EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Notat om afgivelse af indlæg i de forenede præjudicielle sager for EU-Domstolen C-615/20, YP m.fl. og C-671/20, M.M. forelagt af en ret i Polen

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 492
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

–

orientering om afgivelse af ind-

læg i de forenede præjudicielle sager for EU-Domstolen C-615/20, YP

m.fl. og C-671/20, M.M. forelagt af en ret i Polen

Indledning og baggrund

En ret i Polen (Sąd

Okręgowy w Warszawie)

har ved kendelser af hhv. 18. november

2020 og 9. december 2020 i henhold til artikel 267 i Traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF) stillet præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen om

fortolkningen af artikel 2 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), om retsstats-

princippet samt artikel 19 TEU om domstolens uafhængighed, artikel 4, stk. 3, TEUF

om loyalt samarbejde og endelig artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (Chartret).

Spørgsmålene er rejst i forbindelse med to straffesager, hvor dommerpanelet i begge

sager oprindeligt omfattede dommer I.T., men denne fik frataget sin immunitet ved

kendelse afsagt af Disciplinærafdelingen ved den polske højesteret (Sąd

Najwyższy)

den 18. november 2020. Samtidig blev dommeren suspenderet af Disciplinærkamme-

ret og dommerens løn blev reduceret med 25%. Den forelæggende ret oplyser, at su-

spensionen forbliver i kraft indtil en endelig afgørelse i straffesagen mod dommeren,

hvilket kan vare måneder eller år.

Med de præjudicielle spørgsmål ønskes der bl.a. svar på, om ophævelse af en dommers

immunitet og suspension truffet af et organ som Disciplinærafdelingen er forenelig

med EU-retten, navnlig idet den forelæggende ret påpeger, at;

a) Disciplinærafdelingen ikke udgør en »domstol« som omhandlet i bl.a. Chart-

rets artikel 47, og artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion, jf. dommen i de forenede sager C-585/18, C-624/18 og C-625/18,

A.K. (A.K.-dommen) og

b) medlemmerne af Disciplinærafdelingen karakteriseres ved at have en meget

stærk tilknytning til den lovgivende og den udøvende magt, jf. kendelse af 8.

april 2020, Kommissionen mod Polen i sag C-791/19 R, og

Polen er blevet tilpligtet til at afstå fra at overføre sager, der verserer for

denne afdeling, til et dommerkollegium, der ikke opfylder kravene til uaf-

hængighed, jf. ovennævnte kendelse af 8. april 2020.

Enhed:

JTEU

Sagsbehandler:

Maria Søndahl Wolff

Dato:

27. april 2021

Sagsnummer:

2021 - 12014

De forelagte spørgsmål skal ses i lyset af en række af sager ved EU-Domstolen forelagt

af polske domstole og anlagt af Kommissionen om kerneværdierne i

EU’s

retsstats-

princip fastsat i artikel 2 og udmøntet i artikel 19, stk. 1, 2. afsnit, TEU om domstolens

uafhængighed samt fastsat i Chartrets artikel 47. Det følger således af fast praksis om

disse bestemmelser, at medlemsstaterne er forpligtede til at organisere deres retssystem

på en sådan måde, at princippet om domstols uafhængighed efterleves, og at dommere

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Notat om afgivelse af indlæg i de forenede præjudicielle sager for EU-Domstolen C-615/20, YP m.fl. og C-671/20, M.M. forelagt af en ret i Polen

kan udføre deres funktioner uafhængigt og beskyttet mod indblanding eller pres ude-

fra

I relation til det polske domstolssystem har Domstolen i en række domme slået fast,

at kravet om uafhængighed kræver et system med disciplinære regler, der giver dom-

mere de nødvendige garantier for, at enhver risiko for at sådanne regler anvendes

som

et middel til at udøve politisk kontrol

med indholdet af retssager udelukkes

Kronologisk set blev der første gang

i EU’s historie

statueret en overtrædelse af artikel

19, stk. 1, 2. afsnit, TEU, i dom af 24. juni 2019 i sag

C-619/18,

Kommissionen mod

Polen, (om den øverste domstols uafhængighed).

Ved dom af 5. november 2019 i sag

C-192/18,

Kommissionen mod Polen (om de

almindelige domstoles uafhængighed) statuerede Domstolen, at den del af reformen af

det polsk domstolssystem, der indførte en differentieret pensionsalder for hhv. kvinder

og mænd, og som generelt indførte tidligere og tvungen pensionsalder er i strid med

EU-retten, artikel 19, stk. 1, 2. afsnit. Tillige i strid med samme bestemmelse at polsk

lov tillagde justitsministeren beføjelse til at beslutte, om en dommers embedsperiode

forlænges.

I en efterfølgende forelæggelse fra den polske Højesteret blev de fundamentale prin-

cipper om uafhængighed gentaget og uddybet, jf.

A.K.-dommen

af 19. november 2019,

og den

Polske Højesteret

slog derefter ved kendelser af 5. december 2019 og 15.

januar 2020 fast, at det nationale råd for retsvæsenet i Polen (Domstolsrådet) i dets

nuværende sammensætning

ikke var et organ uafhængigt af den lovgivende og den udøvende magt,

og at Disciplinærafdelingen

–

også henset til udnævnelsen af medlemmer hertil efter

indstilling fra Domstolsrådet

–

ikke var en »domstol« i henhold til chartrets artikel 47, og

EMRK artikel 6, og national ret,

idet organet ikke var uafhængigt og upartisk i forhold til

den politiske magt. Dertil kommer dom af 2. marts 2021 i sag

C-824/18,

ligeledes med

kritiske ord om reformerne af det polske domstolssystem.

Yderligere verserer der en direkte traktatkrænkelsessag

C-791/19,

Kommissionen mod

Polen, der også drejer sig om, hvorvidt Polen har tilsidesat artikel 19 TEU, idet polsk

lov tillader, at indholdet i retslige afgørelser fra polske dommere kan kvalificeres som

”disciplinærforseelser”

og dermed resultere i sanktioner mod dommere. Den danske

regering er indtrådt i sagen til støtte for Kommissionen, og ved kendelse af 8. april

2020 om foreløbige foranstaltninger i sagen (C-791/19

er det første gang i EU’s

historie, at en national retsinstans suspenderes. Regeringen deltog i den mundtlige for-

handling af hovedsagen den 1. december 2020, generaladvokaten fremsætter forslag til

afgørelse den 6. maj 2021. Dom forventes ultimo 2021.

Jf. dom af 27. februar 2018, sag C-64/16, Associação Sindical dos Juízes Portugueses, præmis 43-45,

dom i sag C-619/18, Kommissionen mod Polen, præmis 71-77 samt dom i de forenede sager C-

585/18, C-624/18 og C-625/18, A.K., præmis 120-126.

Jf. bl.a. dom i sag C-619/18, Kommissionen mod Polen, særlig præmis 77, A.K.-sagen særlig præmis

42-43 og 71-77 samt kendelse af 8. april 2020, Kommissionen mod Polen, sag C-791/19 R, præmis

34-35 og 70-71.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Notat om afgivelse af indlæg i de forenede præjudicielle sager for EU-Domstolen C-615/20, YP m.fl. og C-671/20, M.M. forelagt af en ret i Polen

Endelig har Kommissionen ved pressemeddelelse af

31. marts 2021

annonceret et nyt

søgsmål mod Polen (C-204/21), der har sammenfald med de spørgsmål, der er rejst i

disse præjudicielle sager, dvs. spørgsmål om overtrædelse af EU-retten som følge af

Disciplinærafdelingens sanktioner mod dommere i form af ophævelse af immunitet,

suspension og lønnedgang.

Regeringens interesse i de forelagte sager

Retsstatsprincippet er en hjørnesten i EU-samarbejdet, som alle medlemslande har til-

sluttet sig ved optagelse. Overholdelse

af princippet er afgørende for EU’s troværdig-

hed og en nødvendig forudsætning f.eks. for samarbejdet i det indre marked eller den

europæiske arrestordre. I tråd med tidligere indlæg i retssager om retsstatsprincippet

afgiver regeringen således indlæg i de forenede forelagte sager.

Det er vigtigt for regeringen, at de grundlæggende rettigheder og værdier værnes om

og respekteres i alle EU-lande. Europæiske, herunder danske virksomheder i Polen har

en stærk interesse i et velfungerende og uafhængigt polsk retsvæsen. Deltagelse skal

derudover ses i lyset af, at EU-Domstolens dom

–

i tråd med ovennævnte række af

domme

–

vurderes at kunne bidrage til at opretholde presset på Polen både i det juri-

diske spor ved Domstolen men også i den bredere politiske kontekst, hvor der ses

behov for støtte til værnet om EU’s fundamentale

retsstatsprincip.

Det bemærkes i den forbindelse, at uafhængige og velfungerende polske domstole, der

som domstole i EU også behandler sager om virksomheder og borgere fra andre med-

lemsstater, selvsagt tillige er i danske virksomheders og borgeres interesse. Det vurde-

res ligeledes at være i dansk interesse kontinuerligt at bidrage til udvikling af retspraksis

om retsstatsprincippet og gentage de juridiske argumenter for medlemsstaternes over-

holdelsen af det grundlæggende princip om rule of law.

I et dansk indlæg i sagerne lægges der vægt på, at artikel 19, stik. 1, 2. led, TEU, der

udmønter retsstatsprincippet i artikel 2 TEU, forpligter medlemsstaterne til at sikre

domstoles uafhængighed, og at EU-Domstolen har fastslået, at disciplinære systemer

vedrørende dommere skal indeholde beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre, at

et sådant system anvendes til politisk indblanding og påvirkning af retsafgørelser. Der

henvises i den forbindelse til, at betingelserne om uafhængighed følger bl.a. af C-

619/18, Kommissionen mod Polen samt af A.K.-dommen, og at den polske Højeste-

ret

–

efter anvendelse af netop præmisserne i A.K.-dommen

–

konkluderede, at Disci-

plinærkammeret ikke er uafhængig.

I relation til spørgsmålet, om, hvorvidt EU-retten er til hinder for, at Disciplinærkam-

meret giver tilladelse til strafferetlig efterforskning og i den forbindelse ophæver en

dommers immunitet og suspenderer vedkommende, anføres det, at samme krav til

uafhængighed, som blev angivet i eksempelvis A.K.-dommen, må gøre sig gældende,

hvad end Disciplinærkammeret anvender regler, der betegnes

disciplinær regler

–

som var

tilfældet i A.K.-sagen og den verserende direkte sag C-791/19

–

eller

strafferetlige regler,

som er baggrunden for forelæggelsen i denne sag. Det anføres, at nævnte regler alle

anvendes af samme organ, Disciplinærkammeret, der efter de forhold, som den fore-

læggende ret selv lægger til grund med henvisninger til Domstolens afgørelser, ikke

lever op til kravet om uafhængighed.