Den 22. marts 2021
MIM 028
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om “Udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning
10078/2021 af
dd.mm.2021 om godkendelse af mikroorganismerne Pepino Mosaic Virus, EU
strain, mild isolate Abp1 og Pepino Mosaic Virus, CH2 strain, mild isolate Abp2
som lavrisiko aktivstof, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af
bilaget
til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011”
(Komitesag)
Resumé
Kommissionen foreslår, at mikroorganismerne Pepino Mosaic Virus, EU strain, mild isolate Abp1 og
Pepino Mosaic Virus, CH2 strain, mild isolate Abp2, godkendes som lavrisiko aktivstoffer i henhold
til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde,
at stofferne bliver opført på bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår
listen over godkendte aktivstoffer. Forslaget forventes behandlet på et videomøde i den stående
komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 24.
–
25. marts 2021, og efterfølgende sat til skriftlig
afstemning. Pepino Mosaic Virus, EU strain, mild isolate Abp1 og Pepino Mosaic Virus, CH2 strain,
mild isolate Abp2 er nye aktivstoffer i EU, og der er derfor ikke godkendt midler indeholdende
stofferne i Danmark. Der er ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for
regioner, kommuner eller staten. Forslaget vil ikke have væsentlige erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark påvirkes neutralt. Miljøstyrelsen vurderer, at
der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for Pepino Mosaic Virus, EU
strain, mild isolate Abp1 og Pepino Mosaic Virus, CH2 strain, mild isolate Abp2. Regeringen agter
derfor at støtte Kommissionens forslag om godkendelse af Pepino Mosaic Virus, EU strain, mild
isolate Abp1 og Pepino Mosaic Virus, CH2 strain, mild isolate Abp2, som lavrisiko aktivstoffer.
Baggrund
Foreløbigt forslag til Kommissionsforordning “ Udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning
10078/2021 af dd.mm.2021 om godkendelse af mikroorganismerne Pepino Mosaic Virus, EU strain,
mild isolate Abp1 og Pepino Mosaic Virus, CH2 strain, mild isolate Abp2 som aktivstof jf. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler,
og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011”
er
fremsendt til medlemsstaterne.