Europaudvalget
Referat af
54.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 18. september 2020
kl. 07.30
vær. 2-133 og Microsoft Teams
Eva Kjer Hansen (V), formand, Jens Joel (S), Jens Rohde (RV), An-
ne Valentina Berthelsen (SF), Søren Søndergaard (EL), Victoria
Velasquez (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Jan E. Jørgensen (V),
Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V), Morten Messerschmidt (DF), Kata-
rina Ammitzbøll (KF) og Peter Seier Christensen (NB).
Udenrigsminister Jeppe Kofod samt fødevare-, fiskeri- og ligestil-
lingsminister og minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3769 (udenrigsanliggender) den 21. september 2020
EUU alm. del (19)
–
bilag 961 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
Alle punkter er til orientering.
1. Libyen
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3769
–
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (19)
–
bilag 429 (udvalgsmødereferat side 658, senest behandlet i
EUU 6/2-20)
Udenrigsministeren:
Der forventes en åben drøftelse af, hvad EU kan gøre for at fremme en
politisk løsning på konflikten i Libyen. Det ventes også, at udenrigsrepræsentant Josep Borrell
vil orientere om sit nylige besøg i landet.
Situationen i Libyen er fortsat meget skrøbelig. Der har de seneste måneder de facto været
våbenstilstand, men samtidig en massiv militær oprustning på begge sider af den centrale
middelhavsby Sirte. Oven i den fortsatte militære konflikt ser vi en stigning i landets rapporte-
rede covid-19-smittetal. Befolkningen lider samtidig under stadige strømsvigt og økonomiske
konsekvenser af 9 måneders blokade af landets olieeksport.
Ikke desto mindre er der små positive tegn. Den 21. august blev der afgivet parallelle våben-
stilstandserklæringer i den østlige og den vestlige del af landet. I Tripoli kom erklæringen fra
premierminister Fayez al-Sarraj, mens erklæringen i øst kom fra Aguila Saleh Issa, formanden
for det libyske parlament i Tobruk. Efter de to erklæringer har der været ført politiske forhand-
Side 1362