NOTAT
Foder- og Fødevaresikkerhed
J.nr. 2021-28-169-01994
Ref. RIKA
Den 15. juni 2021
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præ-
judicielle sag C 89/21, Romega UAB
1. Indledning
En litauisk domstol har forelagt EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål i sag C-89/21 om fortolknin-
gen af artikel 1 i mikrobiologiforordningen
1
og artikel 14, stk. 8, i fødevareforordningen.
2
Den forelæg-
gende ret ønsker at få oplyst, om disse bestemmelser skal fortolkes således, at en medlemsstats kompe-
tente tilsynsmyndigheder har beføjelse til at forbyde markedsføring af fersk fjerkrækød i henhold til
artikel 14, stk. 1 og 2, i fødevareforordningen, fordi kødet er forurenet med andre salmonellaserotyper
end de, som nævnes i mikrobiologiforordningen.
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger
Spørgsmålet er rejst i en sag, hvor den litauiske fødevare- og veterinærstyrelse havde vurderet to partier
fjerkrækød farligt efter fødevareforordningens artikel 14, idet kødet indeholdt patogene mikroorganis-
mer, nemlig Salmonella Kentucky og Salmonella Infantis. Den litauiske kontrolmyndighed havde derfor
pålagt virksomheden, der havde markedsført fjerkrækødet, en bøde, udstedt et markedsføringsforbud
samt beordret kødet tilbagetrukket fra markedet og tilbagekaldt fra forbrugerne.
Virksomheden gør i sagen gældende, at mikrobiologiforordningen alene forbyder tilstedeværelsen af
Salmonella Enteriditis og Salmonella Typhimurium i fersk fjerkrækød, og at kødet derfor ikke kan vur-
deres farligt, hvis det indeholder andre patogene mikroorganismer end de i bilag 1 til mikrobiologifor-
ordningen nævnte for denne fødevaretype.
Kontrolmyndigheden har anført, at der ikke er grundlag for at fastslå, at en fødevare er sikker, hvis en
anden patogen mikroorganisme end de i bilag 1 nævnte er til stede i fødevaren. I den forbindelse henvi-
ses til, at mikrobiologiforordningens artikel 1 giver mulighed for, at myndigheden kan foretage yderli-
gere prøveudtagning og analyser for at påvise forekomsten af andre mikroorganismer end de i bilag 1
nævnte, og at myndigheden derfor efter en konkret vurdering kan træffe afgørelse om den pågældende
fødevares farlighed.
De nævnte salmonellatyper i bilag 1 til mikrobiologiforordningen er årsag til anslået 80 pct. af alle syg-
domstilfælde ved indtag af forurenet fjerkrækød. Der findes derudover en lang række andre salmonel-
latyper, som ikke nær så ofte fører til sygdom. Disse andre typer kan dog være til stede i fjerkrækød i et
Kommissionens forordning 2073/2005/EF af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 178/2002/EF af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i
fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrø-
rende fødevaresikkerhed.
2
1
Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • 2600 Glostrup
Tlf. 72 27 69 00
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk