt.
DN er særligt overraskede over BALTFISHs argument for ikke at anvende pingers, selvom det er
anbefalet af ICES. DN henviser til at nogle medlemsstaterne argumenterer for, at frekvensområderne
som de akustiske alarmer udsender overlapper med visse undervandsaktiviteter, der udføres af den
svenske flåde. DN mener ikke argumentet holder, da kildestyrken fra de akustiske alarmer er meget
lavere end for f.eks. ekkolod, der bruges på forskellige typer af både i Østersøen i dag. DN henviser
ligeledes til brugen af akustiske alarmer i f.eks. USA, Storbritannien og Norge, hvor brugen af disse fint
kan sameksistere med militære aktiviteter. DN opfordrer medlemsstaterne til at finde løsninger på,
hvordan brugen af akustiske garnalarmer og de militære overvågningsaktiviteter kan sameksistere i
Østersøen. Desuden undrer det DN, at der ikke er et forslag til obligatorisk brug af akustiske alarmer i
farvande tilhørende medlemsstater, der ikke anser akustiske alarmer for at være bekymrende i forhold
til den nationale sikkerhed.
DN bemærker at Natura 2000-området
”Sydvästskånes utsjövatten” ligger i udkanten
af
udbredelsesområdet for Østersø-bestanden af marsvin, hvorfor foranstaltningerne der foreslås i
området
er
af
mindre
betydning
end
de
foranstaltninger
der
foreslås
i
bestandens
kerneudbredelsesområde. Ligeledes bemærker DN, at foranstaltningerne i Puck Bay og Zatoka Pucka er
utilstrækkelige. I stedet foreslår DN, at punkt 5 i den første fælles henstilling ændres til ”Obligatorisk
brug af pingere på statiske net i området vest for sandbanken Ryf Mew inden for Zatoka Pucka i
Półwysep
Helski Natura 2000-område, med den samtidige lukning af statisk garnfiskeri i området øst
for sandbredden Ryf Mew inden for Zatoka Pucka i
Półwysep
Helski Natura 2000-området”.
DN
anbefaler, at BALTFISH vedtager de videnskabelige anbefalinger fra ICES vedr. obligatorisk anvendelse
af akustiske alarmer på alle garnredskaber og implementerer den videnskabelige rådgivning fuldt ud.
DN er tilfredse med, at Danmark foreslår, at Natura 2000-området Adler Grund og Rønne Banke bliver
et strengt beskyttet marint område med lovhjemmel i Havstrategidirektivet.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 765: Notat om delegeret retsakt vedr. fiskeriforanstaltninger for beskyttelse af marsvin i Østersøen
2435933_0006.png
WWF Verdensnaturfonden (WWF) er overordnet bekymrede for BALTFISH’s forslag til en fælles
henstilling om fiskeriforanstaltninger til beskyttelse af marsvin i Østersøen, som organisationen ikke
mener er tilstrækkelige. Særligt er WWF uforstående over for, hvorfor den obligatoriske anvendelse af
akustiske alarmer på garnredskaber (pingere) er udeladt i den nye henstilling fra BALTFISH. WWF
mener, at alle garnredskaber bør udstyres med akustiske alarmer for at undgå bifangst af marsvin.
Ligeledes mener WWF, at garnfiskeri bør stoppes i specifikke områder og perioder. WWF ønsker, at
man følger ICES’ videnskabelige anbefalinger til at beskytte en bestand, som reelt er udrydningstruet.
WWF er tilfredse med de foreslåede foranstaltninger i det svenske Natura 2000-område
”Sydvästskånes
utsjövatten”, selvom den dog ligger i udkanten af udbredelsesområdet for den kritisk truede Østersø
marsvinebestand, hvorfor den har mindre betydning. I stedet mener WWF, at man bør indføre en
generel obligatorisk anvendelse af akustiske alarmer på garnredskaber i kerneudbredningsområdet af
marsvinebestanden.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at BALTFISH medlemsstaterne opnår enighed om den fælles henstilling.
Det vurderes, at der fra Rådet ikke vil blive gjort indsigelser mod Kommissionens delegerede retsakt.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forholder sig positiv til gennemførelse af tiltag i fiskeriforvaltningen, der vil øge beskyttelsen
af Østersøbestanden af marsvin og arbejder for en ambitiøs tilgang, som tager udgangspunkt i den
videnskabelige rådgivning fra ICES, idet regeringen lægger afgørende vægt på, at kommende tiltag er
afstemt med hensynet til national sikkerhed. Regeringen kan derfor støtte udkast til den fælles
henstilling.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelser mod udstedelsen af den konkrete delegerede retsakt
på grundlag af den fælles henstilling, og vil otte dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette
til grund.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.