Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 414
Offentligt
2363674_0001.png
26. marts 2021
MIM 030
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens delegerede retsakt om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 med henblik på at optage kaliumsorbat
som aktivstof i bilag I hertil (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger: C(2021) 1513 final
Resumé
Kommissionen har fremlagt en delegeret retsakt om ændring af bilag I til forordning 528/2012 om
biocidholdige produkter. Forslaget indebærer, at kaliumsorbat optages på bilag I over aktivstoffer,
der ikke giver anledning til betænkelighed. Dermed må stoffet indgå som aktivstof i biocidholdige
produkter, som kan godkendes efter forenklet procedure. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige
samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget forventes at påvirke beskyt-
telsesniveauet i Danmark neutralt til positivt. Det vurderes, at aktivstoffet opfylder betingelserne for
at kunne optages på bilag I. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af
den delegerede retsakt, og vil 8 dage efter oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har fremsendt en delegeret retsakt om ændring af bilag I til forordning 528/2012 om
biocidholdige produkter. Med den delegerede retsakt optages aktivstoffet kaliumsorbat på bilag I un-
der biocidforordningen.
Den delegerede retsakt er fremsat med hjemmel i artikel 83 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 528/2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.
Den delegerede retsakt er udstedt i henhold til TEUF artikel 290 og kan kun træde i kraft, hvis Europa-
Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan
forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parla-
mentet træffer beslutning om indsigelse med absolut flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse
med kvalificeret flertal.
Den delegerede retsakt er fremsendt den 10. marts 2021, og der er frist for medlemsstaternes eventu-
elle indsigelser den 9. april 2021.
Formål og indhold
Med vedtagelsen af den delegerede retsakt optages aktivstoffet kaliumsorbat på bilag I under biocid-
forordningen. Bilag I er listen over aktivstoffer, der ikke giver anledning til betænkelighed. For at et
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Delegeret retsakt vedr. optag af kaliumsorbat som aktivstof i biocidforordningen
2363674_0002.png
stof kan optages på bilag I, skal det være dokumenteret, at stoffet ikke giver anledning til betænke-
ligheder efter artikel 28, stk. 2. Dette omfatter, at stoffet ikke må opfylde substitutionskriterierne
1
, at
stoffet ikke må have en række definerede problematiske egenskaber i forhold til sundhed og miljø,
samt at stoffet ikke må have neuro- eller immunotoksiske egenskaber. Når et aktivstof er optaget på
bilag I, er der mulighed for, at biocidprodukter med disse aktivstoffer kan godkendes via forenklet pro-
cedure. Denne procedure giver mindre problematiske biocidholdige produkter en nemmere og billi-
gere vej til godkendelse for ad den vej at fremme biocidprodukter med en gunstigere profil for så vidt
angår miljøet samt menneskers og dyrs sundhed. Hvis biocidproduktet bliver godkendt i en medlems-
stat, kan produktet efterfølgende bringes i omsætning i alle andre medlemsstater uden at skulle gen-
nem en gensidig anerkendelsesprocedure. Medlemsstaternes myndigheder skal dog varsles 30 dage
inden.
Kaliumsorbat (CAS nr. 24634-61-5) er tidligere vurderet som et eksisterende aktivstof og blev pr. 28.
september 2015 optaget på EU-listen over godkendte aktivstoffer i produkttype 8 (Træbeskyttelses-
midler). I udvalget for biocidholdige produkters udtalelse, som lå forud for optagelsen i produkttype 8,
blev det konkluderet, at stoffet ikke giver anledning til betænkelighed og derfor kan optages på bilag I.
Samtlige medlemsstaters biocidmyndigheder og ECHA (Det Europæiske Kemikalieagentur) er repræ-
senteret i dette udvalg. Efterfølgende blev medlemsstaternes kompetente myndigheder på et møde
enige om, at stoffet kan optages på bilag 1 for på lang sigt at erstatte den tidligere godkendelse i pro-
dukttype 8. Optaget på bilag 1 vil fremme mindre problematiske biocidholdige produkter og samtidig
reducere den administrative byrde. Det er baggrunden for nærværende delegerede retsakt.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt og kan gøre indsigelse mod den indtil den 11.
maj 2021, hvorefter denne frist kan forlænges med yderligere to måneder. Regeringen er ikke bekendt
med, at Europa-Parlamentet har udtalt sig om sagen på nuværende tidspunkt.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en delegeret retsakt, som har hjemmel i biocidforordningen. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Biocidforordningen er vedtaget i EU, og forordningen er direkte gældende i Danmark. Derfor vil en
delegeret forordning under biocidforordningen også være direkte gældende i EU.
Konsekvenser
Med vedtagelsen af den delegerede retsakt vil kaliumsorbat blive optaget på bilag I over godkendte ak-
tivstoffer, som kan anvendes i biocidholdige produkter, som kan godkendes efter forenklet procedure.
Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være lovgivningsmæssige konsekven-
ser af forslaget.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Forslaget
skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-
kvenser. Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
1
Aktivstoffer, der er kandidater til substitution, vil ved fornyelse og produktvurdering få foretaget en sammenlig-
nende vurdering med andre kemiske og fysiske alternativer og godkendes i kortere perioder end andre biocidak-
tivstoffer og
–produkter.
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 414: Delegeret retsakt vedr. optag af kaliumsorbat som aktivstof i biocidforordningen
Forslaget forventes at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt til positivt. Forslaget ændrer
ikke på, hvilke midler med det pågældende aktivstof, der er godkendt i Danmark, men forslaget giver
mulighed for, at der fremover kan godkendes biocidprodukter i alle produkttyper med dette mindre
problematiske stof.
Miljøstyrelsen støttede udvalget for biocidholdige produkters udtalelse og er derfor enig i, at stoffet
kaliumsorbat opfylder betingelserne for at kunne optages på bilag I.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget. Det har ikke givet anledning til høringssvar.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Den delegerede retsakt forventes at opnå støtte fra et kvalificeret flertal af medlemsstater.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det vurderes, at stoffet kaliumsorbat opfylder betingelserne for at kunne optages på bilag I. Regerin-
gen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forordning.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3