Den 12. november 2020
MFVM 161
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til ændring af bilag XIV i henhold til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og
godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) med henblik på at
muliggøre fortsat anvendelse af stoffer til diagnosticering, behandling og fore-
byggelse af Covid-19 (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag om hastebehandling af ændring af bilag XIV i REACH - den så-
kaldte ”godkendelsesliste”
(komitesag). Forslaget har til formål at forlænge virksomheders mulighed
for at anvende opløsningsmidlet 4-(1,1,3,3-tetramethylbutyl)phenol, ethoxyleret (OPE) i anvendelser
til diagnosticering, behandling og forebyggelse af Covid-19 uden godkendelse frem til primo 2024.
Forslaget vil forlænge ansøgningsfristen med 18 måneder fra vedtagelsesdatoen af forslaget, dvs.
fra den 4. juli 2019 til medio 2022, og solnedgangsdatoen med 36 måneder fra vedtagelsesdatoen af
forslaget, dvs. fra den 4. januar 2021 til primo 2024, for anvendelser af stoffet til diagnosticering,
behandling og forebyggelse af Covid-19, hvorefter opløsningsmidlet ikke må bruges uden, at der er
søgt om godkendelse. Forslaget er sat til diskussion og efterfølgende afstemning på videomøde i
REACH-komitéen den 20. november 2020. Forslaget forventes ikke at have økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes
ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark men må forventes at påvirke det generelle beskyttel-
sesniveau i Europa negativt på baggrund af øget udledning til miljøet. Regeringen ønsker generelt at
begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer. I den konkrete sag er hensynet til folkesundhe-
den og de europæiske muligheder for diagnosticering og forebyggelse af Covid-19 samt udvikling af
en vaccine tungtvejende elementer. Der findes ikke alternativer til de specifikke anvendelser af stof-
fet, og der er ikke mulighed for substitution inden den 4. januar 2021. Der er på nuværende tidspunkt
konkret kendskab til én fransk virksomhed, som er i gang med at udvikle en vaccine mod SARS-CoV-
2 virus, som vil have behov for at benytte forlængelsen. Regeringen agter på den baggrund af støtte
forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag om hastebehandling af ændring af bilag XIV i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af,
samt begrænsninger for, kemikalier (REACH).