Den 11. juni 2021
FVM 070
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier
for rester af pesticidet imidacloprid i eller på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier for pesticid-
rester i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for et aktivstof
i en række afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører ændringer
af maksimalgrænseværdier på baggrund af revurderinger for stoffet imidacloprid. Ændringerne be-
tyder, at der er maksimalgrænseværdier, der sættes op, maksimalgrænseværdier, der sættes ned, nye
maksimalgrænseværdier, der etableres og maksimalgrænseværdier, der fastsættes til detektions-
grænsen. Der er gennemført risikovurderinger af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA) for det anførte stof, og ændringerne vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable af DTU
Fødevareinstituttet. DTU Fødevareinstituttet har også foretaget en vurdering af eventuelle kombina-
tionseffekter, som ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Forslaget forventes sat
til skriftlig afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) med
frist i slutningen af juni 2021. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesni-
veau i Danmark. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget. Det bemærkes, at regeringens
holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, som den tidligere regering i 2012 forelagde
Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsættelse af maksimalgrænse-
værdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på
vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (her-
efter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a og artikel 49, stk. 2 i pesticidrammeforord-
ningen.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Føde-
varer og Foder (SCoPAFF). Såfremt der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen -