Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 552
Offentligt
2399076_0001.png
DSV Panalpina A/S
Hovedgaden 630
2640 Hedehusene
Denmark
www.dsv.com
17. maj 2021
Ansatte skal trygt kunne være whistleblowere
også i koncerner
Lovforslag om beskyttelse af whistleblowere er nu blevet fremsat for Folketinget.
De fleste større virksomheder har allerede etableret velfungerende whistleblowerordninger og
arbejder på daglig basis med at sikre whistlebloweres rettigheder. Det er til gavn for både
arbejdsgivere og arbejdstagere, at mulige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold bringes
frem i lyset og håndteres på ordentlig vis. Vi byder derfor de nye regler velkomne, da reglerne i
overvejende grad forbedrer whistlebloweres retsstilling og beskyttelse. Reglerne vil være med
til at undersøge en tillidsvækkende virksomhedskultur og transparens på offentlige såvel som
private arbejdspladser.
Der er dog et væsentligt punkt i den nye danske implementeringslov, hvor whistleblowere i
store virksomheder reelt stilles dårligere end i dag.
Lovforslaget lægger op til, at store koncerner ikke kan etablere en fælles central
whistleblowerordning men i stedet er nødsaget til at etablere en lokal whistleblowerordning for
hvert større datterselskab (dvs. med 250 eller flere ansatte).
Vi mener, at dette vil forringe whistlebloweres retsstilling og beskyttelse i store koncerner
markant. Dette vil selvsagt påvirke effektiviteten og værdien af whistleblowerordningen, da det
kan afholde whistleblowere fra at stå frem.
En central whistleblowerordning sikrer whistlebloweren bedre behandling og sikkerhed:
Whistleblowersager kan dække et bredt spektrum (fx HR, korruption, bestikkelse,
health safety and security, persondatabeskyttelse, konkurrenceretsovertrædelser,
lovbrug i bredere forstand osv.). En whistleblower vil være bedre tjent med, at sager
behandles af en central funktion, der er etableret til formålet, og som har de fornødne
specialkompetencer, professionalisme samt ressourcer til at behandle forskelligartede
sager.
DSV Panalpina A/S
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 552: Henvendelser fra en række virksomheder vedr. L 213 om beskyttelse af whistleblowere
2399076_0002.png
2/3
I mange datterselskaber vil alle (eller de fleste) ansatte kende hinanden. Det vil derfor
udgøre et stort problem for whistlebloweren at indberette til en lokal
whistleblowerordning, hvis der indberettes sager på ledelsen, kendte kollegaer eller
kollegaer, der har indflydelse på whistlebloweren ansættelse.
En central whistleblowerordning vil skabe højere grad af tryghed for den enkelte
whistleblower. Det giver bedre mulighed for fuld beskyttelse og fortrolighed i
modsætning til en lokal ordning, hvor man skal rapportere om sine nære kollegaer. I en
lokal ordning vil det for eksempel ofte være lettere at identificere den pågældende
whistleblower. Dermed øges risikoen for, at flere whistleblowere fravælger at anmelde
forhold.
En central funktion vil lettere kunne skride ind over for ledelsen eller højtstående
medarbejdere i et datterselskab end en intern funktion, der er etableret af
datterselskabet selv.
En central funktion vil bedre kunne påse og skride ind over for mulige repressalier mod
whistlebloweren (et vigtigt element i det gældende EU direktiv). Det vil være svært at
forhindre, hvis de enkelte datterselskaber har egne ordninger især i de tilfælde, hvor
der indberettes sager på ledelsen eller højtstående medarbejdere.
En central whistleblowerordning sikrer en ensartet behandling af whistleblowersager og
whistleblowere på tværs af koncernen:
Afskæres koncerner fra en fælles ordning, vil det kunne føre til forskellig behandling af
forskelligt fra land til land eller selskab inden for samme land.
Whistleblowere kan risikere en meget forskellig behandling alt afhængig af hvilket land
og selskab, de anmelder forholdet i. Dette vil svække tilliden til og troværdigheden af
whistleblowerordninger.
Indberetninger til whistleblowerordninger angår ofte sager, der er baseret på
international lovgivning f.eks. sager om korruption og bestikkelse. Et mindre
datterselskab i et lokalt lang har ofte ikke de nødvendige juridiske kompetencer,
overblik eller forståelse for sager af denne internationale karakter.
Uden en central ordning risikerer koncerner ikke at kunne skride ind over tendenser på
tværs af koncernen. Vi ved, at myndigheder i andre lande anser det for vitalt, at
et velfungerende og effektivt compliance program.
Det er vores forståelse, at andre EU-lande, ved implementeringen af direktivet ikke
forventes at indfortolke et lignende forbud mod centrale whistleblowerordninger, og det
synes da heller ikke at fremgå med nogen tydelighed i direktivet, at koncerner ikke må
have en fælles central ordning.
DSV Panalpina A/S
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 552: Henvendelser fra en række virksomheder vedr. L 213 om beskyttelse af whistleblowere
2399076_0003.png
3/3
som ofte kan være påkrævet og i praksis er mere reglen end undtagelsen.
Hvis lovforslaget implementeres i sin nuværende form vil ansatte i store virksomheder reelt
stilles dårligere end i dag. På denne baggrund opfordrer vi derfor til, at der i fællesskab skabes
opmærksomhed på denne meget uhensigtsmæssige konsekvens af et ellers meget imødeset
lovforslag. Vi er bekendt med, at en række store udenlandske koncerner deler vores tanker
fuldt ud.
Vi foreslår derfor, at loven i sin endelige form åbner mulighed for, at koncerner kan etablere en
central ordning, og om ikke andet at vedtagelsen udsættes til efter sommeren, så det kan
afklares, at Danmark ikke risikerer at gå enegang, førend det vides, hvorledes de øvrige EU-
lande vil forholde sig til spørgsmålet.
Med venlig hilsen
_______________________
Jens H. Lund
CFO
DSV Panalpina A/S
DSV Panalpina A/S