Den 14. juni 2021
MIM 057
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til 5 gennemførelsesretsakter om at forlænge
godkendelserne for
”aluminiumphosphid, der frigiver phosphin” i
produkttype 14 og
18,
”magnesiumphosphid, der frigiver phosphin” i
produkttype 18, dinotefuran i
produkttype 18, dazomet i
produkttype 8 samt ”indoxacarb
(blanding af S- og R-
former i forholdet 75:25)” i
produkttype 18, i henhold til forordning 528/2012 om
tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter
(komitesag)
KOM-dokumenter foreligger
Resumé
Kommissionen foreslår en udskydelse af udløbsdatoerne for godkendelsen af aktivstofferne
”aluminiumphosphid, der frigiver phosphin” i ”rodenticider”
(produkttype 14)
og ”insekticider, acaricider
og produkter til bekæmpelse af andre leddyr”
(produkttype 18);
”magnesiumphosphid, der
frigiver
phosphin” i ”insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr”
(produkttype 18);
dinotefuran i ”insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr”
(produkttype 18);
dazomet i ”træbeskyttelsesmidler”
(produkttype 8)
samt ”indoxacarb
(blanding af S- og R-former i
forholdet 75:25)” i ”insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr”
(produkttype 18)
i henhold til forordning 528/2012 om biocidholdige produkter. Hvis forslagene bliver vedtaget, vil det
betyde, at stofferne fortsat må indgå som aktivstof i biocidholdige produkter i de respektive produkttyper.
Der er ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet og staten. Der er
heller ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner. Der er
på nuværende tidspunkt i Danmark godkendt midler med
”aluminiumphosphid, der frigiver phosphin” i
”rodenticider”
samt midler med
indoxacarb i ”insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse
af andre
leddyr. Der er ingen godkendelser af biocidprodukter i Danmark med
”aluminiumphosphid, der frigiver
phosphin”, ”magnesiumphosphid, der frigiver phosphin” samt dinotefuran i ”insekticider, acaricider og
produkter til bekæmpelse af andre leddyr” eller af biocidprodukter med dazomet
i ”træbeskyttelsesmidler”.
Samlet set påvirker forslagene miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne er godkendt i EU i dag.
Forslagene blev drøftet på et videomøde i den stående komité for biocidholdige produkter den 3. juni 2021
med efterfølgende skriftlig afstemning med forventet frist d. 1. eller 2. juli 2021. Det vurderes, at det på
grund af forhold, der ikke kan tilskrives ansøgerne, er nødvendigt at udskyde godkendelsernes
udløbsdatoer for
”aluminiumphosphid, der frigiver phosphin” i produkttype 14 og 18,
”magnesiumphosphid, der frigiver phosphin” i produkttype 18, dinotefuran i produkttype 18, dazomet i
produkttype 8 samt ”indoxacarb (blanding af S-
og R-former
i forholdet 75:25)” i produkttype 18
i en
periode, der er tilstrækkelig til at give mulighed for at vurdere ansøgningerne om en eventuel fornyelse.
Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissionens forslag om forlængelser af udløbsdatoerne for
godkendelsen af aktivstofferne i de respektive produkttyper.