EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 676: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C 89/21, Romega UAB

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 676
Offentligt

NOTAT

Foder- og Fødevaresikkerhed

J.nr. 2021-28-169-01994

Ref. RIKA

Den 15. juni 2021

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og

Fødevareudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præ-

judicielle sag C 89/21, Romega UAB

1. Indledning

En litauisk domstol har forelagt EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål i sag C-89/21 om fortolknin-

gen af artikel 1 i mikrobiologiforordningen

og artikel 14, stk. 8, i fødevareforordningen.

Den forelæg-

gende ret ønsker at få oplyst, om disse bestemmelser skal fortolkes således, at en medlemsstats kompe-

tente tilsynsmyndigheder har beføjelse til at forbyde markedsføring af fersk fjerkrækød i henhold til

artikel 14, stk. 1 og 2, i fødevareforordningen, fordi kødet er forurenet med andre salmonellaserotyper

end de, som nævnes i mikrobiologiforordningen.

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger

Spørgsmålet er rejst i en sag, hvor den litauiske fødevare- og veterinærstyrelse havde vurderet to partier

fjerkrækød farligt efter fødevareforordningens artikel 14, idet kødet indeholdt patogene mikroorganis-

mer, nemlig Salmonella Kentucky og Salmonella Infantis. Den litauiske kontrolmyndighed havde derfor

pålagt virksomheden, der havde markedsført fjerkrækødet, en bøde, udstedt et markedsføringsforbud

samt beordret kødet tilbagetrukket fra markedet og tilbagekaldt fra forbrugerne.

Virksomheden gør i sagen gældende, at mikrobiologiforordningen alene forbyder tilstedeværelsen af

Salmonella Enteriditis og Salmonella Typhimurium i fersk fjerkrækød, og at kødet derfor ikke kan vur-

deres farligt, hvis det indeholder andre patogene mikroorganismer end de i bilag 1 til mikrobiologifor-

ordningen nævnte for denne fødevaretype.

Kontrolmyndigheden har anført, at der ikke er grundlag for at fastslå, at en fødevare er sikker, hvis en

anden patogen mikroorganisme end de i bilag 1 nævnte er til stede i fødevaren. I den forbindelse henvi-

ses til, at mikrobiologiforordningens artikel 1 giver mulighed for, at myndigheden kan foretage yderli-

gere prøveudtagning og analyser for at påvise forekomsten af andre mikroorganismer end de i bilag 1

nævnte, og at myndigheden derfor efter en konkret vurdering kan træffe afgørelse om den pågældende

fødevares farlighed.

De nævnte salmonellatyper i bilag 1 til mikrobiologiforordningen er årsag til anslået 80 pct. af alle syg-

domstilfælde ved indtag af forurenet fjerkrækød. Der findes derudover en lang række andre salmonel-

latyper, som ikke nær så ofte fører til sygdom. Disse andre typer kan dog være til stede i fjerkrækød i et

Kommissionens forordning 2073/2005/EF af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 178/2002/EF af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i

fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrø-

rende fødevaresikkerhed.

Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • 2600 Glostrup

Tlf. 72 27 69 00

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 676: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C 89/21, Romega UAB

omfang eller i en koncentration, som alligevel gør det farligt at spise kødet. I disse tilfælde vil afgørelsen

af, om et parti fjerkrækød er farligt, være baseret på en individuel vurdering efter artikel 14 i fødevare-

forordningen.

EU-Kommissionen har i forbindelse med en revision af forordningen

vurderet, at et lovkrav om fravær

af alle typer salmonella i fjerkrækød ville være for omkostningsfuldt for erhvervet, men har dog beholdt

muligheden for, at medlemsstaterne kan foretage en individuel farlighedsvurdering efter artikel 14 i fø-

devareforordningen. Det blev derfor i 2011 besluttet at begrænse EU-reguleringen og fastsætte speci-

fikke kriterier i mikrobiologiforordningen til de typer salmonella, hvor effekten af et sådant krav har

størst effekt, jf. præambelbetragtning nr. 8 i revisionsforordningen.

Det centrale spørgsmål i sagen er således, om mikrobiologiforordningen gør udtømmende op med,

hvilke typer af salmonella der kan danne grundlag for en farlighedsvurdering efter artikel 14, og om de

kompetente myndigheder kan erklære fødevarer for farlige og forbyde markedsføringen heraf på grund

af forurening med andre typer salmonella end de i bilag 1 nævnte.

3. Regeringens interesse i sagen

Regeringen afgiver indlæg i sagen, da EU-Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål kan have

betydning for det høje danske beskyttelsesniveau for kyllingekød, der er understøttet af danske særreg-

ler om fravær af alle typer salmonella i kyllingekød fra danske slagterier.

Regeringen vil derfor argumentere for, at der ikke med mikrobiologiforordningen er foretaget en ud-

tømmende regulering af spørgsmålet, og at fraværet af grænser for specifikke salmonellatyper ikke kan

medføre, at disse typer må være til stede i mængder, som gør fødevaren farlig efter fødevareforordnin-

gens artikel 14.

Dette synspunkt er afspejlet i dansk lovgivning, som indeholder særregler

, der går videre end bestem-

melserne i mikrobiologiforordningen. Danmark har således opretholdt et nationalt forbud mod alle ty-

per salmonella i kyllingekød fra danske slagterier. Dette er sket efter konsultation med EU-Kommissio-

nen i 2011 og er baseret på betragtninger om, at en udtømmende regulering uden mulighed for supple-

rende nationale bestemmelser i givet fald ville medføre en sænkelse af beskyttelsesniveauet i Danmark.

De danske særregler er notificeret i EU-Kommissionen efter informationsproceduredirektivet. Hverken

EU-Kommission eller andre medlemslande har gjort indsigelse mod, at Danmark har lovgivning, der

også omfatter salmonellatyper, som ikke er reguleret i mikrobiologiforordningen.

Skulle Domstolen i sin besvarelse komme frem til, at mikrobiologiforordningen gør udtømmende op

med, hvilke salmonellaserotyper der kan være i fjerkrækød, kan det få betydning for, hvorvidt de danske

særregler om nultolerance for salmonella i danskproduceret kyllingekød ville kunne opretholdes.

Ved Kommissionens forordning (EU) Nr. 1086/2011 af 27. oktober 2011 om ændring af bilag II til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 og af bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005

for så vidt angår salmonella i fersk fjerkrækød.

Bekendtgørelse nr. 1819 af 2. december 2020 om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt sal-

monella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m.