Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 699
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2021-17
KOMITÉSAG
Kontor
EKN
1. juli 2021
Godkendelse af OPE (Janssen)
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministe-
riets notat vedrørende Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt
om godkendelse af anvendelser af 4-(1,1,3,3-tetramethylbutyl)phenol,
ethoxyleret (OPE) som proceskemikalie til industriel produktion af vac-
ciner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 (REACH).
Forslaget blev drøftet på et videomøde i REACH-komitéen d. 4. februar
med efterfølgende afstemning i skriftlig procedure med frist den 16. au-
gust 2021.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problemati-
ske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller
hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag er bekymringen
ved anvendelse af stoffet ikke relateret til eksponering for arbejdstagere
eller mennesker via miljøet, men relateret til hormonforstyrrende effekter
i miljøet af nedbrydningsproduktet octylphenol. Konsekvenserne af ud-
ledning af octylphenol kan ikke kvantificeres socioøkonomisk. Udled-
ningen af octylphenol estimeres til effektivt set at være nul (<1 g om
året) . Der findes ikke alternativer til den specifikke anvendelse af stoffet.
I Kommissionens forslag er indsat en betragtning om vurdering af egne-
de alternativer. Regeringen er principielt uenig i betragtningen på bag-
grund af en af nyligt afsagt dom i en godkendelsessag om to blychromat-
pigmenter (T-837/16), men vurderer, at Kommissionens implementering
af retssagens elementer kan anses som tilstrækkelig i det konkrete forslag,
da der ikke findes alternativer til den konkrete funktionelle anvendelse,
og betragtningen ikke ændrer ved dette forhold.
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 699: Notat om komitésag om godkendelse af OPE som proceskemikalie til industriel produktion af vacciner (Janssen)
2
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet man lægger
stor vægt på, at betragtningen om konsekvenserne af dommen (T-
837/16) enten bliver slettet eller revideret i betydelig grad.
Jeppe Kofod