Den 28. juni 2021
MIM 070
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anven-
delser af 4-(1,1,3,3-tetramethylbutyl)phenol, ethoxyleret (OPE) i produkter til
medicinsk diagnostik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet 4-(1,1,3,3-tetramethylbutyl)phenol, ethoxyleret (OPE) i produkter til medicinsk diagnostik i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag). For-
slaget giver tilladelse til fortsat anvendelse af OPE i produkter til medicinsk diagnostik til virksomhe-
den Ortho-Clinical Diagnostics fra Frankrig. Tilladelsen gives efter optag på godkendelseslisten, bi-
lag XIV i REACH, til anvendelse af stoffet i en periode på 10 år fra solnedgangsdatoen. Forslaget
blev drøftet på et videomøde i REACH-komitéen d. 27. april med efterfølgende afstemning i skriftlig
procedure med frist den 16. august 2021. Forslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget
forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet. Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse
af særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor
der findes egnede alternativer. I den konkrete sag er bekymringen ved anvendelse af stoffet ikke re-
lateret til eksponering for arbejdstagere eller mennesker via miljøet, men relateret til hormonfor-
styrrende effekter i miljøet af nedbrydningsproduktet octylphenol. Konsekvenserne af udledning af
octylphenol kan ikke kvantificeres socioøkonomisk. Udledningen af octylphenol estimeres til effektivt
set at være nul (<1 g om året). Der findes ikke alternativer til den specifikke anvendelse af stoffet. I
Kommissionens forslag forventes indsat en betragtning om vurdering af egnede alternativer. Rege-
ringen er principielt uenig i betragtningen på baggrund af en af nyligt afsagt dom i appelsag vedrø-
rende en godkendelse af to blychromatpigmenter (C-389/19), men vurderer, at Kommissionens im-
plementering af retssagens elementer kan anses som tilstrækkelig i det konkrete forslag, da der ikke
findes alternativer til den konkrete funktionelle anvendelse, og betragtningen ikke ændrer ved dette
forhold. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet man lægger stor vægt på, at be-
tragtningen om konsekvenserne af dommen (C-389/19) enten bliver slettet eller revideret i betydelig
grad.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af 4-
(1,1,3,3-tetramethylbutyl)phenol, ethoxyleret (OPE) i produkter til medicinsk diagnostik.
Forslaget er fremlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH). Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8.