Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 528
Offentligt
2391713_0001.png
Den 6. maj 2021
MIM 042
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 10304/2021 om
rettelse af gennemførelsesforordning 2015/408 for så vidt angår fjernelse af
aktivstoffet propoxycarbazon fra listen over stoffer, der er kandidater til
substitution (Komitésag)
Resumé
Kommissionen foreslår at rette gennemførelsesforordning 2015/408 for så vidt angår fjernelse af
aktivstoffet propoxycarbazon fra listen over stoffer, der er kandidater til substitution (komitésag).
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at godkendelsesbetingelserne ændres for stoffet i bilag
til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer. EU-vurderingen viser, at propoxycarbazon ikke er persistent, og dermed opfylder
stoffet ikke to ud af tre betingelserne for at være på listen over stoffer, der er kandidater til
substitution. Forslaget forventes behandlet på et videomøde i den stående komité for planter, dyr,
fødevarer og foder den 19.-20. maj 2021, og efterfølgende sat til skriftlig afstemning. Der er ikke
godkendt midler med stoffet i Danmark. Der er ingen væsentlige økonomiske eller administrative
konsekvenser for regioner, kommuner eller staten. Der er ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser,
da der ikke er godkendt midler indeholdende propoxycarbazon i Danmark. Samlet set påvirker
forslaget om fjernelse af propoxycarbazon fra listen over stoffer, der er kandidater til substitution,
miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt. Miljøstyrelsen vurderer, at det er korrekt, at
propoxycarbazon jf. EU-vurderingen ikke er persistent og dermed ikke opfylder betingelserne for at
være på listen over stoffer, der er kandidater til substitution. Regeringen agter på den baggrund at
støtte Kommissionens forslag om at fjerne propoxycarbazon fra listen over stoffer, der er kandidater
til substitution.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 10304/2021
om rettelse af gennemførelsesforordning 2015/408 for så vidt angår fjernelse af aktivstoffet
propoxycarbazon fra listen over stoffer, der er kandidater til substitution.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 78(2) og
80(7), som fastlægger ændringer og gennemførelsesbestemmelser samt overgangsforanstaltninger for
et godkendt stof.
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 528: Notat om komitésag om ændring af godkendelsesbetingelser for aktivstoffet propoxycarbazon
2391713_0002.png
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget,
idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen ændrede forslag eller inden for en
måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret
flertal, kan Kommissionen inden for to måneder forelægge Komitéen ændret forslag eller inden for en
måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan
Kommissionen på egen hånd vedtage forslaget.
Forslaget forventes behandlet på et videomøde i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder den 19.-20. maj 2021, og efterfølgende sat til skriftlig afstemning.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om fjernelse af propoxycarbazon fra listen over stoffer, der er
kandidater til substitution. Forslaget begrundes med, at fornyelsesvurderingen for propoxycarbazon
har vist, at stoffet ikke er persistent, og dermed opfylder stoffet ikke to ud af tre betingelserne for at
være på listen over stoffer, der er kandidater til substitution.
Aktivstoffet er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre
ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA), hvor flere af medlemsstaternes pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har
resulteret i ovennævnte forslag, der har til hovedformål at rette gennemførelsesforordning 2015/408
for så vidt angår fjernelse af aktivstoffet propoxycarbazon fra listen over stoffer, der er kandidater til
substitution.
EFSA har udarbejdet en konklusionsrapport over risikovurderingen for aktivstoffet. Rapporten er
tilgængelig på EFSA’s hjemmeside.
Anvendelsesområder
Aktivstof
Propoxycarbazon
Anvendelsesområde
Ukrudtsbekæmpelse i korn.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Aktivstoffet propoxycarbazon er tidligere godkendt i EU i henhold til forordning 1107/2009 om
plantebeskyttelsesmidler, som er direkte gældende i Danmark. Der er ikke godkendt
plantebeskyttelsesmidler indeholdende propoxycarbazon i Danmark.
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 528: Notat om komitésag om ændring af godkendelsesbetingelser for aktivstoffet propoxycarbazon
2391713_0003.png
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet forsat være optaget på bilag til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget, men ændringen har betydning for vurderingen af
aktivstoffet i forbindelse med behandling af en evt. ansøgning om fornyet godkendelse.
Økonomiske konsekvenser:
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vil ikke have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget om ændring af godkendelsesbetingelserne for propoxycarbazon påvirker miljøbeskyttelses
niveauet i Danmark neutralt, da der ikke der er godkendt midler med stoffet i Danmark.
Miljøstyrelsen vurderer, at det er korrekt, at propoxycarbazon jf. EU-vurderingen ikke er persistent og
dermed ikke opfylder betingelser for at være på listen over stoffer, der er kandidater til substitution.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget. Der er indkommet høringssvar fra Dansk
Planteværn og Rådet for Grøn Omstilling.
Dansk Planteværn støtter regeringens holdning om at fjerne aktivstoffet propoxycarbazon fra listen
over stoffer, der er kandidater til substitution.
Rådet for Grøn Omstilling er ligeledes enig i, at propoxycarbazon fjernes fra listen over stoffer, der er
kandidater til substitution, men påpeger behovet for en opdateret evaluering af propoxycarbazons
virkning på miljø og sundhed.
Hertil bemærker Miljøministeriet, at propoxycarbazon blev fornyet godkendt i 2017 for en periode på
15 år, og at EU-Kommissionen i den forbindelse overså, at stoffet skulle fjernes fra listen over stoffer,
der er kandidater til substitution.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes det, at der vil
være et kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det vurderes, at propoxycarbazon ikke er persistent og dermed ikke opfylder betingelser for at være på
listen over stoffer, der er kandidater til substitution. Regeringen agter på denne baggrund at støtte
forslaget om fjernelse af aktivstoffet propoxycarbazon fra listen over stoffer, der er kandidater til
substitution.
3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 528: Notat om komitésag om ændring af godkendelsesbetingelser for aktivstoffet propoxycarbazon
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4