Den 28. juni 2021
MIM 068
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af
anvendelsen af chromtrioxid til forkromning af magnetiske kerner i højtydende
transformere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 (REACH) (komité-sag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resum é
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
stoffet chromtrioxid til forkromning af magnetiske kerner i højtydende transformere i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1 907 /2006 (REACH) (komitésag). Forslaget
giver tilladelse til fortsat anvendelse af chromtrioxid til forkrom ning af magnetiske kerner i
højtydende transformerer til den tyske virksomhed Thyssenkrupp Electrical Steel GmbH og den
franske virksomhed Thyssenkrupp Electrical Steel UGO S.A.S. Tilladelsen gives efter optag på
godkendelseslisten, bilag XIV i REACH, til fortsat at anvende stoffet i en periode p å 1 1 år fra
vedtagelsesdatoen. Forslaget blev drøftet på et videomøde i REACH-komitéen d. 27 . april med
efterfølgende afstemning i skriftlig procedure med frist den 1 6. august 2021. Forslaget forventes ikke
at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej heller
statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffe r i de tilfælde,
hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete
sag drejer det sig om en specifik anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. I
Kommissionens forslag forventes indsat en betragtning om vurdering af egnede alternativer.
Regeringen er principielt uenig i betragtningen på baggrund af en nyligt afsagt dom i en appelsag
vedrørende en godkendelse af to blychromatpigmenter (C-389/19), men vurderer, at Kommissionens
implementering af retssagens elementer kan anses som tilstrækkelig i det konkrete forslag, da der
ikke findes alternativer til de konkrete funktionelle anvendelser, og betragtningen ikke ændrer ved
dette forhold. Det vurderes, at der er behov for skærpede krav i forhold til
beskyttelsesforanstaltningerne og anvendelsesforholdene. Regeringen agter på den baggrund at
støtte forslaget, idet der lægges afgørende vægt på vedtagelse af skærpede krav til
beskyttelsesforanstaltninger af arbejdstagere. Regeringen vil ikke kunne støtte forslaget, medmindre
disse krav imødekommes. Regeringen lægger endvidere stor vægt på, at betragtningen om
konsekvenserne af dommen (C-389/19) enten bliver slettet eller revideret i betydelig grad.
Regeringen vil desuden arbejde for, at godkendelsesperioden forkortes.