Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 483
Offentligt
2381822_0001.png
Europaudvalget
Referat af
52.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
torsdag den 3. september 2020
Kl. 12.30
vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Jens Joel (S), Anne Valentina Ber-
thelsen (SF), Jan E. Jørgensen (V), Kim Valentin (V) og Peter Seier
Christensen (NB).
Transportminister Benny Engelbrecht og finansminister Nicolai
Wammen.
Desuden deltog:
Punkt 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af
foranstaltninger for at bidrage til et bæredygtigt jernbanemarked på baggrund af covid-
19-pandemien
Mandat med henblik på indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet
KOM (2020) 0260
KOM (2020) 0260
bilag 2 (samlenotat)
Transportministeren:
Forslaget handler om at afbøde konsekvenserne af covid-19-
pandemien på baneområdet ved at give mulighed for at lette en række afgifter, som jernbane-
virksomheder betaler i dag. Jernbanen er vigtig for EU, derved at den yder et afgørende bidrag
til EU’s samlede økonomi og er essentiel for, at varer og mennesker kan transporteres rundt i
Europa. Ved at give mulighed for at nedsætte afgifter kan medlemsstaterne spare jernbane-
virksomhederne for nogle omkostninger og på den måde hjælpe dem gennem krisen.
Forslaget
Forslaget handler konkret om tre afgifter, som medlemslandene kan vælge at sætte ned:
-
-
-
Infrastrukturafgifterne, altså det, der betales per kørte kilometer på nettet
Afbestillingsgebyret, dvs. det gebyr, der skal betales ved aflysning af planlagte kørsler
Afgiftstillæg, som er en afgift der ikke bruges i det danske system.
Hvis forordningen bliver vedtaget, vil vi her i Danmark få mulighed for at lette sektoren økono-
misk ved at sløjfe, udsætte eller nedsætte infrastrukturafgifterne og ved at sløjfe afbestillings-
gebyrerne. Jeg vil gerne fremhæve tre punkter i den forbindelse:
Side 1340
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 483: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/9-20
52. europaudvalgsmøde 3/9 2020
1) at muligheden for at lempe afgifterne vil være tidsbegrænsede, fra 1. marts 2020 til 31.
december 2020. Kommissionen skal forlænge perioden, hvis det er nødvendigt, men
ikke med mere end 6 måneder ad gangen og højst 18 måneder fra ikrafttrædelsen;
2) at det er medlemslandene selv, der afgør om og hvordan foranstaltninger gennemfø-
res. Dvs. medlemslandene får en ramme og afgør derudfra selv, om og hvordan de vil
bruge den, hvilket de så skal oplyse Kommissionen om; og
3) at infrastrukturforvalterens tab af indtægt skal da kompenseres af medlemslandet.
I tråd med, hvad vi har set af andre covid-19-tiltag, er der tale om et forslag, som undergår ha-
steprocedure. Det planlægges således behandlet på Coreper allerede den 11. september.
Regeringens holdning
Regeringen agter at støtte forslaget. Vi finder det positivt, at Kommissionen med kort varsel
har fremsat et forslag, som vil gøre det muligt at respondere på jernbanesektorens udfordrin-
ger med covid-19. Regeringen arbejder for, at gennemførelsen af de forskellige foranstaltnin-
ger er frivillig, og finder det vigtigt, at forslaget har indbygget fleksibilitet i form af valgfrihed
mellem foranstaltningerne og med hensyntagen til medlemsstaters økonomiske muligheder.
I den helt særlige situation med covid-19 er det nødvendigt at give Kommissionen beføjelse til
at forlænge perioden, men samtidig begrænse beføjelsen i tid. Om vi vælger at benytte os af
muligheder af denne karakter i Danmark, har vi ikke taget stilling til. Det afhænger af, hvordan
vi vurderer behovet, og hvilke andre tiltag vi tager i forbindelse med covid-19’s
påvirkning af
jernbanesektoren.
Anne Valentina Berthelsen
mente, at der var grund til at rose Kommissionen for et godt for-
slag. Hun spurgte, om regeringen havde gjort sig overvejelser om, hvordan man kunne afhjæl-
pe de hjemlige problemer på jernbaneområdet, dels tabet af passagerindtægter som følge af
covid-19, dels generelle forsinkelser og fordyrelser af projektplanerne. Hvilke værktøjer havde
man til rådighed?
Transportministeren
ville sende rosen videre til Kommissionen, idet han gjorde opmærksom
på, at der også var grund til at rose det tyske formandskab for effektivitet i processen.
Han svarede, at nedsættelse af de nævnte afgifter udgjorde en af mulighederne, idet den dog
ville have ret begrænset effekt. Herudover kunne man blandt meget andet indføre kompensa-
tioner for billetindtægtstab, som man havde gjort for busselskaberne. Han ville vende tilbage til
sagen.
Side 1341
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 483: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/9-20
52. europaudvalgsmøde 3/9 2020
FO
Punkt 2. Ændringsbudget nr. 8 til EU’s 2020 budget
Sagen ventes vedtaget i skriftlig procedure
KOM (2020) 0900
KOM (2020) 0900
bilag 1 (samlenotat)
Finansministeren:
Tak til udvalget, fordi vi kan mødes med så kort varsel. Jeg vil gerne som
det første beklage, at udvalget ikke har fået mere tid til at forberede sig, idet samlenotatet som
bekendt først blev oversendt i går, onsdag. Det er ikke med min eller ministeriets gode vilje, at
de vanlige frister ikke er blevet overholdt, men det har simpelthen ikke været muligt for os, da
vi først modtog forslaget fra Kommissionen i fredags.
Derudover har Kommissionen anmodet om en hastebehandling af forslaget, fordi man har
brug for at kunne udbetale midlerne meget snart, og på EU-niveau sigtes der efter en sub-
stansbehandling af forslaget på ambassadørniveau den 9. september, hvorefter formandska-
bet ønsker sig en hurtig godkendelse allerede inden den 11. september. Dette ud fra et ønske
om, at Europa-Parlamentet skal kunne godkende forslaget på plenarforsamlingen i september.
Jeg vil som bekendt gerne sikre en tidligere inddragelse af Europaudvalget, og jeg synes, at
det er vigtigt, at udvalget får mulighed for at forholde sig til forslaget inden substansbehandlin-
gen på ambassadørniveau. Derfor har jeg ikke set anden vej end at mødes om sagen i dag,
og jeg håber på udvalgets forståelse for den komprimerede proces. Jeg vil samtidig sige, at vi
har gjort det klart over for både Kommissionen og formandskabet, at vi gerne havde set ander-
ledes betingelser.
Sagens indhold
Kommissionen præsenterede som nævnt sit forslag til ændringsbudget 8 til EU’s 2020-budget
i fredags. Forslaget indebærer et øget bevillingsniveau på 6,2 mia. euro. Heraf går 1,1 mio.
euro til den fælleseuropæiske indsats for vaccineopkøb, mens de resterende 5,1 mia. euro går
til covid-19-indsatsen på samhørighedsområdet. Fælles for udgifterne er altså, at de adresse-
rer konsekvenserne af covid-19
både de sundhedsmæssige og de socioøkonomiske konse-
kvenser.
Danmark
finansierer ca. 2 pct. af EU’s udgifter. Forslaget forventes derfor isoleret set at med-
føre en stigning i det danske EU-bidrag i 2020 på ca. 889 mio. kr.
De 1,1 mia. euro, der målrettes den fælleseuropæiske indsats for vaccineopkøb, finansieres
under EU’s
nødhjælpsinstrument. Midlerne fungerer som en up-front-betaling til vaccineprodu-
centerne som led i at minimere investeringsrisici for producenterne med henblik på at øge ha-
stigheden af produktionen af succesfulde vacciner. Kommissionen peger på, at dette giver
medlemslandene mulighed for at opkøbe et givent antal vacciner inden for et givent tidspunkt
og til en given pris. Kommissionen færdiggjorde en aftale med en vaccineproducent i august
og er i øjeblikket ved at forhandle med andre vaccineproducenter om tilsvarende aftaler.
Side 1342
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 483: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/9-20
52. europaudvalgsmøde 3/9 2020
Ændringsbudgettet vedrører også betalinger til håndtering af de socioøkonomiske konsekven-
ser af covid-19 på samhørighedsområdet for 5,1 mia. euro. Midlerne kan henføres til de to til-
tag, der blev vedtaget i foråret, og som øgede fleksibiliteten i udmøntningen af samhørig-
hedsmidler. Den øgede fleksibilitet gjorde, at de eksisterende samhørighedsmidler kan anven-
des til initiativer, der kan afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19, samt en frem-
rykning af betalinger med henblik på at adresse konsekvenserne hurtigt og effektivt.
For nærmere information om forslagene på samhørighedsområdet vil jeg generelt henvise til
de to samlenotater, som udenrigsministeren oversendte til udvalget henholdsvis den 19. marts
og den 6. april.
FO
Regeringens holdning og forhandlingsoplæg
Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 8. Det
skal ses i lyset af, at covid-19 udgør en stor trussel for EU-borgernes sundhed og for sam-
fundsøkonomien i hele EU. Regeringen støtter således,
at der fra EU’s side gøres en aktiv
indsats for at sikre fælleseuropæisk vaccineopkøb samt at støtte de grupper, der er mest be-
rørt af covid-19. Det gælder bl.a. sundhedspersonale, hospitaler, små og mellemstore virk-
somheder samt lønmodtagere.
Regeringen lægger dog vægt på, at merudgifterne i videst muligt omfang finansieres via om-
prioriteringer frem for merbidrag fra medlemslandene. Det er helt i tråd med den traditionelle
danske tilgang til håndteringen af merudgifter fra EU’s budget.
Vores ønske om at finansiere
merudgifterne via omprioriteringer skal ikke mindst ses i lyset af, at medlemslandenes finans-
politiske råderum er reduceret betydeligt som følge af covid-19.
Peter Seier Christensen
tilkendegav, at Nye Borgerlige ikke støttede forhandlingsoplægget.
Han glædede sig ganske vist over, at regeringen ville lægt vægt på finansiering via ompriorite-
ringer i videst muligt omfang. Ikke desto mindre lagde man op til en merudgift for Danmark på
889 mio. kr.
og dette blot en uge efter udvalgets godkendelse af, at beløbet for 2020 var ble-
vet sat væsentligt op på grund af nogle tekniske ændringer. Det kunne partiet ikke bakke op
om. Han mente, at EU måtte lære at nedprioritere nogle områder i situationer, hvor der er be-
hov for flere penge på andre områder.
Kim Valentin
spurgte, hvorfor regeringen nøjedes med at
”lægge vægt på”,
at merudgifterne i
videst muligt omfang blev finansieret via omprioriteringer.
Hvorfor ikke ”stor vægt”? Havde
vægtningen været drøftet i regeringen? Og hvordan var stemningen for den løsning i EU
var
der der udsigt til, at det ville lykkes?
Desuden spurgte han, hvordan regeringen ville finansiere de 889 mio. kr., hvis Danmark endte
med at måtte betale hele den ekstra udgift i merbidrag.
Side 1343
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 483: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/9-20
52. europaudvalgsmøde 3/9 2020
Jan E. Jørgensen
foreslog, at ministeriet fremover kunne varsko udvalget i tilfælde, hvor man
modtager et forslag fra Kommissionen sent. Det var forståeligt, at ministeriet skulle have tid til
at udarbejde et samlenotat, men kunne man dog ikke med det samme give besked om, at der
er noget på vej, så medlemmerne i det mindste kan forberede sig på, at der er noget at forhol-
de sig til? I dette tilfælde havde ministeriet trods alt modtaget forslaget 5 dage før oversendel-
sen af samlenotatet.
Angående sagens indhold spurgte han, hvordan vaccineproducenterne var blevet udvalgt.
Havde der været en udbudsrunde? Hvorfor var der ikke danske virksomheder iblandt, når nu
landet ellers har ganske store medicinalvirksomheder?
Anne Valentina Berthelsen
tilkendegav på Socialistisk Folkepartis vegne støtte til forslaget.
Hun havde noteret sig, at Frankrig havde udarbejdet en økonomisk plan for anvendelsen af de
genopretningsmidler, som er tilfaldet landet. Havde regeringen på tilsvarende vis gjort sig tan-
ker om en plan for anvendelsen af de genopretningsmidler, som ville tilfalde Danmark? Ville
udvalget i givet fald få den at se?
Finansministeren
svarede Kim Valentin, at formuleringen
”lægger
vægt på”
skulle
tages som
udtryk for, at spørgsmålet var vigtigt for regeringen. Han mente, at betegnelsen var dækkende.
På spørgsmålet om finansiering af merudgiften svarede han, der i finansloven var afsat en EU-
reserve. Skulle den vise sig ikke at kunne dække den samlede regning, kunne man trække på
andre reserver.
Jan E. Jørgensens idé om, at regeringen i situationer som den aktuelle kan varsko udvalget
om, at et sent samlenotat er på vej, kaldte ministeren klog og nyttig. Han tog ideen med sig
videre.
NOT
Spørgsmålet om udvælgelsen af vaccineproducenter ville ministeren gerne besvare skriftligt i
samarbejde med sundheds- og ældreministeren.
Svaret til Anne Valentina Berthelsen lød, at fordelingen af genopretningsmidler endnu ikke var
færdigforhandlet, ligesom en aftale skulle omsættes til lovgivningstekst og forhandles med Eu-
ropa-Parlamentet, så man var stadig undervejs i processen. Når den var nået længere, ville
regeringen forholde sig til, hvordan man bedst muligt kunne anvende midlerne i Danmark.
Jan E. Jørgensen
var tilfreds med at få et skriftligt svar. Venstre støttede forhandlingsoplæg-
get.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun
Nye Borgerlige havde ytret sig imod det.
Mødet blev afsluttet kl. 13.05.
Side 1344