Den 9. juni 2021
FVM 062
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om fornyet tilladelse til markedsføring af produkter,
der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk majs MON88017 x
MON810 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.
1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om fornyet godkendelse af fødevarer, foder og andre produkter
end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs
MON88017 x MON810 i henhold til GMO-forordningen (komitesag). Godkendelsen vedrører ikke
dyrkning af majsen i EU. Majs MON88017 x MON810 er tidligere risikovurderet og godkendt i EU,
men ansøgningen skal fornyes efter 10 år, hvorfor der nu søges igen. Majs MON88017 x MON810 er
dannet ved krydsning mellem de genetisk modificerede majs MON88017 og MON810. Majs
MON88017 x MON810 har fået indsat gener, som beskytter planten mod visse skadevoldende insekter
(Coleoptera and Lepidoptera) og giver tolerance over for glyphosat-baserede ukrudtsmidler. Majsen
indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener. Vurderingen i forbindelse med godkendelsen i EU
omhandler sikkerheden af de produkter, der ønskes markedsført, og ikke hvorvidt der er en nyttevirk-
ning heraf. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderer, at der ikke i forbindelse
med re-godkendelsen er indkommet nye oplysninger, som ændrer på den oprindelige vurdering af, at
majs MON88017 x MON810 er lige så sikker at anvende som tilsvarende ikke-genmodificeret majs
med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænkte an-
vendelser. De rådgivende danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet og Aarhus Universitet er
enige i denne vurdering. Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Forslaget forventes sat til afstemning i skriftlig procedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fø-
devarer og Foder med frist den 18. juni 2021. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om fornyet tilladelse til markedsføring af fødevarer, foder og andre
produkter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret
majs MON88017 x MON810 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (GMO-forord-
ningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 11 og 23.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.