Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 696
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2021-17
KOMITÉSAG
Kontor
EKN
1. juli 2021
Godkendelse af OPE (Ortho)
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministe-
riets notat vedrørende Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt
om godkendelse af anvendelser af 4-(1,1,3,3-tetramethylbutyl)phenol,
ethoxyleret (OPE) i produkter til medicinsk diagnostik i henhold til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Forslaget blev drøftet på et videomøde i REACH-komitéen d. 27. april
med efterfølgende afstemning i skriftlig procedure med frist den 16. au-
gust 2021.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problemati-
ske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller
hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag er bekymringen
ved anvendelse af stoffet ikke relateret til eksponering for arbejdstagere
eller mennesker via miljøet, men relateret til hormonforstyrrende effekter
i miljøet af nedbrydningsproduktet octylphenol. Konsekvenserne af ud-
ledning af octylphenol kan ikke kvantificeres socioøkonomisk. Udled-
ningen af octylphenol estimeres til effektivt set at være nul (<1 g om
året). Der findes ikke alternativer til den specifikke anvendelse af stoffet.
I Kommissionens forslag forventes indsat en betragtning om vurdering
af egnede alternativer. Regeringen er principielt uenig i betragtningen på
baggrund af en af nyligt afsagt dom i appelsag vedrørende en godkendel-
se af to blychromatpigmenter (C-389/19), men vurderer, at Kommissio-
nens implementering af retssagens elementer kan anses som tilstrækkelig
i det konkrete forslag, da der ikke findes alternativer til den konkrete
funktionelle anvendelse, og betragtningen ikke ændrer ved dette forhold.
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 696: Notat om komitésag om godkendelse af OPE (Ortho)
2
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet man lægger
stor vægt på, at betragtningen om konsekvenserne af dommen (C-
389/19) enten bliver slettet eller revideret i betydelig grad.
Jeppe Kofod