Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 511
Offentligt
2386429_0001.png
Den 4. maj 2021
FVM 038
ORIENTERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til ændring af bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for re-
ster af pesticiderne aclonifen, acrinathrin, Bacillus pumilus QST 2808, chlorantrani-
liprol, ethirimol (nedbrydningsprodukt af bupirimat), penthiopyrad, lufenuron, piclo-
ram og Pseudomonas sp. DSMZ 13134 i eller på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Kommissionen fremsatte i november 2020 forslag om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for en række pe-
sticider i henhold til forordning om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animal-
ske fødevarer og foderstoffer (forordning nr. 396/2005). Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketingets
Europaudvalg den 18. november 2020. Fødevarestyrelsen har den 1. december 2020 tilkendegivet, at man fra
dansk side kunne støtte forslaget.
Efterfølgende er det i april 2021 blevet klart for Fødevarestyrelsen, at pesticidet lufenuron, der indgår i Kom-
missionens forslag, ikke fremgik af det grundnotatet, der blev oversendt til Folketinget. Fødevarestyrelsen
overså ved en beklagelig fejl en ændring i en revideret og endelig udgave af forslaget af den 10. november 2020.
Kommissionens reviderede forslag om lufenuron vedrører en ansøgning om en importtolerance for lufenuron i
grapefrugter og sukkerrør fra Brasilien. Maksimalgrænseværdierne for disse to afgrøder ønskes hævet fra 0,01*
mg/kg (detektionsgrænsen) til 0,02 mg/kg. DTU Fødevareinstituttet har vurderet lufenuron og konkluderer, at
de indsendte data, der ligger til grund for den fremsatte maksimalgrænseværdi i forslaget, er tilstrækkelige. For-
slaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU.
Det er vurderingen, at det ikke ville have ført til en ændret den danske holdning til det samlede forslag, hvis
lufenuron havde været inkluderet i grundnotatet, der blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. no-
vember 2020. Baggrunden herfor er, at Fødevarestyrelsen baseret på DTU Fødevareinstituttet ville have indstil-
let, at forslaget om lufenuron ville kunne støttes fra dansk side.