EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 681: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-20

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 681
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

10.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 8. december 2020

kl. 14.30

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Henrik Møller (S), næstformand, Jens

Joel (S), Jens Rohde (RV), Søren Søndergaard (EL), Jan E. Jørgen-

sen (V), Ulla Tørnæs (V), Morten Messerschmidt (DF) og Katarina

Ammitzbøll (KF).

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og statsminister

Mette Frederiksen.

Desuden deltog:

Punkt 1.

Uformel videokonference for EU’s indenrigsministre den 14. december

2020

EUU alm. del (20)

–

bilag 137 (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren

forelagde alle punkter til orientering. Det lukkede punkt

d) under Siden sidst forelagde formanden i ministerens fravær.

1. Pagt om migration og asyl



Orienterende debat

KOM (2016) 0272, KOM (2016) 0467, KOM (2020) 0609, KOM (2020) 0612, KOM (2020)

0613 og KOM (2020) 0610

Videokonference 14/12-20

–

RIA

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Videokonference 13/11-20

–

RIA

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af uformel vk for

EU's justits- og indenrigsministre 13/11-20)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Vi indledte denne snak for et par måneder siden, hvor

indtrykket var, at det tyske formandskab ønskede vedtagelse af rådskonklusioner på det kom-

mende møde. Det var ambitiøst, men jeg håbede, det ville lykkes. Formålet var at sætte retning og

prioriteringer for reformen af det europæiske migrations- og asylsystem.

Efter et par møder i Rådet er situationen nu den, at formandskabet alene forventes at søge med-

lemsstaternes synspunkter med henblik på at kunne fremlægge en fremskridtsrapport, altså knapt

så ambitiøst som det, der var lagt op til. At det formentlig ender med en fremskridtsrapport fra for-

mandskabet i stedet for egentlige rådskonklusioner viser

–

efter min vurdering

–

at Rådet fortsat er

splittet på en række helt centrale spørgsmål. Det drejer sig bl.a. om omfordeling; det drejer sig om,

hvorvidt screening og grænseprocedurer skal være obligatoriske og om, hvor mange persongrup-

Side 338

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 681: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-20

10. europaudvalgsmøde 8/12 2020

per de skal være gældende for; og spørgsmålet om, hvorvidt Rådet løbende skal vedtage retsak-

ter, man er enige om

–

hvilket efter min mening ville være en god idé

–

eller om den samlede re-

formpakke skal vedtages samtidigt.

Jeg har slået til lyd for solidaritet EU-landene imellem, men samtidig understreget, at tvungen soli-

daritet skal være fleksibel. Dvs. at landene selv skal kunne bestemme solidaritetsformen. Det aner-

kendes af mange, at omfordeling, tilbagesendelsessponsorater og kapacitetsopbygning kan være

elementer i en sådan mekanisme, men kriterierne for deres indbyrdes anvendelse og for, hvornår

de finder anvendelse, er ikke afklaret.

Kommissionen lægger op til, at Danmark ikke er omfattet af bestemmelserne om solidaritet på

grund af retsforbeholdet. Ikke desto mindre har jeg gjort det ganske klart i de politiske drøftelser, at

forslaget i sin nuværende form lægger alt for meget vægt på omfordeling, og at det vil føre til, at

endnu flere mennesker begiver sig mod Europa. Det er med andre ord en indbygget pull-faktor i

det forslag. Det er en dårlig idé.

Jeg har også slået til lyd for, at den foreslåede screeningprocedure og den obligatorisk grænsepro-

cedure er afgørende for en stærk ydre grænse. Vi skal have styr på, hvem der ankommer til Eu-

ropa

–

også ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Vi skal sende et klart signal om, at det ikke

kan betale sig at rejse til EU, hvis ikke man har krav på beskyttelse, og vi skal helt konkret kunne

sende dem, der kommer, og som ikke har krav på beskyttelse, hurtigt tilbage.

Vi skal kigge ud i verden og forholde os til problemerne, hvor de opstår, og være med til at støtte,

hvor vi kan

–

det er den eneste måde, vi kan bryde den onde cirkel på og forhindre menneske-

smuglerne i at lukrere på andre menneskers ulykke.

Når det kommer til spørgsmålet om en trinvis vedtagelse af retsakterne, som formandskabet har

foreslået, støtter regeringen denne tilgang. Det gør vi, bl.a. fordi der er retsakter som ændringsfor-

slaget til Eurodac og EU's Asylagentur, som udgør vigtige instrumenter til hurtigst muligt at forbedre

asylsystemet. Desværre har det vist sig, at andre lande, herunder mange frontlinjestater, går ind for

en pakketilgang, hvor intet er vedtaget, før alt er forhandlet på plads.

Selv om der er seriøse uenigheder om nogle af de centrale forslag, er det vigtigt at understrege, at

der på lange stræk også er enighed. Der er enighed om, at der er et stort behov for gennemgri-

bende reformer for at fremtidssikre EU's asyl og migrationssystem, herunder ikke mindst vigtighe-

den af, at Europa skal være i stand til at modgå irregulær migration. Der er også enighed om, at

det skal være EU-landene, ikke menneskesmuglerne og de irregulære migranter selv, der bestem-

mer, hvem der skal have adgang til ophold i EU. Tilsvarende er der enighed om, at reformen skal

forhindre misbrug, samtidig med at fundamentale menneskerettigheder respekteres.

Det betyder konkret, at der skal være effektiv kontrol med de ydre grænser, og at der skal være en

tydelig sondring mellem personer, der opfylder kriterierne for indrejse, og personer, der ikke gør.

Der skal også skelnes mellem asylansøgere og dem, der tydeligvis ikke har behov for international

beskyttelse, og som skal tilbagesendes hurtigst muligt.

Der er også enighed om, at det er helt centralt, at kontrollen med migrationsstrømmene starter

langt tidligere på migrationsruterne

–

dvs. inden irregulære migranter når frem til

EU’s ydre grænse.

Side 339

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 681: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-20

10. europaudvalgsmøde 8/12 2020

Jeg taler her om den eksterne dimension af europæisk

asylpolitik og en ”whole-of-migratory routes”

tilgang. Det flugter med regeringens ambition om at udvikle et nyt asylsystem.

Udsendelsesområdet er der i vidt omfang også enighed om. Her skal EU-lande i højere grad effek-

tivt kunne udsende tredjelandsstatsborgere uden beskyttelsesbehov. En kommende EU-udsendel-

seskoordinator, et højnivau-udsendelsesnetværk,

Frontex’ udvidede mandat og ansættelsen af en

vicegeneraldirektør med fokus på udsendelse spiller her en vigtig rolle.

Herudover taler vi om skræddersyede partnerskaber med relevante oprindelses-, transit- og værts-

lande, særligt i Afrika, men også i andre væsentlige oprindelsesregioner.

Ulla Tørnæs:

I lyset af regeringens bestræbelser på at få etableret et nyt asylsystem: Er det ende-

gyldigt skrinlagt med regeringens opbakning til Kommissionens forslag?

Udlændinge- og integrationsministeren:

Det er det ikke. Faktisk ser jeg mere sådan på det, at

Kommissionens forslag hjælper os med en lang række af de ting, som vi meget gerne vil have gen-

nemført i et nyt asylsystem. F.eks. et stærkere samarbejde med lande langs migrationsruterne om

tilbagesendelse af folk, der får afslag på asyl, og en langt stærkere grænseprocedure, så man på

de ydre grænser foretager en rimelig hurtig screening af, om der overhovedet er et grundlag for

asyl. På den måde er der ret meget i Kommissionens forslag til en ny asylpagt, der flugter med re-

geringens ambitioner om et nyt asylsystem.

Der, hvor det ikke flugter

–

og det er det afgørende spørgsmål

–

indretter vi det europæiske asylsy-

stem, sådan at vi styrker incitamenterne til at sætte sig i bevægelse, f.eks. over Middelhavet for at

søge asyl på Sicilien eller i Grækenland, eller fører vi en asylpolitik med henblik på at bryde den in-

citamentsstruktur? Selv om jeg selvfølgelig nok skal udtale mig diplomatisk i internationale sam-

menhænge, synes jeg, at der er elementer i det, Kommissionen fremlægger, som risikerer at styrke

incitamentet til at sætte sig i bevægelse mod Europa. Et af deres bud lyder f.eks., at Danmark skal

kunne sponsorere hjemsendelse af folk, der har fået afslag på asyl i Italien. Vi skal kunne overtage

ansvaret for at få hjemsendt vedkommende. Det er en af mulighederne i det, som er spillet på bor-

det. Vi vil så ikke være forpligtet af det på grund af retsforbeholdet, men så skulle et andet europæ-

isk land, f.eks. Sverige, overtage et ansvar for at sende vedkommende tilbage. Hvis det ikke lykkes

inden for 8 måneder, vil sponsorlandet, f.eks. Sverige, skulle overtage ansvaret for vedkommende.

Jeg er bange for, at sådan en model, der bliver kaldt

”return

sponsorships”, vil få flere til at sætte

sig i bådene og få færre til at samarbejde om deres hjemsendelse, hvis de ved, at de bliver forflyttet

til et andet nordeuropæisk land, blot processen trækker ud i 8 måneder.

Størstedelen af det, Kommissionen har fremlagt, synes jeg trækker i samme retning, som den dan-

ske regering gerne vil, men når det handler om at bryde incitamentsstrukturen, synes jeg således

ikke, at Kommissionen er helt i mål. Det gør vi også gældende. Jeg tror ikke, vi skal forvente, at de

europæiske forhandlinger ender med, at der lige pludselig er konsensus om den danske position,

men jeg kan godt høre, at flere diskuterer, om det er gavnligt, at man f.eks. opererer med disse re-

turn sponsorships.

Katarina Ammitzbøll:

At tilbyde at være med til at sponsorere returnering, er jo det samme som at

sige, at Dublinforordningen ikke virkede. Vi tager ikke imod de forskellige asylansøgere, men nu

Side 340

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 681: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-20

10. europaudvalgsmøde 8/12 2020

kan vi gå ind og dele byrden, så det f.eks. ikke kun er Italien, der sidder tilbage med hjemsendel-

sesproblematikken. Nu kunne man tro, at det kunne give ekstra pres, at man kunne skubbe hurti-

gere på og få asylansøgere hjem, men det er måske ikke ligefrem det, der vil gøre det nemmere at

komme hertil. Det kan måske også ses som en styrke, at man går ind og hjælper med tilbagesen-

delse.

Det andet spørgsmål er, at regeringen jo rigtig gerne vil etablere modtagecentre uden for Europa.

Det er der ikke nævnt noget om i denne asyl- og migrationspakke. Hvor står regeringen i forhold til

Kommissionens forslag? Og kan ministeren sige noget om, hvorvidt andre medlemslande også vil

oprette modtagecentre uden for Europas grænser?

Ulla Tørnæs:

Jeg har lidt svært ved at forstå, hvordan der kan være identifikation mellem modta-

gecentre i tredjelande og migrationsruterne og dem, som vi bistår på migrationsruterne. Typisk er

det jo migranter, som har opgivet at nå frem, mens modtagecenteret jo er det sted, man skal gå

hen, som jeg har forstået det. Der har man jo ikke opgivet at komme frem. Så jeg kan ikke helt se,

at man ikke har opgivet at komme til Europa, hvis man søger hen til et af regeringens forslåede

modtagecentre. Men er man en af dem, som bliver hjulpet af forskellige EU-finansierede program-

mer på migrationsruterne, så er det typisk, fordi man har opgivet at komme til Europa.

Jens Rohde:

Jeg er meget enig i, at return sponsorships er en mærkelig konstruktion. Det er en

skrivebordskonstruktion, som ikke er specielt gavnlig eller køn. Men det kommer jo af manglende

solidaritet mellem landene, og så kan vi have alle mulige holdninger om, at der ikke skal så mange

ind, og at vi skal have bedre grænsekontrol; men nu har vi jo en Kommission, der har sagt, at vi

kan ikke bare udlicitere asylopgaven til andre lande. Hvis det står til troende

–

det synspunkt ved

jeg godt ministeren er uenig i

–

at vi kan gøre det, så er spørgsmålet jo: Hvad er løsningen på den

manglende solidaritet landene imellem, hvis ikke return sponsorship?

Udlændinge- og integrationsministeren:

Til Ulla Tørnæs vil jeg sige, at vores grundlæggende

analyse er, at det europæiske asylsystem er dysfunktionelt i den forstand, at vi bruger enorme res-

sourcer på folk, der kommer hertil

–

som i virkeligheden udgør en ret lille del af verdens flygtninge

og fordrevne. Halvdelen af dem, der kommer hertil, får afslag, og vi har store problemer med at ud-

sende dem. Den måde, de kommer hertil på, er ved at bruge menneskesmuglere; det er med til at

opbygge en mafia af organiseret kriminalitet, både i de lande, der ligger på ruten, og i afsenderlan-

dene, f.eks. i Nigeria. Det er skidt for Afrika, Asien og Europa. De eneste, der tjener på det, er men-

neskesmuglerne. Det er problemet.

Grunden til, at det kan lade sig gøre, er ifølge analysen, at asylsystemet misbruges af folk, der ud-

mærket ved, at de ikke har noget behov for asyl. Men de ved også, at blot de sætter fødderne på

europæisk jord og siger

”asyl”,

så skal en retlig procedure gå i gang. Vi skal på én og samme tid

bryde det incitament, de har til at bevæge sig til Europa, og gøre det inden for rammerne af flygt-

ningekonventionen, der siger, at folk selvfølgelig skal have mulighed for at få afprøvet deres sager

om, hvorvidt de har brug for beskyttelse, hvis de søger asyl.

Forslaget lyder, at man godt kan tage til Europa; man må godt stå på den dansk-tyske grænse ved

Kruså og sige

”asyl”. Det øjeblik folk gør det,

er Danmark retligt forpligtet til at foretage asylsagsbe-

handling og at stille en klageinstans, tolke og advokater til rådighed. Vi er bare ikke forpligtet til, at

Side 341

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 681: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-20

10. europaudvalgsmøde 8/12 2020

det skal foregå på europæisk jord. Vores forslag er at sige, at det er ok, at du siger

”asyl”

i Kruså,

men mens vi behandler din ansøgning, skal du opholde dig uden for Europas grænser. I det om-

fang du har brug for beskyttelse, får du det uden for Europas grænser, og det land, hvor det skal

foregå, skal selvfølgelig have noget til gengæld.

Vi prøver at bevæge os i retning af en dialog med lande uden for Europa om, hvorvidt de vil være

interesserede i at have et modtagecenter, og hvad de skal have for det. Skal vi skrive studieop-

holdstilladelser? Tilbyde omdirigering af udviklingshjælp? Er det noget handelspolitik, som er svært

for Danmark, da det ligger på europæisk plan? Altså hvad har vi i skuffen af muligheder? For vi kan

jo ikke komme som europæere til det sorte Afrika, som i Tintin i Congo, og trække noget ned over

hovedet på folk. Det skal jo være i et ærligt samarbejde. Det skal være i alles interesse, og min op-

levelse er, at nogle af de lande, der ligger på ruterne, er enormt plaget af irregulær migration, for

det er hos dem, at der bliver opbygget en organiseret kriminalitet, som destabiliserer landene. Det

er heller ikke sundt for deres økonomi, at unge mænd kan tjene flere penge ved at arbejde for

menneskesmuglere, end de kan ved at få sig et ærligt arbejde. Jeg tror, at de objektive byggeklod-

ser er til stede nu, for at der kan indgås en aftale. Derfor synes jeg, at vi skal gøre alt for at få det

realiseret.

Det er rigtigt, at det ikke er det, som Kommissionen foreslår, men det er ikke noget, som forhindrer

os i at gøre det. Tværtimod er der meget i det, Kommissionen foreslår, der kan fungere som god

nabolovgivning: at få screenet folk ved de ydre grænser og at få indledt et bedre tilbagesendelses-

samarbejde med nogle af de lande, der ligger på ruterne. Alle de ting er også i regeringens politik,

men det er rigtigt, at lige det med modtagelsescenteret, som ikke er en bagatel, er ikke Kommissio-

nens forslag. Og hvis man spørger kommissæren for indre anliggender, Ylva Johansson, siger hun

åbent, at hun ikke er tilhænger af denne model

–

det er ikke Kommissionens politik.

Til Katarina Ammitzbøll med spørgsmålet om, hvorvidt det kunne være i vores interesse at hjælpe

Italien: Det korte svar er ja. Vi kan ikke bare bygge en mur ved den dansk-tyske grænse og lade de

andre sejle deres egen sø. Dels et solidaritetsaspekt, dels er det ikke i Danmarks interesse selv fra

en snævert nationalt synsvinkel. Jeg er tilhænger af, at der er en obligatorisk solidaritetsforpligtelse,

og det har regeringen også fremført. Vi vil bare gerne selv kunne vælge hvilken model for solidari-

tet. Hvis der er nogle lande, der har lyst til at sige, at de vil gerne omfordele asylansøgere, vil jeg

synes, det er en dårlig idé. Men det skal jeg jo forhindre Norge, Sverige eller Holland i at gøre. Hvis

andre vil have return sponsorships

–

og jeg er enig med Jens Rohde i, at det er en kreativ model,

der er fremlagt

–

så er det fint. Det kan være at hjælpe mere på migrationsruterne, bidrage til græn-

sevagter eller asylsagssystemer. Vi vil meget gerne forpligtes til at bidrage, men vi vil gerne selv

bestemme hvordan.

Svaret til Jens Rohde er, at vi ikke bare kan sige, at vi nægter at forpligte os til nogen former for so-

lidaritet. Jeg tror, at Danmark skal sige, at vi gerne vil have en europæisk asyl- og migrationspagt,

hvor der er en forpligtigelse til solidaritet, men de enkelte lande skal selv vælge, hvilken type solida-

ritet man bidrager med.

Ulla Tørnæs:

Kommissionens forslag handler ikke om den danske regerings forslag, men det lød

på mig, som om man var rimelig tæt på at lave en aftale med et land, der kunne huse et modtage-

center. Det må ministeren gerne uddybe. For god ordens skyld vil jeg bare minde om, at ideen for

Side 342

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 681: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-20

10. europaudvalgsmøde 8/12 2020

mange år siden blev præsenteret af tidligere minister Birthe Rønn Hornbech. Hun præsenterede

det dog, mange år før hun blev minister. Det er jo ikke en idé, der er fjern for Venstre at arbejde

med. Men det undrer os, at regeringen igen og igen har præsenteret det, som om man nu var i

mål, og jeg synes, at ministeren gjorde det igen i dag.

Jens Rohde:

Det er jo blevet diskuteret i EU, siden det hed EF; i

1980’erne var det også en varm

diskussion. Og principielt er det jo vanskeligt at være imod det. Al ære og respekt for den opti-

misme, som ministeren udviser - jeg er dog glad for, at han ikke ser sig selv som Tintin i Congo.

Problemet er bare, at det bliver lidt Dupond og Dupont-agtigt, fordi ministeren siger det samme,

som alle andre har sagt før ham, og så går man lidt i lykkelig uvidenhed om, at tingene ikke er, som

man gerne vil have det. Og vi har jo hørt på denne her sang i mange år. Hvornår får vi en indikation

på, at der rent faktisk er noget på vej?

Udlændinge- og integrationsministeren:

Først til Ulla Tørnæs: Vi er ikke i mål. Vi er nok læn-

gere, end jeg selv havde turdet håbe på, da vi i Socialdemokratiet for første gang, eller igen, for al-

vor begyndte at diskutere det i 2017 og 2018. Nu kan jeg høre på Jens Rohde, at det har været

diskuteret, siden det hed EF, og det er rimeligt at spørge, hvad der får mig til at tro, at det skulle

være realistisk i 2020, hvis det har været diskuteret, siden der var noget, der hed EF.

Jeg tror selv, at 2015 på mange måder var et vendepunkt i europæisk migrationspolitik, fordi det

gik op for alle

–

både i Bruxelles, i de europæiske hovedstæder og ikke i mindst hos befolkningerne

–

at det europæiske asylsystem grundlæggende er dysfunktionelt. Den måde vi har håndteret det

på nu, er jo ved at skærpe de ydre grænser og ved at indgå en aftale mellem EU og Tyrkiet, som

faktisk har lagt kimen til noget af det, som modtagercenterideen handler om

–

det er faktisk et ny-

brud.

Men det, der står ved siden af, at vi nu har de laveste asyltal i Danmark i flere årtier, er, at der ikke

er færre flygtninge og

fordrevne i verden, men flere. Det sidste tal jeg så fra UNHCR, FN’s flygtnin-

georganisation, var vist 80 mio. Da jeg blev udlændingeordfører, gik jeg rundt og sagde 63 mio.

Det er en ret vild udvikling i løbet af så få år. Der er ingen sammenhæng mellem antallet af flygt-

ninge og fordrevne, og hvor mange der søger asyl i Europa. Antallet af hvor mange, der søger asyl

i Europa, har kun noget at gøre med, hvor meget vi får lukket grænserne omkring os. Det er grund-

læggende dysfunktionelt, og jeg er måske naiv, men jeg har en fornemmelse af, at erkendelse i

den grad er slået igennem. Selv i vores naboland Sverige, hvor man jo fører en politik for at be-

grænse antallet af asylansøgere; de var oppe på 200.000 i 2015, og nu er de nede på 20.000 asyl-

søgere om året. De førte en bevidst politik for at nedbringe antallet af asylansøgere. Det er altså en

venstreorienteret regering i Sverige. Den erkendelse, håber jeg kan give et momentum, som kan

bringe os i mål.

Side 343

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 681: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-20

10. europaudvalgsmøde 8/12 2020

2. Samarbejde med partnere om effektiv tilbagetagelse og stærkere migrationsstyring



Udveksling af synspunkter

Videokonference 14/12-20

–

RIA

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Kommissionens plan er, at de eksisterende 24 aftaler

med tredjelande skal gennemføres fuldt ud, og at nye aftaler skal færdigforhandles og indgås.

Samtidig skal der udarbejdes mere praktiske samarbejdsløsninger for at øge antallet af effektive

tilbagesendelser. Endelig peger Kommissionen på, at andre politikværktøjer skal integreres i ind-

satsen. Det kunne være at forbinde spørgsmålet om samarbejdet om tilbagetagelse med visumud-

stedelse, sådan at det skal have konsekvenser for muligheden for at kunne få visum til Europa,

hvis lande ikke vil tage imod deres egne statsborgere.

Jeg har opfordret til, at der udarbejdes landespecifikke analyser for på den måde at finde mere

skræddersyede løsninger til at styrke samarbejdet med tredjelande om tilbagetagelse.

Regeringen mener, det er vigtigt at sikre et tæt samarbejde med oprindelses- og transitlandene

som en væsentlig forudsætning for et velfungerende system for hjemrejsepolitik. Derudover har jeg

talt for mere skræddersyede programmer, hvor man også gør brug af medlemsstaternes egne er-

faringer på tilbagesendelsesområdet. F.eks. har vi i Danmark gode erfaringer med mange lande.

Side 344

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 681: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-20

10. europaudvalgsmøde 8/12 2020

3. Gennemførelse af interoperabilitet



Udveksling af synspunkter

KOM (2017) 0793 og KOM (2017) 0794

Videokonference 14/12-20

–

RIA

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

EUU alm. del (19)

–

bilag 1005 (side 1007, senest behandlet i

EUU 26/5-20)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Sagen handler kort sagt om, at en række it-systemer

skal kunne snakke sammen. Det lyder en smule kedeligt, men er helt afgørende for, at vores fælles

ydre grænse fungerer og der bliver udvekslet data og informationer mellem myndighederne.

Jeg er rimelig tilfreds med, at interoperabilitet er på dagsordenen, så vi løbende kan holde snor i,

hvordan det går med implementeringen af forordningerne i alle medlemsstaterne. De er helt afgø-

rende for styrkelsen af den ydre grænse og kontrollen med, hvem der indrejser i EU.

I Danmark har myndighederne et effektivt tværministerielt program til implementering af retsak-

terne. Det har fungeret et stykke tid, og vi følger tidsplanen. Jeg vil dog udvise forståelse for forsla-

get om en lille ændring af tidsplanen pga. covid-19-situationen. Men som sagt er det en rimelig høj

prioritet for regeringen, at vi får forordningerne implementeret hurtigt, fordi det udgør grundlaget for,

at vi får en mere digitaliseret, mere velfungerende ydre grænse.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 345

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 681: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-20

10. europaudvalgsmøde 8/12 2020

5. Siden sidst

a) Orientering om den igangsatte Schengen-reformproces

Udlændinge- og integrationsministeren:

Vi taler om en formentlig omfattende reform, og altså

en reform, der ligger ud over Kommissionens forslag til reform af den europæiske migrations- og

asylpolitik. Da Kommissionen præsenterede migrations- og asylpagten i september annoncerede

Kommissionen også, at man vil fremlægge en ny strategi for Schengensamarbejdet. Det blev skudt

i gang mandag den 30. november i forbindelse med afholdelse af et møde i et nyetableret Schen-

gen-forum, hvor medlemsstater, medlemmer af Europa-Parlamentet, Kommissionen og EU-agen-

turer på området for indre anliggender deltog.

Jeg deltog også selv i mødet, hvor jeg gjorde tre centrale budskaber gældende: Om de ydre græn-

ser lod jeg forstå, at de skal styrkes og være en hovedprioritet. Og i den forbindelse skal alle it-sy-

stemerne gennemføres hurtigst muligt. Derudover skal vi hurtigst muligt sikre,

at Frontex’ styrkede

mandat gennemføres, ikke mindst det styrkede mandat på tilbagesendelsesområdet. Herudover

skal vi have vedtaget og implementeret Kommissionens nye forslag om obligatoriske screenings-

og grænseprocedurer. Det er f.eks. her, hvor man på den ydre grænse hurtigt finder ud af, om det i

hvert enkelt tilfælde er åbenbart grundløst at indlede en asylsag, eller om vi kan afvise folk ret hur-

tigt, når de står på den ydre grænse. Vi har ikke tilstrækkelig kontrol med, hvem der krydser de

ydre grænser. Det er uholdbart.

For så vidt angår de interne grænser, gjorde jeg gældende, at det kun er nationale myndigheder,

der ved, hvornår beskyttelsen af den nationale interne sikkerhed nødvendiggør genindførelse af

grænsekontrol på de indre Schengen-grænser. Derfor skal beslutningen om at genindføre sådanne

kontroller fortsat alene være en national kompetence og bør forblive sådan, hvilket i øvrigt er helt i

overensstemmelse med traktaten. Herudover er der behov for fleksibilitet i meget større omfang,

når det kommer til mulighederne for, at nationale myndigheder kan genindføre midlertidig grænse-

kontrol ved de interne grænser.

Jeg gjorde også gældende, at vi skal insistere på at gøre mest mulig brug af allerede eksisterende

teknologier og redskaber, men i høj grad også undersøge mulighederne for ny og innovativ tekno-

logi til at forhindre illegal migration såvel som grænseoverskridende kriminalitet. Samtidig skal vi se

på mulighederne for at gøre bedre brug af efterretningsdata genereret af disse teknologier, ligesom

vi skal kigge på, hvordan vi kan forbedre vores politisamarbejde på tværs af grænserne. Jeg tror

sådan set, at Schengen-reformen er på vej i den rigtige retning, og vi er generelt set med i en

gruppe ligesindede lande, som også har haft grænsekontrol, herunder Sverige, Norge, Tyskland,

Frankrig og Østrig.

Endelig gjorde jeg gældende, at det er absolut nødvendigt med et stærkere politisk engagement og

lederskab i Schengen-samarbejdet. Jeg foreslog, at vi to gange om året under rådsmøder har fuld

fokus på en strategisk drøftelse af Schengen-samarbejdet. Hvis jeg skal skære udfordringerne for

Schengen-samarbejdet ud i pap, så er det, at Europa nok har haft mere travlt med at ophæve de

indre grænser end med at sikre de ydre grænser. Vi har gavn af den danske deltagelse i Schen-

gen-samarbejdet, og vi har handelspolitisk og økonomisk gavn af de åbne indre grænser, men det

Side 346

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 681: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-20

10. europaudvalgsmøde 8/12 2020

kræver altså et stærkere politisk fokus på, at de ydre grænser bliver sikret. Jeg skal selvfølgelig

holde udvalget orienteret om, hvordan Schengen-reformdrøftelserne udvikler sig.

b) Orientering om Udlændinge- og Integrationsministeriets Brexit-forberedelser

Udlændinge- og integrationsministeren:

Den 1. januar 2021 er lige om hjørnet og dermed også

afslutningen på den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbri-

tannien. Jeg vil derfor ganske kort orientere om de seneste måneders forberedelser i Udlændinge-

og Integrationsministeriet frem mod udløbet af overgangsperioden. Det betyder nemlig, at EU-reg-

lerne om fri bevægelighed ikke længere finder anvendelse på britiske statsborgere og deres fami-

liemedlemmer. Fra næste år vil det være udtrædelsesaftalen, der sikrer fortsatte opholdsrettighe-

der for de briter, der allerede har taget ophold i Danmark i henhold til EU-reglerne før den 31. de-

cember i år.

Behov for lovgivning

Udtrædelsesaftalen finder direkte anvendelse. Men da nogle af aftalens bestemmelser kræver gen-

nemførelse i national ret, har vi netop udstedt en bekendtgørelse, som også skal bistå de myndig-

heder, der skal administrere efter aftalen. Bekendtgørelsen fastsætter bl.a., at herboende briter

skal ansøge om et nyt opholdsdokument, der bekræfter deres rettigheder efter udtrædelsesaftalen,

ligesom bekendtgørelsen præciserer den nye ansøgningsprocedure, som Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration (SIRI) åbner op for fra den 1. januar 2021. I SIRI er der oprettet en

særlig Brexit-enhed, som skal behandle ansøgningerne fra tusindvis af herboende briter om udste-

delse af de nye opholdsdokumenter; de skal desuden afgive biometri

–

fingeraftryk og et foto

–

så skal de gå rundt med et opholdskort. Men så længe de er ankommet inden den 31. december

–

altså har benyttet sig af fri bevægelighed

–

fastholder de deres nuværende rettigheder efter den 1.

januar.

Kommunikation

Der ligger samtidig en stor kommunikationsopgave i forbindelse med at sikre, at alle berørte er be-

kendt med de nye regler. Ud over hjemmesider, som vi løbende opdaterer, har SIRI sendt informa-

tionsbreve ud til herboende briter via e-Boks for at informere om, at de skal indgive ansøgning om

udstedelse af et nyt opholdsdokument. Herudover deltager ministeriet og SIRI i forskellige informa-

tionsevents for at få information ud til alle berørte briter, og vi har i den forbindelse også et godt

samarbejde med den britiske ambassade. På de halvårlige lovforslag omkring tildelingen af dansk

statsborgerskab kan jeg se, at rekord mange briter søger om dansk statsborgerskab for tiden.

Afslutning

Jeg er meget glad for, at der på dette vigtige område er kommet en aftale i stand mellem EU og

Storbritannien. Udtrædelsesaftalen indebærer, at herboende briter og deres familiemedlemmer kan

fortsætte deres hverdag i Danmark på samme måde som i dag. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at det

skal være så gnidningsfrit som muligt for herboende briter at få deres opholdsdokumenter på plads.

Side 347

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 681: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-20

10. europaudvalgsmøde 8/12 2020

c) Orientering om EFTA-retssag E-2/20, Norge mod L

Udlændinge- og integrationsministeren:

Udvalget blev sidst orienteret om denne sag ved notat

af 10. juli 2020. Der er fra dansk side afgivet skriftligt indlæg i sagen i juli 2020. Den 29. september

2020 deltog regeringen i den virtuelle mundtlige forhandling i sagen. I notatet til udvalget er sagens

omstændigheder og den danske interesse i sagen nærmere beskrevet. Kort fortalt vedrører den

norske sag bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt det er i strid med EU-retten at udvise en EU/EØS-borger

med et indrejseforbud for bestandig.

Den danske regering har i overensstemmelse med linjen i notatet til udvalget bl.a. argumenteret

for, at det ikke er i strid med EU-retten at meddele personer omfattet af EU-retten et indrejseforbud

for bestandig. Det er vigtigt for mig, at vi deltager aktivt i disse sager og gør vores indflydelse gæl-

dende for at påvirke udfaldet, og dermed samtidig støtter vores kolleger i de andre lande.

I sager for EFTA-Domstolen er der ikke nogen generaladvokat, der fremsætter et forslag til Dom-

stolens afgørelse før dommens afsigelse, sådan som det er tilfældet i sager ved EU-Domstolen.

Jeg har derfor ingen pejling på, hvilken vej vinden blæser i forhold til dommens udfald. Derfor kan

jeg heller ikke rigtig sige, hvilke konsekvenser det vil få for Danmark. Afhængigt af dommens udfald

og betydning for dansk ret, vil udvalget blive orienteret på ny.

Side 348

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 681: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-20

10. europaudvalgsmøde 8/12 2020

d) Kommissionens forslag til forordning om asyl- og migrationsforvaltning

KOM (2020) 0610

EU-note (20)

–

E 5 (EU-note af 12/11-20 om forslag til asyl og migrationspagt)

Videokonference 13/11-20

–

RIA

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af uformel vk

RIA 13/11-20 vedr. migrationspagten)

Punktet blev forelagt for lukkede døre.

Side 349

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 681: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-20

10. europaudvalgsmøde 8/12 2020

Punkt 2. Forelæggelse af møde Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2020

Det Europæiske Råd 10-11/12-20

–

bilag 4 (udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 10-11/12-20

–

bilag 2 (udkast til retningslinjer for

konklusioner)

Det Europæiske Råd 10-11/12-20

–

bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Statsministeren:

Det er årets sidste ordinære møde i Det Europæiske Råd, og vi kommer selvføl-

gelig til at beskæftige os med det, der er vigtigst for alle i Europa lige nu, nemlig håndteringen af

covid-19. Jeg forventer, at det kommer til at fylde ganske meget.

Derudover er der en lang dagsorden. Klima vil blive et hovedemne; der er nu relativ stor opbakning

til et mål på mindst 55 pct. Uagtet at vi i Danmark har kæmpet for et endnu højere mål, er det selv-

følgelig positivt, hvis vi kan nå 55 pct. Givetvis vil der være nogen diskussion om betingelserne for

at opnå målet, men jeg synes, at det grundlæggende har bevæget sig i en positiv retning. Med

MMF’en og den store genopretningsfond bør der også være mulighed

for finansiering bag målet.

Jeg forventer desuden, at vi kommer til at diskutere terror og ydre grænser på baggrund af de for-

færdelige angreb, der har været både i Østrig og i Frankrig. Uden at gå i detaljer vil jeg tro, vi kom-

mer til at diskutere fremtiden for Schengen-samarbejdet, herunder ydre grænser, antiradikalisering

og militant islamisme. Jeg tror sådan set ikke, det bliver en kompliceret drøftelse, men forhåbentlig

én, der kommer til at afspejle den nødvendige europæiske solidaritet med de lande, der har været

hårdt ramt på det seneste.

Derudover er nogle eksterne relationer til diskussion, bl.a. Tyrkiet, som er en svær drøftelse. Udvik-

lingen går i den forkerte retning, og det vil givetvis øge presset på at drøftesanktioner igen, som vi

har gjort på de foregående møder.

Det er det første DER-møde efter valget af den nye præsident i USA, så jeg tror også, det vil blive

vendt.

Så er der spørgsmålet om det sydlige naboskab, hvor vi fra dansk side lægger vægt både på klima

og på migration.

Til slut er der er et par store emner, som ikke er på dagsordenen, men som kommer til at fylde. Det

første er brexit. Der er endnu ingen afklaring på indholdet, men det danske forhandlingsudgangs-

punkt er det samme, både i forbindelse med statsstøtte og fair konkurrence og i særdeleshed vig-

tigheden af at passe på vores fiskeri.

Det andet relaterer sig til retsstatsmekanismen og handler om, at Polen og Ungarn indtil nu har

sagt, at man ikke kan stemme for det endelige budget, hvis ikke vi andre giver os på retsstatsprin-

cipperne. Der er vi jo en række lande, der står fast på den aftale, vi lavede i sommer.

Søren Søndergaard

bemærkede, at EU’s mål på

mindst

55 pct. vel bare betød 55 pct. Indebar

denne diskussion også mål for de enkelte lande? Fra dansk side havde man meldt ud, at man ikke

ville acceptere et mål, der betød, at Danmark

skulle gå over 70 pct., men hvis EU’s mål skulle nås,

Side 351

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 681: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-20

10. europaudvalgsmøde 8/12 2020

krævede det, at de lande, som stort set ikke havde nogle mål

–

f.eks. Rumænien eller Bulgarien

–

rent faktisk fik nogle.

Men hensyn til covid-19 var der opstået et nyt ord: vaccinenationalisme. Forleden gjorde Læger

uden Grænser i Politiken opmærksom på, at den nuværende udrulning medførte, at vaccinen først

ville komme til den fattigste del af verden i 2024. Da man ikke bare kunne isolere denne del af ver-

den, ville dette betyde, at situationen bare ville fortsætte. Med henblik på verdenshandel og udvik-

ling var dette en katastrofe, og Søren Søndergaard ville bare høre, om regeringen havde tænkt at

tage op på mødet, hvordan man sikrede, at den fattige del af verden kunne få vaccinen før 2024.

Det sidste spørgsmål angik Tyrkiet, og som ministeren nævnte, gik det den forkerte vej på alle om-

råder, både i Middelhavet og i Rojava. Hvad var den danske position over for at indføre sanktioner

over for Tyrkiet, og hvilke sanktioner ville regeringen foreslå på mødet, hvis man gik ind for at ind-

føre dem?

Jens Rohde

ville blot nævne forholdene for de mennesker, der skulle skabe rammerne for VM i

fodbold i Qatar. De blev simpelthen ikke behandlet som mennesker, og man blev derfor nødt til at

få fodboldforbundene til at forstå, at hvis ikke de selv fandt ud af at løse disse udfordringer, så var

man nødt på europæisk plan at hjælpe dem med det. Jens Rohde ville blive ved med at fremhæve

denne problemstilling, indtil Det Europæiske Råd en dag forhåbentlig begyndte at diskutere det.

Statsministeren

påpegede, at VM i Qatar ikke var på dagsordenen for rådsmødet, men at dette

selvfølgelig ikke ændrede på vigtigheden af diskussionen.

Der lå en relativt ny folketingsvedtagelse, som lagde op til en skærpelse af kursen over for Tyrkiet,

hvorfor regeringen var rede til at arbejde for dette i EU. På de seneste to rådsmøder havde man

diskuteret Tyrkiet, både i forbindelse med Cypern-Grækenland-problemstillingen og om forholdet til

Frankrig. Fra dansk side var man indstillet på at støtte eventuelle yderligere sanktioner, hvis andre

foreslog det. Regeringen havde dog ikke selv et forslag med.

Diskussionen om vaccinenationalisme var på flere forskellige niveauer fuldstændig relevant. Der

var forskellige samarbejder i EU, både et der vedrørte landene selv og et, hvor EU skulle bistå med

at få vaccinerne bredt ud internationalt. Dette var der al god grund til at bakke op om.

Til Søren Søndergaards spørgsmål om, hvilket niveau klimamålet var på, kunne statsministeren

fortælle, at det var på europæisk plan. Landemålene udgjorde en anden diskussion.

Søren Søndergaard

fandt det svært at fastsætte målet for EU uden at inddrage diskussionen om,

hvad de enkelte lande skulle bidrage med, især med tanke på, at regeringen havde meddelt, at

man kunne vedtage hvad som helst, da det alligevel ikke ville få nogen afsmittende virkning på det

danske mål, som var det mest ambitiøse. Efterhånden var det vel kun Storbritannien, der havde så

stort et mål. Måske var Sverige også i nærheden, men det var relativt få lande, der var tilnærmel-

sesvis så ambitiøse som Danmark, så på et eller andet tidspunkt måtte man indlede den diskus-

sion.

Det interessante ved folketingsvedtagelsen om Tyrkiet var, at den også nævnte den tyrkiske be-

sættelse af og aggression imod Rojava. Kom det til at indgå i statsministerens fremhævelse? Det

hollandske parlament havde netop vedtaget en resolution om, at man skulle indføre en total EU-

Side 352

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 681: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-20

10. europaudvalgsmøde 8/12 2020

våbenembargo mod Tyrkiet. På et eller andet tidspunkt måtte regeringen tage stilling til, hvad man

ville støtte på baggrund af folketingsvedtagelsen. I øvrigt var tiden knap, så hvis ikke statsministe-

ren kunne sige noget nu, hvornår mente hun så, at regeringen ville fastlægge den danske hold-

ning?

Ulla Tørnæs

måtte indrømme, at det kom lidt bag på hende, da statsministeren meldte ud, at Dan-

mark selvfølgelig bakkede op om at udbrede vaccinerne. Rent faktisk var det sådan, at Danmark

havde undladt at bidrage til COVAX, der skulle sikre at lav- og mellemindkomstlande fik adgang til

kommende covid-19-vacciner. Men Ulla Tørnæs takkede for meldingen og sagde, at hun da ville

gå videre med dette til udviklingsministeren og muligvis også finansministeren, hvis der blev brug

for det.

Statsministeren

kunne fortælle, at man ved rådsmødet ville diskutere de problemstillingerne ved-

rørende Tyrkiets forhold til Cypern-Grækenland og Frankrig. Også andre relevante diskussioner

involverede Tyrkiet, men hun antog, at disse i stedet ville blive drøftet blandt udenrigsministrene på

et rådsmøde for udenrigsanliggender.

Til Ulla Tørnæs sagde hun, at COVAX blev støttet med et relativt stort beløb fra EU-budgettet og

som sådan også fra dansk side.

Søren Søndergaard

forstod ikke, hvordan man fra EU’s side ville bekæmpe islamisk ekstremisme,

hvis stadig større områder i det nordlige Syrien blev besat af islamiske ekstremister. De kristne blev

fordrevet fra hele det område, som de tyrkiske styrker havde besat sammen med nogle lejesolda-

ter, og som nu ville blive brugt som base for at udføre islamistiske aktioner i Europa. Søren Søn-

dergaard forstod ikke opdelingen af problemstillingen. Hvornår ville den danske regering træffe en

beslutning om, hvilke sanktioner man ville støtte i forlængelse af vedtagelsen i Folketinget?

Ulla Tørnæs

fandt det ærgerligt, at Danmark ikke var med i forreste linje, når det drejede sig om at

udbrede vacciner eller adgangen til disse. Det var en mærkelig prioritering fra regeringens side, at

man alene lænede sig op af EU-Kommissionens bidrag.

Statsministeren

fandt diskussionen om udviklingen i og omkring Syrien og den dertilhørende dis-

kussion om kampen mod den militante islamisme relevant. Dog var de ikke på dagsordenen for

rådsmødet, hvorfor hun ville henvise til udenrigsministeren. Om regeringens holdning til sanktioner

kunne hun ikke svare på stående fod, men ville vende tilbage til udvalget på et senere tidspunkt.

Mødet sluttede 17.25.

Side 353