Notat
Orientering af Folketingets Europaudvalg om domsafsigelse i EU-Domstolens
præjudicielle sag C-71/20, VAS Shipping ApS.
Generaladvokaten ved EU-Domstolen har den 10. juni 2021 fremsat forslag til afgø-
relse i den præjudicielle sag C-71/20, VAS Shipping ApS. Forslaget til afgørelse er
ikke bindende for EU-Domstolen.
Østre Landsret har i en straffesag om overtrædelse af udlændingelovens regler om
arbejdstilladelse for tredjelandsstatsborgere forelagt EU-Domstolen et præjudicielt
spørgsmål. Spørgsmålet handler om, hvorvidt TEUF artikel 49 om etableringsfrihed
er til hinder for udlændingelovens krav om, at tredjelandsstatsborgere skal have
arbejdstilladelse, hvis de er besætningsmedlemmer på et skib, der er indflaget i
Danmark og ejet af en skibsreder, som er statsborger i en anden EU-medlemsstat,
medmindre det givne skib højst anløber medlemsstatens havne 25 gange, løbende
regnet et år bagud. Sagens kerne er spørgsmålet om, hvorvidt kravet, der udgør en
restriktion for etableringsretten, er begrundet i tvingende almene hensyn og er pro-
portionalt og derved i overensstemmelsen med EU-retten.
EU-Domstolen ventes at afsige dom i sagen den 8. juli 2021 kl. 9.30.
Sagens omstændigheder
Det dansk registrerede anpartsselskab VAS Shipping ApS er bestyrende reder for
fire partrederier, der udgøres af forskellige svenske aktieselskaber. De fire partre-
derier har valgt at drive rederivirksomhed i Danmark ved at lade de fire skibe, som
sagen vedrører, registrere i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) samt udpege
det dansk registrerede anpartsselskab VAS Shipping ApS som bestyrende reder.
VAS Shipping ApS er tiltalt for overtrædelse af udlændingeloven ved at anløbe dan-
ske havne mere end 25 gange inden for en periode på et år mellem 2010 og 2011
med fire separate skibe, der er registreret i DIS, og som beskæftigede medarbejdere
fra tredjelande, selv om disse medarbejdere ikke havde arbejdstilladelse og ikke var
fritaget for krav om en sådan tilladelse efter udlændingeloven.
Ved Retten i Odenses dom af 4. maj 2018 blev det tiltalte selskab, VAS Shipping
ApS, fundet skyldig i overtrædelse af udlændingeloven, og straffen blev fastsat til
Side
1/2
5. juli 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 6743
1692469