EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 625
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 9. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 4. december 2020

kl. 11.00

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Henrik Møller (S), næstformand, Jens

Joel (S), Jens Rohde (RV), Anne Valentina Berthelsen (SF), Søren

Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL), Jan E. Jørgensen (V),

Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V), Christoffer Aagaard Melson (V),

Morten Messerschmidt (DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Peter Seier

Christensen (NB).

Udenrigsminister Jeppe Kofod, justitsminister Nick Hækkerup, er-

hvervsminister Simon Kollerup og transportminister Benny Engel-

brecht.

Desuden deltog:

Jens Joel fungerede som formand under punkt 4 og 5.

Punkt 1. Modtagelse af deputation fra Tag Klimaansvar vedr. EU-Mercosur

handelsaftalen

Eva Puggaard, frivillig i Tag Klimaansvar

Elias Eland Kristensen, frivillig i Tag Klimaansvar

Signe Urup, frivillig i Tag Klimaansvar

Oscar Juul, frivillig i Tag Klimaansvar

Signe Urup:

Jeg vil indledningsvist summere aftalen op. EU er i den afsluttende fase i forhandlin-

gerne med Mercosur-landene

–

Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay. Aftalens primære for-

mål er at skabe øget sammenhæng mellem de to verdensdele. I den forbindelse er det centrale

ønske at nedsætte import- og kontrolafgifter på varer som benzinbiler, soja og oksekød

–

dvs. me-

get klimabelastende varer. P.t. er aftalen under juridisk behandling, hvorefter den skal i ministerrå-

det, og her har man fra dansk side en mulighed for at præge udfaldet.

Det grønne bilag, Trade and Sustainability, var et forsøg på at imødekomme en række medlems-

landes grønne efterspørgsler. Vi vil i løbet af oplægget præsentere problematikkerne med henblik

på at kunne skabe en offentlig debat på længere sigt

–

en debat, lande som Frankrig, Holland, Bel-

gien og Østrig allerede har taget del i.

Elias Eland Kristensen:

Vi mener, at et dansk veto er nødvendigt, da aftalen er fundamentalt for-

kert. Det er vigtigt at sige, at vi som udgangspunkt ikke er imod frihandel, men frihandel skal være

Side 293

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

et værktøj til at booste den grønne omstilling

–

ikke modarbejde den. Vi søger derfor primært tre

ting:

et opgør med separation af handels- og klimapolitik

–

effekterne er så store nu, at vi bliver

nødt til at tænke klimaet ind i alle aspekter af, hvad vi gør;

et nyt mandat, som repræsenterer de unge

–

mange af dem var ikke født, da mandatet

blev indhentet; og

en øget offentlig debat i Danmark

–

vi mener ikke, at der har været passende mediedæk-

ning.

Et af de centrale punkter, aftalen fejler på, er, at den vil føre til øget skovrydning. Tidligere på året

udarbejdede Climate Action Network Europe (CAN) på vegne af den franske regering en rapport,

som estimerer, at afskovningen af Amazonas vil blive øget med 25 pct. årligt, hvis aftalen stemmes

igennem. Når der afskoves, bruges jorden primært til landbrug. Det vil være en katastrofe, hvis

Amazonas blev afskovet op til 25 pct., da det ville udgøre et tipping point for klimaet. I dansk politik

talte man i forbindelse med at opnå klimamålene for 2030 ofte om et hockeystavsprincip, der går

ud på at lade udviklingen gå for så at realisere målet til sidst. Vi er bange for, at man slet ikke kan

nå at redde klimaet på en meningsfuld måde i 2030, hvis der ikke bliver taget vare på Amazonas i

mellemtiden.

Signe Urup:

En anden central problematik er manglen på sanktionsmuligheder, særligt på det

grønne område. Selv om aftaleteksten nævner Parisaftalen og det grønne bilag, er der ingen

egentlige sanktionsmuligheder eller forpligtelser direkte i den grønne deal. Det er et problem på det

grønne område, fordi implementeringen i høj grad vil skulle ske i de enkelte lande. Derfor vil aftalen

ikke kunne ses som et egentlig virkningsfuldt håndtag til at adressere øget skovrydning og Brasili-

ens forpligtelser med hensyn til Amazonas. Vi er overbeviste om, at Brasiliens præsident Jair

Bolsonaro, der i en årrække har arbejdet systematisk for mindre skovbeskyttelse, ikke vil vende på

en tallerken. Tværtimod forudser vi, at han vil betragte handelsaftalen som en belønning for at prio-

ritere landbrug over klima og menneskerettigheder.

Eva Puggaard:

Vi har kæmpet længe for at få klima på dagsordenen og for at se nogle reelle for-

andringer. I 2015 vedtog FN’s klimakonvention Parisaftalen. I 2019 erklærede Europa-Parlamentet

undtagelsestilstand for klimaet, og i foråret vedtog Folketinget en klimalov. Derfor virker det forkert,

at man sideløbende forhandler en aftale, som ikke er fulgt med tiden. Man bruger kræfter på at

snakke om elbiler i Danmark, mens man fjerner tolden på benzinbiler i Sydamerika. Man snakker

om grønne skatter, mens man vil øge mængden af billigt oksekød. Den aftale, som vi snart skal

stemme om, er forhandlet med et mandat fra 1999

–

en tid, hvor man endnu fejrede åbningen af

Storebæltsbroen. Derfor er vores påstand, at mandatet ikke repræsenterer vores tid.

Oscar Juul:

Regeringen har udtalt, at den på nuværende tidspunkt vil stemme for aftalen. Da vi

forrige uge talte med Jeppe Kofod foran Christiansborg, hævdede han, at aftalen faktisk er grøn i

sin essens, da det ville blive mulig at påvirke den i en grøn retning, når først man var inden for dø-

ren. Men vi har læst aftalen og har svært ved at forestille os, hvordan den vil kunne reddes ved

hjælp af nogle få grønne bilag, eftersom den helt fundamentalt strider imod tidsånden. Ord som

Side 294

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

”Parisaftalen”, ”afskovningsbekæmpelse” og ”biodiversitetsbevarelse” står alle nedfældet i det bæ-

redygtige kapitel, og det var essentielt. Men vores kritikpunkt er, at der ikke er nogen sanktionsmu-

ligheder for de grønne løfter; der er ingen måder at underbygge det på, hvis Mercosur-landene ikke

lever op til dem.

Derfor mener vi, at det bæredygtige kapitel er et klimasvigt og et tegn på demokratisk underskud,

især på grund af mandatet, som vi mener er uforeneligt med den tid, vi lever i. For 20 år siden var

folkestemningen helt anderledes med hensyn til en række værdier og holdninger for det grønne

emne. Vi tvivler på, om opbakningen reelt vil være stor i dag, hvis der foregik en åben folkelig debat

om aftalen og dens konsekvenser. Vi mener ikke, at overskrifter som

”Modarbejdelse

af Parisafta-

len” og ”Skovbekæmpelse” ville være godt i medierne.

Eva Puggaard:

Den 1. december 2020 bragte TV 2 en artikel om, at skovrydningen i regnskoven

er nået sit højeste punkt i 12 år. Et område på størrelse med Sjælland, Fyn og Lolland er blevet

ryddet fra januar til august 2020

–

en stigning på 9,5 pct. EU-Mercosur-aftalen ville som nævnt be-

tyde en stigning i afskovning på 25 pct. årligt. Vi mener ikke, at det her det kan løses med de

grønne bilag, desværre. Vi mener ikke, at der er en nem løsning. Hvis man fjerner tolden på soja

og oksekød, vil det betyde, at man fælder mere regnskov, og vi mener, at uanset hvor meget mere

regnskov, man fælder, så er det ikke noget, som klimaet kan bære.

Oscar Juul:

Ved sidste folketingsvalg vandt Socialdemokratiet regeringsmagten ved et såkaldt ”kli-

mavalg”. Vi finder det paradoksalt, at samme regering vil stemme for en handelsaftale, som kæm-

per for helt andre principper og sætter fremtiden over styr for en kort økonomisk gevinst. Det er

simpelthen uforeneligt med at brande sig som et grønt foregangsland. Der er utallige danske virk-

somheder, der omlægger til bæredygtig produktion, og vi eksporterer grøn teknologi i hidtil uset

grad; men aftalen går i en helt anden retning, og vi kan ikke både blæse og have mel i munden.

Eva Puggaard:

Vi er her i dag for at repræsentere vores generation i denne sag. Ungdommen

ved, at klimaet er vigtigt. Vi gør, hvad vi kan for at sænke forbruget, for at købe mindre plastik og

for at spise mindre kød, men stillet over for den nuværende krise er det simpelthen ikke nok. De

store beslutninger bliver taget herinde, og vi har kun en stemme gennem jeres repræsentation. Vi

gjorde, hvad vi kunne ved sidste valg; vi stemte så grønt, som vi kunne, og nu håber vi på, at I som

folkevalgte vil være ambitiøse på vegne af den grønne omstilling. Lige nu er vores fremtid i jeres

hænder, og vi har givet jer ansvaret for den, og derfor håber vi, at I vil træffe nogle gode beslutnin-

ger.

Jan E. Jørgensen

oplyste, at Europaudvalget havde været på en rejse til Brasilien, hvor budska-

bet fra ngo’er og fagbevægelser havde været, at man kun kunne håbe på at gribe ind over for af-

skovning ved at indgå i en handelsaftale med Brasilien. Når delegationen fra Tag Klimaansvar

fremhævede manglen på sanktionsmuligheder, var det ikke helt korrekt, da den ultimative sankti-

onsmulighed jo var at ophæve aftalen. Dermed ikke sagt, at problemerne var løst, men i politik er

det ofte sådan, at det bedste er det godes værste fjende.

Søren Søndergaard

bad delegationen eftersende oplægget og powerpointpræsentationen grun-

det tekniske udfordringer. Han havde haft en anden opfattelse end Jan E. Jørgensen af udmeldin-

gerne på rejsen til Brasilien. Havde de indtryk af stemningen i andre EU-lande over for denne sag?

Side 295

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

Kunne delegationen også sige noget om den tilsvarende problemstilling vedrørende CETA-frihan-

delsaftalen mellem Europa og Canada?

Jens Joel

anerkendte, at et mandat mere end 20 år kunne forekomme gammeldags, men ligele-

des var forhandlingerne. Spørgsmålet var, om man ikke ville se frem til yderligere 20 års forhandlin-

ger, hvis man startede forfra med at indhente et mandat. Det havde man ikke tid til, hvis man skulle

forsøge at afværge klimakrisen. Han ville ikke gøre sig til dommer over, om det var Jan E. Jørgen-

sen eller Søren Søndergaard, der havde den rigtige opfattelse af stemningen i Brasilien, men af-

skovningen var allerede en realitet nu, så det ville heller ikke hjælpe Amazonas, hvis man ikke ind-

gik en aftale. Det var værd at have med i sine betragtninger under diskussionen.

Eva Puggaard

understregede, at delegationen var af den overbevisning, at handelsaftaler som ud-

gangspunkt er gode måder at præge markeder på, herunder med henblik på grøn omstilling. Pro-

blemet opstår, når aftalerne omhandler varer, hvis produktion bevisligt medfører stor afskovning.

Derfor var EU-Mercosur-aftalen ikke forenelig med ideen om at kunne bidrage til den grønne om-

stilling.

Signe Urup

bemærkede supplerende, at det europæiske marked var attraktivt, hvorfor man sag-

tens kunne sige nej til denne aftale med henblik på at indlede nye forhandlinger med et grønnere

udgangspunkt. Klimapolitik kunne i højere grad implementeres i handelspolitikken.

Oscar Juul

understregede over for Jens Joel, at det på forhånd ville være en helt forkert udgangs-

punkt at indgå i en handelsaftale, som bevisligt ville påvirke Amazonas i en negativ retning, selv om

ingen aftale heller ikke ville være godt. I stedet for en handelsaftale, hvor tolden bliver fjernet fra

produkter, der i høj grad belaster klimaet, skulle man fokusere på bæredygtige produkter.

Elias Eland Kristensen

svarede på Søren Søndergaards spørgsmål om stemningen i de øvrige

EU-lande, at flere grupper i Europa-Parlamentet ikke kunne stemme ja til aftalen i dens nuværende

form, da den ville accelerere afskovningen af Amazonas. I Holland, Østrig, Luxembourg og til dels

Irland fremgik det af den offentlige debat, at aftalen ikke stillede nok krav til det bæredygtige man-

dat. Tag Klimaansvar mente ikke, at det grønne bilag var bundet af de juridiske sanktioner, som

man generelt holdt handel op på. Som en organisation af unge kunne de ikke stå inde for, at han-

del bliver prioriteret højere end klimapolitik.

Formanden

takkede delegationen for deres synspunkter og svar på udvalgets spørgsmål. Hun

mindede delegationen om at eftersende slides og bilagsmapper til udvalget.

Side 296

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3780 (udenrigsanliggender) den 7. december 2020

EUU alm. del (20)

–

bilag 133 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

forelagde alle punkter til orientering.

1. Transatlantisk forhold



Udveksling af synspunkter/ Rådskonklusioner

Rådsmøde 3780

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Formålet med drøftelsen er at finde frem til de konkrete områder, som EU vil

prioritere at styrke i samarbejdet med USA. På den baggrund kan EU proaktivt og med fælles

stemme indlede en dialog med Biden-administrationen om mulighederne for at styrke samarbejdet.

Drøftelsen vil blive fulgt af en drøftelse blandt stats- og regeringsledere på Det Europæiske Råd i

næste uge. Der forventes desuden vedtaget rådskonklusioner på udenrigsministermødet, der vil

bekræfte enigheden om at styrke det transatlantiske partnerskab samt behovet for en tæt strate-

gisk dialog om de fælles udfordringer.

Når Biden indsættes som præsident den 20. januar næste år, er der generelt en forventning om et

fornyet amerikansk globalt lederskab, hvor USA vil opprioritere både det internationale og det

transatlantiske samarbejde. Biden har blandt andet givet løfte om, at USA vil genindtræde i Parisaf-

talen samt Verdenssundhedsorganisationen WHO og FN’s Menneskerettighedsråd. Det er eks-

tremt positive nyheder

–

ikke mindst for klimaet

–

som vi fra dansk og europæisk side selvfølgelig

byder velkommen. Og generelt tegner det da også til, at EU vil finde fælles fodslag på mange om-

råder med den kommende administration. Samtidig må vi også forvente, at den nuværende ameri-

kanske tænkning i relation til byrdedeling, et dalende militært engagement i Mellemøsten og tilgan-

gen til Kina i et vist omfang vil fortsætte under Biden.

Drøftelsen i Rådet vil finde sted på baggrund af et usædvanligt præsidentvalg, som har tegnet for-

skellighederne i det amerikanske politiske landskab skarpere op. Den hjemlige dagsorden og ikke

mindst håndteringen af covid-19 må forventes at fylde en del for Biden-administrationen især i den

første tid. EU skal selvfølgelig være realistisk om dette, men samtidig søge at styrke partnerskabet,

hvor det er muligt. Derfor er Rådets drøftelse på mandag både central og rettidig.

Jeg forventer på mødet særligt at fremhæve vigtigheden af at styrke det transatlantiske samar-

bejde om at styrke og reformere det multilaterale system, håndtere klimaforandringerne, sikre et

mere konstruktivt samarbejde om handelspolitikken og tættere samarbejde om tilgangen til Kina,

Mellemøsten, Tyrkiet og Rusland.

Med hensyn til det multilaterale samarbejde er det vigtigt for mig, at EU arbejder konstruktivt for at

engagere USA. Et stærkt transatlantisk samarbejde er afgørende for, at vi kan fastholde den inter-

nationale regelbaserede orden. Vi skal både styrke og reformere FN-systemet, så det bedre svarer

til dagens udfordringer. Her har vi brug for USA, så vi sikrer, at vores fælles institutioner forsvarer

vores fælles grundlæggende værdier, respekten for menneskerettighederne og de demokratiske

spilleregler.

Side 297

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

Det er positivt, at Biden igen ønsker at sætte USA i det globale førersæde. Men EU skal også være

klar til at påtage sig et større globalt lederskab. EU og USA har verdens største bilaterale handels-

samarbejde og udgør sammenlagt mere end halvdelen af verdens samlede BNP. Den finansielle

motorkraft skal vi kunne omsætte til globale løsninger med EU og USA i førersædet. Et tæt transat-

lantisk samarbejde med et stærkt USA og et stærkt EU er med andre ord afgørende for at imødegå

globale udfordringer som f.eks. klimaforandringer og covid-19-krisen.

Bidens udmelding om USA’s snarlige genindtræden i Parisaftalen og et klimaneutralitetsmål for

2050 er en unik mulighed for et styrket klimasamarbejde mellem EU og USA. Sammen skal vi tage

globalt lederskab og øge klimaambitionerne og klimahandlingerne hos andre lande med store driv-

husgasudledninger frem mod COP26. Jeg ser frem til at få USA tilbage på den multilaterale scene

–

også på klimaområdet.

Jeg håber også på et tættere og mere konstruktivt transatlantisk handelssamarbejde. På kort sigt

står en forhandlet løsning af Airbus-Boeing-tvisterne højt på EU’s dagsorden. Tæt transatlantisk

samarbejde vil være nødvendigt for den økonomiske genopretning af verdenshandelen efter covid-

19 og en revitalisering af det regelbaserede handelssystem. USA’s forhold til Kina vil fortsat domi-

nere på den globale handelspolitiske scene. Imidlertid ventes Biden at være indstillet på at samar-

bejde om håndtering af den konkurrencemæssige udfordring fra Kina, også i WTO. Jeg ser bedre

mulighed for at fremme fælles handelspolitiske løsninger, der understøtter klimaindsatsen. Eksem-

pelvis liberalisering af handel med grønne varer og tjenesteydelser. Det falder godt i tråd med den

overordnede danske målsætning om en åben, fair og bæredygtig handelspolitik. Der er altså rige-

ligt at tage fat på, og jeg vil derfor understrege behovet for, at EU kommer hurtigt på banen og går i

tæt dialog med den nye administration, når den er på plads.

Side 298

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

2. EU’s menneskerettighedssanktionsregime



Vedtagelse

Rådsmøde 3780

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (19)

–

bilag 315 (udvalgsmødereferat side 396, senest behandlet i

EUU 6/12-19)

Udenrigsministeren:

Jeg vil benytte lejligheden til at orientere udvalget om vedtagelsen af EU’s

globale sanktionsregime mod alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Det er et resultat, som jeg

er meget tilfreds med. Der er tale om en vigtig styrkelse af EU’s værdipolitiske værktøjskasse. Ved-

tagelsen af sanktionsregimet vil sætte EU i stand til at sanktionere personer og enheder i tredje-

lande, der er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Og det på en måde, som er

hurtigere og mere effektiv, end vi har mulighed for i dag.

Det er ingen hemmelighed, at EU-sammenholdet er udfordret af værdipolitiske spørgsmål. Netop

derfor er det bemærkelsesværdigt, at vi på ganske kort tid er kommet i mål med instrumentet.

Danmark har været en af de drivende kræfter bag etableringen. Og vi har spillet en særdeles aktiv

rolle i forhandlingerne. Vi har særligt arbejdet for, at regimets anvendelsesområde stemmer

overens med de menneskeretlige udfordringer, som vi ser i dag, og at regimet giver mulighed for at

sanktionere de mest alvorlige tilfælde af menneskerettighedskrænkelser.

Vi har også lagt os i selen for at sikre en længere varighed, end hvad vi ser ved andre tematiske

sanktionsregimer. Det er lykkedes, og sanktionsregimet gælder nu tre år, hvor ét år ellers har væ-

ret standarden.

Jeg forventer, at vedtagelse af retsakterne sker i næste uge. Herefter påbegyndes arbejdet med at

identificere individer, der skal opføres på sanktionslisterne. Her vil Danmark også være i front med

en mindre gruppe af ligesindede lande. Jeg håber, vi hurtigt kan tage det nye instrument i brug. Der

er ingen tvivl om behovet i lyset af de alt for mange grove menneskerettighedskrænkelser, som vi

ser rundt omkring i verden.

Jens Rohde

bad ministeren sætte flere ord på, hvem menneskerettighedssanktionsregimet kunne

rettes imod.

Hvordan skulle man forstå definitionen ”alvorlige menneskerettighedskrænkelse”?

Søren Søndergaard

kvitterede for, at ministeren på eget initiativ havde nævnt menneskeret-

tighedskrænkelserne i Hongkong (se

punkt 3).

Ville ministeren i den forbindelse bekræfte, at EU’s

menneskerettighedssanktionsregime i givet fald kunne rettes imod Kina og personer i Kina?

Han bad ministeren begrunde, hvorfor et redskab som menneskerettighedssanktionsregimet, der

kunne få store konsekvenser, ikke tidligere var blevet forelagt for udvalget.

Han henviste da til situationen med sanktionslisten over terrorisme, hvor det både krævede en-

stemmighed at komme på og af listen. Dette havde f.eks. givet problemer, efter at den britiske hø-

jesteret havde erklæret, at Folkets Muhajedin i Iran burde fjernes fra listen, mens enkelte lande

nægtede at fjerne partiet primært af hensyn til handelsforbindelser med Iran. Var enstemmighed på

samme måde nødvendig for at tage folk af sanktionslisten for menneskerettighedsovertrædelser?

Hvis det var tilfældet, risikerede man, at ét EU-land kunne blokere for at tage et land af sanktionsli-

sten, selv om de øvrige lande stemte for. Kunne ministeren redegøre for dette?

Side 299

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

Morten Messerschmidt

ønskede ligeledes en uddybning af processen for at komme på og af li-

sten. Desuden bad han ministeren redegøre karakteren af menneskerettighedskrænkelser, som

sanktionsregimet omhandlede set i forhold til EU’s tilsvarende interne instrument, retsstatsprincip-

perne.

Udenrigsministeren

forklarede Jens Rohde, at sanktionsregimet kunne rettes mod personer,

grupper og enheder, der er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser i lande uden for

EU. Sanktioner kunne målrettes statslige såvel som ikkestatslige aktører, men indtil videre var in-

gen personer, grupper eller enheder optaget på den tilhørende sanktionsliste. Dette krævede enig-

hed blandt EU-landene. Regimet var globalt, hvorfor det var svært at sige, hvem der ville blive op-

taget på listen, men arbejdet ville begynde i 2021. Såfremt personer, grupper eller enheder ikke

længere blev forbundet med krænkende adfærd, ville de kunne fjernes fra listen ved den årlige

gennemgang.

Over for Søren Søndergaard bekræftede ministeren, at sanktionsregimet kunne bruges i forbin-

delse med situationen i Hongkong, da det gjaldt globalt. Grunden til, at sagen ikke var blevet fore-

lagt til forhandlingsoplæg, var at regeringen ud fra en samlet vurdering af sagens betydning for

Danmark ikke anså sagen for at have stor rækkevidde. Desuden var der generelt bred enighed i

Folketinget om at kæmpe for menneskerettigheder. På samme måde havde den forrige regeringen

forelagt sanktionsregimet for kemiske våben og cybersanktionsregimet til orientering op til vedta-

gelse i Rådet i henholdsvis oktober 2018 og maj 2019.

Hvad angik proceduren for sanktionslisten, ville der finde en årlig gennemgang sted, men den ville

udløbe efter 3 år. Alle beslutninger om optagelse på listen, sletning eller forlængelse efter 3 år

skulle vedtages ved enstemmighed. For at træffe beslutningerne var det nødvendigt med solide

bevismaterialer, dokumenter og analyser samt grundige drøftelser. Redskabet kunne ikke anven-

des mod EU-lande. Dermed ikke sagt, at der ikke eksisterede lignende udfordringer i EU, men det

var en anden diskussion.

Morten Messerschmidt

fandt det højst problematisk, at det også krævede et flertal at tage folk af

sanktionslisten, hvis forholdene for pågældende personer, grupper og enheder havde ændret sig,

da problematikken, der var opstået vedrørende Folkets Muhajedin, ikke var løst. I realiteten betød

det, at et lands udenrigspolitiske handlefrihed var deponeret i 26 andre lande.

Når han havde spurgt ind til karakteren af menneskehedskrænkelserne, var det, fordi ministeren

–

især før sin ministertid havde talt om grove menneskerettighedskrænkelser i EU’s nuværende

medlemskreds. Var der en forskel på menneskerettighedskrænkelser globalt og internt i EU, f.eks. i

Rumænien og Bulgarien?

Søren Søndergaard

var af den opfattelse, at der er to måder at løse et problem af en art som den

med Folkets Muhajedin på. Enten at foretage sletning fra listen ved almindelig flertalsafgørelse, el-

ler ved, at listen udløber efter 3 år, hvorefter man så må begynde forfra. Han forholdt sig dog i

denne sag til samlenotatet, hvor der stod, at menneskerettighedssanktionsregimet forventedes

etableret med en gyldighedsperiode på 3 år. Betød det, at der var en risiko for, at det blev anderle-

des? Han bad ministeren garantere Europaudvalget, at regeringen kun ville gå med til det foreslå-

Side 300

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

ede sanktionsregime, hvis man kunne fjerne aktører fra listen ved flertal, eller hvis listen helt auto-

matisk udløb efter 3 år. I modsat fald var det et alvorligt problem, at sagen ikke havde været fore-

lagt til forhandlingsoplæg. Europaudvalget havde i en række år haft vanskeligheder med sagen om

terrorlisten.

Endelig gav han udtryk for håb om, at instrumentet i modsætningen til ministerens vurdering ville få

store udenrigspolitiske konsekvenser både ude i Verden og for Danmark. Her mente han særligt,

hvis det blev taget i anvendelse mod Kina.

Udenrigsministeren

indvendte, at menneskerettighedssituationen i EU generelt set var god, selv

om Morten Messerschmidt fik den til at fremstå ringe. Derfor kæmpede EU for at forbedre menne-

skerettigheder globalt; det var en afspejling af EU’s værdier. Hvis grundlæggende rettigheder blev

krænket i konkrete tilfælde kunne man i EU få sin sag afgjort ved uafhængige domstole, men des-

værre så man, at siddende regeringer i enkelte EU-lande i stigende grad fik politisk indflydelse på

domstolene. Ministeren arbejdede blandt andre aktivt for at sikre en stærk og effektiv retsstatsme-

kanisme til at imødegå dette problem.

Svaret på Søren Søndergaards spørgsmål lød, at regimet ville udløbe efter 3 år, hvorefter man

skulle tage stilling til, om en sanktionering skulle videreføres eller ændres, og tidligere erfaringer

ville selvfølgelig blive taget i betragtning. Med det nye regime kunne man sanktionere menneske-

rettighedskrænkere uden på forhånd at skulle skabe en ramme for det, hvilket gav EU mulighed for

at reagere mere effektivt. Under forudsætning af enstemmighed kunne man komme af listen ved

den årlige gennemgang. Derfor var det vigtigt med analyser og grundlæggende dokumentation.

Endelig oplyste han, at samlenotatet var affattet, før man var hundrede procent sikre på, at udløbs-

perioden var på 3 år. Han kunne dog nu bekræfte, at det var tilfældet.

Morten Messerschmidt

spurgte, om det var muligt for blot nogle af EU-landene at trække sig ud

af en beslutning om at tilføje en organisation til sanktionslisten, hvis organisationen efterfølgende

viste sig ikke at gøre sig fortjent til det, eller krævede det enstemmighed for at gøre det om? Da mi-

nisteren var i Europa-Parlamentet, havde han og Morten Messerschmidt samarbejdet om sagen

vedrørende Folkets Muhajedin. Det ville være naturligt, at en udenrigsminister med den erfaring

havde indarbejdet den i menneskerettighedssanktionsregimet. Man kunne meddele, at forudsæt-

ningen for Danmarks ja var, at det skulle kunne være muligt at trække sig, hvis bestemte forhold

ændrede sig.

Udenrigsministeren

understregede, at man kun kunne havne på sanktionslisten på baggrund af

udførlige analyser. Man skulle have gjort sig skyldig i grove menneskerettighedskrænkelser. Skulle

kritikken senere vise sig at være ubegrundet, kunne man blive taget af listen igen ved den årlige

gennemgang. Det ville sige, at det hvert år ville kræve enstemmighed at beholde listen, som den

er, i yderligere et år.

Side 301

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

3. Eventuelt

Hongkong

Udenrigsministeren:

På rådsmødet er udviklingen i Hongkong på opfordring fra bl.a. Danmark sat

på dagsordenen under eventueltpunktet. Jeg har selv talt for, at Hongkong forbliver en høj prioritet

for EU’s udenrigsministre. På mødet vil EU’s høje repræsentant give en status over situationen i

Hongkong, implementeringen af rådskonklusionerne fra juli og redegøre for EU’s mulige næste

skridt.

Fra dansk side vil vi fortsat tale for, at EU prioriterer Hongkong højt og holder Kina og lokalregerin-

gen ansvarlig for den meget bekymrende udvikling. Ligeledes er det vigtigt, at EU tager stilling til,

hvilke konsekvenser situationen skal have for vores forhold til Kina og til Hongkong.

Jeg ser frem til en bredere drøftelse af situationen i Hongkong under den kommende forespørg-

selsdebat i Folketingssalen den 21. december.

Katarina Ammitzbøll

henviste til de ni tiltag, der var blevet vedtaget med rådkonklusionerne i som-

meren 2020, og spurgte, om regeringen burde foreslå nogle af tiltagene under drøftelsen for at ind-

tage en position i sagen om Hongkong og lægge handling bag ordene om en demokratisk uden-

rigspolitik. Hvad var regeringens position generelt?

Udenrigsministeren

oplyste, at regeringen støttede en aktiv implementering af rådskonklusio-

nerne. Løbende revurderede man tiltagene i lyset af situationen i Hongkong. Regeringen havde al-

lerede i udstrakt grad implementeret flere af de konkrete tiltag nævnt i rådskonklusionerne. Han

henviste til sin redegørelse i Udenrigspolitisk Nævn den 21. august 2020. Fokus havde særligt væ-

ret at løfte de EU-lande, der var bagud, ved at sikre en stærkere fælles tilgang inden for f.eks. ek-

sportkontrol og dual use-produkter, som kan bruges til intern repression eller overtrædelse af men-

neskerettigheder.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 302

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

Punkt 3. Uformel videokonference for EU’s europaministre den 8. december 2020

EUU alm. del (20)

–

bilag 133 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

forelagde alle punkter til orientering.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2020 (udkast til

konklusioner)



Politisk drøftelse

Videokonference 8/12-20

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 10-11/12-20

–

bilag 3 (fortroligt udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 10-11/12-20

–

bilag 2 (fortroligt udkast til retningslinjer for

konklusioner)

Det Europæiske Råd 10-11/12-20

–

bilag 1 (fortroligt udkast til kommenteret

dagsorden)

Udenrigsministeren:

Der er tale om det sidste ordinære Europæiske Råd i 2020, og der er en

række vigtige emner på dagsordenen. Et af dem er covid-19-koordination, som stadig overskygger

næsten alt andet. Jeg forventer, at den nuværende alvorlige situation med højt smitteniveau på

tværs af hele EU vil fylde meget på mødet, også i drøftelser af andre emner.

Det er også klart, at Det Europæiske Råd finder sted på et tidspunkt, hvor flere andre meget væ-

sentlige emner trænger sig på, nemlig: endelig vedtagelse af aftalen om MFF, genopretningsfon-

den og retsstatsinstrumentet samt forhandlingerne om forholdet til Storbritannien efter Brexit. Det

er derfor fortsat svært at forudsige, hvilke emner der i sidste ende vil dominere mødet.

Jeg forventer dog, at et stort emne bliver klima. Her skal Det Europæiske Råd forsøge at nå til

enighed om at hæve EU’s klimamål for 2030. Rigtig mange støtter allerede Kommissionens udspil

med en målsætning på mindst 55 pct. Men det bliver svære drøftelser, og udfaldet er ikke givet på

forhånd.

Fra dansk side arbejder vi aktivt på at opnå enighed om en så ambitiøs opjustering af målet som

muligt

–

det vil sige mindst 55 pct. Vi ser også gerne et mål på 65 pct., så længe der samtidig sker

en modernisering af EU’s klimapolitik med fokus på omkostningseffektivitet. Men der er fortsat for-

skellige syn på, hvad der skal til for at levere på et højere mål, og hvor meget af det der skal beslut-

tes allerede nu. Regeringen arbejder for, at Det Europæiske Råd til december udelukkende opstil-

ler overordnede principper for den efterfølgende implementering. Vi finder det mest hensigtsmæs-

sigt, at de detaljerede diskussioner om udmøntningen af målet foregår på et senere tidspunkt på

baggrund af Kommissionens forslag til den implementerende lovgivning.

En anden central drøftelse vil som nævnt være EU’s covid-19-koordination. For de fleste medlem-

mer af Det Europæiske Råd dominerer covid-19 af gode grunde stadig den politiske dagsorden.

Drøftelsen kommer i forlængelse af de to uformelle videokonferencer for stats- og regeringsche-

ferne i oktober og november. Fokus for drøftelsen i december er ikke fastlagt, men jeg forventer, at

drøftelserne vil centrere sig om teststrategier, vacciner og tiltag til at begrænse spredningen.

Side 303

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

I lyset af de forfærdelige terrorangreb, der ramte Paris, Nice og Wien i oktober og november vil Det

Europæiske Råd drøfte EU’s interne sikkerhed med fokus på terrorbekæmpelse og ekstremisme.

Jeg forventer, at drøftelsen vil tage afsæt i et forslag fra Kommissionen til en fælles europæisk

dagsorden om terrorbekæmpelse. Kommissionen vil præsentere forslaget forud for topmødet, og

det vil sætte rammen for EU’s terrorbekæmpelsesstrategi de næste 4 år. Fra dansk side er vi enige

i, at EU-samarbejdet om terrorbekæmpelse skal prioriteres, da det kan supplere den nationale ind-

sats. Det vil kræve en indsats på en række områder.

På Det Europæiske Råd vil stats- og regeringscheferne også vende tilbage til drøftelsen af Tyrkiet.

I oktober blev det besluttet at give de daværende mæglingsbestræbelser mere tid i håb om, at den

anspændte situation i det østlige Middelhav ville blive deeskaleret. Tyrkiet har imidlertid fortsat de

seismiske undersøgelser i omstridt farvand. Dertil kommer Tyrkiets uacceptable udfald mod Frank-

rig, som er yderligere et skridt i den forkerte retning. Drøftelserne i december vil derfor forventeligt

fokusere på en skærpelse af den fælles EU-kurs over for Tyrkiet, herunder en eventuel udvidelse

af det eksisterende rammesanktionsregime. Regeringen finder Tyrkiets handlinger meget beklage-

lige. Vi kan derfor støtte en skærpet EU-kurs over for Tyrkiet.

I lyset af det amerikanske præsidentvalg vil Det Europæiske Råd dernæst drøfte det transatlantiske

samarbejde. Jeg forventer, at drøftelsen vil fokusere på, hvilke konkrete områder EU vil prioritere i

samarbejdet med USA. Det skal være give et stærkt afsæt for en positiv, indledende dialog med

Biden-administrationen.

Afslutningsvist forventes en drøftelse af det fremtidige forhold til EU’s sydlige naboskab, der består

af ti lande i Mellemøsten og Nordafrika. Det er en dansk prioritet, at samarbejdet med disse lande

–

særligt de nordafrikanske

–

skal styrkes.

Som nævnt indledningsvis kan jeg ikke udelukke, at andre vigtige emner vil blive rejst på Det Euro-

pæiske Råd, selv om de ikke formelt er på topmødets dagsorden.

Forud for DER-mødet vil der onsdag blive afholdt et virtuelt EU/Afrika-højniveaumøde mellem EU’s

institutioner og repræsentanter fra Den Afrikanske Union.

Endelig er det planlagt, at der i forlængelse af DER-mødet vil blive afholdt et separat Eurotopmøde

i såkaldt inklusivt format. Det betyder, at landene uden for eurozonen også deltager i mødet.

For en god ordens skyld vil jeg nævne, at Det Europæiske Råd desuden skal tage stilling til den

halvårlige forlængelse af de økonomiske sanktioner mod Rusland. Jeg forventer ingen diskussion

heraf.

Anne Valentina Berthelsen

spurgte, om regeringen forventede, at Frankrig ville bede om yderli-

gere sanktioner mod Tyrkiet. I Folketinget havde man vedtaget, at et sådan ønske ville blive mødt

med opbakning fra Danmark.

I forbindelse med klimamålene spurgte hun til, hvad de væsentligste knaster var i forhandlingerne.

Forventede man at kunne nå til enighed om et klimamål for 2030 ved dette topmøde? Hvor stor var

opbakningen til det danske ønske om 65 pct.?

Side 304

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

Søren Søndergaard

gjorde for en god orden skyld Enhedslistens position klar: En vedtagelse af

en 55-procentsmålsætning var det samme som at beslutte, at EU ikke skulle nå Parisaftalens mål-

sætning, og det kunne partiet ikke støtte.

Han fremhævede, at EU’s covid-19-strategi var blevet kritiseret for at være eurocentrisk af flere in-

stitutioner, herunder Læger Uden Grænser, der havde karakteriseret den som vaccinenationa-

lisme. Mens EU’s befolkning kunne se frem til vaccinationer allerede fra første kvartal af 2021, esti-

meredes det, at befolkningen i den fattigste del af verden måtte vente helt til 2024. Hvad var mini-

sterens blik på dette? Hvilken betydning måtte det få for sammenhængen i verden og verdens-

handlen?

Med hensyn til Tyrkiet fandt han det positivt, at regeringen fulgte op på Folketingets vedtagelse,

men samtidig noterede han sig, at spørgsmålet om sanktioner i samlenotatet i høj grad var knyttet

til den uacceptable adfærd over for Frankrig og i det østlige Middelhav. Tyrkiet udviste imidlertid

også uacceptabel adfærd i andre sammenhænge, og nogle havde spekuleret over, om optrapnin-

gen over for Frankrig og i det østlige Middelhav var en måde at få forhandlingskort til at have frie

hænder andre steder, f.eks. med invasionen i Nordsyrien. I det i øvrigt hårdt covid-19-plagede Ro-

java begik Tyrkiet og tyrkisk støttede grupper krigsforbrydelser ved systematisk at stoppe for vand-

forsyningen. Var samlenotatets vægt på adfærden over for Frankrig og i det østlige Middelhav blot

ment som eksempler blandt andre, eller var det udtryk for en egentlig prioritering?

Udenrigsministeren

påpegede, at det handlede om forberedelse af Det Europæiske Råds møde

senere samme uge. Den følgende uge ville der så være en første drøftelse blandt EU’s europami-

nistre i den uformelle GAC-sammenhæng. Derfor var det for tidligt at sige, præcis hvad der ville

blive drøftet; fra fransk side var der endnu ikke fremkommet forslag til nye reaktioner mod Tyrkiet,

men forventningen var, at det ville ske. Folketingets vedtagelse var i den forbindelse et godt ud-

gangspunkt for regeringens drøftelser.

Angående klimaforhandlingssituationen oplyste ministeren over for Anne Valentina Berthelsen, at

omkring 15 lande på Det Europæiske Råds møde i oktober havde tilkendegivet deres opbakning til

Kommissionens udspil om en målsætning på mindst 55 pct. Siden havde flere lande tilsluttet sig,

og ingen lande havde udtalt sig imod målet. Dog måtte man ikke tage opbakningen for givet; der

var stadig forhandlinger, principper og betingelser for at indfri målet, som skulle falde på plads.

Desuden hændte det fra tid til anden, at sådanne dagsordener måtte vige plads for andre rådsmø-

dedagsordener, så fra dansk side havde man indstillet sig på en hård kamp for at fremhæve em-

net.

Til Søren Søndergaard vedrørende covid-19-vaccine og tredjelande sagde ministeren, at sundhed

som udgangspunkt er national kompetence. Alligevel var det lykkedes at koordinere vaccinegod-

kendelse, -indkøb og -adgang på EU-plan, hvilket var godt, men nu skulle de ideer og arbejds-

gange også spredes globalt. I den henseende støttede Danmark f.eks. COVAX, som var et initiativ,

der skulle hjælpe tredjelande med at få adgang til vacciner med reducerede omkostninger, så vac-

cinerne kunne udbredes mest muligt. I øvrigt støttede Danmark en styrkelse af WHO, da der her lå

en stor mulighed for at koordinere den globale indsats. Dertil havde ministeren store forventninger

til dansk og europæisk samarbejde med den kommende amerikanske administration. Helt generelt

Side 305

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

var det dog svært at sige, hvor hurtigt vaccinerne ville komme ud. Det var mange vaccinekandida-

ter, men alt i alt var man kommet længere i processen, end man havde regnet med et halvt år tidli-

gere.

Morten Messerschmidt

spurgte, om ministeren med hensyn til klimamålsætningen kunne garan-

tere, at alle lande i EU-kredsen som minimum ville levere en 30-procentsreduktion. Eller ville der

ligesom i den gamle ordning være lande som Bulgarien og Rumænien med individuelle reduktions-

krav på henholdsvis 0 og 2 pct., mens lande som Danmark måtte trække hele læsset? Det var ab-

surd, at landene med de laveste reduktionskrav var der, hvor frugterne hang lavest, fordi man sta-

dig benyttede teknologi udviklet i Sovjetunionen; alt, man behøvede, var dog at installere termosta-

ter eller bedre isolerede vinduer.

Søren Søndergaard

henviste til, at det af samlenotatet fremgik, at man ville fokusere på test, vac-

cine og tiltag for at begrænse spredningen og imødegå en tredje smittebølge. I den sammenhæng

syntes han, at det ville være en god position for Danmark at indtage, hvis man rejste spørgsmålet

om, hvordan man kunne undgå det scenarie, som Læger Uden Grænser opstillede. Det var en op-

fordring til ministeren om at arbejde for at undgå, at man bliver overvaccineret i én del af verden,

hamstrer vacciner og banker priserne op, så de fattigere dele af verden får dårligere muligheder for

at blive vaccineret

–

med alt, hvad deraf følger.

Udenrigsministeren

forklarede Morten Messerschmidt, at man først og fremmest skulle nå til

enighed om Kommissionens udspil på minimum 55 pct. Det Europæiske Råds konklusioner ville

derefter udstikke de overordnede retningslinjer og hovedprincipper for indfrielsen af de fastlagte kli-

mamål. Regeringen ønskede i denne forbindelse, at Det Europæiske Råd primært fokuserede på

at fastsætte de vigtigste principper, der indebar at få en moderniseret, omkostningseffektiv og so-

cial balanceret klimaregulering. Derfor var man endnu ikke nået til at drøfte de specifikke landemål.

Svaret på Søren Søndergaards kommentar om vaccine lød, at ministeren var politisk og moralsk

enig i, at jo hurtigere, man fik rullet en covid-19-vaccine ud til hele verden, desto bedre var det. Det

var et fælles ansvar, og Danmark ydede en stor støtte til COVAX-faciliteten, som skulle mobilisere

vacciner til de fattige lande. Indtil videre havde COVAX mobiliseret 2 mia. dollars, men hele sagen

krævede tilbundsgående overvejelser om, hvordan og hvor hurtigt det gøres af hvem. EU og WHO

var vigtige aktører i den sammenhæng.

Morten Messerschmidt

var af den holdning, at man måtte kunne nå til enighed om et minimum

for, hvad man kunne kræve af de enkelte lande, når nu man kunne blive enige om et generelt mini-

mum på 55 pct. Mens Danmark havde forpligtet sig på 70 pct., var der lande i Østeuropa, som

endnu ikke var gået i gang, selvom omkostningerne for at de pågældende landes reduktion ville

være betydeligt lavere. Såfremt man ikke fik definere en minimumsgrænse for de enkelte lande,

forudså han, at vestlande skulle stå med hele byrden, mens østlandene endnu engang fik fripas,

hvilket i sidste ende ville skade vestlandenes konkurrenceevne. Han bad derfor ministeren være

mere konkret end at sige, at der skulle være en social balance

–

minimum 30 pct. reduktionsforplig-

telse for alle EU-lande.

Udenrigsministeren

gentog, at dagsordenen hørte til Det Europæiske Råds møde den 10.-11.

december og altså ikke på europaministermødet den følgende uge, hvor man dog også skulle

Side 306

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

drøfte klima. De mål, herunder den specifikke fordeling, som Det Europæiske Råd ville blive enige

om den 10.-11. december, skulle så implementeres og færdigforhandles i 2021. Det handlede om

at finde modeller, som gjorde det muligt at implementere klimamålene på en socialt ansvarlig

måde. Det var ikke nok, at Danmark gik forrest med 70 pct.

–

alle lande skulle med.

Side 307

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

2. Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien



Status

KOM (2020) 0035

Videokonference 8/12-20 - almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (19)

–

bilag 428 (udvalgsmødereferat side 640 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 6/2-20)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 308

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

3. Den europæiske handlingsplan for demokrati



Præsentation

KOM (2020) 0790

Videokonference 8/12-20

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Udenrigsministeren:

På den uformelle videokonference forventer jeg, at Kommissionen præsen-

terer den handlingsplan for demokrati, som blev offentliggjort tidligere på ugen.

For regeringen er det afgørende, at alle EU’s medlemsstater er velfungerende demokratier, og at

de lever op til EU’s grundlæggende værdier. Som I ved, går jeg personligt meget op i det. Jeg har

bl.a. arbejdet aktivt for at sikre en stærk

effektiv retsstatsmekanisme, som skal være med til at

sikre, at de demokratiske spilleregler overholdes. Regeringen deler opfattelse af, at der er behov

for handling for at sikre modstandsdygtigheden af EU’s demokratier. Vi skal beskytte integriteten af

europæiske valg, sikre pluralisme i en digital medievirkelighed og modvirke desinformation.

Derfor hilser jeg generelt Kommissionens handlingsplan velkommen og ser frem til præsentatio-

nen. Regeringen vil analysere og tage stilling de konkrete forslag i takt med, at de fremsættes. Ud-

valget vil naturligvis blive inddraget som sædvanligt.

Jan E. Jørgensen

bemærkede, at det af samlenotatet fremgik, at regeringen ville holde øje med

nye initiativer og forholde sig til dem efterhånden, som de kom. Havde regeringen ikke selv nogle

forslag eller gode ideer at spille ind med, når det nu lå udenrigsministeren så meget på sinde?

Udenrigsministeren

gentog, at man løbende ville forholde sig til de forslag, der blev præsenteret

som led i handlingsplanen. Det var ikke nogen nyhed, at demokratiet i Europa og i resten af verden

stod over for grundlæggende udfordringer. Demokratiernes modstandskraft kunne ikke sikres med

et enkeltstående initiativ; der skulle mange ting til, eksempelvis lovgivning, støtte og monitorering af

udefrakommende støtte til europæiske politiske partier. Da fakta ofte bliver forvredet og desinfor-

mation brugt til at undergrave demokratierne, var Kommissionens tiltag meget vigtigt. Regeringen

ville sideløbende med Kommissionens initiativer og forslag selv spille ind med ideer og tanker.

Jan E. Jørgensen

spurgte atter, om ministeren havde konkrete ideer og forslag til styrkelse af de

europæiske demokratiers modstandsdygtighed. Selv fandt han det vanskeligt at komme på en idé

til f.eks. at modvirke desinformation på sociale medier, hvis man samtidig ville beskytte ytringsfrihe-

den. Selv om ministeren måske ikke på stående fod havde konkrete forslag, udbad Jan E. Jørgen-

sen sig alligevel svar på sit spørgsmål; emnet lå Venstre meget på sinde, nu hvor almindelige jour-

nalistiske principper som at udøve kildekritik, at være underlagt et pressenævn, at have mindst to

kilder og at lade sin modpart få ordet ikke blev overholdt af privatpersoner og alle de medier, man

ikke kunne kalde

”mainstream”.

Anne Valentina Berthelsen

spurgte, hvordan situationen var for forhandlingerne om retsstatsprin-

cippet med henblik på Polen og Ungarn. Hvilke kompromismuligheder så ministeren? Kunne man

forestille sig, at EU ville indgå en aftale uden Polen og Ungarn? Var spørgsmålet om retsstatsprin-

cippet det eneste, der på nuværende tidspunkt blokerede for en endelig aftale? Endelig spurgte

Side 314

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

hun, hvad konsekvensen ville være for den sydeuropæiske kreditvurdering, såfremt der ikke blev

indgået en aftale.

Udenrigsministeren

gav Jan E. Jørgensen ret i, at der ikke var nogle enkle løsninger på proble-

met. Det krævede en bred vifte af forskellige redskaber. Et af dem kunne være, at EU i højere grad

blev i stand til at attribuere desinformation til de aktører, som spreder den. Et andet redskab kunne

være at sikre gennemsigtighed i sponsoreret indhold, så det tydeligt fremgår, hvem der finansierer

spredningen af hvilke budskaber. Endelig var ytringsfrihed og demokratiske debatter på oplyste og

faktuelle grundlag meget vigtigt. Mytedannelser og desinformation er med til at skabe splid og had

mellem befolkningsgrupper og mindske tilliden til demokratierne.

Til Anne Valentina Berthelsen sagde ministeren, at MFF’en og EU’s genopretningsplan snart

ville

blive godkendt, hvorefter man med midlerne kunne bidrage til vækst og jobskabelse i Europa samt

fremme den grønne omstilling, men man havde ingen intentioner om at gå på kompromis med de

fælles værdier i EU. I første omgang var det op til det tyske formandskab og henholdsvis Polen og

Ungarn at drøfte mulige løsninger, og han så ikke nogen fordel i at begive sig ud i spekulationer i

udvalget. Man skulle være konstruktiv uden at give køb på principielle synspunkter.

Han tvivlede stærkt på, at det ville komme på tale at støtte en reel genåbning af aftalen mellem for-

mandskabet og Europa-Parlamentet om retsstatsmekanismen, men der foregik intense forhandlin-

ger, som man fulgte nøje med i.

Side 315

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

4. Lovgivningsmæssig programmering



Orientering ved formandskabet

KOM (2020) 0690

Videokonference 8/12-20

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Udenrigsministeren:

Formandskabet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen er blevet

enige om en fælles erklæring om de lovgivningsmæssige prioriteter for 2021 og fælles konklusio-

ner om den flerårige programmering for perioden 2020-2024. Begge dele følger af den interinstituti-

onelle aftale fra 2016, der slog fast, at der skulle ske en styrkelse af institutionernes fælles planlæg-

ning af EU’s lovgivningsarbejde på længere sigt. Det skal de fælles konklusioner og den fælles er-

klæring bidrage til ved at beskrive en række af institutionernes fælles overordnede målsætninger.

Der er således tale om en øvelse, der beskriver kendte prioriteter og målsætninger, som fremgår af

Kommissionens arbejdsprogram. Regeringen vil fastlægge sin holdning til de konkrete initiativer og

forslag, når de bliver fremsat. Og vi vil fortsat arbejde for, at de danske prioriteter forbliver højt på

EU’s dagsorden. Regeringen vil naturligvis inddrage udvalget løbende og så tidligt som muligt i ar-

bejdet.

Jeg vil i den forbindelse nævne, at der i konklusionerne er en omtale af Kommissionens forslag til

direktiv om passende mindstelønninger i EU, som hører under beskæftigelsesministerens område.

Forslaget er kendt og fremgår jo også af Kommissionens arbejdsprogram. Derfor er det ikke over-

raskende, at forslaget også er omtalt her. Fra dansk side vil vi afgive en erklæring sammen med

Sverige og Østrig, som understreger den danske holdning. Vores stærke bekymring over for forsla-

get og vores klare holdning til, at EU-regulering ikke skal underminere den danske model

–

hver-

ken direkte eller indirekte

–

er naturligvis allerede velkendt både her i udvalget og i Bruxelles. Men

for at undgå, at vi over for institutionerne får skabt et forkert indtryk af, at Danmark med konklusio-

nerne her siger ja til at indføre regulering af mindsteløn i EU, benytter vi også denne anledning til at

markere vores holdning for at sende det stærkest mulige signal.

Morten Messerschmidt

bad ministeren bekræfte, at erklæringer ingen juridisk gyldighed har.

Hvorfor kom regeringen ikke med et en juridisk kraftigere reaktion på forslaget, når nu både et fler-

tal i Folketinget og regeringen selv var enige om, at forslaget ikke havde hjemmel i traktaten og

brød med nærhedsprincippet?

Udenrigsministeren

ønskede ikke at gå ind i en lang debat, da emnet allerede var debatteret i

flere sammenhænge i Folketinget. Regeringens holdning var velkendt: Der burde ikke være EU-

lovgivning på området. Og det havde man et samarbejde med andre lande om. Det var helt over-

ordnet set vigtigt at styrke planlægninger og koordination af lovgivningsarbejde i EU gennem et

tættere samarbejde mellem institutionerne, så man har mulighed for at gøre sine holdninger kendte

i god tid. Man arbejder med erklæringer for at tilrettelægge arbejdet af den fastsatte politiske dags-

orden, hvilket betyder, at det ikke er en stillingtagen til indholdet i sagerne, men til processen. Når

der fremsættes forslag, tager man så stilling til indholdet, og i denne erklæring havde man gjort det

klart, at det er forkert at lovgive om mindsteløn på EU-niveau.

Morten Messerschmidt

gentog sit spørgsmål.

Side 316

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

Udenrigsministeren

gentog som svar, at emnet ikke var på dagsordenen, og at regeringens hold-

ning i øvrigt var velkendt.

Han citerede fra erklæringen: ”We

need to carefully analyze the Commis-

sion’s

proposal on adequate minimum wages, in particular

it’s legal basis.”

Han ville ikke gå ind i en

længere diskussion.

5. Rådskonklusioner om hybride trusler og desinformation



Punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference for EU’s europamini-

stre, men ventes vedtaget i skriftlig procedure

JOIN (2020) 0008

Videokonference 8/12-20

–

almindelige anliggender

–

bilag 2 (supplerende

samlenotat)

Udenrigsministeren:

Rådskonklusionerne er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonfe-

rence, men de vedtages muligvis snart ved skriftlig procedure. Jeg vil derfor gerne forelægge dem

til orientering.

Nogle landes brug af hybride værktøjer, såsom cyberangreb og påvirkningskampagner, er blevet et

vilkår i moderne sikkerhedspolitik. Det har ikke mindst været tydeligt under covid-19-pandemien,

hvor EU har peget på, at både Rusland og Kina har spredt desinformation.

I rådskonklusionerne forventer jeg fokus på at beskytte vores demokratiske samfund og institutio-

ner mod hybride angreb. Det kræver, at vi styrker vores forståelse af truslen, øger vores mod-

standsdygtighed og finder fælles robuste svar. Samtidig skal vi stille krav til sociale medieplatforme

og samarbejde med partnere.

Det er i øjeblikket stadig uklart, om rådskonklusionerne når at blive færdigforhandlet i år, og hvor

ambitiøse de bliver. Under forhandlingerne har vi fra dansk side arbejdet for at pege på behovet for

fælles robuste svar på EU-niveau, som øger omkostningerne for dem, der står bag de hybride an-

greb. Det er vigtigt for at afskrække kommende misdædere, at man øger de omkostninger.

Side 317

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

6. Eventuelt

Kommissionens præsentation af en opdateret meddelelse om Arktis

Anne Valentina Berthelsen

sagde, at det af Kommissionens arbejdsprogram fremgik, at man ville

præsentere en opdateret meddelelse om Arktis

for at styrke EU’s arktiske politik, hvilket var vigtigt,

da området ud over i høj grad at være udsat for klimaforandringer stod over for sikkerhedsmæs-

sige og økonomiske udfordringer af tiltagende grad. Hvilke forventninger havde regeringen til styr-

kelsen

af EU’s arktiske politik? Gjorde man sig tanker om prioriteringer i den forbindelse?

Udenrigsministeren

understregede, at det vigtigste i forbindelse med Kommissionens arbejdspro-

gram var, at EU og Kommissionen støttede kongerigets prioriteter på det arktiske område. I Arktisk

Råd samarbejdede man om klima, forskning, fiskeri samt en række andre emner, hvor man kunne

drage nytte af EU’s engagement. Han så frem til at drøfte emnet i udvalget, når Kommissionens

forslag var blevet præsenteret.

Side 318

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

7. Siden sidst

Konferencen om Europas fremtid

Udenrigsministeren:

Under ”siden sidst” vil jeg gerne kort orientere om den seneste udvikling

vedrørende konferencen om Europas fremtid. Som I ved, har konferencen været udskudt siden for-

året på grund af covid-19-krisen. Siden juli har det tyske formandskab, Europa-Parlamentet og

Kommissionen forhandlet om konferencens rammer. Forhandlingerne har været meget lukkede,

og der er ikke kommet mange konkrete oplysninger ud. Det er vores forståelse, at ét af de vanske-

ligste spørgsmål har været, hvem der skal være formand for konferencen.

Det tyske formandskab har signaleret håb om, at der kan opnås enighed om spørgsmålet meget

snart. Hvis det skulle blive tilfældet

–

og det er altså ikke noget, der kan bekræftes på nuværende

tidspunkt

–

vil det betyde, at institutionerne kan fastlægge rammerne for konferencen. Det forventer

vi vil ske gennem vedtagelse af en fælleserklæring. Når den er på plads, burde vejen politisk være

banet for, at konferencen kan gå i gang kort tid derefter. Men der kan selvfølgelig være en række

praktiske forhold, covid-19-situationen i EU osv.

Jeg kan forstå på min tyske kollega, at der er mulighed for, at et udkast til erklæringstekst kan blive

lagt på bordet snart

–

måske allerede i den kommende uge. Men det er ikke noget, vi ved med sik-

kerhed. Når der er nyt, så vil jeg sørge for at holde udvalget orienteret så hurtigt som overhovedet

muligt.

Morten Messerschmidt

havde bemærket i pressen, at Helle Thorning-Schmidt var en potentiel

kandidat til formandskabet for Konferencen om Europas fremtid, hvilket han gerne ville advare mi-

nisteren imod, da han ikke kunne forestille sig en mindre egnet person til at føre dialogen om EU’s

udvikling i en mere folkelig retning.

Ulla Tørnæs

spurgte, om regeringen støttede Helle Thorning-Schmidts mulighed for at blive for-

mand. Var der i modsat fald en anden dansk kandidat, som kunne tænkes at få regeringens op-

bakning?

Udenrigsministeren

var af den holdning, at Helle Thorning-Schmidt var en fremragende og dygtig

person, men ville undlade at gå ind i spekulationer baseret på rygter. Han medgav, at det var vigtigt

at engagere sig i hele processen, og i den forbindelse ville det være positivt med en dansk kandi-

dat, men indtil videre måtte man afvente, at EU’s institutioner opnåede enighed om, hvordan pro-

cessen skulle forløbe.

Ulla Tørnæs

understregede, at hun ikke delte Morten Messerschmidts frygt for, at Helle Thorning-

Schmidt satte sig i spidsen for konferencen. Hun fandt, at det ville være i Danmarks interesse, at

den til enhver tid siddende regering uanset partifarve bakkede op om eventuelle danske kandidater

til internationale opgaver og poster. Det kom således bag på hende, at regeringen ikke havde be-

nyttet muligheden til at støtte Helle Thorning-Schmidt, som p.t. særligt Tyskland pegede på. Hun

gentog da sit spørgsmål.

Morten Messerschmidt

fandt det ikke opsigtvækkende, at den ene jubeleuropæer støttede den

anden jubeleuropæer. Dog forstod han ikke, hvordan Helle Thorning-Schmidts supereuropæiske

Side 319

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

tankegang var forenelig med at skulle lytte til borgerne med henblik på at udstikke en retning for

Europas fremtid. Han spurgte da, om regeringen havde tænkt sig at støtte op om Helle Thorning-

Schmidts kandidatur?

Søren Søndergaard

havde fået deja-vu-oplevelse, da Ulla Tørnæs stillede sit spørgsmål. Han

henviste til, da hun ligeledes havde spurgt, om regeringen støttede Anders Fogh Rasmussens ud-

nævnelse som generalsekretær i NATO, og foreslog ministeren at hente inspiration til sit svar i sva-

rene fra dengang.

Udenrigsministeren

oplyste, at der p.t. ikke var nogen officielle kandidater til formandsposten,

hvorfor man endnu ikke kunne afgive sin støtte. For ham var det vigtigt, at formanden for konferen-

cen blev en samlende figur, der favnede bredt og sikrede en konstruktiv proces. Vedkommende

skulle også bidrage til, at så mange borgere som muligt blev engageret i arbejdet for fremtidens

Europa.

Ulla Tørnæs

fandt det beskæmmende, hvis regeringen ikke havde gjort sig tanker om, hvilken

slags formand man ønskede for konferencen

–

ikke mindst i lyset af, at der i offentligheden havde

været bragt danske navne på banen. Det foregik efter den sædvanlige drejebog, hvilket betød, at

der først var tale om officielle kandidater meget sent i processen. Var ministeren af den holdning, at

Helle Thorning-Schmidt levede op til de af ham nævnte kriterier? Og ville regeringen forpligte sig til

at være mere aktiv i forbindelse med valget af formand for konferencen?

Udenrigsministeren

understregede, at der endnu ikke var officielle kandidater til formandsposten.

Han mente, at Helle Thorning-Schmidt besad de egenskaber, en kommende formand skulle have,

men han ville ikke gå ind i spekulationer om, hvem det stod til at blive. Der foregik intense forhand-

linger, og Danmark var som altid diplomatisk aktiv.

Ulla Tørnæs

fandt det mærkværdigt, at ministeren ikke havde tilstrækkeligt storsind til at sige, at

regeringen naturligvis ville gå i brechen for en dansker, en tidligere statsminister og partifælle som

oven i købet levede op til de kriterier, udenrigsministeren selv definerede. Ulla Tørnæs, der ikke en-

gang var medlem af samme parti, kunne sagtens strække sig så langt som at sige, at dette hand-

lede om danske interesser. Der var en mulighed for at bringe en dansker i spil, som regeringen

ikke greb.

Eva Kjer Hansen

bemærkede, at ministerens syn på Helle Thorning-Schmidt som blot én kandidat

blandt mange mulige vidnede om regeringens manglende interesse for at varetage Danmarks inte-

resser på området.

Morten Messerschmidt

var tilfreds med ministerens udmeldinger, al den stund det fremgik, at for-

manden for konferencen skulle være en bredt favnende person, hvilket Messerschmidt mente

måtte udelukke Helle Thorning-Schmidt.

Udenrigsministeren

gentog, at Helle Thorning-Schmidt absolut levede op til de nævnte egenska-

ber, hvis hun blev en officiel kandidat til formandsposten. Regeringen støttede officielt kun officielle

kandidater. Han gentog, at der foregik forhandlinger mellem EU’s institutioner om indhold, rammer

og formanden for konference, og disse skulle falde på plads, før processen kunne fortsætte. Set fra

regeringens synspunkt ville det være storartet med en officiel dansk kandidat.

Side 320

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

Ulla Tørnæs

måtte forstå regeringens position sådan, at man sad med hænderne i skødet og ven-

tede på, at andre bragte kandidater i spil, siden man ikke støttede officielle kandidater. Hun gentog

da spørgsmålet om, hvorvidt regeringen ville være mere aktiv ved selv at bringe kandidater i spil.

Eva Kjer Hansen

spurgte, om ministeren arbejdede uofficielt for, at en dansk kandidat kunne blive

formand for konferencen.

Udenrigsministeren

gentog, at regeringen officielt kun støtter officielle kandidater, og at han ikke

ville gå ind i yderligere spekulationer.

Eva Kjer Hansen

spurgte, om ministeren simpelthen bare ikke ville svare på, om regeringen

gjorde en indsats for, at en dansker kunne blive formand for konferencen.

Udenrigsministeren

gentog sit svar.

Eva Kjer Hansen

insisterede på at få svar på om regeringen arbejdede for, at en dansk kandidat

kunne blive formand for konferencen. Spørgsmålet drejede sig netop ikke om bestemte kandidater,

men om regeringens arbejde, og om regeringen havde meldt sig aktivt ind i kampen om, hvordan

sammensætningen af konferencens ledelse skulle være.

Jens Rohde

fandt ministerens udmeldinger fornuftige. Han var usikker på, hvilken dagsorden Ven-

stres medlemmer havde, men de var godt i gang med at spolere det eventuelle arbejde for en

dansk kandidat. I sådanne EU-sager var det nemlig på nuværende tidspunkt en strategisk fordel at

holde kortene tæt ind til kroppen.

Udenrigsministeren

var enig med Jens Rohde og havde ikke yderligere kommentarer.

Side 321

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

Punkt 4. Samråd med justitsministeren vedrørende brud på persondataforordningen

EUU alm. del (20)

–

samrådsspørgsmål D

Samrådsspørgsmål D:

Stillet af Eva Kjer Hansen (V)

”Ministeren bedes kommentere den forskelsbehandling, der er ved brud på persondataforordnin-

gen, hvor offentlige myndigheder får særbehandling i bødestørrelsen i forhold til private aktører,

selv om der er tale

om samme type overtrædelse.”

Eva Kjer Hansen

uddybede samrådsspørgsmålet ved at minde om, at ministeren under tidligere

samråd om GDPR havde været imødekommende og udvist forståelse over de rejste problemer

men hensyn til regler på området, selv om det dog kneb med selve opfølgningen i ministeriet. Hun

håbede, at ministeren efter at have kommenteret den eksisterende urimelighed ville gøre rede for,

hvordan han ville handle i sagen.

Justitsministeren:

Jeg har jo tidligere været i samråd her i udvalget for at svare på spørgsmål, der

er udsprunget af databeskyttelsesreglernes kompleksitet. Derfor ved udvalget, hvad min holdning

er; nemlig at reglerne er blevet for rigide i praksis, og at de ikke må være til hinder for, at man i

f.eks. kommunerne kan fokusere på sine kerneopgaver. Samtidig mener jeg, at folk i vidt omfang

må acceptere, at der bliver behandlet data om dem. For det er en forudsætning for, at vores vel-

færdssamfund kan hænge sammen.

Når det er sagt, handler samrådsspørgsmålet om en del af databeskyttelsesreglerne, hvor vi med

databeskyttelsesloven og forarbejderne har truffet et tydeligt valg om, hvorvidt og i hvilket omfang

offentlige myndigheder skal kunne pålægges bøder for overtrædelse af GDPR. Det kommer jeg

tilbage til. Men når jeg siger vi, er det fordi spørgerens parti, Venstre, var regeringsparti, da databe-

skyttelsesloven blev vedtaget i 2018. Og mit eget parti, Socialdemokratiet, var i opposition, men

begge partier stemte for reglerne

–

i øvrigt sammen med Det Konservative Folkeparti og Liberal

Alliance.

Baggrunden for forskelsbehandlingen i databeskyttelsesloven

–

der er truffet valg

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi med databeskyttelsesloven har truffet en række valg inden

for rammerne af det råderum, som GDPR-reglerne giver det enkelte medlemsland. Dette råderum

giver mulighed for at tilpasse reglerne de nationale forhold. Det drejer sig bl.a. om databeskyttel-

seslovens bestemmelse (§ 41, stk. 6) om, at offentlige myndigheder skal kunne idømmes bøder for

overtrædelse af GDPR og databeskyttelsesloven.

Normalt kan offentlige myndigheder ikke ifalde bødeansvar for at agere som myndigheder. Men

med databeskyttelsesloven er der altså taget stilling til, at offentlige myndigheder og institutioner

–

lighed med private aktører

–

kan straffes for overtrædelse af GDPR og databeskyttelsesloven. Of-

fentlige myndigheder kan derfor i medfør af databeskyttelsesloven idømmes bøder på op til 2 eller

4 pct. af myndighedens driftsbevilling, afhængigt af hvor grov overtrædelsen er. Der er dog sat et

bødeloft på henholdsvis 8 og 16 mio. kr. Selv om disse beløb lyder høje, er de væsentligt lavere

end de bøder, som private virksomheder kan risikere at komme til at betale. Bøder der i princippet

Side 322

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

kan komme helt op på 75. mio. kr. eller 150 mio. kr. afhængigt af overtrædelsen og de konkrete

omstændigheder.

Det følger også af databeskyttelsesloven, at der ved pålæggelse af bøder til offentlige myndigheder

skal tages hensyn til særlige forhold: For det første forudsættes det udtrykkeligt i bemærkningerne,

at bøderne som sådan

–

ikke kun bødelofterne

–

vil være lavere for offentlige myndigheder end for

private aktører. For det andet skal der tages hensyn til myndighedernes særlige situation, som be-

står i, at myndigheder

–

i modsætning til private aktører

–

efter lovgivningen er pålagt at varetage

lovbestemte opgaver, og myndigheder derfor heller ikke uden videre i alle tilfælde blot kan standse

en behandling for derved at bringe en ulovlig tilstand til ophør. Her adskiller offentlige myndigheder

sig jo fra private aktører, der normalt ikke er pålagt lovbestemte opgaver.

Det forudsættes endvidere, at der ved udmålingen af bøder til myndigheder skal lægges vægt på,

at næppe to myndigheder er helt ens. Vores myndigheder er underlagt forskellige rammevilkår.

F.eks. har nogle myndigheder en bevilling, der er meget tæt bundet op på den opgave, de skal

løse. Det skal der også tages hensyn til ved udmåling af en bøde i en konkret sag. Fra lovgivers

side er der altså truffet et tydeligt valg om, at der er særlige forhold, som der skal tages hensyn til,

når offentlige myndigheder idømmes bøder for overtrædelse af databeskyttelsesreglerne. På den

baggrund kan der være forskel på bødestørrelsen afhængigt af, om der f.eks. er tale om en kom-

munal daginstitution eller en privat daginstitution, selv om der er tale om samme type overtrædelse.

Bidrag fra Datatilsynet og afslutning

Jeg kan afslutningsvis fortælle, at Datatilsynet har oplyst, at der endnu ikke er truffet afgørelse ved

domstolene i sager, hvor Datatilsynet har indgivet politianmeldelse. Datatilsynet har endvidere op-

lyst, at de endnu ikke har politianmeldt offentlige myndigheder og private virksomheder for overtræ-

delser, der er fuldstændig sammenlignelige. Men selv om domstolene endnu ikke har taget konkret

stilling til bødeniveauet, forudsættes det altså i databeskyttelsesloven, at domstolene skal tage

hensyn til de særlige forhold, som gør sig gældende for offentlige myndigheder. Jeg vil naturligvis

følge domstolenes praksis. Når der foreligger domspraksis, kan vi fra politisk side forholde os til,

om der er anledning til at overveje tilpasning af reglerne.

Eva Kjer Hansen

ønskede i højere grad end en redegørelse for reglerne på området en hold-

ningsbaseret tilkendegivelse fra ministeren om, hvorvidt det var rimeligt at en folkeskole og en pri-

vatskole risikerede at have vidt forskellige bødeniveauer for tilsvarende forseelser. Hun var indfor-

stået med, at der skulle tages hensyn til myndigheder, der traf myndighedsbeslutninger, men i

denne sag drejede det sig om driftsmyndigheder, der udbød en række velfærdstilbud, hvorfor pri-

vate og offentlige i den situation var at sidestille. Var ministeren af den holdning, at de to aktører

skulle bedømmes på samme vis?

Justitsministeren

var grundlæggende enig i, at man kunne diskutere, hvorvidt det var rimeligt at

gøre forskel på offentlig og privat drift i forbindelse med sanktionering efter brud på persondatafor-

ordningen, da det kunne vise sig at blive konkurrenceforvridende. Dog gjorde særlige hensyn sig

gældende for myndigheder, og her syntes ministeren, at der ligesom i straffeloven skulle være

straffrihed.

Side 323

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

Desuden mente han, at strafniveauet for brud på GDPR-regler overordnet set var meget højt, og at

risikoen for at blive underlagt sanktioner skabte usikkerhed og bekymringer. Man havde drøftet mu-

ligheden for at give påbud, før man sanktionerede, ligesom man kunne give en form for forhåndstil-

sagn. Grundlæggende mente han, at myndighedsdelen burde fritages, mens man burde se på li-

gestillingen på driftsdelen; dog ville han ikke risikere at øge strafniveauet for offentlige myndigheder

på et område, der i forvejen var hårdt sanktioneret.

Eva Kjer Hansen

kvitterede for ministerens tilkendegivelser af, at han var indstillet på at adskille

beslutningsmyndighed og driftsmyndighed. Hun så frem til, at der skete ændringer, og at ministe-

ren kunne sige, at dette var den tilgang, man ville benytte fremover. Hun studsede over ministerens

holdning om, at myndigheden ikke skulle kunne idømmes bøder, da det netop ofte var myndighe-

den, der brød reglerne.

Justitsministeren

henviste til straffelovens § 27, stk. 2, der lyder:

”Statslige

myndigheder og kom-

muner kan alene straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed, der

svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private.” Denne sondring burde efter hans

vurdering også gælde for straf for brud på GDPR-reglerne, men var det ikke i dag. Derfor havde

man ikke fulgt straffelovens § 27, når man gav mulighed for at sanktionere offentlige myndigheder,

hvilket var uhensigtsmæssigt.

Han agtede at tage den fælles forståelse med tilbage til ministeriet, men det skulle nok vise sig, at

problemerne var mere komplekse end som så, f.eks. for så vidt angik afgrænsningen: Hvad var

egentlig offentlig drift, og hvad var myndighed? Inden han ville gå med til at konstatere, at det hele

kunne ordnes, ville han først arbejde med det i ministeriet; man skulle bevæge sig i retning af, at

offentlig drift skulle kunne straffes, men ikke offentlig myndighed som sådan.

Christoffer Aagaard Melson

påpegede, at man måtte sondre mellem, når oplysningerne var nød-

vendige at opbevare, og når det blev gjort uforvarende. Venstre mente ikke, at offentlige myndighe-

ders brud på persondataforordningen partout var mindre alvorlige, da det ofte indbefattede meget

følsomme data. Desuden fandt han det vigtigt, at borgerne har tillid til det offentliges omgang med

dataopbevaring.

Eva Kjer Hansen

fandt det problematisk, at myndigheder ikke skulle opleve konsekvenser af at

lave fejl; det ville hun ikke støtte. Hun mente, at det er vigtigt at være i stand til at placere et ansvar,

uanset hvem der har begået fejlen.

Justitsministeren

gentog, at et grundlæggende princip i straffeloven er, at offentlige myndigheder

ikke kan straffes for myndighedsudøvelse.

Eva Kjer Hansen

fremdrog, at der var sket brud på loven fra myndigheders side. Hun syntes, at

man skulle være varsom med at fritage myndigheder for straf. Man måtte overveje, hvilke krav man

stillede samfundet i lyset af myndighedernes håndtering af data.

Side 324

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

Punkt 5. Uformel videokonference for EU’s teleministre den 7. december 2020

EUU alm. del (20)

–

bilag 133 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren

forelagde på vegne af erhvervsministeren punktet om Data Governance Act til

orientering. Forhandlingsoplægget udgik.

Udg.

1. Forslag om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og

filialer (land-for-land-rapportering)



Revideret forhandlingsoplæg

KOM (2016) 0198

Videokonf. 7-8/12-20

–

transport, tele og energi

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (19)

–

svar på spm. 284 om, hvilke initiativer regeringen har taget

for at ændre EU’s udbudsdirektiv, så virksomheder, der ejes eller kontrolleres fra

skattely, kan fravælges ved offentlige udbud, fra skatteministeren

EUU alm. del (19)

–

bilag 216 (udvalgsmødereferat side 292, behandlet i EUU

15/11-19)

EUU alm. del (18)

–

bilag 503 (udvalgsmødereferat side 829 FO, revideret

forhandlingsoplæg forelagt 8/2-19)

EUU alm. del (16)

–

bilag 475 (udvalgsmødereferat side 659 og 682 FO, dep. fra

Oxfam IBIS og forhandlingsoplæg forelagt 3/2-17)

Side 325

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

2. Data Governance Act



Præsentation ved Kommissionen/Politisk drøftelse

KOM (2020) 0767

Videokonf. 7-8/12-20

–

transport, tele og energi

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

EUU alm. del (19)

–

bilag 671 (regeringens høringssvar til Kommissionen vedr.

datastrategi)

Justitsministeren:

Som det eneste substanspunkt er der lagt op til en drøftelse af den såkaldte

Data Governance Act (datastyringsforordningen). Sagen forelægges til orientering. Det tyske for-

mandskab har lagt op til en bred diskussion af rammerne for datadeling i EU med afsæt i det for-

slag, som Kommissionen fremsatte i sidste uge.

Kommissionens forslag indeholder tre hovedelementer: For det første tiltag som skal gøre det mu-

ligt at søge om adgang til offentlige data, som i dag af forskellige årsager ikke er offentligt tilgænge-

lige; for det andet tiltag, der skal understøtte tilliden til såkaldte datamellemmænd. Ideen er, at man

kan dele data ved hjælp af en facilitator med sikkerhed for, at disse data ikke videregives til andre

formål; og for det tredje tiltag til at fremme såkaldt dataaltruisme. Det handler om at gøre det muligt

at donere data til godkendte organisationer og altruistiske formål, f.eks. forskning.

Desuden ønsker Kommissionen at nedsætte en ekspertgruppe for datainnovation, hvor alle EU-

lande deltager.

Regeringen støtter Kommissionens intention om at styrke det indre marked for data. Erhvervsmini-

steriet er ved at gennemgå forslaget og udarbejde et grund- og nærhedsnotat til udvalget. Regerin-

gen vil i den politiske drøftelse tage udgangspunkt i, at etisk, sikker og ansvarlig digitalisering skal

gå hånd i hånd med digital vækst og innovation. Initiativer til at fremme datadeling bør baseres på

såkaldt ”blød infrastruktur” i form af tekniske og juridiske rammer frem for egentlige

fysiske datapul-

jer.

Fysiske, centrale lagre af data er dyre at udvikle og drive. De er i praksis svære for f.eks. SMV’er at

få gavn af. Data bør være standardiseret og kunne deles på tværs og ikke fra ét centralt sted. Det

understøtter effektiv, sikker og ansvarlig anvendelse af data

–

og at data giver reel værdi for både

borgere og virksomheder. Jeg forventer en bred drøftelse og generel opbakning til dagsordenen.

Christoffer Aagaard Melson

nævnte, at han ville have haft bedt klima-, energi- og forsyningsmini-

steren tage en snak med justitsministeren om de udfordringer, som forhindrede den grønne omstil-

ling i Danmark, med uklare regler for, hvordan forsyningsselskaber må dele oplysninger.

Justitsministeren

ville nævne det for klima-, energi- og forsyningsministeren, så de kunne indlede

en dialog.

Side 326

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 327

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

Punkt 6. Uformel videokonference for EU’s transportministre den 8. december 2020

EUU alm. del (20)

–

bilag 133 (kommenteret dagsorden)

Transportministeren

forelagde punkterne til orientering.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer

(eurovignetdirektivet om vej- og brugsafgifter)



Politisk drøftelse

KOM (2017) 0275

Videokonf. 7-8/12-20

–

transport, tele og energi

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (19)

–

bilag 206 (udvalgsmødereferat side 206 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 14/11-19)

Transportministeren:

Eurovignetdirektivet, som senest blev forelagt for udvalget i 2019, fastsæt-

ter nogle regler og rammer for opkrævningen af vejafgifter og søger at harmonisere brugen på

tværs af medlemslandene. Hovedformålet med de foreslåede ændringer i direktivet er at fremme

anvendelsen af principperne om ”forureneren betaler” og ”brugeren betaler”.

I Kommissionens op-

rindelige forslag ville man sikre dette ved at udvide direktivets anvendelsesområde, udfase vignet-

ordninger og ved f.eks. at indføre obligatorisk CO

-differentiering for vejafgiftsordninger for tunge

køretøjer.

Det sidste punkt har vist sig at være en af de større knaster i forhandlingerne, fordi mange med-

lemslande ikke har ment, at der er skabt nok klarhed over kravene til CO

-variationen. Der er også

en række lande, som generelt har ønsket mere fleksibilitet, og nogle lande, der grundlæggende

ikke har ment, at forslaget har været klar til generel indstilling.

Tilbagemeldingerne fra medlemslandene har blandt andet medført, at den obligatoriske udfasning

af vignetordninger er udgået af de seneste kompromisforslag. Forslaget var tidligere sat på dagsor-

denen for TTE-rådsmødet i december 2019 til generel indstilling. Formandskabet opnåede ikke en

generel indstilling, og forslaget blev derfor sendt tilbage til arbejdsgruppen til videre behandling.

Forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen har efterfølgende primært vedrørt den obligatoriske CO

variation for tunge køretøjer, hvor der var behov for en række afklaringer og præciseringer i tek-

sten. Derudover har forhandlingerne især handlet om dels undtagelsesmulighederne for f.eks. lette

nulemissionskøretøjer samt små lastbiler, der kører med gods for egen regning, dels justering af

den såkaldte

”mark-up-bestemmelse”,

som fastsætter rammerne for opkrævning af vejafgift ved

korridorer mellem medlemslandene, hvor der er meget trængsel, f.eks. Brennerpasset mellem Øst-

rig og Italien.

Regeringens holdning

Regeringen støtter forslagets ambition om at nedbringe transportsektorens belastning af bl.a. klima

og miljø gennem anvendelse af afgiftsinstrumenter. Regeringen ser derfor positivt på, at der er

skabt mere klarhed over kravene til CO

-variationen, hvilket der også var bredt flertal for her i ud-

valget, da jeg tog mandat på sagen. På videokonferencen vil jeg på den baggrund bidrage til at

Side 328

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

fremme forslaget, så forslaget kan vedtages i Rådet i en efterfølgende skriftlig beslutningsproce-

dure.

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om gennemførelsen af

det fælleseuropæiske luftrum (SES) (omarbejdning)



Politisk drøftelse

KOM (2013) 0410 og KOM (2020) 0579

Videokonf. 7-8/12-20

–

transport, tele og energi

–

bilag 2 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (13)

–

bilag 188 (udvalgsmødereferat side 338 FO,

forhandlingsoplæg vedr. det oprindelige forslag forelagt 29/11-13)

Transportministeren:

Drøftelsen på videokonferencen skal bl.a. ses i lyset af de problemer, vi op-

levede med forsinkelser i lufttrafikken i det centrale europæiske luftrum i 2018 og 2019, som kan

relateres til kapacitetsproblemer i lufttrafikstyringen. En afledt effekt af disse kapacitetsproblemer

er, at en del fly må flyve længere ruter uden om de trafikmættede områder, og dermed er de også

med til at udlede mere CO

. Drøftelsen skal også ses i lyset af de digitale muligheder, som gennem

årerne er blevet tilgængelige på området.

Med forslaget sigter Kommissionen mod at reducere den opdeling af lufttrafikstyringen, som vi op-

levede i 2018 og 2019. Det vil både indebære tiltag på det teknisk-operative område og på organi-

seringen af området.

Jeg har set frem til fremsættelsen af forslaget, da det kan spille en vigtig rolle med hensyn til at

gøre luftfarten mere klimavenlig, i det omfang forslaget kan afhjælpe kapacitetsudfordringerne. Mit

første indtryk af forslaget er dog, at Kommissionen har lagt op til en række nye administrative enhe-

der og processer, som jeg ikke er sikker på virkelig vil skabe mere kapacitet i luftrummet. Vi skal

derfor være opmærksomme på, at et nyt setup faktisk vil føre til en mere effektiv lufttrafikstyring. Vi

skal også være sikre på, at rollefordeling, ansvar og finansiering både er klar og hensigtsmæssig.

Jeg mener, at vi i højere grad skal se på samarbejde og teknologisk harmonisering inden for lufttra-

fikstyring.

Fra regeringens side er det desuden af stor vigtighed, at en centralisering af kompetencer og befø-

jelser for det europæiske lufttrafiksystem kun kan ske under tilstrækkelig hensyntagen til militære

interesser. Det må ikke kompromittere den danske kontrol af luftrummet og det integrerede samar-

bejde mellem civile og militære enheder. Herudover er det vigtigt, at arbejdet med forslaget sker på

et så opdateret og transparent grundlag som muligt, og at medlemslandene får behørig mulighed

for at debattere og analysere de konkrete forslag. På den kommende videokonference vil jeg derfor

gøre opmærksom på disse forhold.

Side 329

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 625: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/12-20

9. europaudvalgsmøde 4/12 2020

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede 14.35.

Side 330