Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 555
Offentligt
2399648_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
21. maj 2021
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-90/20
Titel og kort sagsresumé
Apcoa Parking Danmark A/S (Forelagt af Højesteret)
Emne:
Momspligt vedr. kontrolgebyrer for overtrædelse af
parkeringsforskrifter.
Spørgsmål:
Skal artikel 2, stk. 1, litra c, i Rådets direktiv 2006/112/EF
af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem
fortolkes således, at kontrolgebyrer for overtrædelse af
forskrifter for parkering på privat grund udgør et vederlag
for en leveret ydelse, således at der foreligger en
momspligtig transaktion?
Stadt Duisburg
Emne:
Associeringsaftalen samt opholdsret for børn og forældre
som følge af børnenes ret til uddannelse i værtsstaten
Spørgsmål:
1. Indebærer tyrkiske børns krav i henhold til artikel 9,
første punktum, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af
19. september 1980 om udvikling af associeringen, herefter
»afgørelse nr. 1/80« uden yderligere betingelser også en ret
til ophold i værtsmedlemsstaten?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
a) Forudsætter et opholdskrav i medfør af artikel 9, første
punktum, i afgørelse nr. 1/80, at forældrene til de tyrkiske
børn, som begunstiges i henhold til denne bestemmelse,
allerede har erhvervet rettigheder i henhold til artikel 6, stk.
1, eller artikel 7 i afgørelse nr. 1/80?
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
(repræsenteret af
Kammeradvokaten)
Skattestyrelsen
Proces-
skridt
GA
Dato
03.06.21
C-194/20
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Beskæftigelsesministeri
et
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Dom
03.06.21
1
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21
2399648_0002.png
C-71/20
b) Såfremt det andet spørgsmål, litra a), besvares
benægtende: Skal begrebet »lovlig beskæftigelse« som
omhandlet i artikel 9, første punktum, i afgørelse nr. 1/80
fortolkes på samme måde som i artikel 6, stk. 1, i afgørelse
nr. 1/80?
c) Såfremt det andet spørgsmål, litra a), besvares
benægtende: Kan der opstå et opholdskrav for tyrkiske
børn i henhold til artikel 9, første punktum, i afgørelse nr.
1/80 allerede efter en lovlig beskæftigelse for den ene
forældrepart i værtsmedlemsstaten af (kun) tre måneders
varighed?
d) Såfremt det andet spørgsmål, litra a), besvares
benægtende: Følger der af de tyrkiske børns opholdsret
uden yderligere betingelser også en opholdsret for en eller
begge forældre, der har forældremyndigheden over dem?
Anklagemyndigheden mod VAS Shipping ApS
(forelagt af Østre Landsret)
Emne:
Arbejdstilladelse for tredjelandsbesætningsmedlemmer på
et skib, indflaget i medlemsstaten og ejet af en skibsreder,
der er statsborger i en anden EU-medlemsstat
Spørgsmål:
Er artikel 49 TEUF til hinder for en medlemsstats
lovgivning om, at tredjelandsbesætningsmedlemmer på et
skib, der er indflaget i medlemsstaten og ejet af en
skibsreder, der er statsborger i en anden EU-medlemsstat,
skal have arbejdstilladelse, medmindre skibet højst anløber
medlemsstatens havne 25 gange løbende regnet et år bagud
i tid?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Rigsadvokaten
Til orientering:
Søfartsstyrelsen
GA
10.06.21
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21
2399648_0003.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
T-223/18
Titel og kort sagsresumé
Casa Regina Apostolorum della Pia Società delle Figlie di San Paolo
mod Kommissionen
Påstande:
Principalt fastslås, at den anfægtede afgørelse er ulovlig,
eftersom den er affattet på engelsk og ikke på italiensk.
Søgsmålet tages
til følge, og Kommissionens foranstaltning annulleres, for så vidt som den
ikke er begrundet og således ikke er støttet på sikre bevismæssige
forudsætninger.
Det fastslås, at ordningen vedrørende tjenesteydelser af
almen økonomisk interesse og dermed de principper, der blev fastslået i
Domstolens dom i Altmark-sagen fra 2003 med hensyn til artikel 106
TEUF og 107 TEUF vedrørende anvendelsen af statsstøtte, gælder for det
italienske sundhedssystem. Der foretages derfor en undersøgelse af
regionen Lazios handlinger i forhold til den finansiering af offentlige
faciliteter, som skulle have fulgt de ved de ovennævnte forskrifter fastsatte
principper og derfor have begrænset betalingerne til offentlige
sundhedsfaciliteter til den forudberegnede kompensation for udgifter i
henhold til kriterierne i Altmark-dommen, nedsat til den såkaldte
gennemsnitsvirksomhed, og det fastslås, at den store finansiering udgør
overkompensation.
Det fastslås, at regionen Lazio skal betale
sagsøgeren i overensstemmelse med princippet om en
gennemsnitsvirksomhed og derfor også skal tage hensyn til stigninger i
lønomkostninger i relation til samtlige arbejdstagere, der arbejdede i den
pågældende institution fra 2005 til 2006, hvorved dette fastsættes som et
parameter for efterfølgende år.
Der sikres de deraf følgende retsvirkninger, og Kommissionen tilpligtes
at betale sagsomkostningerne.
Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland
Påstande:
Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat
sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 1, sammenholdt med bilag XI
til direktiv 2008/50/EF (1), idet årsgrænseværdien for nitrogendioxid
(NO2) i 26 områder til vurdering og kontrol af luftkvaliteten
(DEZBXX0001A det bymæssige område Berlin, DEZCXX0007A det
bymæssige område Stuttgart, DEZCXX0043S forvaltningsområdet
Tübingen, DEZCXX0063S forvaltningsområdet Stuttgart,
DEZCXX0004A det bymæssige område Freiburg, DEZCXX0041S
forvaltningsområdet Karlsruhe (uden bymæssige områder),
DEZCXX0006A det bymæssige område Mannheim/Heidelberg,
DEZDXX0001A det bymæssige område München, DEZDXX0003A det
bymæssige område Nürnberg/Fürth/Erlangen, DEZFXX0005S område
III Mittel- und Nordhessen, DEZFXX0001A bymæssigt område I (Rhein-
Main), DEZFXX0002A byområde II (Kassel), DEZGLX0001A det
bymæssige område Hamburg, DEZJXX0015A Grevenbroich
(brunkulsområde ved Rhinen), DEZJXX0004A Köln, DEZJXX0009A
Düsseldorf, DEZJXX0006A Essen, DEZJXX0017A Duisburg,
Oberhausen, Mülheim, DEZJXX0005A Hagen, DEZJXX0008A
Dortmund, DEZJXX0002A Wuppertal, DEZJXX0011A Aachen,
DEZJXX0016S by- og landområder i Nordrhein-Westfalen,
DEZKXX0006S Mainz, DEZKXX0007S
Worms/Frankenthal/Ludwigshafen, DEZKXX0004S Koblenz/Neuwied)
og timegrænseværdien for NO2 i to af disse områder (DEZCXX0007A det
bymæssige område Stuttgart, DEZFXX0001A bymæssigt område I (Rhein-
Main)) siden 2010 systematisk og vedvarende er blevet overskredet.
Interessent
Erhvervsministeriet
Sags-
type
O-sag
Proces
skridt
Dom
Dato
02.06.21
C-635/18
Miljøministeriet
O-sag
Dom
03.06.21
3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21
2399648_0004.png
C-57/19 P
Tempus Energy og Tempus Energy Technology mod
Kommissionen (appel)
Påstande:
—Dom
afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 15.
november 2018, som blev meddelt Kommissionen den efterfølgende dag, i
sag T-793/14, Tempus Energy Ltd og Tempus Energy Technology Ltd
mod Europa-Kommissionen, ophæves.
og
—Påstanden
om annullation af Kommissionens afgørelse C(2014)5083
final af 23. juli 2014 om ikke at gøre indsigelser mod støtteordningen
vedrørende kapacitetsmarkedet i Det Forenede Kongerige tages ikke til
følge.
Subsidiært:
—Dom
afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 15. november
2018, som blev meddelt Kommissionen næste dag, i sag T-793/14,
Tempus Energy Ltd og Tempus Energy Technology Ltd mod Europa-
Kommissionen, ophæves.
—Sagen
hjemvises til Retten med henblik på behandling af det andet
anbringende, der blev fremført i første instans.
Under alle omstændigheder tilpligtes sagsøgerne i første instans at betale
omkostningerne i forbindelse med sagen i første instans og appelsagen.
Freistaat Bayern mod Europa-Kommissionen (appel)
Påstande:
—Den
appellerede dom ophæves.
—Det
fastslås, at det første anbringende i stævningen for Retten er
ugrundet.
—Sagen
hjemvises til Retten med henblik på behandling af de øvrige
anbringender.
—Sagsøgeren
i første instans tilpligtes at betale sagsomkostningerne i
første instans og i forbindelse med appelsagen, eller subsidiært for det
tilfælde, at sagens hjemvises til Retten, udsættes afgørelsen med hensyn til
sagsomkostningerne i første instans og i forbindelse med appelsagen.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
03.06.21
C-167/19 P
Miljøministeriet
O-sag
GA
03.06.21
C-326/19
Ministero dell'Istruzione, dell'Università e della Ricerca - MIUR e.a.
1) Selv om medlemsstaterne ikke har en generel forpligtelse til at fastsætte,
at tidsbegrænsede ansættelseskontrakter skal ændres til en tidsubegrænset
kontrakt, er § 5 i den rammeaftale, der er knyttet som bilag til direktiv
1999/70/EF af 28. juni 1999, »Rådets direktiv om rammeaftalen
vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og
CEEP«, med overskriften »Bestemmelser om misbrug«, herunder i lyset af
ækvivalensprincippet, da til hinder for nationale bestemmelser, såsom
artikel 29, stk. 2, litra d), og stk. 4, i lovdekret nr. 81 af 15. juni 2015 samt
artikel 36, stk. 2 og 5, i lovdekret nr. 165 af 30. marts 2001, hvorefter
universitetsforskere, ansat på grundlag af en treårig tidsbegrænset kontrakt,
som kan forlænges med to år, i henhold til artikel 24, stk. 3, litra a), i lov nr.
240/2010, efterfølgende ikke kan indgå et tidsubegrænset
ansættelsesforhold?
2) Selv om medlemsstaterne ikke har en generel forpligtelse til at fastsætte,
at tidsbegrænsede ansættelseskontrakter skal ændres til en tidsubegrænset
kontrakt, er § 5 i den rammeaftale, der er knyttet som bilag til direktiv
1999/70/EF af 28. juni 1999, »Rådets direktiv om rammeaftalen
vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og
CEEP«, med overskriften »Bestemmelser om misbrug«, herunder i lyset af
ækvivalensprincippet, da til hinder for, at nationale bestemmelser, såsom
artikel 29, stk. 2, litra d), og stk. 4, i lovdekret nr. 81 af 15. juni 2015 samt
artikel 36, stk. 2 og 5, i lovdekret nr. 165 af 30. marts 2001, anvendes ved
den berørte medlemsstats nationale domstole på en sådan måde, at
personer, der er ansat af en myndighed på grundlag af en fleksibel
ansættelseskontrakt, der er omfattet af de arbejdsretlige regler, har ret til at
Beskæftigelsesministeriet
Økonomistyrelsen
O-sag
Dom
03.06.21
4
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21
2399648_0005.png
opretholde ansættelsesforholdet, mens en sådan ret generelt ikke
anerkendes personer, der er tidsbegrænset ansat af denne myndighed i
henhold til de forvaltningsretlige regler, og der (som følge af de
ovennævnte nationale bestemmelser) ikke eksisterer en anden effektiv
foranstaltning i den nationale retsorden med henblik på at sanktionere et
sådant misbrug over for disse ansatte?
3) Selv om medlemsstaterne ikke har en generel forpligtelse til at fastsætte,
at tidsbegrænsede ansættelseskontrakter skal ændres til en tidsubegrænset
kontrakt, er § 5 i den rammeaftale, der er knyttet som bilag til direktiv
1999/70/EF af 28. juni 1999, »Rådets direktiv om rammeaftalen
vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og
CEEP«, med overskriften »Bestemmelser om misbrug«, herunder i lyset af
ækvivalensprincippet, da til hinder for […] nationale bestemmelser, såsom
artikel 24, stk. 1 og 3, i lov nr. 240 af 30. december 2010, hvorefter
forskere og universiteter kan indgå og forlænge tidsbegrænsede kontrakter
med en samlet varighed af fem år (tre år og eventuel forlængelse med to
år), idet indgåelsen af kontrakten er betinget af »detilgængelige
planlægningsressourcer med henblik på udførelse af forskning,
undervisning, undervisningsstøttende aktiviteter samt studenterservice«, og
forlængelsen heraf er betinget af »positiv vurdering af udført undervisning
og forskning«, uden at der fastsættes objektive og gennemsigtige kriterier
for at efterprøve, om indgåelsen og fornyelsen af sådanne kontrakter rent
faktisk opfylder et reelt behov, er egnede til at nå det forfulgte formål og er
nødvendige herfor, idet sådanne bestemmelser således indebærer en reel
risiko for misbrug af sådanne kontrakter og derfor er uforenelige med
rammeaftalens formål og effektive virkning?
C-624/19
K e.a.
1. Har artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) direkte virkning inden for rammerne af søgsmål, hvori det gøres
gældende, at sagsøgerne udfører arbejde af samme værdi som deres
referencepersoner?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, er testen (samme
kilde) med henblik på sammenlignelighed i artikel 157 TEUF forskellig fra
spørgsmålet om [arbejde af] samme værdi, og har denne test i bekræftende
fald direkte virkning?
Instituto Madrileño de Investigación y Desarrollo Agrario y
Alimentario
1. Kan indførelsen af en midlertidig kontrakt som f.eks. en vikarkontrakt til
dækning af en ledig stilling, som overlader kontraktens varighed til
arbejdsgiverens forgodtbefindende, idet sidstnævnte bestemmer, om
stillingen skal besættes, hvornår dette skal ske, samt i hvor lang tid
processen skal vare, anses for at være forenelig med den effektive virkning
af §§ 1 og 5 i bilaget til direktiv 1999/70?
2. Skal den forpligtelse, der følger af § 5 i bilaget til Rådets direktiv
1999/70/EF, om at fastsætte en eller flere af de bestemmelser, der er
fastlagt heri, for at undgå misbrug af midlertidige ansættelser, anses for at
være opfyldt i forbindelse med vikarkontrakterne til dækning af ledige
stillinger, idet der i henhold til retspraksis ikke er fastsat en maksimal
varighed af disse midlertidige ansættelsesforhold, de objektive
omstændigheder, der kan begrunde en fornyelse af disse, ikke er blevet
præciseret, og antallet af gange, som disse ansættelsesforhold kan fornys,
heller ikke er blevet fastsat?
3. Skades rammeaftalens formål og effektive virkning af den
omstændighed, at der i henhold til retspraksis i spansk ret ikke findes
effektive foranstaltninger til at forhindre og sanktionere misbrug med
hensyn til arbejdstagere med vikarkontrakter til dækning af ledige stillinger,
idet den maksimale varighed af disse ansættelsesforhold ikke er fastsat, og
disse aldrig bliver til tidsubegrænsede ansættelsesforhold eller
tidsubegrænsede ansættelsesforhold uden fastansættelse uanset deres
varighed, og arbejdstagerne ikke ydes godtgørelse, når kontrakterne
ophører, uden at forvaltningen afkræves en begrundelse for fornyelsen af
vikaransættelsen, når den ledige stilling ikke udbydes offentligt gennem
Justitsministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
03.06.21
C-726/19
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
Dom
03.06.21
5
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21
2399648_0006.png
flere år, eller udvælgelsesproceduren forlænges?
4. Skal et tidløst ansættelsesforhold, hvis løbetid i henhold til praksis fra
Domstolens (Store Afdeling) dom af 5. juni 2018 i sag C- 677/16 er
usædvanlig lang og overladt til arbejdsgiverens forgodtbefindende uden
nogen begrænsning eller begrundelse, og hvor arbejdstageren ikke kan
forudse, hvornår den pågældende bliver opsagt, og som kan forlænges,
indtil den pågældende går på pension, anses for at være i overensstemmelse
med formålet med Rådets direktiv 1999/70/EF, eller skal dette
ansættelsesforhold anses for at udgøre et misbrug?
5. Kan den økonomiske krise i 2008 i henhold til Domstolens (Tiende
Afdeling) dom af 25. oktober 2018 i sag C-331/17 i teorien anses for en
begrundelse for, at der ikke findes nogen præventiv foranstaltning mod
misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede
ansættelseskontrakter som omhandlet i rammeaftalens § 5, stk. 1, som
kunne hindre eller modvirke, at varigheden af ansættelsesforholdet mellem
sagsøgeren og Comunidad de Madrid, er blevet forlænget fra 2003 til 2008,
hvor det blev fornyet og efterfølgende er blevet fornyet indtil 2016,
hvorved vikaransættelsen dermed er blevet forlænget i 13 år?
C-784/19
TEAM POWER EUROPE
Skal artikel 14, stk. 2, i Europa-Parlaments og Rådets forordning (EF) nr.
987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse
af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger fortolkes således, at et vikarbureau, for at det kan
antages, at det normalt udøver sin virksomhed i den medlemsstat, hvor det
er etableret, skal udføre en omfattende del af sin virksomhed med
udlejning af midlertidig arbejdskraft for brugervirksomheder, som er
etableret i den samme medlemsstat?
Flavourstream
Skal nomenklaturen, der er opført som bilag I til forordning nr. 2658/87,
som ændret ved gennemførelsesforordning 2016/1821, fortolkes således,
at produktet »AURIC GMO FREE«, som er genstand for den foreliggende
tvist, skal tariferes i KN-underposition 1702 90 95 eller KN-underposition
2912 49 00?
Beeren-, Wild-, Feinfrucht
1. Skal artikel 211, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EU-
toldkodeksen) (EUT 2013, L 269, s. 1) fortolkes således, at den kun finder
anvendelse på ansøgninger, hvis bevillingsperiode med tilbagevirkende
kraft ville gælde fra den 1. maj 2016?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal EU-
toldkodeksens artikel 211 for så vidt angår ansøgninger om bevilling med
tilbagevirkende kraft, hvis bevillingsperiode ligger inden den 1. maj 2016,
kun anvendes, hvis ansøgningen om bevilling med tilbagevirkende kraft
ganske vist blev indgivet inden de nye reglers ikrafttræden, men
toldmyndighederne for første gang afslog sådanne ansøgninger efter den 1.
maj 2016?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Skal EU-
toldkodeksens artikel 211 for så vidt angår ansøgninger om bevilling med
tilbagevirkende kraft, hvis bevillingsperiode ligger inden den 1. maj 2016,
også anvendes, hvis toldmyndighederne har givet afslag på sådanne
ansøgninger allerede inden den 1. maj 2016 og også har givet afslag
derefter (med en anden begrundelse)?
4. Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares bekræftende, og det
tredje spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 294, stk. 2, i
Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om
indførelse af en EF-toldkodeks (gennemførelsesforordningen til
EFtoldkodeksen) (EFT 1993, L 253, s. 1) fortolkes således, at
a) en bevilling med tilbagevirkende kraft fra den dato, hvor den oprindelige
bevillings gyldighedsperiode udløb, som fastsat i bestemmelsens stk. 3,
højst kunne meddeles således, at den gjaldt fra et år før datoen for
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
Dom
03.06.21
C-822/19
Toldstyrelsen
O-sag
Dom
03.06.21
C-825/19
Toldstyrelsen
O-sag
GA
03.06.21
6
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21
2399648_0007.png
ansøgningens indgivelse, og
b) skal kravet i bestemmelsens stk. 3 om, at der skal foreligge et
dokumenteret økonomisk behov og at ansøgningen ikke må være
forbundet med forsøg på bedrageri eller åbenbar forsømmelighed, også
skal være opfyldt ved en fornyelse af en bevilling i henhold til stk. 2?
C-833/19 P
Hamas mod Rådet (appel)
Påstande:
—Rettens
dom i sag T-308/18 ophæves.
—Domstolen
træffer endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål, som er
genstand for denne appel.
—Sagsøgeren
i sag T-308/18 tilpligtes at betale de omkostninger, som
Rådet for Den Europæiske Union har afholdt i første instans og i
forbindelse med den foreliggende appelsag.
Ministero della Giustizia
Er artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, artikel 10 TEUF og artikel 6 i Rådets direktiv 2000/78/EF af
27. november 2000, som fastsætter et forbud mod forskelsbehandling på
grund af alder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, til hinder for, at en
medlemsstat kan fastsætte en maksimal aldersgrænse for adgang til
notarerhvervet?
Generálna prokuratura Slovenskej republiky
Skal rammeafgørelsens artikel 4, stk. 1, litra a), fortolkes således, at de heri
indeholdte kriterier kun er opfyldt, såfremt den domfældte har
familiemæssige, sociale, arbejdsmæssige eller andre bånd i den
medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, i betragtning af hvilke det
med god grund kan antages, at fuldbyrdelse af straffen i den pågældende
medlemsstat kan lette vedkommendes sociale rehabilitering, og således at
den omhandlede EU-bestemmelse er til hinder for en bestemmelse i
national lovgivning såsom § 4, stk. 1, litra a), i lov nr. 549/2011 (i den
udgave, som var i kraft indtil den 31.12.2019), som i disse tilfælde tillader at
anerkende og fuldbyrde en dom udelukkende på grundlag af det kun
formelt registrerede sædvanlige opholdssted i fuldbyrdelsesstaten uden at
tage højde for, hvorvidt den domfældte har konkret tilknytning til denne
stat, som kan lette vedkommendes sociale rehabilitering?
Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, skal
rammeafgørelsens artikel 4, stk. 2, da fortolkes således, at den kompetente
myndighed i udstedelsesstaten også i det i rammeafgørelsens artikel 4, stk.
1, litra a), omhandlede tilfælde har pligt til inden fremsendelse af dommen
og attesten at forsikre sig om, at fuldbyrdelse af sanktionen i
fuldbyrdelsesstaten vil tjene formålet om at lette den domfældtes sociale
rehabilitering, og i denne sammenhæng også til at afgive de oplysninger,
der er blevet opnået i attestens del d), punkt 4, og særligt hvis den
domfældte i den i rammeafgørelsens artikel 6, stk. 3, omhandlede forstand
hævder at have konkrete familiemæssige, sociale eller arbejdsmæssige bånd
i udstedelsesstaten?
Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende, skal rammeafgørelsens
artikel 9, stk. 1, litra b), da fortolkes således, at der foreligger grunde til at
afslå anerkendelse og fuldbyrdelse af en dom også i det i rammeafgørelsens
artikel 4, stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde såfremt der ikke
på trods af
høringen ifølge bestemmelsens stk. 3 og de eventuelle meddelte
supplerende oplysninger
er godtgjort dokumenterede familiemæssige,
sociale, arbejdsmæssige eller andre bånd, i betragtning af hvilke det med
god grund kan antages, at fuldbyrdelse af straffen i fuldbyrdelsesstaten kan
lette vedkommendes sociale rehabilitering?
Energieversorgungscenter Dresden-Wilschdorf
1) Skal artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF fortolkes således, at en
ordning som den, der findes i § 2, stk. 4, 1. punktum, i [Gesetz über den
Handel mitBerechtigungen zur Emission von Treibhausgasen
(Treibhausgas- Emissionshandelsgesetz) af 21. juli 2011 (lov om handel
med kvoter for drivhusgasemissioner)] (TEHG 2011), og hvorefter et
anlæg, der er godkendt i henhold til forbundsstatsloven om beskyttelse
Udenrigsministeriet
O-sag
GA
03.06.21
C-914/19
Beskæftigelsesministeriet
Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen
Dom
O-sag
03.06.21
C-919/19
Justitsministeriet
O-sag
GA
03.06.21
C-938/19
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet
O-sag
GA
03.06.21
7
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21
2399648_0008.png
mod forurenende emissioner, også er omfattet af
emissionshandelsordningen for så vidt som denne godkendelse også
omfatter sekundære installationer, fra hvilke der ikke udgår
drivhusgasemissioner, er forenelig med denne bestemmelse?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Følger det af de
retningslinjer for beregningen af den korrigerede kvote (»corrected
eligibility ratio«) for varme importeret fra anlæg, som ikke er omfattet af
emissionshandelsordningen, der er indeholdt i Europa- Kommissionens
skabelon og gældende for medlemsstaterne, at denne kvote også skal
anvendes på den samlede producerede varme i et anlæg, der er omfattet af
emissionshandelsordningen, når den importerede varme entydigt kan
henføres til en af flere identificerbare og særskilt registrerede
varmestrømme og/eller anlægsinterne varmeforbrug?
3) Skal artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, i Kommissionens afgørelse
2011/278/EU fortolkes således, at den afgørende varmeproces for den
varmebenchmarkede delinstallation vedrører en sektor eller delsektor, der
anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage, jf.
Kommissionens afgørelse 2010/2/EU, når denne varme anvendes til
fremstilling af kulde, og kulden forbruges af et anlæg, der ikke er omfattet
af emissionshandelsordningen, i en sektor eller delsektor, der er udsat for
en betydelig risiko for kulstoflækage?
Er det afgørende for anvendeligheden af artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, i
Kommissionens afgørelse 2011/278/EU, om fremstillingen af kulde sker
inden for anlægsgrænserne for det anlæg, der er omfattet af
emissionshandelsordningen?
C-942/19
Servicio Aragonés de la Salud
1) Skal § 4 i rammeaftalen, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP om
tidsbegrænset ansættelse, der er knyttet som bilag til direktiv 1999/70/EF,
fortolkes således, at den ret, som opnåelse af en stilling i den offentlige
sektor giver med henblik på anerkendelse af en bestemt tjenesteretlig
stilling i den stilling, også i den offentlige sektor, som hidtil er blevet
beklædt, er et ansættelsesvilkår, hvorefter forskelsbehandling mellem
ansatte med tidsbegrænset ansættelse og fastansatte er udelukket?
2) Skal § 4 i rammeaftalen, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP om
tidsbegrænset ansættelse, der er knyttet som bilag til direktiv 1999/70/EF,
fortolkes således, at begrundelsen for en forskelsbehandling mellem ansatte
med tidsbegrænset ansættelse og fastansatte begrundet i objektive forhold
omfatter et mål om at undgå betydelige forstyrrelser og ulemper i form af
manglende kontinuitet personalet inden for et så følsomt område, som
levering af sundhedsydelser er, i forbindelse med den forfatningssikrede ret
til sundhedsbeskyttelse, således at det kan tjene som grundlag for at afslå at
bevilge en bestemt tjenestefrihed til dem, som opnår en tidsbegrænset
stilling, men ikke til dem, som opnår en fast stilling?
3) Er § 4 i rammeaftalen, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP om
tidsbegrænset ansættelse, der er knyttet som bilag til direktiv 1999/70/EF
til hinder for en bestemmelse som den i artikel 15 i Real Decreto 365/1995
(kongeligt lovdekret nr. 365/1995) omhandlede, hvorefter varetagelse af en
stilling som midlertidig ansat tjenestemand eller kontraktansat med
tidsbegrænset ansættelse udelukkes fra de tilfælde, som gør det muligt at
opnå tjenestefrihed med henblik på udførelse af tjeneste i den offentlige
sektor, når den nævnte stilling skal anerkendes for dem, der beklæder en
fast stilling i den offentlige sektor, og er mere fordelagtig for en offentligt
ansat end andre tjenesteretlige stillinger, som den pågældende ville være
nødt til at søge for at kunne beklæde en ny stilling, som den pågældende er
blevet udnævnt til?
Beskæftigelsesministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen
O-sag
Dom
03.06.21
8
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21
2399648_0009.png
C-35/20
Syyttäjä
1. Er EU-retten, navnlig artikel 4, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF, artikel 21 i
forordning (EF) nr. 562/2006 (Schengengrænsekodeksen) eller
unionsborgernes ret til at færdes frit på Unionens område til hinder for
anvendelsen af en national bestemmelse, hvorved en person (uanset om
vedkommende er unionsborger) ved trussel om straf pålægges en
forpligtelse til at medbringe et gyldigt pas eller et andet gyldigt
rejsedokument, når vedkommende med en sportsbåd rejser fra en
medlemsstat til en anden gennem internationalt farvand uden at rejse ind
på en tredjestats område?
2. Er EU-retten, navnlig artikel 5, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF, artikel 21 i
forordning (EF) nr. 562/2006 (Schengengrænsekodeksen) eller
unionsborgernes ret til at færdes frit på Unionens område til hinder for
anvendelsen af en national bestemmelse, hvorved en person (uanset om
vedkommende er unionsborger) ved trussel om straf pålægges en
forpligtelse til at medbringe et gyldigt pas eller et andet gyldigt
rejsedokument, nårvedkommende rejser ind i den pågældende medlemsstat
fra en anden medlemsstat med en sportsbåd gennem internationalt farvand
uden at være rejst ind på en tredjestats område?
3. Såfremt EU-retten ikke udgør en hindring som omhandlet i det første og
det andet spørgsmål: Er den sanktion i form af dagbøder, der normalt
pålægges i Finland for at passere den finske statsgrænse uden at medbringe
et gyldigt rejsedokument, forenelig med proportionalitetsprincippet, som
fremgår af artikel 27, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF?
Jumbocarry Trading
1) Finder artikel 103, stk. 3, litra b), og artikel 124, stk. 1, litra a), i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) af 9. oktober 2013 om indførelse
af en EF-toldkodeks anvendelse på en toldskyld, som er opstået før den 1.
maj 2016, og hvor forældelsesfristen ikke er udløbet på denne dato?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er
retssikkerhedsprincippet og princippet om den berettigede forventning til
hinder for denne anvendelse?
BalevBio
1) Skal punkt 3 a), i de Almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende
den kombinerede nomenklatur i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2015/1754 af 6. oktober 2015 om
ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og
statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif fortolkes således, at det med
henblik på tariferingen af produkter som de i hovedsagen omhandlede,
som består af forskellige materialer, altid er den position, som det efter
mængden (omfanget) dominerende materiale hører under, der er »den
position, der har den mest specificerede varebeskrivelse«, eller er denne
fortolkning kun mulig, hvis positionen selv fastsætter mængden (omfanget)
som det kriterium, der betegner varen mest specificeret og beskriver den
mest tydeligt og fuldstændigt?
2) Afhængigt af besvarelsen af det første spørgsmål og i lyset af de
forklarende bemærkninger til (det harmoniserede system) vedrørende
position 4410 og 4419, skal gennemførelsesforordning (EU) 2015/1754 da
fortolkes således, at position 4419 ikke omfatter varer af spånplader (fibre),
hvor bindemidlets vægt (termohærdende harpiks) overstiger 15% af
pladens vægt?
3) Skal gennemførelsesforordning (EU) 2015/1754 fortolkes således, at
varer som de i hovedsagen omhandlede, nemlig bægre, der er fremstillet af
et sammensat materiale med en andel på 72,33% af vegetabilske
træcellulosefibre og en andel på 25,2% af bindemidler (melaminplast), skal
tariferes i underposition 3924 10 00 i bilag I?
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
GA
03.06.21
C-39/20
Toldstyrelsen
O-sag
Dom
03.06.21
C-76/20
Toldstyrelsen
O-sag
Dom
03.06.21
9
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21
2399648_0010.png
C-119/20
Lauku atbalsta dienests
Skal artikel 19, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af
landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.
1698/2005, sammenholdt med andre bestemmelser heri og EU-
retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i
landdistrikter 2014-2020, fortolkes således, at:
1) en landbruger mister sin status som »ung landbruger«, alene fordi den
pågældende to år forinden har modtaget støtte til udvikling af små
landbrugsbedrifter, som er fastsat i forordningens artikel 19, stk. 1, litra a),
nr. iii),
2) disse bestemmelser tillader, at medlemsstaterne indfører en lovgivning,
hvorefter en landbruger ikke betales den i forordningens artikel 19, stk. 1,
litra a), nr. i), omhandlede støtte, hvis den pågældende allerede er blevet
tildelt den i artikel 19, stk. 1, litra a), nr. iii), omhandlede støtte,
3) en medlemsstat har beføjelse til at afslå at anvende kumulering af støtte
over for en landbruger, når den rækkefølge for kumulering, der er fastsat i
programmet for udvikling af landdistrikterne, som er aftalt med Europa-
Kommissionen, ikke er blevet overholdt?
ExxonMobil Production Deutschland
1. Er den CO2, som udledes fra gasblandingen til atmosfæren i forbindelse
med behandling af naturgas (i form af sur gas) i den såkaldte Claus-proces
ved udskillelse af indholdet af CO2 i naturgassen, emissioner, der som
omhandlet i artikel 3, litra h), første punktum, i Kommissionens afgørelse
2011/278/EU finder sted som følge af den i artikel 3, litra h), nr. v),
nævnte proces?
2. Kan CO2-udledninger som omhandlet i artikel 3, litra h), første
punktum, i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU, »finde sted som følge
af« en proces, i hvilken den i råstoffet iboende CO2 udledes i atmosfæren,
uden at der ved den proces, der finder sted i denne forbindelse, opstår
yderligere kuldioxid, eller forudsætter denne bestemmelse obligatorisk, at
den CO2, der udledes til atmosfæren, opstår første gang som resultat af
processen?
3. »Bruges« der som omhandlet i artikel 3, litra h), nr. v), i Kommissionens
afgørelse 2011/278/EU et kulstofholdigt råmateriale, når den naturligt
forekommende naturgas i forbindelse med den såkaldte Claus-proces
anvendes til svovlproduktion, og den i naturgassen iboende CO2 herved
udledes til atmosfæren, uden at den i naturgassen iboende CO2 deltager i
den kemiske reaktion, der finder sted i processen, eller forudsætter
begrebet »brug« obligatorisk, at kulstoffet deltager i den kemiske reaktion,
der finder sted, eller sågar er nødvendigt for denne?
4. Såfremt første og tredje spørgsmål besvares bekræftende: Ud fra hvilket
benchmark sker gratistildelingen af emissionskvoter, såfremt et anlæg, der
er omfattet af emissionshandelsordningen, både opfylder kriterierne for at
udgøre en delinstallation med varmebenchmark og kriterierne for at
udgøre en delinstallation med procesemissioner? Har en ret til tildeling
med varmebenchmark forrang frem for en ret til tildeling for
procesemissioner, eller har retten til tildeling for procesemissioner som den
mere specielle bestemmelse forrang frem for varmebenchmarket og
brændselsbenchmarket?
5. Såfremt første til fjerde spørgsmål besvares bekræftende: Kan en ret til
mertildeling af gratis emissionskvoter for tredje handelsperiode efter
udløbet af tredje handelsperiode opfyldes med en ret til tildeling for fjerde
handelsperiode, hvis eksistensen af en sådan ret til tildeling først fastslås
retsligt efter udløbet af tredje handelsperiode, eller bortfalder en ret til
tildeling, som endnu ikke er opfyldt, med udløbet af tredje handelsperiode?
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
GA
03.06.21
C-126/20
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet
Energistyrelsen
O-sag
GA
03.06.21
10
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21
2399648_0011.png
C-210/20
Rad Service e.a.
Er artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014, der vedrører adgangen til udnyttelse af andre enheders
kapacitet, sammenholdt med princippet om etableringsfriheden og
princippet om den frie udveksling af tjenesteydelser i artikel 49 og 56 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) til hinder
for anvendelsen af den italienske lovgivning om udnyttelse af andre
enheders kapacitet og udelukkelse fra udbudsprocedurer, der findes i
artikel 89, stk. 1, fjerde punktum, i loven om offentlige kontrakter, dvs.
lovdekret nr. 50 af 18. april 2016, hvorefter den ordregivende myndighed
altid skal udelukke tilbudsgiveren fra en udbudsprocedure, hvis dennes
hjælpevirksomhed indgiver urigtige erklæringer angående eksistensen af
endelige straffedomme, som potentielt kan udgøre en indikation på en
alvorlig forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af erhvervet, uden at
tilbudsgiveren pålægges eller gives mulighed for at udpege en anden egnet
hjælpevirksomhed, som erstatter den førstnævnte, sådan som det derimod
er fastsat for de øvrige tilfælde, hvor de enheder, hvis kapacitet
tilbudsgiveren agter at basere sig på, ikke opfylder et relevant
udvælgelseskriterium, eller med hensyn til hvilke der foreligger
obligatoriske udelukkelsesgrunde?
Nordzucker e.a.
1. Finder det tredje kriterium, som Domstolen har opstillet i sin praksis for
anvendeligheden af princippet ne bis in idem, nemlig at det samme
beskyttede retlige gode skal være berørt, også anvendelse i tilfælde, hvor
konkurrencemyndighederne i to medlemsstater for de samme faktiske
omstændigheder og vedrørende de samme personer foruden de nationale
retsregler også skal anvende de samme EU-regler (i den foreliggende sag
artikel 101 TEUF)?
Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:
2. Foreligger der i et sådant tilfælde, hvor europæiske og nationale
konkurrenceregler anvendes parallelt, det samme beskyttede retlige gode?
3. Er det derudover relevant for anvendelsen af princippet ne bis in idem,
om den tidsmæssigt første bødeafgørelse, som blev vedtaget af
konkurrencemyndigheden i en medlemsstat, tog hensyn til de faktiske
indvirkninger af overtrædelsen af konkurrencereglerne i den anden
medlemsstat, hvis konkurrencemyndighed først derefter traf afgørelse i den
af denne førte konkurrencesag?
4. Foreligger der også i en sag, hvor det på grund af en af
procesdeltagernes deltagelse i det nationale kronvidneprogram kun er
muligt deklaratorisk at fastslå dennes overtrædelse af konkurrencereglerne,
en sag, som er underlagt princippet ne bis in idem, eller kan en sådan ren
konstatering af overtrædelsen ske uafhængigt af resultatet af en tidligere sag
vedrørende pålæg af en bøde (i en anden medlemsstat)?
Dansk Erhverv mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens afgørelse C(2018) 6315 final af 4. oktober
2018 i statsstøttesag SA.44865 (2016/FC)
Tyskland
påstået
statsstøtte til grænsenære nordtyske drikkevareforhandlere, annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Exxonmobil Petroleum & Chemical mod ECHA
Påstande:
—Sagen
antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives
medhold.
—ECHA’s
afgørelse nr. ED/88/2018 om optagelse af særligt
problematiske stoffer på kandidatlisten for mulig optagelse i bilag XIV,
offentliggjort den 15. januar 2019, annulleres for så vidt som den vedrører
phenanthren.
—Det
Europæiske Kemikalieagentur tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Transport- og
Boligministeriet
O-sag
Dom
03.06.21
C-151/20
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag
GA
08.06.21
T-47/19
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Erhvervsministeriet
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet
Skatteministeriet
Miljøministeriet
O-sag
Dom
09.06.21
T-177/19
O-sag
Dom
09.06.21
11
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21
2399648_0012.png
T-302/19
Yanukovych mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2019/354 annulleres, for så vidt som
den vedrører sagsøgeren.
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/352 annulleres, for så vidt
som den vedrører sagsøgeren.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Yanukovych mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2019/354 annulleres, for så vidt som
den vedrører sagsøgeren.
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/352 annulleres, for så vidt
som den vedrører sagsøgeren.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Borborudi mod Rådet
Påstande:
—Rådets
afgørelse af 27. maj 2019 truffet i medfør af
gennemførelsesforordning (EU) 2019/855 om at opretholde sagsøgeren i
bilag IX til forordning (EU) nr. 267/2012 annulleres.
—Rådet
tilpligtes at fjerne sagsøgeren fra bilag IX til forordning (EU) nr.
267/2012.
—Rådet
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Ryanair mod Kommissionen
Påstande:
Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 26. april 2020 om
statsstøtte SA.56867 COVID 19
––
Tyskland Kompensation til Condor
Flugdienst GmbH for tab forårsaget af COVID-19-epidemien annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Sagsøgeren har ligeledes fremsat anmodning om, at der træffes afgørelse
efter en fremskyndet procedure i henhold til artikel 23a i statutten for Den
Europæiske Unions Domstol.
Ville de Paris, Ville de Bruxelles og Ayuntamiento de Madrid mod
Kommissionen (appel)
Påstande:
—Principalt
ophæves Rettens dom af 13. december 2018 i de
forenede sager T-339/16, T-352/16 og T-391/16, Ville de Paris, Ville de
Bruxelles og Ayuntamiento de Madrid mod Kommissionen, og de søgsmål,
som er anlagt af Ville de Paris, Ville de Bruxelles og Ayuntamiento de
Madrid, afvises.
—Subsidiært
ophæves domskonklusionen delvist, for så vidt som der
fastsættes en frist på 12 måneder beregnet fra tidspunktet, hvor dommen
får retsvirkning, inden for hvilken virkningerne af den ved dommen
annullerede bestemmelse opretholdes, og det fastslås samtidig, at
virkningerne af den annullerede bestemmelse opretholdes indtil
vedtagelsen af den nye forordning, der skal erstatte disse bestemmelser.
—Sagsøgerne
i sagen for Retten tilpligtes under alle omstændigheder at
betale sagsomkostningerne i appelsagen.
CF et DN
1. Er artikel 15, litra c), og artikel 2, litra f), i direktiv 2011/95/EU til
hinder for en fortolkning og anvendelse af en bestemmelse i national ret,
hvorefter en alvorlig og individuel trussel mod en civilpersons liv eller
fysiske integritet som følge af vilkårlig vold i forbindelse med væbnet
konflikt (i den forstand, at en civilperson alene som følge af sin
tilstedeværelse i det berørte område vil løbe en reel risiko for at være udsat
for en sådan trussel) i de tilfælde, hvor truslen ikke er specifikt rettet mod
denne person på grund af specielle omstændigheder ved den pågældendes
situation, kun kan foreligge, såfremt der allerede er konstateret et minimum
af civile ofre (døde og sårede)?
2. Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende: Skal vurderingen af, om
der vil indtræde en trussel i denne forstand, foretages på grundlag af en
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
09.06.21
T-303/19
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
09.06.21
T-580/19
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
09.06.21
T-665/20
Transport- og
Boligministeriet
O-sag
Dom
09.06.21
C-177/19 P
C-178/19 P
C-179/19 P
Miljøministeriet
O-sag
GA
10.06.21
C-901/19
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
Dom
10.06.21
12
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21
2399648_0013.png
helhedsbetragtning af alle sagens omstændigheder? I benægtende fald:
Hvilke andre EU-retlige krav stilles der til denne vurdering?
C-94/20
Land Oberösterreich
1) Skal artikel 11 i direktiv 2003/109/EF fortolkes således, at den er til
hinder for en national bestemmelse som § 6, stk. 9 og 11, i
oberösterreichisches Wohnbauförderungsgesetz (Oberösterreichs lov om
boligstøtte, oöWFG), som giver EU-borgere, statsborgere i en EØS-stat og
familiemedlemmer som defineret i direktiv 2004/38/EF mulighed for en
social ydelse i form af boligstøtte uden dokumentation af
sprogkundskaber, men for tredjelandsstatsborgere med status som
fastboende udlænding som defineret i direktiv 2003/109/EF kræver
grundlæggende tyskkundskaber, som skal dokumenteres på en bestemt
måde, når denne boligstøtte har til formål at afbøde urimelige belastninger
som følge af boligudgifter, men et eksistensminimum (herunder
boligbehov) også skal sikres gennem yderligere en social ydelse
(behovsorienteret minimumssikring i henhold til oberösterreichisches
Mindestsicherungsgesetz (Oberösterreichs lov om minimumssikring) for
personer i social nød?
2) Skal forbuddet mod »direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund
af race eller etnisk oprindelse« i henhold til artikel 2 i direktiv 2000/43/EF
fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse som
oöWFG’s § 6, stk. 9 og 11, som
giver EU-borgere, statsborgere i en
EØSstat og familiemedlemmer som defineret i direktiv 2004/38/EF
mulighed for en social ydelse (boligstøtte i henhold til oöWFG) uden
dokumentation af sprogkundskaber, men for tredjelandsstatsborgere
(herunder tredjelandsstatsborgere med status som fastboende udlænding
som defineret i direktiv 2003/109/EF) kræver grundlæggende
tyskkundskaber, som skal dokumenteres på en bestemt måde?
3) Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Skal forbuddet mod
forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i henhold til artikel 21 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes
således, at det er til hinder for en national bestemmelse som oöWFG’s § 6,
stk. 9 og 11, som giver EU-borgere, statsborgere i en EØS-stat og
familiemedlemmer som defineret i direktiv 2004/38/EF mulighed for en
social ydelse (boligstøtte i henhold til oöWFG) uden dokumentation af
sprogkundskaber, men for tredjelandsstatsborgere (herunder
tredjelandsstatsborgere med status som fastboende udlænding som
defineret i direktiv 2003/109/EF) kræver grundlæggende tyskkundskaber,
som skal dokumenteres på en bestemt måde?
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
Dom
10.06.21
13