Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 416
Offentligt
2363708_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
–
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
26. marts 2021
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
T-378/20
Titel og kort sagsresumé
Ryanair mod Kommissionen
Emne:
Den danske stats kompensation for skade som følge af
COVID-19 udbruddet til SAS (statsstøtte)
Påstande:
—
Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 15. april
2020 om statsstøtte SA.56795 annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Finansministeriet
Kammeradvokaten
Proces-
skridt
Dom
Dato
14.04.21
Til orientering:
Transport- og
Boligministeriet
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
C-194/19
Titel og kort sagsresumé
État belge
Skal artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat
der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om
Interessent
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Sags-
type
O-sag
Proces
skridt
Dom
Dato
13.04.21
1
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 416: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/3-21
2363708_0002.png
C-561/19
international beskyttelse, der er indgivet af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af
medlemsstaterne (omarbejdning) i sig selv og sammenholdt
med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den for at
sikre retten til effektive retsmidler pålægger den nationale
ret i givet fald at tage hensyn til omstændigheder, der ligger
senere end en afgørelse om »Dublinoverførsel«?
Consorzio Italian Management e Catania Multiservizi
et Catania Multiservizi
1) Er en national ret, hvis afgørelse ikke kan appelleres,
efter artikel 267 TEUF i princippet forpligtet til at foretage
en præjudiciel forelæggelse af et spørgsmål vedrørende
fortolkningen af EU-retten også i tilfælde, hvor en af sagens
parter fremsætter et sådant spørgsmål efter indlevering af
stævningen, eller efter at sagen er blevet voteret første gang,
eller efter at der er blevet foretaget en første præjudiciel
forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol?
2) Er artikel 115, 206 og 217 i lovdekret nr. 163/2006, som
fortolket i administrativ retspraksis, der udelukker
prisrevision i kontrakter vedrørende de såkaldte specielle
sektorer, i særdeleshed i kontrakter med anden genstand
end den, hvortil direktiv 2004/17 henviser, men som har en
instrumentel tilknytning til disse, i betragtning af det
ovenfor anførte i overensstemmelse med EU-retten (bl.a.
artikel 4 TEUF, stk. 2, 9 TEUF, 101 TEUF, stk. 1, litra e),
106 TEUF, 151 TEUF
–
den europæiske socialpagt
undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og
fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes
grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale
rettigheder, som omhandlet heri
–
152 TEUF, 153 TEUF,
156 TEUF, artikel 2 TEU og 3 TEU samt artikel 28 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder)?
3) Er artikel 115, 206 og 217 i lovdekret nr. 163/2006, som
fortolket i administrativ retspraksis, der udelukker
prisrevision i kontrakter vedrørende de såkaldte specielle
sektorer, i særdeleshed i kontrakter med anden genstand
end den, hvortil direktiv 2004/17 henviser, men som har en
instrumentel tilknytning til disse, i betragtning af det
ovenfor anførte i overensstemmelse med EU-retten (bl.a.
artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, princippet om ligebehandling i
artikel 26 TEUF og 34 TEUF samt princippet om den frie
erhvervsudøvelse, som tillige er anerkendt i artikel 16 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder)?
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
O-sag
GA
13.04.21
2
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 416: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/3-21
2363708_0003.png
C-564/19
IS
1.A Skal artikel 6, stk. 1, TEU og artikel 5, stk. 2, i direktiv
2010/64/EU fortolkes således, at medlemsstaten for at
kunne sikre retten til en retfærdig rettergang for tiltalte, som
ikke er bekendte med processproget, skal oprette et register
over uafhængige tolke og oversættere, som er
behørigtkvalificerede, eller
–
i mangel heraf
–
på anden vis
skal sikre, at kvaliteten af sprogtolkningen under
retsforhandlingerne kan kontrolleres?
1.B Såfremt det foregående spørgsmål besvares
bekræftende, og det i den pågældende sag som følge af en
utilstrækkelig kvalitet af sprogtolkningen ikke kan fastslås,
om den tiltalte er blevet gjort bekendt med genstanden for
den rejste sigtelse eller tiltale mod vedkommende, skal
artikel 6, stk. 1, TEU samt artikel 4, stk. 5, og artikel 6, stk.
1, i direktiv 2012/13/EU da fortolkes således, at sagen
under disse omstændigheder ikke kan fortsætte som en
udeblivelsessag?
[…]
3.B Såfremt det foregående spørgsmål besvares
bekræftende, skal det nævnte princip om domstolenes
uafhængighed da fortolkes således, at retten til en retfærdig
rettergang ikke kan sikres under sådanne omstændigheder?
4/A. Skal artikel 267 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF) fortolkes således, at denne
bestemmelse er til hinder for en afgørelsei henhold til
national retspraksis, i medfør af hvilken den øverste
dømmendemyndighed, inden for rammerne af en
procedure, der skal sikreensartetheden i medlemsstatens
retspraksis, uden at påvirke retsvirkningerneaf den
omhandlede kendelse, kvalificerer en kendelse, der er afsagt
af enlavere retsinstans, og hvorved den præjudicielle
procedure er blevet indledt, som ulovlig?
4/B. Såfremt spørgsmål 4/A besvares bekræftende, skal
artikel 267 i traktaten omDen Europæiske Unions
funktionsmåde (TEU[F]) da fortolkes således, atden
forelæggende ret skal se bort fra modsatrettede afgørelser
fra den højere retsinstans, og fra principielle standpunkter,
der er indtaget af hensyn tilrettens enhed?
4/[C]. Såfremt spørgsmål 4/A besvares benægtende, kan
behandlingen af denstraffesag, der er blevet udsat, da i et
sådant tilfælde fortsættes, mens denpræjudicielle procedure
er i gang?
5. Skal princippet om domstolenes uafhængighed, som er
fastsat i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, artikel 47 i
chartret om grundlæggende rettighederog i Den Europæiske
Unions Domstols praksis fortolkes således, atprincippet, i
lyset af artikel 267 TEUF, bliver tilsidesat, når der indledes
endisciplinærsag mod en dommer med den begrundelse, at
vedkommende harindledt en præjudiciel procedure?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
O-sag
GA
13.04.21
3
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 416: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/3-21
2363708_0004.png
C-683/19
C-65/20
C-233/20
C-487/19
Viesgo Infraestructuras Energéticas
1) Hvorvidt, i overensstemmelse med Domstolens praksis
–
bl.a. ved dom af 20. april 2010 (sag C-265/08, Federutility)
og af 7. september 2016 (sag C- 121/15, ANODE)
–
en
national regulering som fastsat i artikel 45, stk. 4, i lov
24/2013 af 26. december, gennemført ved artikel 2 og 3 i
kongeligt dekret 968/2014 af 21. november 2014, i medfør
af hvilken finansieringen af den sociale rabatordning er
pålagt bestemte aktører i elforsyningen
–
moderselskaberne
for koncerner af selskaber eller, eventuelt, selskaber, som
samtidig udfører produktions-, distributions- og
markedsføringsvirksomhed for elenergi
–
er forenelig med
de krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, i direktiv
2009/72/EF, når nogle af disse forpligtede parter kun har
en meget beskeden vægt i sektoren som helhed, mens andre
enheder eller koncerner, som ville være bedre i stand til at
påtage sig disse omkostninger, enten som følge af deres
nettoomsætning, deres relative markedsandel i nogle af
virksomhedsområderne, eller fordi de udfører to af disse
virksomheder samtidigt og på en integreret måde, er fritaget
for nævnte omkostninger.
2) Hvorvidt det er foreneligt med
proportionalitetsprincippet som fastlagt i den nævnte artikel
3, stk. 2, i direktiv 2009/72/EF, at en national regulering,
som medfører en forpligtelse til finansiering af en social
rabatordning, ikke er fastlagt som en undtagelse eller med
tidsbegrænset virkning, men på ubestemt tid, og uden en
godtgørelses- eller kompensationsforanstaltning.
KRONE
–
Verlag
Skal artikel 2, sammenholdt med artikel 1 og 6, i Rådets
direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af
medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte
bestemmelser om produktansvar fortolkes således, at også
et fysisk eksemplar af et dagblad, som indeholder et fagligt
ukorrekt sundhedstip, der forårsager skade på helbredet,
hvis det følges, skal anses for et (defekt) produkt?
job-medium
I.1 Er en national bestemmelse, hvorefter der ikke er ret til
feriegodtgørelse [»Urlaubsersatzleistung«] for det løbende
(sidste) arbejdsår, hvis arbejdstageren, uden at der foreligger
en vigtig grund, før tiden og ensidigt bringer
arbejdsforholdet til ophør (»fratrædelse«) (»Austritt«),
forenelig med artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder (EUT 2010, C 83, [s.
389]) og artikel 7 i […]direktiv 2003/88/EF?
1.2. Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende:
1.2.1. Skal det i så fald tillige efterprøves, om det var
umuligt for arbejdstageren at afholde ferien?
1.2.2. Efter hvilke kriterier skal denne efterprøvelse
foretages?
W.Ż (Polen)
Skal artikel 2, artikel 6, stk. 1 og 3, samt artikel 19, stk. 1,
andet afsnit [TEU] sammenholdt med artikel 47 [i chartret
om grundlæggende rettigheder] samt artikel 267 [TEUF]
fortolkes således, at en ret, som er beklædt med
enenedommer, der er blevet udnævnt til dommer i åbenlys
modstrid med medlemsstatens retsforskrifter vedrørende
udnævnelse af dommere
–
navnlig eftersom den
pågældende person blev udnævnt til dommer, selv om der
Energistyrelsen
O-sag
GA
13.04.21
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
O-sag
GA
13.04.21
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
O-sag
GA
13.04.21
Udenrigsministeriet
O-sag
GA
14.04.21
4
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 416: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/3-21
2363708_0005.png
C-508/19
forud var blevet anlagt søgsmål til prøvelse af afgørelsen
truffet af det nationale
organ (Krajowa Rada Sądownictwa,
domstolsrådet), der indeholdt forslaget om at udnævne den
pågældende person til dommer, ved den kompetente
nationale ret (Naczelny Sąd Administracyjny, øverste
domstol i forvaltningsretlige sager, Polen), fuldbyrdelsen af
denne afgørelse var blevet udsat i overensstemmelse med
den nationale lovgivning og sagen ved den kompetente
nationale ret [Naczelny Sąd Administracyjny (øverste
domstol i forvaltningsretlige sager)] endnu ikke var afsluttet,
da udnævnelsesdokumentet blev udleveret
–
ikke er en
uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet
ved lov, i EU-rettens forstand?
Prokurator Generalny
1. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2, artikel 4, stk.
3, og artikel 6, stk. 3, TEU sammenholdt med artikel 47 i
chartret om grundlæggende rettigheder samt artikel 267, stk.
3, TEUF fortolkes således, at en domstol i sidste instans i
en medlemsstat i en sag vedrørende en påstand om at det
fastslås, at et tjenesteforhold ikke består, kan bestemme, at
en person, som er blevet meddelt en afgørelse om
udnævnelse til et dommerembede, der er vedtaget på
grundlag af bestemmelser, som er i strid med princippet om
effektiv retsbeskyttelse, eller på en måde, som ikke er i
overensstemmelse med dette princip, ikke skal anses for at
være dommer, når den pågældende domstol forsætligt er
blevet forhindret i at prøve dette spørgsmål forud for
meddelelsen af denne afgørelse?
2. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2 og artikel 4,
stk. 3, TEU samt artikel 47 i chartret om grundlæggende
rettigheder sammenholdt med artikel 267 TEUF fortolkes
således, at princippet om effektiv retsbeskyttelse
tilsidesættes, når en afgørelse om udnævnelse til et
dommerembede meddeles, efter at en national ret har
forelagt et spørgsmål til præjudiciel afgørelse vedrørende
EU-rettens fortolkning, hvis besvarelse er afgørende for,
om de nationale bestemmelser, som har gjort det muligt at
vedtage denne afgørelse, kan anses for forenelige med EU-
retten?
3. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2, artikel 4, stk.
3, og artikel 6, stk. 3, TEU samt artikel 47 i chartret om
grundlæggende rettigheder fortolkes således, at princippet
om effektiv retsbeskyttelse tilsidesættes derved, at retten til
domstolsprøvelse ikke er sikret, når afgørelsen om
udnævnelse til et dommerembede ved en domstol i en
medlemsstat er blevet meddelt på grundlag af en
udnævnelsesprocedure, som er blevet gennemført under
tilsidesættelse af denne medlemsstats retsforskrifter?
4. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2 og artikel 4,
stk. 3, TEU samt artikel 47 i chartret om grundlæggende
rettigheder sammenholdt med artikel 267, stk. 3, TEUF
fortolkes således, at princippet om effektiv retsbeskyttelse
tilsidesættes derved, at den nationale lovgiver har oprettet
en organisatorisk enhed inden for medlemsstatens domstol i
sidste instans, som ikke er en ret i EU-rettens forstand?
5. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2 og artikel 4,
stk. 3, TEU samt artikel 47 i chartret om grundlæggende
rettigheder sammenholdt med artikel 267, stk. 3, TEUF
fortolkes således, at beslutningen om, hvorvidt en person,
Udenrigsministeriet
O-sag
GA
14.04.21
5
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 416: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/3-21
2363708_0006.png
C-736/19
T-69/18
T-260/19
der har fået meddelt en afgørelse om udnævnelse til et
dommerembede ved en medlemsstats domstol i sidste
instans, står i et tjenesteforhold som dommer og har status
af dommer, ikke kan træffes af en organisatorisk enhed, der
er kompetent efter national ret, hvilken enhed den
pågældende person er udnævnt til, og som udelukkende
består af personer, hvis udnævnelsesafgørelser er behæftet
med de i spørgsmål to til fire nævnte fejl, og som derfor
ikke udgør en ret i EU-rettens forstand, men skal træffes af
en anden organisatorisk enhed ved denne domstol, som
opfylder EU-rettens krav til en ret?
Plaukti
1. Finder artikel 16, stk. 5, tredje afsnit, i Kommissionens
forordning (EU) nr. 65/2011 af 27. januar 2011 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.
1698/2005 for så vidt angår kontrol og
krydsoverensstemmelse i forbindelse med
støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne
anvendelse på en situation, hvor ansøgeren ikke har opfyldt
betingelserne med hensyn til slåning af det areal, for hvilket
den pågældende ansøgte om støtte til opretholdelse af
biodiversiteten på græsarealer (en betingelse, der går ud
over de i artikel 39, stk. 3, i forordning nr. 1698/2005
omhandlede obligatoriske minimumskrav), når det ikke er
blevet fastslået, at afgrødegruppen er blevet ændret?
2. Er det muligt både at pålægge den i artikel 16, stk. 5,
tredje afsnit, i Kommissionens forordning (EU) nr.
65/2011 af 27. januar 2011 fastlagte sanktion og den i
artikel 18, stk. 1, litra a), i forordning nr. 65/2011
omhandlede sanktion for én overtrædelse?
3. Er artikel 4 og 6 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af
19. januar 2009, sammenholdt med artikel 39, stk. 3, i
Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september
2005, til hinder for en national lovgivning, der bestemmer,
at et og samme krav både kan udgøre et obligatorisk
minimumskrav (krav) og medføre større krav end de
obligatoriske minimumskrav (betingelse for betalinger for
miljøvenligt landbrug)?
Verband Deutscher Alten und Behindertenhilfe und
CarePool Hannover mod Kommissionen
Påstande:
—
Kommissionens afgørelse C(2017) 7687 final
af 23. november 2017 vedrørende statsstøtte SA.42268
(2017/E)
—
Tyskland statsstøtte til fremme af opgaver i
forbindelse med velfærdspleje og SA.42877 (2017/E)
—
Tyskland CarePool Hannover GmbH annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Al-Tarazi mod Rådet
Påstande:
—Det
fastslås, at artikel 1 i Rådets
gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 af 21. januar 2019
og artikel 1 Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP)
2019/87 af 21. januar 2019 ikke finder anvendelse på
sagsøgeren.
—Rådets
gennemførelsesforordning 2019/85 og Rådets
gennemførelsesafgørelse 2019/87 annulleres, for så vidt
som de vedrører sagsøgeren.
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
O-sag
Dom
14.04.21
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Erhvervsministeriet
O-sag
Dom
14.04.21
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
14.04.21
6
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 416: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/3-21
2363708_0007.png
T-379/20
T-388/20
C-221/19
Ryanair mod Kommissionen
Påstande:
—
Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 24.
april 2020 om statsstøtte SA.57061 annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Sagsøgeren har ligeledes nedlagt påstand om, at søgsmålet
behandles i en fremskyndet procedure som omhandlet i
artikel 23a i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.
Ryanair mod Kommissionen
Påstande:
—
Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 18.
maj 2020 om statsstøtte SA.56809 (2020/N)
—
Finland
—
COVID
–19:
statslångaranti til Finnair annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne. Sagsøgeren har ligeledes nedlagt
påstand om, at søgsmålet behandles i en fremskyndet
procedure som omhandlet i artikel 23a i statutten for Den
Europæiske Unions Domstol.
Pomorski Wydział Zamiejscowy Departament Do
Spraw
Przestępczości Zorganizowanej i Korupcji
Prokuratury Krajowej e.a.
a. Skal artikel 3, stk. 3, i Rådets rammeafgørelse
2008/675/RIA af 24. juli 2008 om hensyntagen til domme
afsagt i medlemsstaterne i Den Europæiske Union i
forbindelse med en ny straffesag, hvorefter hensyntagen til
tidligere domme afsagt i andre medlemsstater, jf. stk. 1, har
ikke som virkning, at den medlemsstat, der gennemfører
den nye retssag, griber ind i, ophæver eller på ny prøver
tidligere domme eller eventuelle afgørelser vedrørende
disses fuldbyrdelse, fortolkes således, at indgriben i denne
bestemmelses forstand ikke kun omfatter udvidelse af en
samlet dom til at omfatte en sanktion, som er idømt ved en
dom afsagt i en medlemsstat i Den Europæiske Union, men
også udvidelse af den pågældende dom til at omfatte en
sanktion, som med henblik på fuldbyrdelse er overtaget i en
anden medlemsstat i Den Europæiske Union, sammen med
en i denne stat afsagt dom inden for rammerne af en samlet
dom?
b. Er det i lyset af de bestemmelser i Rådets rammeafgørelse
2008/909/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af
princippet om gensidig anerkendelse på domme i
straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller
frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på
fuldbyrdelse i Den Europæiske Union, som vedrører
principperne for overtagelse af fuldbyrdelsen
–
fastlagt i
artikel 8, stk. 2-4, og artikel 19, stk. 1 og 2, hvorefter
amnesti eller benådning kan indrømmes af både
udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten (stk. 1), og kun
udstedelsesstaten kan tage stilling til en anmodning om
fornyet prøvelse af dommen, der pålægger den sanktion, der
skal fuldbyrdes i henhold til denne rammeafgørelse (stk. 2),
og i artikel 17, stk. 1, første punktum, hvorefter
fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på
fuldbyrdelsen af en sanktion
–
muligt at afsige en samlet
dom, som omfatter sanktioner, der er idømt ved en dom
afsagt i en medlemsstat i Den Europæiske Union, som er
blevet overtaget med henblik på fuldbyrdelse i en anden
medlemsstat i Den Europæiske Union sammen med en i
denne stat afsagt dom inden for rammerne af en samlet
dom?
Transport- og
Boligministeriet
O-sag
Dom
14.04.21
Transport- og
Boligministeriet
O-sag
Dom
14.04.21
Justitsministeriet
O-sag
Dom
15.04.21
7
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 416: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/3-21
2363708_0008.png
C-733/19
C-882/19
C-911/19
Kongeriget Nederlandene mod Rådet for Den
Europæiske Union og Europa-Parlamentet
Påstande:
—Annullation
af:
—bilag
V, del D, punkt 1, der omfattet et forbud mod
anvendelse af trawl med elektrisk strøm
—bilag
V, del D, punkt 2, for så vidt som der heri er fastsat
en betingelse og en overgangsperiode, hvorefter og
hvorunder højst 5 % af en medlemsstats bomtrawlerflåde
må anvende trawl med elektrisk strøm [punkt 2, litra a)], og
—bilag
V, del D, punkt 3, 4 og 5 til den anfægtede
forordning.
—Subsidiært,
og for det tilfælde, at Domstolen ikke kan
annullere dette punkt i bilag V, del D, således som der er
nedlagt påstand om, annulleres hele del D i bilag V såvel
som sætningsleddet »som kun er tilladt […]« i den
anfægtede forordnings artikel 7, stk. 1, litra b), der henviser
til bilag V, del D.
—Mere
subsidiært, og dersom Domstolen forkaster den
principale påstand eller den subsidiære påstand om delvis
annullation af den anfægtede forordning, annulleres hele
forordningen.
—Rådet
for Den Europæiske Union og Europa-
Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Sumal
A) Begrunder doktrinen om en samlet økonomisk enhed,
der udspringer af praksis fra Den Europæiske Unions
Domstol, en udvidelse af moderselskabets ansvar til
datterselskabet, eller er en sådan doktrin kun anvendelig til
at udvide datterselskabernes ansvar til at omfatte
moderselskabet?
B) Skal en udvidelse af begrebet samlet økonomisk enhed
inden for området for koncerninterne forbindelser
udelukkende ske på grundlag af kontrolfaktorer, eller kan
den også baseres på andre kriterier, herunder det forhold, at
datterselskabet var i stand til at drage fordel af de ulovlige
handlinger?
C) Såfremt det antages, at der er mulighed for at udvide
moderselskabets ansvar til datterselskabet, hvilke
forudsætninger skal da være opfyldt for at gøre det muligt?
D) Hvis de ovenstående spørgsmål besvares bekræftende,
således at en udvidelse af moderselskabets ansvar for sine
handlinger til at omfatte datterselskaber accepteres, ville en
national standard som i konkurrencelovens artikel [71, stk.
2][,] som udelukkende giver mulighed for at udvide
datterselskabets ansvar til moderselskabet, være forenelig
med denne fællesskabsretlige doktrin, og ville det
forudsætte, at moderselskabet har en kontrollerende stilling
i forhold til datterselskabet?
FBF
1. Kan retningslinjer udstedt af en europæisk
tilsynsmyndighed være genstand for et annullationssøgsmål
som omhandlet i bestemmelserne i artikel 263 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde? Såfremt dette
spørgsmål besvares bekræftende, ønskes det oplyst, om en
brancheforening har ret til gennem annullationssøgsmål at
få prøvet gyldigheden af retningslinjer, der er rettet til de
medlemmer, hvis interesser den forsvarer, og som ikke
vedrører denne forening hverken direkte eller individuelt?
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
O-sag
Dom
15.04.21
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
O-sag
GA
15.04.21
Justitsministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Finanstilsynet
O-sag
GA
15.04.21
8
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 416: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/3-21
2363708_0009.png
C-922/19
2. Såfremt et af de to spørgsmål i spørgsmål 1 besvares
benægtende, ønskes det oplyst, om retningslinjer udstedt af
en europæisk tilsynsmyndighed kan være genstand for en
præjudiciel forelæggelse som omhandlet i bestemmelserne i
artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde? Såfremt dette spørgsmål besvares
bekræftende, ønskes det oplyst, om en brancheforening har
ret til at gøre indsigelse imod samt få prøvet gyldigheden af
retningslinjer, der er rettet til de medlemmer, hvis interesser
den forsvarer, og som ikke vedrører denne forening
hverken direkte eller individuelt?
3. Såfremt den franske bankforening har ret til at gøre
indsigelse imod og få prøvet de af Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed den 22. marts 2016 vedtagne
retningslinjer, ønskes det oplyst, om denne myndighed ved
at have udstedt disse retningslinjer har overskredet sin
kompetence i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed)?
Klaipėdos regiono atliekų tvarkymo centras
1. Er en udbudsbetingelse, der indeholder et krav om, at
leverandører skal dokumentere, at der foreligger særlige
gennemsnitlige årlige driftsindtægter, som hidrører fra
udførelsen af aktiviteter, der kun vedrører specifikke
tjenester (blandet kommunal affaldshåndtering), omfattet af
artikel 58, stk. 3 eller 4, i direktiv 2014/24?
2. Afhænger metoden til vurderingen af leverandørers
kapacitet, der er fastlagt af Domstolen i dom af 4. maj 2017,
Esaprojekt (C-387/14), af svaret på det første spørgsmål?
3. Er en udbudsbetingelse, der indeholder et krav om, at
leverandører skal dokumentere, at de for leveringen af
[affaldshåndterings-]tjenesterne nødvendige køretøjer
opfylder de specifikke tekniske krav om navnlig
forurenende emissioner (EURO 5), installation af en GPS-
sender, nødvendig kapacitet osv., omfattet af
anvendelsesområdet for a) artikel 58, stk. 4, b) artikel 42,
sammenholdt med bestemmelserne i bilag VII og c) artikel
70 i direktiv 2014/24?
4. Skal artikel 1, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 89/665, der
fastsætter effektivitetsprincippet for klageprocedurer,
direktivets artikel 1, stk. 3 og 5, artikel 21 i direktiv 2014/24
og direktiv 2016/943, navnlig 18. betragtning hertil, og
direktivets artikel 9, stk. 2, tredje afsnit (sammen eller hver
for sig men uden begrænsning) fortolkes således, at den
ordregivende myndighed, såfremt der er fastsat en bindende
administrativ procedure til afgørelse af tvister i de nationale
retsforskrifter om offentlige udbud:
a) skal give leverandøren, der har indledt klageproceduren,
samtlige oplysninger om en anden leverandørs tilbud
(uanset deres fortrolige karakter), såfremt genstanden for
denne procedure specifikt vedrører lovligheden af
vurderingen af den anden leverandørs tilbud, og
leverandøren, der indledte proceduren, forud herfor
udtrykkeligt har anmodet den ordregivende myndighed om
at fremlægge dem,
b) uanset svaret på det forudgående spørgsmål i forbindelse
med, at der gives afslag på klagen, der er indgivet af
leverandøren for så vidt angår lovligheden af bedømmelsen
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag
GA
15.04.21
9
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 416: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/3-21
2363708_0010.png
af konkurrentens tilbud, under alle omstændigheder skal
give et klart, fyldestgørende og præcist svar, uanset risikoen
for at der derved videregives fortrolige oplysninger om
tilbuddet, som den er blevet betroet?
5. Skal artikel 1, stk. 1, tredje afsnit, artikel 1, stk. 3 og 5, og
artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 89/665, artikel 21 i direktiv
2014/24 og direktiv 2016/943, navnlig 18. betragtning
hertil (samlet eller hver for sig men uden nogen
begrænsning) fortolkes således, at den ordregivende
myndigheds beslutning om ikke at give en leverandør
adgang til de fortrolige oplysninger i en anden deltagers
tilbud er en beslutning, som kan anfægtes særskilt ved
domstolene?
6. Såfremt det forudgående spørgsmål besvares
bekræftende, skal artikel 1, stk. 5, i direktiv 89/665 da
fortolkes således, at leverandøren skal indgive en klage hos
den ordregivende myndighed for så vidt angår denne
beslutning og om nødvendigt anlægge en retssag ved
domstolene?
7. Såfremt det forudgående spørgsmål besvares
bekræftende, skal artikel 1, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 2,
stk. 1, litra b), i direktiv 89/665 da fortolkes således, at
leverandøren afhængig af omfanget af de oplysninger, der
foreligger om indholdet af de øvrige leverandørers tilbud,
kan anlægge en retssag ved domstolene udelukkende
vedrørende afslaget på at give oplysninger til leverandøren,
uden at lovligheden af den ordregivende myndigheds øvrige
beslutninger drages i tvivl?
8. Uanset svarerne på de forudgående spørgsmål skal artikel
9, stk. 2, tredje afsnit, i direktiv 2016/943 fortolkes således,
at den ret, der har modtaget sagsøgerens anmodning om, at
den anden part i sagen pålægges at fremlægge
dokumentation, og at retten giver sagsøgeren adgang til
denne dokumentation, skal imødekomme denne anmodning
uden hensyntagen til den ordregivende myndigheds
handlinger under udbuddet eller klageprocedurerne?
9. Skal artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, i direktiv 2016/943
fortolkes således, at retten efter at have givet afslag på
sagsøgerens anmodning om videregivelse af fortrolige
oplysninger fra den anden part i sagen, af egen drift skal
foretage en bedømmelse af betydningen af de oplysninger,
hvis fortrolighed, der anmodes om, ikke skal opretholdes,
og oplysningernes virkning på lovligheden af den offentlige
udbudsprocedure?
10. Kan udelukkelsesgrunden for leverandører, der er
fastsat i artikel 57, stk. 4, litra h), i direktiv 2014/24, under
hensyntagen til dom af 3. oktober 2019, Delta Antrepriză
de
Construcţii şi Montaj 93, anvendes således, at retten i
forbindelse med dens behandling af en tvist mellem en
leverandør og den ordregivende myndighed af egen drift
uanset den ordregivende myndigheds vurdering, kan fastslå,
at den omhandlede tilbudsgiver, idet den pågældende
handlede forsætligt eller uagtsomt, afgav vildledende
faktuelt urigtige oplysninger til den ordregivende
myndighed og følgelig skulle udelukkes fra den offentlige
udbudsprocedure?
11. Skal artikel 57, stk. 4, litra h), i direktiv 2014/24,
sammenholdt med proportionalitetsprincippet i direktivets
artikel 18, stk. 1, fortolkes og anvendes således, at i
10
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 416: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/3-21
2363708_0011.png
C-53/20
C-490/20
situationer, hvor national ret fastsætter yderligere sanktioner
(udover udelukkelse fra udbudsprocedurer) for så vidt angår
fremlæggelsen af urigtige oplysninger, skal disse sanktioner
kun anvendes på grundlag af et personligt ansvar, særligt
såfremt faktuelt urigtige oplysninger kun afgives af en del af
de fælles deltagere i offentlige udbudsprocedurer
(eksempelvis af en blandt flere partnere)?
Hengstenberg
1) Kan det i en procedure om en væsentlig ændring af en
varespecifikation være tilstrækkeligt, at en fysisk eller
juridisk person er eller kan blive berørt økonomisk, uden at
dette er fuldstændig usandsynligt, med henblik på at
begrunde en legitim interesse som omhandlet i artikel 53,
stk. 2, første afsnit, sammenholdt med artikel 49, stk. 3,
første afsnit, og stk. 4, andet afsnit, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november
2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og
fødevarer, idet en sådan interesse er en forudsætning for at
gøre indsigelse mod ansøgningen eller påklage en positiv
afgørelse om ansøgningen?
2) Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: I en
procedure om en væsentlig ændring af en varespecifikation
er det da (kun) de erhvervsdrivende, der fremstiller lignende
produkter og fødevarer som de erhvervsdrivende, for hvilke
en beskyttet geografisk betegnelse er registreret, der har en
legitim interesse som omhandlet i artikel 53, stk. 2, første
afsnit, sammenholdt med artikel 49, stk. 3, første afsnit, og
stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012?
3) Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende:
a) Skal der da med henblik på kravene til den legitime
interesse som omhandlet i artikel 49, stk. 3, første afsnit, og
stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012
sondres mellem registreringsproceduren i henhold til artikel
49-52 i forordning 1151/2012 på den ene side og
proceduren til ændring af varespecifikationen i henhold til
artikel 53 i forordning (EU) nr. 1151/2012 på den anden
side, og
b) er det derfor i en procedure om en væsentlig ændring af
en varespecifikation kun de producenter, der i det
geografiske område fremstiller produkter, der svarer til
varespecifikationen, eller har konkrete planer om en sådan
produktion, der har en legitim interesse som omhandlet i
artikel 53, stk. 2, første afsnit, sammenholdt med artikel 49,
stk. 3, første afsnit, og stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU)
nr. 1151/2012, hvorfor »udefrakommende« på forhånd er
afskåret fra at påberåbe sig en legitim interesse?
Stolichna obshtina, rayon „Pancharevo“
1. Skal artikel 20 TEUF, artikel 21 TEUF og artikel 7, 24 og
45 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder fortolkes således, at de er til hinder for, at de
bulgarske administrative myndigheder
–
som har modtaget
en ansøgning om attestering af en fødsel af et barn med
bulgarsk statsborgerskab, der er foregået i et andet EU-
medlemsland og registreret med en spansk fødselsattest,
hvori to kvinder er anført som mødre, uden nærmere
angivelse af, om og hvilken af disse kvinder, der er barnets
biologiske mor
–
afslår at udstede en bulgarsk fødselsattest
med den begrundelse, at sagsøgeren nægter at oplyse, hvem
der er barnets biologiske mor?
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
O-sag
Dom
15.04.21
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Social- og
Indenrigsministeriet
O-sag
GA
15.04.21
11
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 416: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/3-21
2363708_0012.png
C-665/20
(PPU)
2. Skal artikel 4, stk. 2, TEU og artikel 9 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes
således, at respekten for EU-medlemsstaternes nationale
identitet og forfatningsidentitet betyder, at medlemsstaterne
råder over et vidt skøn med hensyn til bestemmelser til
fastslåelse af herkomst? Der ønskes navnlig en besvarelse af
følgende spørgsmål:
–
Skal artikel 4, stk. 2, TEU fortolkes således, at
bestemmelsen tillader medlemsstaterne at kræve oplysninger
om barnets biologiske herkomst?
–
Skal artikel 4, stk. 2, TEU, sammenholdt med chartrets
artikel 7 og artikel 24, stk. 2, fortolkes således, at der i
bestræbelserne på at nå frem til en ligevægt mellem
interesserne skal foretages en afvejning mellem på den ene
side en medlemsstats nationale identitet og
forfatningsidentitet og på den anden side barnets tarv,
hvorved der skal tages hensyn til, at der på nuværende
tidspunkt hverken med hensyn til værdierne eller i retlig
henseende er enighed om muligheden for i en fødselsattest
at lade personer af samme køn indføre som forældre, uden
nærmere angivelse om, og i givet fald hvilken af disse, der er
barnets biologiske forælder? Såfremt dette spørgsmål
besvares bekræftende, hvorledes kan denne ligevægt mellem
interesserne da konkret opnås?
3. Er retsfølgerne af Brexit for så vidt af betydning for
besvarelsen af det første spørgsmål som den ene mor, der er
angivet i den fødselsattest, som er udstedt i en anden
medlemsstat, er statsborger i Det Forenede Kongerige, og
den anden mor er statsborger i en EU-medlemsstat, når der
navnlig tages hensyn til, at afslaget på at udstede en bulgarsk
fødselsattest for barnet udgør en hindring for udstedelsen af
et identitetsbevis for barnet i en EU-medlemsstat, og
derved i givet fald vanskeliggør en uindskrænket udøvelse af
dets rettigheder som EU-borger?
4. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,
forpligter EU-retten, navnlig effektivitetsprincippet, da de
kompetente nationale myndigheder til at fravige modellen
for affattelse af en fødselsattest, som er en bestanddel af
den gældende nationale ret?
Openbaar Ministerie
I. Moet artikel 4, punt 5, Kaderbesluit 2002/584/JBZ
inderdaad zo worden uitgelegd, dat wanneer een lidstaat
ervoor kiest om deze bepaling om te zetten in zijn nationale
recht de uitvoerende rechterlijke autoriteit over een zekere
marge moet beschikken om te beoordelen of de
tenuitvoerlegging van het EAB moet worden geweigerd?
II. Moet het begrip “dezelfde feiten” in artikel 4, punt 5,
van Kaderbesluit 2002/584/JBZ op dezelfde wijze worden
uitgelegd als datzelfde begrip in artikel 3, punt 2, van
Kaderbesluit 2002/584/JBZ en, zo niet, hoe moet dat
begrip in de eerstgenoemde bepaling dan worden uitgelegd?
III. Moet de voorwaarde van artikel 4, punt 5, van
Kaderbesluit 2002/584/JBZ dat
de “sanctie is ondergaan
(…) dan wel niet meer ten uitvoer kan worden gelegd
volgens het recht van de staat van veroordeling” zo worden
uitgelegd, dat daaronder een situatie valt waarin de
opgeëiste persoon onherroepelijk voor dezelfde feiten is
veroordeeld tot een vrijheidsstraf die hij voor een deel heeft
uitgezeten in het land van veroordeling en die hem voor het
Justitsministeriet
O-sag
GA
15.04.21
12
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 416: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/3-21
2363708_0013.png
overige is kwijtgescholden door een niet-gerechtelijke
autoriteit van dat land, in het kader van een algemene
clementiemaatregel die ook geldt voor veroordeelden die
ernstige feiten hebben begaan, zoals de opgeëiste persoon,
en die niet berust op rationele overwegingen van
strafrechtsbeleid?
13