Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 498
Offentligt
2384135_0001.png
Den 27. april 2021
MIM 039
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forlængelse af EU-miljømærkekriterier til overnatningssteder (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til forlængelse af EU-miljømærkekriterier (Blomsten) til EU-
miljømærkede overnatningssteder (komitesag). Forslaget vurderes ikke at påvirke
miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet det alene omhandler en forlængelse af en allerede
vedtagen retsakt. Forslaget er sat til behandling i forskriftkomiteen den 30. april 2021 og med
skriftlig afstemning op til ti dage senere. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat ændringsforslag til EU-miljømærkekriterier for overnatningssteder.
Forslaget er fremsat med hjemme i artikel 8, stk. 2 i EU-miljømærkeforordningen nr. 66/2010.
Kommissionens EU-miljømærkekomité træffer afgørelse i sager om miljømærkekriterier efter
forskriftprocedure med kontrol (artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets
afgørelse 2006/512 af 17. juli 2006), jf. art. 16, stk. 2 i miljømærkeforordningen. Hvis der i komiteen er
kvalificeret flertal for et forslag, udsteder Kommissionen beslutningen, når Parlamentet har
gennemført en legalitetskontrol af forslaget inden for tre måneder. Opnås der ikke kvalificeret flertal i
komiteen, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet.
Hvis der i Rådet er kvalificeret flertal imod et forslag, skal Kommissionen behandle sagen på ny.
Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret flertal eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to
måneder, kan Kommissionen udsteder beslutningen, når Parlamentet har gennemført en
legalitetskontrol af forslaget inden for fire måneder fra Kommissionens forelæggelse.
Forslaget forventes behandlet på møde i forskriftkomiteen den 30. april 2021, og sat til skriftlig
afstemning ca. 10 dage efter.
Formål og indhold
Kommissionens forslag omhandler en forlængelse af gyldigheden af miljømærkekriterierne til EU-
miljømærkede
overnatningssteder.
Overnatningssteder forstås her primært som fx hoteller, moteller,
hostels og campingpladser.
De nuværende miljømærkekriterier er vedtaget den 25. januar 2017 og udløber 26. januar 2022.
Kommissionen foreslår en forlængelse af kriteriernes gyldighed til 30. juni 2025.
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Notat om komitésag om forlængelse af EU-miljømærkekriterier til overnatningssteder
Kommissionen begrunder sit forslag med, at kriterierne fortsat er miljømæssigt relevante, og at det i
forlængelse af Covid-19 nu er vigtigere at sætte ind med tiltag, der øger optaget af EU-miljømærkede
overnatningssteder fremfor at revidere kriterierne, så de miljømærkede overnatningssteder skal søge
om miljømærket på ny.
Forslaget er i overensstemmelse med en evaluering af EU-miljømærkeforordningen som
Kommissionen foretog i 2017 (REFIT), idet evalueringen peger på vigtigheden af, at Kommissionen
arbejder med at udbrede EU-miljømærket via informationskampagner.
Der er én dansk licens omfattende et EU-miljømærket overnatningssted (en campingplads) (opgjort
den 31. marts 2021). Der er i hele EU samlet set 392 licenser omfattende 414 EU-miljømærkede
overnatningssteder (opgjort den 30. september 2020).
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Miljømærkeordningen er frivillig. Beslutninger om miljømærkekriterier i medfør af EU’s miljømærke-
forordning er direkte gældende i EU-medlemsstaterne.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser
for EU’s budget,
og heller ikke væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser eller
nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Nærværende forslag skønnes at have en neutral effekt på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet
der er tale om at forlænge gyldigheden af allerede vedtagne miljømærkekrav.
Høring
Forslaget er den 8. april 2021 sendt til orientering i Danmarks Miljømærkenævn med henblik på
medlemmernes senere stillingtagen. Der er ingen høringsvar kommet til høringen i
Miljøspecialudvalget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et
kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Notat om komitésag om forlængelse af EU-miljømærkekriterier til overnatningssteder
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens forslag om og argumenter for at forlænge de frivillige
miljømærkekriterier til overnatningssteder for øge muligheden for, at endnu flere overnatningssteder
bliver miljømærkede.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3