Den 28. juni 2021
MIM 067
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anven-
delser af 4-(1,1,3,3-tetramethylbutyl)phenol, ethoxyleret (OPE) som proceskemi-
kalie til industriel produktion af vacciner i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet 4-(1,1,3,3-tetramethylbutyl)phenol, ethoxyleret (OPE) som proceskemikalie til industriel produk-
tion af vacciner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH) (komitésag). Forslaget giver tilladelse til opstart af en industriel produktion af vacciner
med anvendelse af OPE som proceskemikalie til virksomhederne Janssen Vaccines og Jansen Biolo-
gics fra Nederlandene. Tilladelserne gives efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV i REACH, til
anvendelse af stoffet i en periode på 12 år fra solnedgangsdatoen. Forslaget blev drøftet på et video-
møde i REACH-komitéen d. 4. februar med efterfølgende afstemning i skriftlig procedure med frist
den 16. august 2021. Forslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser
for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes ikke at påvirke beskyt-
telsesniveauet. Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i
de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I
den konkrete sag er bekymringen ved anvendelse af stoffet ikke relateret til eksponering for arbejds-
tagere eller mennesker via miljøet, men relateret til hormonforstyrrende effekter i miljøet af ned-
brydningsproduktet octylphenol. Konsekvenserne af udledning af octylphenol kan ikke kvantificeres
socioøkonomisk. Udledningen af octylphenol estimeres til effektivt set at være nul (<1 g om året) .
Der findes ikke alternativer til den specifikke anvendelse af stoffet. I Kommissionens forslag er indsat
en betragtning om vurdering af egnede alternativer. Regeringen er principielt uenig i betragtningen
på baggrund af en af nyligt afsagt dom i en godkendelsessag om to blychromatpigmenter (T-
837/16), men vurderer, at Kommissionens implementering af retssagens elementer kan anses som
tilstrækkelig i det konkrete forslag, da der ikke findes alternativer til den konkrete funktionelle an-
vendelse, og betragtningen ikke ændrer ved dette forhold. Regeringen agter på den baggrund at
støtte forslaget, idet man lægger stor vægt på, at betragtningen om konsekvenserne af dommen (T-
837/16) enten bliver slettet eller revideret i betydelig grad.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af 4-
(1,1,3,3-tetramethylbutyl)phenol, ethoxyleret (OPE) som proceskemikalie til industriel produktion af
vacciner.