EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 623: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/9-20

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 623
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

56.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 24. september 2020

kl. 12.30

vær. 2-133 og Microsoft Teams

Flemming Møller Mortensen (S), næstformand, Thomas Jensen (S),

Anne Valentina Berthelsen (SF), Søren Søndergaard (EL), Jan E.

Jørgensen (V), Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V), Morten Messer-

schmidt (DF) og Katarina Ammitzbøll (KF).

Transportminister Benny Engelbrecht samt uddannelses- og forsk-

ningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Desuden deltog:

Kim Valentin fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Kommende udvalgsrejser

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Punkt 2. Større EU-sager, som udvalget ønsker briefinger om

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1425

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 623: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/9-20

56. europaudvalgsmøde

Punkt 3. EU-debatter

ifm. konferencen om EU’s fremtid

EUU alm. del (19)

–

bilag 997 (notat om yderligere EU-debatter med borgerne)

EUU alm. del (19)

–

bilag 998 (brev fra udenrigsministeren til Folketingets

formand)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1426

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 623: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/9-20

56. europaudvalgsmøde

Punkt 4. Uformel videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 983 (kommenteret dagsorden)

Transportministeren

oplyste, at videokonferencen ville blive afholdt som erstatning for det

ordinære transportrådsmøde, der skulle have fundet sted i Bruxelles, men som ikke kunne la-

de sig gøre på grund af den epidemiologiske situation i Belgien. Der ville ikke kunne træffes

beslutninger på mødet. Man vil derfor ikke drøfte rådskonklusionerne som sådan, men i stedet

drøfte emnet mere bredt, herunder hvilke ønsker medlemslandene har til en europæisk bered-

skabsplan for transportsektoren. Rådskonklusionerne forventedes efterfølgende godkendt i en

skriftlig procedure.

1. Pejlemærker for en pandemiberedskabsplan for den europæiske

godstransportsektor



Politisk drøftelse

Videokonference 28/9-20 - Transport

–

bilag 2 (revideret samlenotat)

Transportministeren:

Intentionen bag rådskonklusionerne med en opfordring til udarbejdel-

sen af en europæisk pandemi- og kriseberedskabsplan er at forberede transportsektoren til at

modstå en fremtidig krise eller pandemi. Under håndteringen af covid-19 i foråret viste det sig

ganske tydeligt, at transportsektoren var sårbar over for de konsekvenser, som håndteringen

af pandemien medførte. Det blev også klart, hvor vigtigt det er for samfundet generelt at sikre

varers fremkommelighed. Medlemslandene og Kommissionen skal derfor lære at gøre brug af

de erfaringer, man har gjort sig under håndteringen af covid-19 i foråret 2020. For at forberede

sektoren bedre på fremtidige pandemier vil man opfordre Kommissionen til at fremsætte en

beredskabsplan for sektoren, som i første omgang skal gælde for godtransportsektoren, sene-

re også for passagertransport.

I rådskonklusionerne lægges der op til, at en beredskabsplan bør indeholde følgende:

1) tiltag, der sikrer opretholdelsen af sektorens drift, deriblandt den frie bevægelighed af

alle varer og transportarbejdere;

2) specificering af essentielle forsyningskæder eller infrastruktur med henblik på opret-

holdelsen af transporter langs TNT-hovednettet samt sikring af den nødvendige infra-

struktur til opretholdelsen af fragtflyvninger;

3) ikke-bindende retningslinjer og formidling af bedste praksis for transportvirksomheder-

ne;

4) styrkelse af sektorens modstandsdygtighed over for kriser og pandemier gennem en

udvikling af TNT-hovednettet;

5) øget informationsudveksling og digitalisering samt styrkelse af it-infrastruktur; og

6) en forbedring af appen Galileo Green Lane, der viser længden af køer for lastbiler (va-

retransport) ved grænseovergange. Man ville undgå situationer som tidligt i kriseforlø-

Side 1427

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 623: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/9-20

56. europaudvalgsmøde

bet, hvor der var opstået meget lange køer bl.a. ved den tysk-polske grænse, som i

nogle tilfælde medførte, at det kunne tage op mod et døgn at passere den.

Dertil vil Kommissionen også blive opfordret til at samarbejde med medlemslandene om at se

på muligheden for en EU-mekanisme om undtagelser og fleksibilitetsklausuler inden for den

gældende lovgivning. Disse undtagelser vil kun kunne bruges i forbindelse med nærmere defi-

nerede krise- og pandemisituationer for at sikre ensartet regulering på tværs af EU for alle

transportformer. Undtagelserne vil derudover kun blive benyttet i det omfang det er strengt

nødvendigt

–

og på en måde, der ikke tilsidesætter sikkerheden eller medarbejderes helbred.

Beredskabsplanen bør i øvrigt prioritere al grænseoverskridende varetransport, som kan finde

sted igennem green lanes, ligesom den skal have multimodalitet og bæredygtighed in mente.

Endelig vil man tilskynde Kommissionen til at etablere en bedre ramme dels for screeninger af

investeringer fra lande uden for EU, dels for et forbedret regelsæt for statsstøtte til at kunne

modstå fremtidige pandemier.

Regeringens holdning

Regeringen kan generelt støtte ideen om en pandemi- og kriseberedskabsplan for transport-

sektoren. Regeringen kan ligeledes støtte, at man gør brug af erfaringer fra håndteringen af

corona i løbet af foråret, at der sker en erfaringsudveksling mellem medlemslandene, og at

man vil undersøge, hvordan pandemihåndteringen kan forbedres. Regeringen kan derfor også

støtte, at der afholdes en politisk drøftelse af en sådan pandemiberedskabsplan på videokon-

ferencen, ligesom regeringen generelt kan støtte udkastet til rådskonklusioner.

Det skal dog nævnes, at regeringen finder det vigtigt, at drøftelserne holder sig inden for

transportministrenes ressort. Referencer og opfordringer til ensartede regler, f.eks. om hel-

bredstests og karantæneregler, bør så vidt muligt håndteres i andet regi.

Vedrørende muligheden for undtagelser i gældende lovgivning er regeringen generelt positiv

over for anbefalingerne, da regeringen mener, at en sådan fleksibilitet ikke bare vil tilgodese

forsyningen af varer rundt om i Europa, men at den også vil kunne skabe tryghed ved at sikre

beskæftigelsen i transportsektoren i tilfælde af en ny pandemi eller en genopblussen af den

eksisterende.

Det er dog vigtigt for regeringen, at undtagelserne vurderes fra sag til sag og tager medlems-

landenes epidemiologiske situation i betragtning. Dertil finder regeringen det vigtigt, at undta-

gelserne finder sted på en måde, der hverken har en negativ betydning for sikkerheden i

transportsektoren eller for de ansattes helbred.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til forelæggelsen.

Side 1428

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 623: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/9-20

56. europaudvalgsmøde

2. Eventuelt

Transportministeren:

Kommissionen vil under eventueltpunktet præsentere sit reviderede

forslag til forordning om Single European Sky

–

samarbejdet om en mere ensartet håndtering

af flyvninger i Europa, hvorved man vil undgå omvejsflyvninger og således reducere CO

udledningen.

Regeringen ser frem til Kommissionens præsentation, som vil blive taget til efterretning. Vi har

endnu meget lidt viden om, hvad Kommissionen vil præsentere mere nøjagtigt.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til punktet.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1429

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 623: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/9-20

56. europaudvalgsmøde

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3771 (konkurrenceevne

–

forskningsdelen) den 29. september

2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 983 (kommenteret dagsorden)

Uddannelses- og forskningsministeren

oplyste, at rådsmødet ville dreje sig om udeståen-

derne i Horisont Europa og særprogrammet. Det tyske formandskab havde besluttet at lade de

to emner behandle under et samlet punkt, hvorfor ministeren selv gjorde det samme i forelæg-

gelsen.

1. Horisont Europa forordningen og særprogrammet (udeståender)



Delvis generel indstilling

KOM (2018) 0435 og KOM (2018) 0436

Rådsmøde 3771 - konkurrenceevne

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (2019-20)

–

bilag 545 (udvalgsmødereferat side 720, senest

behandlet i EUU 21/2-20)

EUU alm. del (2018-19)

–

bilag 285 (udvalgsmødereferat side 377 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 23/11-18)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Som jeg tidligere har orienteret udvalget om, er

størstedelen af forordningen og særprogrammet godkendt i Rådet, og der blev indgået en poli-

tisk aftale med Europa-Parlamentet i marts 2019. Der er dog visse udeståender i forbindelse

med begge dele, som har afventet aftalen om den flerårige finansielle ramme (MFF). Det dre-

jer sig især om synergi mellem relevante programmer, internationalt samarbejde med lande

uden for Europa og budgetfordeling for delprogrammerne internt i Horisont Europa.

I september 2019 og februar 2020 drøftede Rådet synergi og internationalt samarbejde. Derfor

har vi også tidligere her i Europaudvalget drøftet de emner. Teksten om synergi og internatio-

nalt samarbejde, som nu er på dagsordenen til generel indstilling, er meget tæt på Kommissi-

onens oprindelige forslag og i tråd med regeringens holdning. Det samme gælder budgetforde-

lingen

Synergi mellem relevante programmer

Hvad angår synergi, støtter regeringen, at der er fokus på at optimere indholdsmæssig synergi

mellem Horisont Europa og andre relevante EU-programmer. Det er en særlig prioritering for

regeringen at skabe øget sammenhæng mellem uddannelse og forskning og innovation. Jeg

er derfor meget positiv over for muligheden for øget indholdsmæssig synergi mellem Horisont

Europa og Erasmus+. Et af de steder, hvor der er et særligt potentiale for synergi mellem ud-

dannelse og forskning, er initiativet om de nye strategiske netværk mellem europæiske univer-

siteter. Der er allerede iværksat et pilotprojekt om europæiske universiteter, hvor de danske

universiteter er stærkt repræsenteret. Også på innovationsområdet er der potentialer for øget

synergi. Det gælder f.eks. indholdsmæssig synergi mellem InvestEU og Horisont Europa, her-

under det nye europæiske innovationsråd (EIC), og endelig er der potentiale for øget synergi

Side 1430

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 623: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/9-20

56. europaudvalgsmøde

mellem struktur- og investeringsfondene og Horisont Europa. Regeringen støtter Kommissio-

nens bestræbelser på at øge synergien.

Internationalt samarbejde med lande uden for Europa

Hvad angår internationalt samarbejde, lægges der op til et åbent program, hvor der er gode

muligheder for samarbejde med lande uden for EU. Regeringen bakker op om, at Horisont

Europa er åbent for deltagelse fra tredjelande. Det fremmer kvaliteten af dansk og europæisk

forskning at samarbejde med de bedste forsknings- og innovationsaktører i hele verden.

Med forslaget er der lagt op til en model, hvor der i højere grad end tidligere skal være balance

mellem, hvad man hjemtager og hvad man bidrager med som tredjeland til budgettet, og det er

ingen hemmelighed, at dette selvfølgelig skal ses i lyset af Brexit, hvor vi har en meget stor

nettomodtager, der forlader EU-fællesskabet. Jeg finder det helt rimeligt, at lande uden for EU,

der ikke er underlagt de samme forpligtelser, heller ikke belaster budgettet til forskning og in-

novation ved at tage mere ud, end de bidrager med.

Budgetfordelingen for programmerne internt i Horisont Europa

Jeg vil nu orientere om status over den interne budgetfordeling i Horisont Europa

–

altså forde-

lingen mellem rammeprogrammets forskellige delprogrammer.

Først et par overordnede ord om det samlede budgetresultat. Sidst jeg var her

–

i maj

–

havde

Kommissionen netop præsenteret sit reviderede forslag til MFF’en. Kommissionen foreslog, at

der blev allokeret 94,4 mia. euro i 2018-priser, herunder 13,5 mia. euro fra genopretningsin-

strumentet. Forventningerne til forskningsbudgettet var derfor meget høje, og derfor har man-

ge efterfølgende udtrykt tilsvarende skuffelse over resultatet på forskningsområdet.

Selv er jeg ikke skuffet. Jeg mener, at der i høj grad er grund til at være tilfreds med det forsk-

ningsbudget, som Det Europæiske Råd er nået til enighed om. Det foreslåede budget på 80,9

mia. euro inklusive 5 mia. euro fra genopretningsinstrumentet, i 2018-priser.

Sammenlignet med det nuværende program, Horisont 2020, er der tale om en stigning på 9

pct., hvis man medregner Storbritanniens bidrag til Horisont 2020. Hvis man fratrækker Stor-

britanniens bidrag, er der tale om en stigning på 23 pct. Med andre ord er budgettet pr. delta-

gerland 23 pct. større end i den nuværende programperiode. Det synes jeg sagtens man kan

være tilfreds med.

Den budgetfordeling, der nu er på bordet, bygger overordnet på en grønthøstermetode, hvor

Kommissionens oprindelige budgetfordeling reduceres for de enkelte delprogrammer efter

samme procentsats. Budgetforslaget tager højde for de øremærkninger, som var en del af den

politiske aftale med Europa-Parlamentet; det gælder øremærkede midler til rumområdet og de

12 såkaldte whitening-aktiviteter, altså midler, som er øremærket til lande med en relativt lav

forsknings- og innovationsperformance.

Side 1431

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 623: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/9-20

56. europaudvalgsmøde

Derudover lægges der op til at flytte 200 mio. euro fra innovationssøjlen til mobilitetsprogram-

met Marie Curie; det har regeringen arbejdet for, da Marie Curie er en dansk prioritet. Ud over

Marie Curie har Danmark arbejdet for en opprioritering af Det Europæiske Forskningsråd og

de grønne forskningsområder, og det har ikke i tilstrækkelig grad nået flertal blandt medlems-

staterne i forhold til, hvad vi havde ønsket os. Men samlet set er jeg godt tilfreds med det

kompromis, der er på bordet. Der foreslås over 13 mia. euro til Det Europæiske Forskningsråd

–

det er ca. 17 pct., hvilket svarer til niveauet for Horisont 2020. 35 pct. af budgettet tildeles

her klimarelateret forskning.

Jeg mener, at der fundet en fornuftig balance mellem den frie forskning, der bygger på for-

skernes egne ideer, og den strategiske forskning, hvor vi målrettet prioriterer forskningsbase-

rede løsninger på globale udfordringer. Samlet er der afsat et ambitiøst budget til styrkelse af

den europæiske innovationskapacitet, især med oprettelsen af det nye europæiske innovati-

onsråd.

Morten Messerschmidt

spurgte, om landene udelukkende bidrager til de nævnte forsknings-

midler gennem MFF’en.

Ulla Tørnæs

var enig med ministeren i, at resultatet var blevet ganske fint, set med danske

briller. Hun spurgte, om de 35 pct. af budgettet, der blev tildelt klimarelateret forskning, angik

hele rammen eller blot det specifikke sektorinddelte program.

Desuden henviste hun til en aktuel tendens til at anse de midler, som danske forskere i stigen-

de grad hjemtager fra EU, som en

”udgift” –

forstået på den måde, at midlerne automatisk blev

modregnet i den samlede procentmålsætning, regeringen arbejdede ud fra. Var det noget, mi-

nisteren overvejede at se på i forbindelse med den kommende finanslov?

Uddannelses- og forskningsministeren

svarede bekræftende på Morten Messerschmidts

spørgsmål.

Til Ulla Tørnæs sagde ministeren, at de 35 pct. klimarelateret forskning angik den samlede

Horisont Europa-ramme.

Om hjemtagelse af midler forklarede hun, at det var al offentlig forskning, midler hjemtaget fra

EU inklusive, som blev indregnet i målsætningen om 1 pct. af BNP. Nogle havde en opfattelse

af, at ministeren sidder og skruer ned for bevillingerne, hver gang en forsker hjemtager midler

fra EU. Sådan kunne man ikke helt beskrive det. Det er regeringen og Folketinget, som i for-

handlinger justerer forskningsreservens størrelse, alt efter hvor dygtige danske forskere er til

at hjemtage midler fra EU. For tiden var danske forskere generelt i verdensklasse.

Ministeren lagde op til et samarbejde om at forfine de mekanismer, så det kunne fremstå kla-

rere, hvad procentmålsætningen dækker over, og hvordan de offentlige forskningsmidler er

fordelt.

Side 1432

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 623: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/9-20

56. europaudvalgsmøde

Ulla Tørnæs

tog imod den fremstrakte hånd. Hun bad ministeren uddybe de nye strategiske

partnerskaber mellem europæiske universiteter. Hvilke områder dækkede partnerskaberne, og

hvad indbefatter det for de danske universiteter at indgå i et sådant? Skulle man opfatte det

som et kvalitetsstempel for et dansk universitet at være med i et partnerskab, eller var det bare

noget, alle universiteter gjorde?

Uddannelses- og forskningsministeren

svarede, at der i høj grad var tale om et kvalitets-

stempel, og der var noget at være stolt af i Danmark, for indtil videre havde 6 af de 41 konsor-

tier, som havde fået tildelt bevillinger, dansk deltagelse. I første runde havde både Køben-

havns Universitet og Aalborg Universitet fået bevillinger; og i anden runde, som blev afsluttet i

sommeren 2020, kom Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universi-

tets Center og Copenhagen Business School også med. Det gav prestige, men man vinder

derudover meget ved udveksling af viden på tværs.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 13.25.

Side 1433