EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 763: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-206/21, Préfet de Saône-et-Loire

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 763
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Integrati-

onsudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-206/21,

Préfet de Saône-et-Loire

20. august 2021

1. Indledning

En fransk domstol har ved kendelse af 13. maj 2021 forelagt EU-Domstolen et præ-

judicielt spørgsmål om fortolkningen af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 4, i

opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF).

Den forelæggende ret ønsker oplyst, om det i de nævnte bestemmelser indeholdte

krav om en sygeforsikring og tilstrækkelige midler til ikke at blive en byrde for det

sociale system er udtryk for en indirekte forskelsbehandling i strid med grundlæg-

gende rettigheder i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (Charteret) til

skade for personer, der på grund af deres handicap ikke er i stand til at udøve er-

hvervsmæssig beskæftigelse eller kun kan udøve en begrænset beskæftigelse, og

således ikke er i stand til at råde over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv

uden i betydelig eller urimelig grad at gøre brug af det sociale system i værtsmed-

lemsstaten.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Den nationale retssag, der har givet anledning til den præjudicielle forelæggelse,

vedrører en belgisk statsborger med handicap (sagsøger), som har opholdt sig i

Frankrig siden juli 2016. Sagsøger, der har en uarbejdsdygtighedsgrad på 80 % og

ikke har godtgjort nogen beskæftigelse i Frankrig, modtager en ikke-bidragsbetin-

get social ydelse til handicappede voksne fra den franske stat. Handicapydelsen ud-

gør ifølge det oplyste sagsøgers eneste indtægt.

Sagsøger er to gange meddelt afslag på ret til ophold med henvisning til, at han ikke

råder over tilstrækkelige midler, og at hans fortsatte ophold i Frankrig udgør mis-

brug af EU-reglerne om fri bevægelighed som følge af den byrde, han udgør for det

sociale system. Sagsøger er pålagt at udrejse, hvilket han ikke har efterkommet.

Sagsøger har gjort gældende, at udsendelsen af ham udgør forskelsbehandling i

strid med EMRK artikel 8 og 14 og Charterets artikel 21, stk. 1, idet de franske myn-

digheder ikke har medregnet ydelsen til handicappede voksne ved vurderingen af,

om han råder over egne midler.

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Side

1/3

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 763: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-206/21, Préfet de Saône-et-Loire

Den forelæggende ret har oplyst, at opholdsdirektivet er korrekt gennemført i

fransk ret, og at sagen indbringes for EU-Domstolen med henblik på en afklaring af,

om de relevante bestemmelser i opholdsdirektivet er forenelige med grundlæg-

gende rettigheder som sikret ved EMRK og Charteret.

3. Relevante retsregler samt dansk praksis

En unionsborgers ret til at færdes og opholde sig i andre medlemsstater følger af

EUF-traktatens artikel 21, stk. 1, som er udmøntet i opholdsdirektivet. Opholdsdi-

rektivet er gennemført i dansk ret ved bl.a. EU-opholdsbekendtgørelsen (bekendt-

gørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020).

En ikke-økonomisk aktiv unionsborger kan have ret til ophold i mere end tre måne-

der i en anden medlemsstat i medfør af opholdsdirektivets artikel 7, stk. 1, litra b),

hvis unionsborgeren råder over tilstrækkelige midler til sig selv og sine familiemed-

lemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtsstatens sociale system.

Bestemmelsen er i dansk ret gennemført ved EU-opholdsbekendtgørelsens § 6.

Efter opholdsdirektivets artikel 8, stk. 4, må medlemsstaterne ikke fastsætte et be-

stemt beløb, som de anser for at svare til tilstrækkelige midler. De skal tage hensyn

til den pågældendes personlige situation, og beløbet må ikke være højere end det

niveau, der giver værtsstatens egne statsborgere mulighed for at modtage sociale

ydelser. Bestemmelsen er gennemført i dansk ret ved EU-opholdsbekendtgørelsens

§ 34.

Efter dansk praksis vurderes kravet som udgangspunkt at være opfyldt, hvis unions-

borgeren råder over sådanne midler eller indtægter til sit eget og sin families un-

derhold, at de må forventes ikke at falde det offentlige til byrde. Midlerne og ind-

tægterne er som udgangspunkt den pågældendes egne, men kan også hidrøre fra

en tredjeperson. En ikke-økonomisk aktiv unionsborger, hvis fulde indtægtsgrund-

lag udgøres af offentlige ydelser, vurderes som udgangspunkt ikke at opfylde kravet

om tilstrækkelige midler. Det er således vurderingen, at de danske myndigheder

ville have meddelt afslag i en sag som den foreliggende.

4. Regeringens interesse i sagen

Da udfaldet af dommen i den foreliggende sag kan få betydning for dansk praksis,

vil regeringen afgive indlæg i sagen.

Der vil i indlægget blive argumenteret for, at der med vedtagelsen af opholdsdirek-

tivet, er taget stilling til direktivets forenelighed med grundlæggende rettigheder

og forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af handicap, således som det

bl.a. fremgår af betragtningerne til dette direktiv.

Med henvisning til fast EU-retspraksis vil der endvidere blive argumenteret for, at

kravet om tilstrækkelige midler i opholdsdirektivets artikel 7, stk. 1, litra b), skal

fortolkes i lyset af direktivets systematik og formål, som er at undgå, at unionsbor-

gere fra andre medlemsstater bliver en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens

sociale system. Formålet med kravet om tilstrækkelige midler er således at hindre,

Side

2/3

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 763: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-206/21, Préfet de Saône-et-Loire

at ikke-økonomisk aktive unionsborgere anvender værtsmedlemsstatens velfærds-

system til at finansiere deres underhold. Dette er senest bekræftet i dom (Store

Afdeling) af 15. juli 2021 i sag C-709/20, The Department for Communities in

Northern Ireland, præmis 76-79, hvoraf det bl.a. fremgår, at tildelte sociale ydelser

fra værtsstaten ikke indgår i vurderingen af, om den pågældende unionsborger rå-

der over tilstrækkelige midler efter opholdsdirektivets artikel 7, stk. 1, litra b)

Udøvelsen af unionsborgeres opholdsret viger således i henhold til opholdsdirekti-

vet for hensynet til medlemsstaternes legitime interesser i at beskytte deres offent-

lige finanser. Dette hensyn gør sig gældende for alle unionsborgere, herunder uni-

onsborgere med handicap. Ikke-erhvervsaktive unionsborgere, der ikke råder over

tilstrækkelige midler til underhold i værtsstaten har derfor ikke opholdsret efter

opholdsdirektivet. I den foreliggende sag har unionsborgeren ikke nogen ret til op-

hold, og hans forhold er derfor ikke omfattet af EU-retten.

Charterets artikel 21 om forbud mod forskelsbehandling af ethvert forhold og Char-

terets artikel 7 om retten til respekt for sit privat- og familieliv ændrer ikke på dette,

da Charteret alene finder anvendelse, hvis et forhold er omfattet af EU-retten, jf.

Charterets artikel 51, stk. 1

Jf. tillige dom af 11. november 20014 i sag C-333/13, Dano, præmis 74, 76 og 77.

Se f.eks. dom af 8. november 2012 i sag C-40/11, Iida. I denne sag fastslog EU-Domstolen, at Charte-

rets artikel 7 ikke kunne finde anvendelse i en situation, hvor vedkommendes ophold i værtsstaten

ikke var omfattet af opholdsdirektivets anvendelsesområde.

Side

3/3