Opfølgning på deputation i Europaudvalget den 10. juni 2021
vedr. revision af solvenskrav til europæiske forsikrings- og
pensionsselskaber (Solvens II)
Tak til udvalget for muligheden for at komme i deputation torsdag den 10. juni
2021. Som opfølgning fremsendes dels vores talepapir (vedlagt) og dels opfølg-
ning på de spørgsmål, som udvalget stillede:
Spg 1) Provenuberegning på mindre indtægt i statskassen som følge af lavere
pensionsskat
Den europæiske tilsynsmyndigheds (EIOPA) oplæg til revision af Solvens II-direk-
tivet vil, hvis det gennemføres som foreslået af EIOPA, have flere negative effek-
ter. Én er lavere indtægter i statskassen (via pensionsskatten) som følge af lavere
afkast til pensionsopsparerne.
Forsikring & Pension omtalte på deputationen en reduktion i investeringer på 25-
35 mia. kr. som følge af strammere kapitalkrav. Investeringer i denne størrelse
med en forrentning på 7 pct. giver et afkast på 1,75-2,5 mia. kr. årligt til pensi-
onsopsparerne. Pensionsskatten heraf er 250-400 mio. kr. på årsbasis.
Dette afkast til pensionsopsparerne på 1,75-2,5 mia. kr. og indtægter for det of-
fentlige på 250-400 mio. kr. falder bort, hvis EIOPAs forslag gennemføres. Disse
negative konsekvenser stiger gradvist år for år med en ”renters-rente effekt”.
Spg 2) Dokumentation for Forsikring & Pensions konsekvensanalyser
Dokumentation for Forsikring & Pensions konsekvensanalyser af EIOPAs oplæg til
revision af Solvens II-direktivet kan findes
her.
Spg 3) Information om EIOPAs oplæg til revision af Solvens II-direktivet
Information om EIOPAs oplæg til revision af Solvens II-direktivet kan findes
her.
Fra denne information fremgår, at EIOPA vurderer at deres oplæg til revision af
Solvens II er balanceret. Det er en vurdering, Forsikring & Pension er uenig i.
Spg 4) Hvad er holdningen blandt andre EU-lande
Forsikring & Pension har forespurgt hos vores franske og tyske søsterorganisatio-
ner:
10.06.2021
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
www.forsikringogpension.dk
Michael Riff Alexandersen
Senior European Affairs Advisor,
M.Phil Politics
Dir.
41719075
Sagsnr.
DokID
GES-2019-00049
426630
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser