Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 566
Offentligt
2405939_0001.png
Arkitekturen i EU’s fremtidige
klima- og energiregulering
Peter Møllgaard, formand for Klimarådet
Folketingets Europaudvalg, 28. maj 2021
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 566: Oplæg fra Klimarådet om EU's fremtidige klimaarkitektur fra Europaudvalgs møde 28/5-21
2405939_0002.png
Ambitiøse klimamål i EU’s nye Klimalov
EU’s nye klimalov sættere juridisk bindende mål for:
•
2030:
•
2050:
•
2040:
”mindst
55 % reduktion i forhold til 1990”
Netto-nul emissioner
Mål fastsættes på basis af Pariskompatibelt
carbonbudget senest �½ år efter første stock take,
som finder sted i 2023
Målsætning efter 2050: Negative emissioner
2
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 566: Oplæg fra Klimarådet om EU's fremtidige klimaarkitektur fra Europaudvalgs møde 28/5-21
2405939_0003.png
Implementering af EU’s nye klimamål: Hvad har vi lært til nu?
•
2020 reduktionsmål
for EU’s
kvotesystem overopfyldt– trods
problemer undervejs
•
Byrdefordelingsaftalen for ikke-kvoteomfattede udledninger når også
2020-reduktionsmål
–
men 11 lande kun ved køb af
udledningstilladelser
•
Støttelovgivning har drevet udvikling af lavemissionsteknologier og
betydelige drivhusgasreduktioner (Eco-Design Direktivet, VE-
Direktivet, Energieffektiviserings-direktivet, CO2-standarder for biler,
F-gas forordningen mfl.)
3
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 566: Oplæg fra Klimarådet om EU's fremtidige klimaarkitektur fra Europaudvalgs møde 28/5-21
2405939_0004.png
Problemer i nuværende EU klimaregulering
1.
Kvotesystemet plaget af overallokering og lave priser indtil vedtagelsen af
Markedsstabilitetsreserven i 2016
2. Knap halvdelen af medlemsstaterne forventes ikke at opfylde deres nationale
reduktionsmål under byrdefordelingsforordningen for de ikke-kvoteomfattede
sektorer og må købe udledningstilladelser fra andre lande
3. Opdeling af reduktionsindsats mellem kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede
emissioner samt LULUCF-optag/emissioner forhindrer omkostningseffektiv
målopfyldelse
4. National regulering af konkurrenceudsatte ikke-kvote sektorer som landbruget
medfører risiko for kulstoflækage/udflytning af produktion
5.
27 forskellige nationale reguleringer for ikke-kvotesektoren betyder små,
fragmenterede markeder for ny reduktionsteknologi. Det leder til ringe
teknologiudvikling
4
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 566: Oplæg fra Klimarådet om EU's fremtidige klimaarkitektur fra Europaudvalgs møde 28/5-21
2405939_0005.png
Nuværende og mulig ny arkitektur i EU’s klimaregulering
Nuværende arkitektur
Kvote:
1.683 Mio. t
- Termisk elproduktion
- Større industri
- (EU luftfart)
Mulig arkitektur
Ét nyt udvidet kvotemarked:
3.042 Mio. t
- Termisk elproduktion
- Lagring af biogent CO2 (BECCS)
- Industri
- Landtransport
- Bygningsopvarmning
- (Sø- og lufttransport)
Ikke-kvote:
2.079 Mio. t
- Landtransport
- Bygningsopvarmning
- Landbrug
- Affald, F-gasser
Uden for kvotemarked:
320 Mio. t
- Landbrug: 456 Mio. t
- Affald, spildevand, F-gasser: 211 Mio. t
•
•
LULUCF:
Netto-optag 285 Mio. t
Skov (optag 347 Mio. t)
Landbrug (udledning 62 mio. t)
- Skov: Optag 347 Mio. t
5
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 566: Oplæg fra Klimarådet om EU's fremtidige klimaarkitektur fra Europaudvalgs møde 28/5-21
2405939_0006.png
Tak for opmærksomheden