Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 689
Offentligt
2426176_0001.png
Den 28. juni 2021
MIM 077
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Om forslag til ændring af Bilag XVII med hensyn til begrænsning af stoffer, der
er kræftfremkaldende, forårsager skader på arvemassen eller er skadelige for
forplantningsevnen i blandinger til forbrugere i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)
(komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af Bilag XVII med hensyn til begrænsning af stoffer,
der er kræftfremkaldende, forårsager skader på arvemassen eller er skadelige for
forplantningsevnen i blandinger til forbrugere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger
for kemikalier (REACH). Forslaget har til formål at begrænse 26 stoffer, der i maj 2020 og marts
2021 fik en harmoniseret klassificering som kræftfremkaldende, skadelige for arvemassen eller
skadelige for forplantningsevnen. Forslaget var sat til diskussion på Webex-møde i REACH-
komitéen den 25. juni 2021 med efterfølgende skriftlig afstemning med frist tidligst den 19. juli 2021.
Forslaget forventes at have en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget
vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller
erhvervsadministrative konsekvenser. Regeringen er enig i, at markedsføring og brug af stoffer, der
har en harmoniseret klassificering som kræftfremkaldende, skadelige for arvemassen eller skadelige
for forplantningsevnen i blandinger til forbrugere, skal begrænses. Regeringen agter på den
baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag om ændring af Bilag XVII med hensyn til begrænsning af stoffer,
der er kræftfremkaldende, forårsager skader på arvemassen eller er skadelige for forplantningsevnen i
blandinger til forbrugere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH). Forslaget
har til formål at begrænse 26 stoffer, der i maj 2020 og marts 2021 fik en harmoniseret klassificering
som kræftfremkaldende, skadelige for arvemassen eller skadelige for forplantningsevnen (forkortes
CMR for carcinogent, mutagent og reproduktionstoksisk).
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 689: Notat om komitésag om begrænsning for CMR-stoffer i blandinger til forbrugere
2426176_0002.png
Begrænsningsforslaget er fremsat af Kommissionen på baggrund artikel 68, stk. 2, hvorefter der
træffes endelig afgørelse om begrænsning af stoffet i henhold til artikel 133, stk. 4 i REACH-
forordningen og efter forskriftsprocedure med kontrol i artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, jf.
artikel 12 i forordning 182/2011.
Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-
Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut
flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet
tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i
Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der udtaler sig med kvalificeret
flertal inden for 2 måneder. Kommissionen underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis Rådet
vedtager forslaget eller ikke udtaler sig inden for fristen, skal forslaget sendes til Europa-Parlamentet
til legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis Europa-Parlamentet ikke inden for en frist
på 4 måneder har gjort indsigelse mod forslaget.
Forslaget var sat til diskussion på videomøde i REACH-komitéen den 25. juni 2021 med efterfølgende
skriftlig afstemning med frist tidligst den 19. juli 2021.
Formål og indhold
Punkt 28, 29 og 30 i bilag XVII i REACH begrænser markedsføring og brug af stoffer i blandinger til
forbrugere, der har en harmoniseret CMR-klassificering i kategori 1A og 1B ifølge del 3 af bilag VI i
forordning nr. 1272/2008
1
, og som er opført på tillæg nr. 1-6 til bilag XVII i REACH. Blandinger til
forbrugere er almindelige forbrugerprodukter som f.eks. rengøringsmidler, lim, lak, maling, fugemasse
og brændstof. Begrænsningen af markedsføring og brug gælder for stoffet, for stoffet, som en del af et
andet stof og for blandinger. Relevante koncentrationsgrænser fastsat i del 3 i bilag I eller VI til
forordning nr. 1272/2008 anvendes som grænseværdi i punkt 28, 29 og 30 i bilag XVII i REACH
(specifikke og gennerelle klassifikationsgrænser).
Punkt 28, 29 og 30 i bilag XVII i REACH og de tilhørende tillæg 1-6 opdateres løbende i takt med, at
der vedtages nye harmoniserede CMR-klassificeringer under forordning nr. 1272/2008.
Kommissionens forslag har til formål at opdatere tillæg nr. 2, 4 og 6 i forhold til 26 stoffer med nye
harmoniserede CMR-klassificeringer, der blev vedtaget i Kommissionens delegerede forordninger
(EU) 2020/1182 af 19. maj 2020 og (EU) 2021/849 af 11. marts 2021 under forordning nr. 1272/2008,
og som er gældende fra henholdsvis 1. marts 2022 og 17. dec. 2022. Kommissionen foreslår, at de
CMR-klassificerede stoffer opføres på tillæg 2, 4 og 6 og får samme ikrafttrædelsesdato, som den
harmoniserede CMR-klassificering under forordning nr. 1272/2008.
Nedenstående tabel viser de 26 stoffer samt deres klassificering og deres mulige anvendelser. Tre
stoffer har fået to nye klassificeringer. Nogle af de 26 stoffer anvendes sandsynligvis ikke i blandinger
til forbrugere. Begrænsningen sker i de tilfælde for at forebygge, at de tages i brug som uønskede
alternativer.
1
Forordning nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse
af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 689: Notat om komitésag om begrænsning for CMR-stoffer i blandinger til forbrugere
2426176_0003.png
Stoffer der opføres i tillæg 2 i bilag XVII i
REACH pga. harmoniseret klassificerings
som kræftfremkaldende i kategori 1B
Silicon carbide fibres
(med diameter < 3 μm, længde
> 5 μm
og et forhold mellem længde og diameter
3:1)
Dibenzo[def,p]chrysene; dibenzo[a,l]pyrene
Note om mulige anvendelser
Silicon carbide fibres anvendes til en lang
række produkter som f.eks. spartelmasse,
modelervoks, svejse- og lodeprodukter, og
vaske- og rengøringsmidler*
Stoffet er en polycycklisk aromatisk
hydrocarbon (PAH) og forventes at kunne
forekomme i olieblandinger og oliebaserede
produkter***
Tetrafluoroethylen er en F-gas, der anvendes
til fremstilling af polytetrafluorethylen
(PTFE) polymerer, som f.eks. Teflon og
Fluon. Stoffet anvendes desuden i toner og
blæk*
1,4-dioxane har industriel anvendelse som
opløsningsmiddel og forekommer som
urenhed i andre kemiske stoffer*
Stoffet anvendes i plast og maling***
Stoffet anvendes til at fremstille bindemidler
som f.eks. harpikser og lim***
Stoffet anvendes som flammehæmmer i
polymerer*
Stoffet anvendes bl.a. som
konserveringsmiddel i kosmetik*
Butanone oxime anvendes som bindemiddel
i maling*
NMA er en monomer, der anvendes til
fremstilling af plast*
Tetrafluoroethylene
1,4-dioxane
m-bis(2,3-epoxypropoxy)benzene;
resorcinol
diglycidyl ether
7-oxa-3-oxiranylbicyclo[4.1.0]heptane; 1,2-epoxy-4-
epoxyethylcyclohexane; 4-vinylcyclohexene
diepoxide
2,2-bis(bromomethyl)propane-1,3-diol
Sodium
N-(hydroxymethyl)glycinate;
[formaldehyde released from sodium
N-
(hydroxymethyl)glycinate]
Butanone oxime; ethyl methyl ketoxime; ethyl
methyl ketone oxime
“N-(hydroxymethyl)acrylamide;
methylolacrylamide; [NMA]
Stoffer der opføres i tillæg 4 i bilag XVII i
REACH pga. harmoniseret klassificerings
som skadelig for DNA i kategori 1B
2,2-bis(bromomethyl)propane-1,3-diol
N-(hydroxymethyl)acrylamide;
methylolacrylamide;
[NMA]
Note
Se ovenfor
Se ovenfor
Stoffer der opføres i tillæg 4 i bilag XVII i
REACH pga. harmoniseret klassificerings
som skadelig for forplantningsevnen i
kategori 1B
Note
3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 689: Notat om komitésag om begrænsning for CMR-stoffer i blandinger til forbrugere
2426176_0004.png
Mancozeb (ISO); mangan
ethylenbis(dithiocarbamat) (polymeric) complex
med zink salt
Tris(2-methoxyethoxy)vinylsilane; 6-(2-
methoxyethoxy)-6-vinyl-2,5,7,10-tetraoxa-6-
silaundecane
Dichlorodioctylstannane
Dioctyltin dilaurate; [1]
stannane, dioctyl-, bis(coco acyloxy) derivs. [2]
7-oxa-3-oxiranylbicyclo[4.1.0]heptane; 1,2-epoxy-4-
epoxyethylcyclohexane; 4-vinylcyclohexene
diepoxide
Ipconazole (ISO); (1RS,2SR,5RS;1RS,2SR,5SR)-2-
(4-chlorobenzyl)-5-isopropyl-1-(1H-1,2,4-triazol-1-
ylmethyl)cyclopentanol
Bis(2-(2-methoxyethoxy)ethyl)ether; tetraglyme
6,6'-di-tert-butyl-2,2'-methylenedi-p-cresol;
[DBMC]
2-(4-tert-butylbenzyl)propionaldehyde
Mancozeb anvendes i
plantebeskyttelsesmiddeler
Stoffet har udbredt industriel og professionel
anvendelse som bindemiddel, i fugemasse og
i polymerer*
Stoffet anvendes til fremstilling af andre
kemiske stoffer*
Stoffet anvendes i lim, fugemasse,
belægninger, i produktion og farvning af
papir, samt til behandling af plast og tekstil*
Se ovenfor
Ipconazole anvendes i
plantebeskyttelsesmidler
Tetraglyme er et opløsningsmiddel, der bl.a.
anvendes til blæk*
DBMC anvendes i lim, fugemasse,
smøremidler, brændstof, hydrauliske væsker
og metalbearbejdningsvæsker*
Stoffet anvendes i produkter til luftpleje,
biocider, produkter til polering og voks,
vaske og rengøringsprodukter, parfume,
kosmetik*
Diisooctyl phthalate anvendes som
blødgørere***
2-methoxyethyl acrylat anvendes som
monomer til produktion af plast og til
produktion af andre kemiske stoffer*
Dimethomorph anvendes i
plantebeskyttelsesmidler
1,2,4-triazole anvendes som
nitrifikationshæmmer bl.a. i gødninger*
Zink pyriton (Pyrithione zinc) er et
svampemiddel, der bl.a. anvendes i
skælshampoo*
,
**. Stoffet anvendes desuden i
maling generelt og i bundmaling.
Flurochloridone anvendes i
plantebeskyttelsesmidler
3-methylpyrazole anvendes som
nitrifikationshæmmer bl.a. i gødning*
Stoffet er en monomer, der bruges til
fremstilling af plast*
Diisooctyl phthalate
2-methoxyethyl acrylate
Dimethomorph (ISO); (E,Z)-4-(3-(4-chlorophenyl)-
3-(3,4-dimethoxyphenyl)acryloyl)morpholine
1,2,4-triazole
Pyrithione zinc; (T-4)-bis[1-(hydroxy-
.kappa.O)pyridine-2(1H)-thionato-.kappa.S]zinc
Flurochloridone (ISO); 3-chloro-4-(chloromethyl)-
1-[3-(trifluoromethyl)phenyl]pyrrolidin-2-one
3-methylpyrazole
Bis(α,α-dimethylbenzyl) peroxide
*
https://echa.europa.eu/da/home, **wikipidia og ***https://pubchem.ncbi.nlm.nih.gov
4
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 689: Notat om komitésag om begrænsning for CMR-stoffer i blandinger til forbrugere
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget. Europa-Parlamentet vil forud for den endelige
vedtagelse få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol i forhold til om Kommissionen har overskredet sine beføjelser i forbindelse med
forsalget; om udkastet ikke er foreneligt med basisretsaktens formål eller indhold, eller om det ikke
overholder nærhedsprincippet eller proportionalitetsprincippet.
Nærhedsprincippet
Da der er tale om en ændring af et bilag til en allerede vedtaget retsakt, hvor formålet vedrører
realiseringen af det indre marked, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ingen væsentlige
statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
Det vurderes, at forslaget vil medføre mindre økonomiske eller administrative omkostninger for det
offentlige, i form af kontrol og håndhævelse af reglerne, idet reglerne ikke forventes at blive
kontrolleret hvert år.
Der foreligger ikke data, der muliggør en vurdering af, i hvilken grad ovennævnte stoffer anvendes i
forbrugerprodukter. Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forslaget vurderes endvidere ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU,
idet forslaget begrænser markedsføring og brug af stofferne i blandinger til forbrugere.
Høring
Et notat om forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljø-specialudvalget, hvor der er indkommet
bemærkninger fra Forbrugerrådet Tænk og fra Rådet for Grøn Omstilling, der begge støtter den
foreslåede danske holdning til forslaget, idet Rådet for Grøn Omstilling finder, at i det videre forløb,
bør der ud over forbud mod anvendelse i forbrugerprodukter ske en udfasning af disse stoffer i
arbejdsmiljøet.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Begrænsningsforslaget har endnu ikke været til diskussion i REACH-komitéen.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at markedsføring og brug af stoffer, der har en harmoniseret CMR-klassificering i
blandinger til forbrugere begrænses. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5